Man fristes til hele tiden at forsøge at fange himlen med sit kamera – den er så meget større og smukkere her end andre steder – det er næsten kun i marskområderne, jeg har oplevet den vældige himmelbue i al sin udstrakthed.
Her er et par eksempler, der afspejler lidt – meget lidt – af den skønhed, der er her i al slags vejr og på alle årstider. Forleden gik vi langs stranden mod Skagen. Der var en strid østenstorm, og bølgerne skyllede helt op mod de høje, hvide klitter, så faktisk kunne vi ikke færdes på stranden, men måtte klatre hen over klitterne. Vi gik til Sandmilen, og der er vel kun ca. 4 kilometer, men det tog næsten 2 timer, og vi følte det, som havde vi vandret 20 kilometer …  mindst. Desværre var mit fotoudstyr ikke med på turen. Det kommer det næste gang.

En sommerdag efter regnvejret – tæt på havet

En grå dag men med sollys på havet

Tranestederne hedder det og sandelig om ikke det lykkedes at fange tre af fyrene i flugten. De er her, tranerne, men de lader sig ikke ret ofte se i år – vi så dog en flok på 6 stk. flyve lavt over klitten.

Her græsser de på en mark, der hører til Tranegården.

En solskinsdag i sensommerens blege lys