Minimanifest

Et manifest er en programerklæring af politisk eller kulturel art, rettet mod offentligheden, siger ordbogen og Ai. Men det her manifest er ulydigt mod den definition, ja man kunne måske endda sige, at det er et antimanifest, for det er først og fremmest rettet mod mig selv. Og det er ikke en erklæring af hverken politisk eller kunstnerisk art, men derimod en på alle punkter egocentrisk skrivelse.

Men når den er så privat, hvorfor så lægge den på bloggen? OK, nu lægger jeg jo alting på bloggen – hovedet på bloggen så at sige.

Trods manifestets intimsfæreagtige indhold, så retter det sig ud i det offentlige rum på den måde, at det smutter ud i internettets vidt forgrenede verden.

Hvor om alting er så sender jeg de her tanker ud over min egen gode harddisks snævre rammer.

Men nu manifestet – så minimalt det end er, så har det dog flere punkter:

Jeg er snart 83 år – befinder mig i den yderste ende af mit liv. Og jeg vil selv bestemme over mit lille restliv.

Nu nævner jeg hovedpunkterne i manifestet:

1. jeg vil glæde mig til hver ny dag.

2. jeg vil ikke sige ja til mere end det, jeg har lyst til.

3. jeg vil tillade mig at sige nej (nej tak måske) til det, jeg ikke har lyst til.

4. jeg vil lempe lysten (også den sanselige) lidt længere ind i mit blafrende lys.

5. jeg vil indrømme min asociale trang til mit eget (gode) selskab.

6. jeg vil bruge min tid på at dyrke min have. Både i åndelig (Voltaire ) og fysisk forstand.

7. jeg vil bruge mere tid på de mennesker, jeg elsker.

8. jeg vil læse og læse og læse og blive ved med at læse. Mest skønlitteratur.

9. jeg vil ikke bruge tid på dårlig litteratur.

10. jeg vil ikke omgås folk med et sygt menneskesyn.

12. jeg vil fortsat handle etisk forsvarligt hvor jeg kan.

13. jeg vil se min afmagt i øjnene og trodse den. Og langt hen tro, at det nok skal gå.

14. jeg vil værne om min tro på Gud og mennesket.