Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Jeg har altid syntes, at det var tosset at sammenligne skabelsen af en bog med fødslen af et barn.

Men jo ældre, jeg bliver og jo færre børn, jeg føder, desto mere synes jeg, at lignelsen holder.

Og måske er det især smerten, der er fælles.

Og jeg får i al fald ved hver udgivelse en fødselsdepression.

Men jeg glemmer ikke den voldsomme glæde, som det altid er at skrive. Også den her bog. Ingenting kan sammenlignes med det. Her er man virkelig i øjenhøjde med Vorherre. Vrøvl! men alligevel: sådan føles det i særlige øjeblikke, som ellers kun kærligheden kommer på højde med.

Bogen denne gang handler at dø. Og om at blive til. Rammen er en kvinde, der ligger for døden, og den ramme farver selvfølgelig indholdet i resten, men uden at misfarve det, håber jeg.

Det har ikke været svært for mig at skrive om døden, for jeg vidste fra begyndelsen, at det ikke ville være et problem for Elisabeth, hvis liv jo ellers var brolagt med problemer. Men døden må være for hende som at gå ind i lyset. Det lys tror jeg på. Det er det lys, der har skinnet for hende gennem hele livet.

Tak til Mette for det fine omslag, der næsten fortæller handlingen. Og til eventuelle læsere af denne blog denne tilføjelse: Bogen springer ud lidt før bøgen. Jeg tænker, at vi skal vente, til mennesker igen kan mødes frit og uden frygt.

Indtil den dato – hvor Danmark igen lukker op – holder vi kasserne med Elisabeth lukkede.