Lyset. Men endnu er mørket det dominerende. Heden så sort: “så red han over de sorte heder” – sådan slutter Hr. Torbens Datter – visen om kærlighed, død og fortvivlelse. Og den følelse afspejles i digtet i den trøstesløse natur. “De sorte heder,” jo det er Hulsig Hede lige nu. Men solen er der. OG den vinder sammen med varmen over vinteren og kulden. Det ved vi jo – og aner det i lyset.