I dag er det 100 år siden Kong Christian underskrev Grundloven af 5 Juni 1915. Der var strid til det sidste. Om mange spørgsmål. I de første mange år af det såkaldte Folkestyre havde de fleste folk jo slet ikke stemmeret, og det gjaldt f.eks. for de 3 f’er: Fruentimmere, Fattige og Forbrydere.
Men det største stridspunkt lå måske et andet sted: var det ikke hul i hovedet at indføre flertalsstyre? Kunne man lade uvidende og “dumme” mennesker bestemme, og hvordan skulle man så kunne forhindre, at der blev truffet en række overilede og populistiske beslutninger.
Ja, såmænd, det spørger jeg tit mig selv om? Hvordan kan vi gå ind for, at alle de grødhoveder, der kun meler deres egen kage og ikke gider sætte sig ind i politik, skal have ret til at bestemme?
Hmmmm? Det kan vel alligevel ikke stå til diskussion for alvor? eller? Det kunne jo hænde, at dem, jeg synes er torskedumme, synes, at jeg er endnu dummere – så altså, det ville vist føre os ud i et uføre at indføre en særlig ret for vidende og begavede mennesker. Mon ikke? Og desuden er det jo en smuk tanke, at vi skal have tillid til hinanden og tro det bedste og håbe på, at de fleste vil det gode.
Men det ser nu ikke altid sådan ud.
Her er alligevel et billede af det, vi holder af, og som meget enkelt udtrykker hovedtanken: lige ret for alle.
Om den så bliver ført ud i det virkelige samfund, kan nok betvivles.