Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I den kommende tid vil jeg trække jer med ned i en tidslomme, nemlig 1920’erne. Det bliver dog i første omgang kun første halvdel af 20’erne. 

Jeg har denne sommer læst Skagen Avis i perioden 1919 – 1925. Det er jo en kort periode set i perspektivet af min bogs tidsramme, for dens handling kommer til at løbe over ca. 100 år. Men den slutter just her i 20’erne. I 1919 dør min farfar, og ingen har mulighed og evner til for alvor at tage arven op efter ham, og den glans, der har stået om om mønstergården Hesselholt, blegner.
 Andre faktorer spiller helt sikkert også ind her, for det er jo ikke bare en periode med tilbagegang og depression på det private plan, men for hele landet, ja for hele Europa. Det er altså ikke blot begyndelsen til enden på “den veldrevne gård”, det er også begyndelsen til enden på ”det veldrevne samfund”
Jeg skal i det følgende forsøge at give en fornemmelse af, hvad der rører sig i 20’ernes Danmark, set med en lille provinsavis’ lidt snævre blik.
 Nogle af artiklerne nævnes kun ved overskriften, det gælder navnlig Europa og Danmark, mens det lokale ( herunder Skagen) får lidt mere  plads.
 Men inden vi når dertil, vil jeg vise et par billeder for at give en slags visuel fornemmelse af tidens mennesker. Alle billederne er kopieret fra Illustreret Familie-Journals 1920- numre, da avisbillederne er for uklare. Der er iøvrigt meget ugeblad over den tids provinsaviser: der er bl.a. en daglig romanføljeton og springet fra Familiejournalen til Skagen Avis er blot et lillebitte hop.
Nedenstående er fra først i 20’erne og viser et par glimt fra modens verden, fra familielivet og fra det offentlige liv:

Nok er der fattigdom og dyrtid, men moden skal der være plads til.
Dog gives der en del syopskrifter i at “sy nye klæder af gamle” – Læg også mærke til, hvor drengede pigerne er – her ses ingen bryster. “La garconne” = drengepigen var på mode.:

Og hvordan var det med “de gamle” – ja, de fleste blev jo i hjemmene – på landet var de “på aftægt” – men ellers var der jo allerede den gang alderdomshjem:
Nedenstående billede er fra “Stiftelsen” i København – tidens mønsterplejehjem:
Ældreforsorg

Små piger skal opdrages til dygtige husmødre
Ude i Europa sulter folk:

Og der er frit spil for vanviddet:

Samtidig med depressionen og måske som en slags modvægt dyrkes kroppen, videnskaben, styrken og det voldsomme. Læs f.eks. mit tidligere indlæg om Mylius Erichsen og hans dyrkelse af Det stærke Menneske ( indlæg nr. 40) – som et andet eks. fra digtningens verden kan nævnes J.V.Jensen, hans begejstring for Amerika og den tekniske udvikling. Det er også fra hans digte, vi hører verselinjen: “Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.” ( Den kunne Hitler skrive under på!) og Bønnelycke. Her et klassisk eksempel, nemlig indledningen til digtet Aarhundredet: “Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig paa aldrig før anede Omskiftelser, rig paa Kaos, paa Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig paa halsløse Fremskridt, rig paa Rædsel, paa en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen.”   Og Tom Kristensen og hele ekspressionismen lægger sig i det samme spor.
Der sker jo også meget i videnskabens verden på den her tid. Her et par illustrationer, som fir resten viser, at folk ikke helt forstår, hvad det hele drejer sig om. De mener f.eks., at radium kan fås i håndkøb:

OG NU TIL SKAGEN AVIS:

Vi begynder med 1919:

 Først et kort blik ud i Europa, der vånder sig efter krig og revolution.
 d.4/1: Skal vi med i Bolsjevikkrigen?
9/1 Splittelse hos Bolchevikkerne – Trotsky har arresteret Lenin.
 16/1: Hungersnød i Europa
 9/4: Tyskland foran Sultedøden
 7/6: Menneskedyrene: Fra Hellssens Krigsrapport:
“Major Talvelan viste min Kammerat og mig Liget af en Karelsk Hvidgardist, som De Røde havde kogt levende og delvis spist. Jeg skriver ikke dette for at opnaa en uappetitlig Sensation, men for at Folk i Europa, der endnu driver et platonisk Koketteri med Lenins Ideer, kan faa at vide, hvad Bolchevismen betyder, omsat i Praksis.
En russisk Officer fortalte mig flg: “Foran det endnu ufuldendte Kommunisthus blev Piotr ophængt med Benene dyppede i den kogende Suppe. Inden han døde blev han med rafineret Grusomhed martret. Af Liget udskar Houliganisterne ( Finske Kommunister) de mest kødfulde Stykker, som stegtes.” ( citat slut).

Og nu til Det Hjemlige og knap så makabre

11/1 Ris og Sagogryn
I Januar Maaned 1919 maa Køb og Salg af Risengryn og Sagogryn kun finde Sted mod Aflevering af Grynrabatmærker for Januar Maaned ( grøn) der befinder sig ovenover Overkanten af Ordene “18 Øre” , saaledes at nævnte giver Ret til Køb af 200 g Risengryn eller Sagogryn.
20/1 Ernæringskort – Eks. 8 Rugbrødsmærker à 1 Kg. pr. Individ pr. Maaned. 4 Sukkermærker à 1/2 Kilo pr. Individ pr. Maaned. 8 Franskbrødsmærker à 300 Gram Brød pr. Person pr. Maaned.
21/1 Folketinget i Gaar
Kvinders Ligestilling med Mændene. Statsminister Zahle: “Dette Forslags Modtagelse bekræfter min Opfattelse af , at Tiden nu er moden til denne Sags Løsning. Det glæder mig, at jeg som Rungstedkredsens Repræsentant har Udsigt til at gennemføre, hvad min Forfænger i denne Kreds var den første til at foreslaa. I Løbet af meget kort Tid vil jeg forelægge en Række Forslag angaaende Kvinders Stilling indenfor Familien. Jeg haaber da paa den stærkest mulige Større fra Hans Schulz’ Side til Overvindelse af den Modstand der sikkert vil rejse sig fra det i Fordomme hildede konservative Parti. Jeg deler ikke Prof. Andersens Betænkeligheder med Hensyn til Kvinders Adgang til gejstlige Stillinger. … Det er en Selvfølge, at for Kvinder som for Mænd skal den Regel gælde: Lige Løn for lige Arbejde.”
11/2: Hvornaar kommer Margarinen?
Det er tvivlsomt om Handlen med Margarine bliver givet fri. foreløbig vil den komme under Rationering.
11/2  Biskopperne protesterer
Samtlige Biskopper, minus Biskop Ostenfeldt, har protesteret mod Kirkernes Forslag om at give Kvinder Adgang til Præsteembedet.
6/2 Nu ophæves Kafferationeringen
28/2 – Ny Ordning – Fra 3. Marts d. Aar vil man kunne erstatte den halve Smørration med et Kvantum Margarine, saaledes at der vil kunne tildeles en Ration paa 150 g Margarine i Stedet for 125 g. Smør.
23/6 Nye Lønningslove – Mænd og Kvinder skal have samme Løn.
Eks. på Lønninger: Postbud i København, Slutløn: 1800 kr.+660 kr. i Konjunkturtillæg+270 i Stedtillæg+450 i Alderstillæg. I alt 3720 kr.
Ministerløn: 20.250 kr. med alle Tillæg.
OG NU LIDT  LOKALSTOF:
8/1 Mindre bemidlede Beboere i Kommunen, som ønsker Rabatmærker paa Tøj, maa henvende sig til Træhandler Nielsen i Aalbæk ( Raabjerg Sogneraad 6/1 1919)
9/1 Mælkerabatmærker til all Børn under 6 Aar uddeles i Bogsamlingsværket paa Kommunekontoret fra 3 – 6.
16/1 Brænde – De beboere, som ønsker at købe Brænde gennem Fordelingsinstitutionen til Brug 1919-20 bedes henvende sig til Undertegnede. Skagen A. Egholm
17/1 – Bekendtgørelse – Prisen paa El er sat af Byraadet til 11 Øre pr. HWT
31/1 – Hulsig Kirke – Mindegustjeneste for de omkomne Danske Sømænd.
3/3 Ejendomshandler i Hulsig
Købmand J. P. Westergaard har solgt sin Forretning til Hulsig Brugsforening. Købesummen andrager for Ejendommen 12.000 kr. og Varelageret overtages til Fakturapris. Overtagelsen finder Sted 1. Maj og efter den Tid er Brugsforeningen ene Forretning paa Pladsen.
Bestyrer af Hulsig Central, Skræddermester Nielsen, har solgt sin Ejendom til Chr. Høgenhaven for 5500 kr. Overtagelse 1. Maj.
Chr. Løth har til Janus Larsen solgt sin Ejendom for 7000 kr. Overtages straks.
1/4 –Skagens skatteydere 
Øverst ligger: Fiskehandler Thomas Gejsnæs: 3910 kr. Købmand Rosenb.: 3447 kr. Michael Ancher: 3161, Hotelejer Brøndum: 2470 kr.
Nederst ligger: Fisker Thorvald Bagh.: 104 kr., Fisker Thomas Sørrig: 104 kr. Bestyrer Rørbæk: 104 kr. – Telegrafist Berthelsen: 101 kr.
 3/6 Skagen Købstad og Landsogns Hjælpekasse
Udbetaling af 1) Alm. Hjælpekasseunderstøttelse og af 2) Dyrtidshjælp for indeværende Maaned finder Sted paa Kæmnerkontoret, Fredag d.6. Juni kl.5 Eftermiddag.
3/6 Skagen Komm. Mellem-og Real
Skolepengene her i Landet er lave. I de 4 Mellemklasser betales 6 kr. mdl. i Realklassen 10 kr. mdl. Søskenderabat 25% for det andet Barn, 50% for det 3. Barn. Fripladser til flinke og velbegavede Børn af ubemidlede Forældre. Chr. H. L.
5/6 – Stranding ved Højen
“Skagen” gik helt ind paa 3. Revle og stod ret haardt paa 2. Revle. Kun et par 100 m. fra Land. To Skagenskuttere fik Akkord med Kaptajnen paa 1000 kr. for at faa den flot. Det lykkedes.
11/12 –Jordefærd i Hulsig
Under ualmindelig stor Deltagelse foregik i Gaar Janus Hesselholts Jordefærd. Ikke alene fra Sognet, men ogsaa langvejs fra var der mødt Venner af den Afdøde. I Hjemmet talte Lærer Wilhelmsen om den Afdøde som en hjælpsom og gæstfri Mand, hvem mange Tillidshverv var betroet og som efterlod sine kære mange gode Minder. Kisten førtes derpaa over i Kirken, der ikke paa langt nær kunde rumme det store Følge. Efter Salmen: “Jeg ved hvorpaa jeg bygger” talte Pastor Busch over Ordet: “Vort Borgerskab er i Himlene, og fremhævede hvorledes man ikke maatte glemme det himmelske Kald, men ligeledes være tro i sin jordiske Gerning. Præsten pegede paa det himmelske Borgerskab som den lysende Stjerne paa den mørke Baggrund: Døden og Graven. Et stort Væld af Kranse dækkede Kisten, og bl.a. bemærkedes kranse fra Raabjerg Sparekasse, Frederikshavns Andelsbank, Hjørring Amts Slagteri, Have og Plantningsforeningen osv. Efter Pastor Busch havde forrettet Jordpaakastelsen, takkede af dødes ældste Søn, Lærer Hesselholt, Rudkøbing, for den udviste Deltagelse.
15/12 Landsognet
I Amtsraadets Mode i Fredags behandledes paany de i Mødet d. 2. Spetember 1919 forelagte Sager a) Andragende fra Peter Madsen og Peter Hjorth af Rannerød, Kandestederne og Starholm om, at den af dem beboede nordlige Del af Raabjerg Sogn maa blive udskilt fra Raabjerg Kommune for i Forbindelse med Skagen Landsogn at danne en særskilt Kommune.
b) Indstilling fra Skagen Distriktsraad om Ændring af det af Amtsraadet under 11. Marts 1868 vedtagne Regulativ for Bestyrelsen af Skagen Landsogn, for saa vidt angaar Valg af et 3. Medlem af Distriktsraadet efter at Embedet som Byfoged i Skagen er nedlagt.
Formanden: “Distriktsraadet ønsker først en anden Sammensætning af deres Bestyrelse, dernæst vil de være selvstændige og sammen med en Del af Raabjerg. Skagen vil gerne af med dem, men Raabjerg er ikke tilbøjelig til at give slip paa det nordlige Raabjerg.”
Etatsraad Larsen fandet det var bedst, om det nordlige Raabjerg kom sammen med Landsognet til en selvstændig Kommune. Naar det sydlige Raabjerg er imod, skyldes det vist nok, at man saa dernede ikke faar Del i den Indtægt, Strandinger af og til kan indbringe.
Formand: “En Adskillelse er ikke nødvendig; der skal bare vælges et nyt Distriktsraadsmedlem i stedet for Byfogeden.
Man søgte det nævnte Regulativ ændret.

VI VENDER BLIKKET MOD 1920

Jeg vil i det følgende udelukkende lade lokalstoffet notere.
7/1 – Om den i 1836 strandede Brig Mary
I en artikel i Aalborg Stiftstidende staar en Meddelelse om den i sin tid strandede Brig Mary, og heri roses Skagboerne for deres Anstrengelser ved Dag og Nat og ofte i haardt Vejr. Denne Meddelelse bragte den skotske Kaptajn i Harnisk og i “Aalborg Stifttidende lod han fremkomme et engelsk Inserat, i hvilket han udtalte sin Misfornøjelse med Skagboerne. Saa snart hans Skib var strandet, havde han maattet betale dem 250 Pund (4500 kr.) før de vilde prøve at faa den flot.
7/1 –Sygepleje i Skagen
Forslag om, at Fødselspatienter kunde indlægges paa Sygehuset til en forhøjet Betaling ( 15 kr. pr. Dag)
Kommentar ( Marianne): det var altså ikke gratis at blive indlagt dengang, og lægebesøg skulle også betales klækkeligt. Det kostede også at gå i skolen Kort sagt, brugerbetaling var almindelig, og der er lang vej fra 20’erne til velfærdsstaten. Se det følgende indlæg på bloggen. Indlæg nr.121: Syg og rask i Skagen.
23/1 – En hjemsøgt Familie.
Husmand Peter Petersen og Hustru i Hulsig er i den seneste Tid bleven hjemsøgt af Sygdom og Dødsfald. Først i November fik de den sørgelige Meddelelse, at en voksen Søn var død i Amerika. For kort Tid siden holdt Difteritis’en sit Indtog i Hjemmet og fire Børn og Moderen maatte indlægges paa Epidemisygehuset i Skagen. De to af Børnene er nu med faa Dages Mellemrum afgaaet ved Døden i Alderen 6 og 12 Aar, en gift Datter i Hulsig er ogsaa blevet syg, antagelig af samme Sygdom. I løbet af 3 Maaneder har Familien saaledes mistet 3 Børn og man forstaar, at Medfølelsen er stor med det lille Hjem.
30/11 En Standing ved Hulsig –
Denne begivenhed er skildret i indlæg 117. Her kan man læse hele artiklen. Henning Thomsen fortalte mig, at man netop året forinden havde nedlagt redningsstationen ved Hulsig i forvisning om, at de store strandingers tid var forbi på østsiden. Dette blev skæbnesvangert for de skibbrudne på “Martin”.
7/2 – Den Spanske Syge breder sig nu ganske langsomt her i Byen, men alle Tilfælde er hel eller delvis godartet
23/3 Epidemisygehuset i Skagen. Lægernes knusende kritik ( E. Jessen) Der er Fugt paa Væggene. Der mangler Vandkloset. I Stedet et Kloset med en Spand og kun eet Badekar, som er gammelt og urent. Overfor den langvarige Difteriepidemi har Epidemihuset fuldstændig svigtet. Ingen Plads og for tidlig Udskrivning af smittefarlige Patienter.
“Som Skagen Epidemihus nu er, vil jeg anse det for uforsvarligt at indlægge mit eget Barn derpaa, bedre bliver Forholdene ikke, naar det gælder andres. Jeg fralægger mig ethvert Ansvar. Underskrevet E. Jessen ( epidemilæge.)
15/4 Epidemisygehuset i Skagen
Der vil nu blive foretaget flere forbedringer.
23/4 En gammel skik
For nogle Aar siden fandt man under Stuehuset i “Mummegaard” ved Aasted Kirke 8 Hesthoveder opstillet … Postassistent Klitgaard skriver: ” … det har med Overtro at gøre. Formodningen er rigtig: Hestehovederne nedlagdes i ældre Tid under Stuegulvet for at der skulde bliver “klingert” i Stuen, og jeg har ladet mig fortælle, at Skikken endnu ca. 1850 brugtes hist og her i Vendsyssel.”
24/4 Epidemisygehuset i Skagen – Faar Difteripatienterne Fnat på Sygehuset?
I artiklen kan man læse et brev fra Chr. Christensen, Maskinfabrikken, hvis Barn var indlagt. Han skriver bl.a.: “Jeg havde Lyst til at lade mine Medborgere vide, at vi ikke har Brug for en Epidemiudklækningsanstalt!'” Han kalder det også: “et Bacille-Mejeri.
Hans søn blev smittet af fnat, og alle børnene i hjemmet smittedes også.
18/5 1920 Møde i Elling Sogneraad: I sit sidste Møde foretog Elling Sogneraad Indstilling til Lærerembedet i Holmen Skole. Der var 20 Ansøgere, hvoraf 3 ukvalificerede. Flg. Blev indstillet: Nr. 1: Lærer Hesselholt, Vikar i Embedet, søn af nu afdøde Gaardejer Janus Hesselholt, Hulsig.
18/5 – Bryllup i det Fjærne – Missionspræst Johan Andersen og Missionær Karoline Jacobsen udsendte fra Skagen til Tirukuilur …
Denne præst, der altså virkede i T – i Indien .- optræder som præst i Hulsig Kirke i den tid, han er hjemme for at hente sin brud Karoline. Vi skal måske høre mere om de to senere.
29/5 Bilen røg i Grøften – Som bekendt er Vejen mellem Aalbæk og Skagen i en sørgelig Forfatning, og det maa forbavse, at der ikke forlængst er sket større Ulykker, men det kommer uden Tvivl nok – Atter i Forgaars maatte en Skagenbil høste bitre Erfaringer i saa Henseende, men ogsaa denne Gang gik det godt, og Passagererne slap uden brækkede Arme og Ben. Slagtermeste Christensen tog med nogle Passagerer om Morgenen fra Skagen pr. Bil. Mellem Bunken og Aalbæk kørte Bilen ned i et af de talrige Vejhuller, Styremekanismen sprang og Bilen endte i Grøften.
10/6 – Landsognet bliver selvstændigt – Landsognet, der har Fattigvæsnet til fælles med Skagen, har herfor bidraget 120 kr. Aarligt til Kommunens Kasse. I Januar indgik Byraadet imidlertid til Amtet om et Andragende om at faa dette Beløb forhøjet til 500 kr. Fra Amtet gik Andragenet til Landsognets Distriktsraad. Leder Fuldmægtig Klinberg, der nu svarer, at de hellere ønsker Fællesskabet ophævet. Byraadet har heller intet herimod og har nu sluttet sig hertil.
20/7 – I Byraadets Møde i Morgen Aften vil en interessant Sag komme til Behandling, nemlig Spørgsmålet om Vejen fra Skagen til Aalbæk.
22/7 – Vejen til Aalbæk – Skagen Byraad vedtager at anmode Ministeriet om at Amtet overtager Vejen.
Når jeg nævner alle disse småartikler om vejen mellem Skagen og Aalbæk, så er det selvfølgelig fordi den var en hæmsko for sognets udvikling, men det er også fordi den kommer til at spille en egen rolle i min bog, idet dens elendige forfatning blev en af flere årsager til en ulykke, der ramte min familie så brutalt.
Her er en illustration af forholdene ( fra Aalbækvejen – Skagen Lokalhistoriske Forening:

Men videre med avisen 
5/8 – Kanderenden i Raabjerg – I Striden om Kanderenden i Raabjerg, som vi tidligere har omtalt er ved Retten i Frederikshavn faldet Dom. Sagen drejer sig som bekendt om, at Hotelejer Kokholm har spærret den naturskønne Kanderende, der gaar mellem mægtige høje Sandklitter ud til Vesterhavet. Under en personlig Strid, som Balletmester Hans Beck og Operasanger Valdemar Lincke, der ejer Sommervillaer og Lystgaarde ved Kandestederene, havde med Kokholm, anlagde de gennem Fredningsnævnet Sag mod ham for at faa ham dømt til at borttage Spærringen. De to Herrer havde dog ogsaa i sin Tid selv sat et Hegn om deres Jorder og derved spærret over en Del af den gamle offentlige Vej gennem Klitterne.
Dom: … Kokholm skal nedlægge Spærringen, men da han har haft Ret i sin Paastand om, at Beck og Linckes Spærringer har tvunget den offentlige Færdsel over paa hans private Grund, har han ret til at forlange Sagen paadømt, og Sagens Omkostninger bør derfor udredes af det offentlige.
5/9 – Skagen Købstad og Landsogns Hjælpekasse 
I Anledning af, at Skagen Byraad i Henhold til Lov nr. 124 af 29. Marts d. A. har stillet et Beløb til Raadighed til Dyrtidsforanstaltninger her i Kommunen i Tiden fra 1. April til 31. Oktober d. A., har udtalt Ønsket om, at Størstedelen af dette Beløb maa blive ydet som Brændselshjælp, ska Bestyrelsen hermed anmode de Beboere, som maatte komme i Betragtning ved en saadan Uddeling om inden 8 Dage fra Dato at indgive skriftlig Begæring til Hjælpekassen.
Henvendelse i Landsognet til Janus Jensen, Hulsig.
14/10 – Vejen til Aalbæk endnu en Gang
19/10 – Det bekendtgøres herved, at vores kære gamle Faster Elsie Hellesen døde i Gaar i Hulsig 79 Aar gammel.
Marianne: Elsie var en kendt model for Skagensmalerne. Ikke så sært, for hun var en farverig personlighed. Skør og skøn. Hun levede sine sidste år hos  A. Chr. Thomsen i Hulsig. Hendes liv er i sig selv stof til en roman. Hun vil ( måske) spille en rolle i Hulsigbogen.
3/12 – Ved Menighedsraadsvalget i Hulsig – afgaves paa Liste A 7. St. og paa Liste B 10 St. Der var 30 Stemmeberettigede Vælgere. Valgte blev: Landpost Jens Chr. Madsen, Rannerød. Husmand Johan M. Jakobsen, Kandestederne. Fru Emma Wilhelmsen, Rannerød. Arbejdsmand Niels Chr. Hust, Hulsig. Suppleanter: Fru Meta Hjorth, Starholm. Landmand P. Chr. Madsen, Rannerød. Chr. P. Larsen, Hulsig. Fru Marie Houkjær, Rannerød.
13/12 – Skagen – Aalbæk Vejen
Amtsraadet vil ikke have noget med Vejen at gøre.
Og således sluttede 1920 – vi går straks frem til det næste årti og ser på stort og småt i tiden, som det afspejles i Skagen Avis.
Igen er det kun lokalt stof, jeg nævner i indlægget – og i enkelte klummeagtige småartikler om løst er det som i alle årgange karakteristisk, at ingen lægger navn til dem. En fast klummeskriver af den type kalder sig dog: Jensen Rannerød – det kunne være lærer Wilhelmsen, som boede i R. og som hed Jens til fornavn. Men det kan også vel være lærer Wirring, som ganske vist ikke mere underviser i Hulsig, men i Vogn. Han hed nemlig Jensen til Mellemnavn.
6/1 – Det kirkelige Udvalg – En Kreds af Menighedsraadsmedlemmer fra Horns Herred var Onsdag Aften samlet til Møde paa Afholds. og Missionshotellet i Frederikshavn for at sammensætte en Kadidatliste for provstiet. Nr. 1: Lærer Wirring, Vogn.
Marianne: Denne Wirring spillede en stor rolle for befolkningen i Hulsig, da han var lærer ved Rannerød skole.
8/1 Pastor Th. Clausen – Ministeriet har indstillet Pastor Clausen til Afsked.
Grundene til det spændte Forhold er forskellige, bl.a. er det Pastor Clausens Forsøg paa at indføre et saakaldt Skriftespejl, hvorefter Altergæsterne skulle besvare forskellige Spørgsmaal, inden de fik Lov at gaa til Alters, hvilket Læsøboerne mente var striden mod Folkekirkens Lære.
10/1 – Lidt om Livet i gamle Dage
Husmoderen kunde naturligvis ikke overkomme at karte Ulden alene; dette Arbejde maatte udføres af Børnene og Tyendet, og hver af begge Køn maatte saaledes de lange Vinteraftner karte et vist Kvantum Uld før Sengetid. Hvis man kun havde lidt “Mandskab”, da arrangerede man et Kartegilde. Man indbød en Del “Kaarpiger” baade unge og ældre, og et saadant Dameselskab var meget eftertragtet, thi her blev baade Ven og Uven kritiseret efter alle Kunstens Regler. Den, der vidste det sidste og bedste var saaledes Dagens Heltinde. Om Aftenen indfandt sig en af Egnenes Spillemænd med sin “Fiol”, og Dansen gik livligt til langt ud paa Natten. Tiden for saadanne Kartegilder var almindeligvis lige efter Jul, mellem Jul og Helligtrkonger; i denne Tid maatte man nok karte, men Overtroen forbød at spinde i dette Tidsrum, da intet ret gerne maatte “gaa rundt”.
Til Højtiderne blev der i de fleste Bønderhjem brygget to Slags Øl, hvoraf nr. 1 blev serveret for Fremmede. Hjemmebrygning var dengang almindelig, og Maltet Produkt af egen Avl og som oftest malet paa Stedets Haandkværn. En saadan Haandkværn var lige saa almindelig her paa egnen som en Husmølle er det i vore Dage.
20/1 – Skagen Byraad – den der ikke vil arbejde, bør ikke have Føde
Gejsnæs: “Vi maa saa vidt muligt hellere give dem Arbejde end Understøttelse. Der er 76 Arbejdsløse i Skagen. Skærvefabrikken bliver nævnt. Joh. Bødker: “De der ikke vilde gaa i Skærven, burde ikke have Understøttelse.” Gejsnæs oplyste, at der var tjent 40 – 45 kr. om ugen ved Skærveslag. I andre Byer var der i Understøttelsen givet 75 Øre pr. Barn.
Som Argument for, at der ikke skal ydes Understøttelse til Arbejdsløse Skærveslagere: At Fiskerne ikke faar Understøttelse, naar de ikke kan komme paa Havet. Joh. Bødker udtalte, at skulde de Arbejdsløse have Understøttelse, så burde Fiskerne ogsaa have.
14/2 Skagen Landsogn – Som tidligere gentagne Gange omtalt vil Skagen Landsogn gerne have ophævet Fællesskabet med Kagen Købstad; og Sagen er forsaavidt i Orden som baade Landsognets Distriktsraad og Byraadet er enige om Sagen. Imidlertid bliver Planen ikke til noget, thi Indenrigsministeriet har nu gennem Amtet meddelt Byraadet, at det ikke kan gaa med til Ophævelse af Fællesskabet.
18/3 – Skagen faar et fuldt moderne Sygehus – – Bl.a. Badeanstalt og Røntgenapparat. Læge Jessen ser nu nogle af sine Ønsker opfyldt.
21/3 – Kongebesøg – kort efter Ankomsten til Skagen steg Majestæterne til Vogns og vekslede det sædvanlige hjertelige Haandslag med Niels Sovkrog.
5/4 – Redningsvæsenets Beretning fra Redningsaktionen 29/1 1920
kl. 9 Bud til Kandestedernes Redningsstation. Kl. 101/4 ankom Baaden til Havet. Den ene af de to Mand i Rigningen blev af en Braadsø kastet ud af Skibet og ført bort af Strømmen. Øjeblikkelig blev Redningsbaadens Drægtov kappet og der roedes ned efter Manden, som det ogsaa lykkedes at redde. Man roede derefter paany tilbage til Vraget med hvilket der opnaaedes Forbindelse ved Hjælp af Kastedræg. Den sidste Mand stod paa Storbommen, idet hele Agterskibet var under Vand. Der blev nu tilkastet ham en Line, som han bandt om Livet og sprang ud i Søen, hvorefter han blev optaget i Redningsbaaden.
10/5 – Forlovelse mellem Frk. Ella Jensen og Slagter Holger Hesselholt.
12/5 – Byraadsmøde – Ansøgninger fra Hjælpekasserne om Penge til de Arbejdsløse afvises. Der er Arbejde nok med at bygge de nye Høfter. Murer Jensen var glad for, at der nu er skaffet Arbejde, men saa alligevel helst, at der blev stillet et Beløb til Hjælpekassernes Raadighed. Hansen: Det var ikke godt, udtalte han, at der nu skulde gives Understøttelse i Maj Maaned, men Ondets Rod maatte man søge et andet Sted. Der er for mange Arbejdsmænd i Skagen. Borgmesteren bemærkede til Slut, at han fandt det meningsløst at bevilge Penge til understøttelse nu, da der faktisk ikke behøved være en eneste Arbejdsløs i Skagen.
26/5 – Hotelejer Hjorth fra Kandestederne var i Gaar kørende til Aalbæk. I en Gaard hvor han kørte ind, blev Hestene sky og for ud paa Vejen med Vognen; her tabte de omtrent straks hele Vognen i Grøften med Undtagelse af Forhjulene og Fortøjet, som de for videre med. Fra Landevejen drejede Hestene ind paa Marken efterladende Fortøjet paa Vejen, og de for videre med Vognstangen mellem sig. Da de vilde springe over en Grøft faldt den ene Hest i og kom ned paa Ryggen med alle fire Ben i Vejret. Ved Hjælp af den anden, som var i stærk Fart lykkedes det den at komme paa ret Køl fra Grøften, og de blev begge derpaa taget.

1922

Og nu til det næste årti – 1922 – til en vis grad de samme kommunale emner, der behandles og som afspejler tidens problemer: dyrtid og mangler …

6/1 Borgermøde om Aalbæk-Vejen – Geisnæs: “Jeg har lyst til at tage den gmle Kommunalbestyrelse, der i 1888 indgik paa at fritage Amtet for Vedligeholdelse af Vejen fra Skagen til Aalbæk, i Forsvar. Den Gang var det jo om at gøre at faa en Bane, og man kan ikke forlange, at de skulde tænke paa, at der om nogle Aar skulde komme Motorvogne og Automobiler.
12/1 – Kort Byraadsreferat.
Talen er om Arbejdsløshed. Forslag fra Geisnæs: “Hvis vi paa nogen Maade kan skaffe dem Arbejde …. Jeg har tænkt noget over den Sag, og hvis vi ikke kan faa andet, da synes jeg, Kommunen skal forsøge at lade den Del af Heden, og de øvrige Arealer, Kommunen ejer, beplante.
9/2 – Byraadet – Nødhjælpsarbejder for Arbejdsløse: Jordarbejde til Skagensbanens Ombygning 125 Øre pr. kbm. Jord. Daglønnen bliver derefter lav. Borgmesteren: “Vi kan jo meddele Hjælpekassen Bemyndigelse til at uddele Understøttelse til Fiskerne efter Lov af 28. Juni 1920.
23/2 – Notits – Nødarbejdet m. Anlæg af bane udsættes til tidligst engang i Foråret.- Fiskeeksporten til sydlige Udland er standset og Spørgsmålet er om der saa overhovedet skal sættes Nødarbejde igang – “et Spørgsmaal om det er nødvendigt at forcere Banearbejderne, da det dog drejer sig om meget store Summer for Staten, Amtet og Kommunen i Anlægsudgifter.
25/2 – Brædslet slipper op – de ubemidlede har intet at putte i Kakkelovnen.
Marianne: Avisen er bygget op af små nyhedsartikler og notitser samt daglig en fortsat roman. Dertil kommer af og til en vits. Jeg skriver et par af dem, men vil ellers lade den slags stof ligge. Romanerne er trivi-litteratur.
.9/3 – Byraadet – de arbejdsløse – Naar Arbjedsløshedskassen er tom kan Hjælpekassen yde en “fortsat Hjælp” paa samme Beløb, som A.Kassen hidtil har ydet (=28 kr. ugentlig ) + 45 Øre pr. Barn pr. Dag.
Jacobsen: “Ikke yderligere Tilskud. Sagen er den, at vi ikke har Raad. .. og jeg kan ikke gaa med til at understøtte en enkelt Stand; der er mange Fiskere, der er lige saa daarligt stillede som Arbejderne. Men jeg vil gerne være med til at sætte Arbejder i Gang. I gamle Dage levede Folk meget tarveligt, og det bliver ikke bedre, før vi sætter Levefoden ned. Saa længe Biografen kan fyldes Aften efter Aften og Folk ikke vil arbejde for 4 – 5 – kr. om Dagen, er der ingen Nød.
Jørgensen: “Arbejderne søgte først Arbejde, og da dette ikke lykkedes, søger de nu om Hjælp og finder Understøttelsen beskeden. Af de 70-80 k daglig, det drejer sig om, faar vi jo 2/3 refunderet af Staten.
Hansen: …”vi skal ikke ræsonnere, at naar bare Staten betaler, kan vi bruge væk.
Iversen … “Vi kan jo ikke lade dem sulte!”
For Iversen og Jørgensens Forslag om at yde 1 kr. daglig stemte kun de to Herrer – imod stemte 7.
15-16/3 – I en Brydningstid
Marianne: herunder følger et uddrag af Jensen fra Rannrøds Artikel om tidsånden ( børneopdragelse ) – Jeg tror, at Jensen er dæknavn for lærer Wirring, tidligere lærer i Rannerød. Men ved det ikke.
Vi maa begynde med Børnene; de skal fra ganske smaa opdrages til Lydighed. Ulydighed er en form for Egenkærlighed. Derfor maa Ulydighed bekæmpes meget kraftigere end mange gør. …. den moderne Opdragelsesmetode gaar nærmest ud paa at tage alle mulige ømfindtlige Hensyn til Barnet, være overbærende og eftergivende, selv knækk Nødderne og lade Barnet spise Kærnen. … Slappe Tøjler i Opdragelse er ikke Midlet til at skabe stærke Viljer, Ulydighed hos en Dreng er ikke noget Bevis paa, at han duer til noget. … Den kommende Slægt maa opdrages til at gøre sin Pligt i en større Grad end den nuværende. …. Følelseslivet maa paavirkes noget mere, end det hidtil er sket, saaledes at vi faar en Slægt, der af fri Vilje vælger det Gode, og som vil anvende alle sine Evner til at danne et Samfund i Næstekærlighedens Aand.
20/3 – Jordemoder til Byen – forgæves forsøg paa at skaffe en Jordemoder til Byen. Kommunalbestyrelsen adverterer om en Dame, hvis Uddannelse til Jordemoder, de vil bekoste, hvis hun vil praktisere i Skagen.
1/¤ – Jordarbejdet – Skagensbanens Ombygning paabegyndes førstkommende Mandag. Der antages 26 Mand, alle gifte, og Arbejdstiden bliver 7 Timer Daglig.
27/4 – Skagen Aalbæk Landevej – Som bekendt tilbød Hjørring Amtsraad efter flere Forhandlinger at ville gøre Vejn i Stand paa hele Strækningen Skagen-Aalbæk, hvis Skagen Kommune vilde deltage i Udgifterne med 5000 kr. – Dette kunde Byraadet imidlertid ikke blive enige om.
Kronprins Fredriks og Prinsesse Olgas bryllup er fastsat til 1. September i Athen.
30/4 – Skagen – Aalbæk Vejen . der er nu anbragt Skilte, der forbyder Bilerne at køre hurtigere en 20 Km. i Timen.
10/6 – Advarsel til Fiskerne – Dansk/argentiske Farmere advarer Fiskerne mod at tage til Argentina: der er Fisk nok, men ingen Fiskeindustre til Aftagning af Fisken, og Priserne er lave.
21/6 – Omkring St. Hansblusset talte Jensen Rannerød. ( Han er måske alligevel ikke den samme som Jens Wilhelmsen – nej, snarere Jensen Wirring)
14/8  – Missionær Johan Andersen her under sit Ophold her været i en enestaaende Aktivitet, der langt fra kan kaldes Hvile. 
14/9 – Skagen – Aalbæk Vejen søges makadamiseret
26/9 – Anholt Præstens Død …. døde 27 Aar gammel. Sandsynligvis Selvmord i et Anfald af Sindssyge. “Han var ikke saa lidt nervøs og tillige tungsindig, og da der før har været Sindssyge i hans Familie,kan jeg ikke tænke mig andet, end at den sørgelige Handling er udført i et Anfald af Tungsind eller Sindsforvirring ( Provst Ahlgreen Petersen.
28/9 – Kronprinsens Forlovelse hævet
11/10- Kan en Neger blive Kristen? – Trods Kamp og tilbagefald, saa mener Dr. Schweizer dog, at Menneskematetialet er bedre end det europæiske.
28/11 – Menighedsraadsvalg i Hulsig: 64 vælgere – 57  afgivne Stemmer
Ane K. Thomsen, Hulsig – Elisabeth Kokholm, Kandestederne – Mejerist W. Christensen, Hulsig – Husmand Janus Larsen, Hulsig – Hotelejer Peter Hjorth, Kandestederne – Hotelejer (?) Peter Madsen, Kandestederne.

SÅ ER VI NÅET TIL DET NÆSTE ÅRTI 1923 – OGSÅ HER HAR JEG MEST NOTERET LOKALT STOF. DER ER DOG ENKELTE HENTYDNINGER TIL GENTAGNE EMNER I TIDEN, SÅ SOM BØRN OG FATTIGDOM.

 1923

12/1 – Arbejdsløsheden – Byraadet
 Jørgensen: “Arbejderne ønsker ikke Understøttelse, men ser helst, at der skaffes Arbejde.” Jacobsen: “Den største sociale Ulykke for et Land og Folk er Arbejdsløshed.” Han foreslog Oprettelse af Husmandsbrug paa Statsplantagens Jord – “Vore Jordlove giver for Øjeblikket let Adgang til Oprettelsen af Husmandsbrug, og jeg er overbevist om, at der blandt vore Arbejdsløse let findes 10 Familier, som er velegnede til at drive et saadant Brug og som der kunde tjene deres Brød uhindret af Arbejdsløsheden.” Diskussion om det er muligt eller bare en tanke. Ogsaa Fiskerne nævnes, for ogsaa de lider under Arbejdsløshed og sult.
13/1 – Byraadsmøde bl.a. om Brolægning af Byens Gader
Geisnæs argumenterede for Arbejdet med følgende Ord: Hovedgadens vedligeholdelse har de seneste 5 Aar kostet 40.000 Kr. Paa ti Aar vil Brolægningen være betalt.
17/1 – Spæde Børn i fattige Hjem dør ikke af Sult, men af Smuds. Moderen bør altid vaske sine Hænder, før hun giver det spæde Barn Mad. I Tidsskriftet “Barn og Ungsom” fremsætter Kredslæge F. Ingerslev, Sakskøbing, den opsigtsvækkende Udtalelse, at naar der stadig dør en stor Mængde spæde Børn i Landet, skyldes det Manglen paa Renlighed i Hjemmene…. Det største Antal Dødsfald i det første Leveaar foraarsages af Tarmbetændelse p. gr -. af smudsige Sutteflasker, Skeer, og først of fremmest smudsige Hænder.
17/1 – Lønninger i 1923  – Portør paa Slutløn: 6070 kr. – Politimester ca. 40 Aar: 9490 – Nybagt Jurist: 4690 kr. – Ældre Gaardejer: 5000 kr. – Trafikkontrollør: 4800 kr. – Købstadspræst: 8000 kr. – Overlærer: 5900 – Forskolelærerinde: 1650 kr. ( Slutløn: 2550 kr.
26/1 –De milde Vintre – Klimaforandring – “idet Somrene bliver længere og længere og Vintrene kortere og kortere vil det,” siger en Englænder i “Illustreret London News”, især i de nordlige Lande spores en rigeligere Plantevækst, som muligt vil medføre en Omlægning af Landbruget.”
4/2 – Lærer Rindom prædiker v. Gudstjeneste i Hulsig.
2/2 – Plantør Niels Olesen: – ( Uddrag af artiklen) “I Aarene 1910-11 havde vi her over Vendsyssel temmelig stærke Vestenstorme, som foraarsagede, at Klitterne i Bunken Klitplantage led meget under Sandflugt. Min Gerning om Efteraaret og Vinteren gælder særlig Klitternes Dæmpning, dels med Klittagsplantning og dels med Lyng og Bjergfyr- Udhugst i Klitterne mellem Skagerak og Kattegat og særlig omkring den store og mægtige Sandmile syd for Kandestederne. Ved min daglige Færden dér blev jeg opmærksom paa, hvilken Forandring denne Mile undergik. Hvilke dejlig Udsigt havde man ikke fra Toppen af denne Mile! Man kunde se, hvor Skagens Gren krummede sig mød Øst, se Skagen By med dets gamle, hvide Kirketaarn, hvide Fyr og Skagen nye Fyr rage op over Byen som en vældig Fabriksskorsten. Aalbæk, Frederikshavn, Hirtsholmene, Hirtshals og Højderyggen af Jyske Aas. Det var den Gang et betagende Syn, som ikke alene Omegnens Befolkning, men særlig Tilrejsende, sent vil glemme.”
Plantøren beklager nu, at Stormen har ødelagt dette Sanhøjdedrag og del Milen i 2 Dele, der flades ud og vandrer “mod Øst og til Nord og mod Øst og til Syd.”
“Der er nu gjort Forsøg paa at “genoprette” Milen – dette var bl.a. ved at plante Bjergfyr – rækker, som skulde standse Milens Udfladningsflugt. Dette har Fredningsnævnet standset, og  – et sørgeligt Resultat og for Turisterne et endnu sørgeligere. Milen har …. faaet frit Lejde Øst paa, og sørgeligt, mend sandt, er den stærkt paa Retur. Den er siden 1916 sikkert blevet 5 Meter lavere. … Det vil ikke var mange Aar, inden denne Europas Seværdighed er en “Saga Blott.”
23/2 Sovesyge – Læge K. Winther har i Medicinsk Selskab holdt et Foredrag om Sovesygen, hvori han paaviste, at Sygdommen forandrer de Angrebnes Sjæleliv. Flinke, gode Børn i 4 – 5 Aars Alderen har efter Sygdommen vist sig rastløse, uopmærksomme, hidsige og voldsomme. De huskede daarligt og begyndte at lyve, digte Historier og rapse. Doktor Winther sluttede med at udtale, at baade Børnene og Samfundet var bedst tjent med at der oprettedes et særligt Plejehjem for den slags Børn.
7/3 – Svar på Plantørens Artikel ( Fredningsnævnet) – Raabjerg Mile fredes totalt – ingen Beplantninger maa foretages. Artiklen slutter: “( det bør) siges allerede nu, at der ikke gennem kunstige Foranstaltninger maa foretages noget for at hindre dette ( at Milen gaar indover Bunken Plantage og sander den til) da Tanken med Fredningen af Milen er fuldt ud at overlade denne til at følge Naturens egne Love.
14/4 – Sindssygelæge, Dr. Med. Overlæge Axel Bisgaard har i længere Tid foretaget Forsøg paa at helbrede Sindssyge ved at indpode sine Patienter Malarie eller andre Bakterier. Dr. Bisgaards Forsøg er af meget stor Betydning og følges af mange Sider med stor Interesse.
Marianne: og her gik man og troede, at det var nazisternes opfindelse at lave den slags “eksperimenter”
19/4 – Fattiggaardene genopstaar – ( Lemvig)
16/5 – Skagen nye Epidemisygehus
19/6 – Gennemsnitsfortjenesten for faglærte Arbejdere anslaas til 163-164 Øre, for ufaglærte 132-133 Øre og for Kvinder 84 – 85 Øre.
22/6 – Johan Skjoldborg i “Skive Folkeblad” – ( Han er netop hjemkommet fra en rejse til USA og var begejstrede for amerikanernes flid. Og så herhjemme – hvilken dovenskab: folk cyklede skønt de havde to ben at løbe på!)
 “Alene den Kendsgerning, at Danmark er det Land, der forholdsvis har de fleste Cykler, tyder paa Magelighed. Selv Hjordedrengen cykler nu i Marken for at flytte Kreaturerne.
26/7 – Spedalskhedsasylet paa Island fejrer 25 Aars Jubilæum. – Den største Bygning, der nogensinde har været rejst paa Island. Og artiklen slutter med ordene: Der er endnu 44 Spedalske i Hospitalet, saa foreløbig er der ingen Udsigt til, at Hospitalet bliver nedlagt.
1/9 – Stormflod over Jyllands Vestkyst – 88 Fiskekuttere savnes.
30/9 – Konfirmation i Hulsig: Viggo Hjort, søn af Hotelejer Hjorth i Kandestederne. Holger Christensen, søn af Mejerist Christensen i Hulsig. Svend Hust, søn af Kirkebetjent Hust i Hulsig. Olga Larsen, Datter af Janus Larsen i Hulsig. Vera Andersen, Datter af Uddeler Andersen i Hulsig. Anna Petersen, Datter af Avlsbruger Petersen i Hulsig. Helga Kokholm, Datter af Hotelejer Kokholm i Hulsig.
1/10 – Er Sovesyge og Hikkesyge det samme? – Dokter Axel V. Neel: “I de seneste Aar er der, som Efterslet af den store “spanske” Epidemi, forekommet et ret betydeligt Antal Tilfælde dels af Hikkesyge, dels af den saakaldte australske Sovesyge.
5/11 – Missionær Johan Andersen prædiker for sidste Gang i Skagen Kirke før sin Udrejse til Indien. – I disse Dage er det 26 Aar siden har første Gang stod i Skagen Kirke for at blive sendt til Indien.
10/11 – Sparekommissionen af 2. Oktober 1922 har afgivet Betænkning angaaende vore Aandssvageanstalter
10/11 – Hitler kupper sig til Magten – Kuppets Afslutning: Ludendorff og Hitler er taget til Fange.
10/11 – Danmarks Folketal nærmer sig 3.5 Millioner.

OG VI ER NÅET TIL ÅRET 1924

 1/1 – Isen lukker Sunde og Fjorde

3/1 – Fri Læge og Medicin til Aldersrentenydere
7/1 – De to Aandssvage der i Lørdags undveg fra Livø er i Gaar anholdt i Himmerland og ført tilbage til Anstalten.
11/1 –  Byraadsmøde Fra Hjælpekassen –
Bødker: “Det ser ikke godt ud hverken for Arbejderne eller for Fiskerne, der er mange Fiskere, der ikke tjener 100 kr. om Maaneden.” – Det vedtoges at yde 500 til Hjælpekassen.
21/1 – Skal der betales Skat af Medlemmernes Rabat? ( Brugsforeningen)
5/2 – Aaret 1921 var det første Aar efter de store Epidemiaar 1918 – 20 – Influenza, Mæslinger, Kighoste.
5/2 – Sovesygen – Fra 1919 og frem 223 Tilfælde; i 1920 – 1921 – 1923 : 54 Dødsfald. Hikkesygen fulgte i Sovesygens Spor. Det viste sig, at den staar i nært Forhold til den smitsomme Sovesyge, … samme Egne, og begge optraadte i Februar – Marts.
Hjerne-Rygmarvsbetændelse, Skarlagensfeber, Faaresyge, Koldfeber, Gigtfeber, Influenza, Kønssygdomme, Alkoholsygdomme ( for nedgaaende p.g. a. de forhøjede Alkoholpriser), Lungetuberkulose = 2364 Dødsfald i 1923 – nu flere Dødsfald p.g. af Kræft. Det var tidligere omvendt.
I 1921 fødtes 82.371 Børn heraf 10 1/2 Uægte – Generelt: flere Fødsler, færre Dødsfald.
7/2 – Stormens og Isens Ødelæggelser – Orkanen bevirkede mægtige Oversvømmelser i Randers
15/2 – Vort Gesandtskab i Buenos Aires advarer danske Fiskere mod at udvandre til Argentina. – Argentinas Befolkning er ikke fiskespisende.
29/2 – Overtro til Søs – Der maa ikke fløjtes. Hvis nogen fløjter bliver der Storm. Hvis Havet er stille, hjælper det at kaste 5 Øre i Havet – saa lufter det! – en 25 Øre giver Storm.
14/3 – Gamle Dages Overtro – En gammel Mand fok ringe pleje af Svigerdatteren og truede hende med, at han ville spøge paa Gaarden, saa længe han “laa med Næsten i Vejret”. Det skete ogsaa, og de hjemsøgte gravede Liget op og vendte det om paa Maven. Sagen blev anmeldt, og de fik en Straf for Gravskæderi.
29/3 – Harry Søiberg – “Kirketaarnet … det Billede paa Naturens vældige Kræfter fra den Tid, da Landet her laa hen i nøgne Sandmiler, rygende som en Sandørken under Vestenstormen. Fortællingen om den Tid, da Sandflugten naaede frem til selve Guds Hus, føg ind over Kirkegaardsdiget, dækkede Gravene, føg ind gennem Kirkedøren og ind gennem alle Sprækker og dyngede sig om Kirkemuren … Fortællingen om Menighedens lange Kamp mod Sandet for at værne og bevare deres Kirke.”
12/4 – Kan Sindssyge helbredes ved Malaria Baciller? – Forsøg paa St. Hans. Malaria indpodes den Syge. Der er i alt behandlet 37 Patienter i forskellige Aldre, men seks af disse blev kun indpodet Malaria, fordi man skulde holde den frisk. De seks Patienter var uhelbredeligt sindssyge. Af de øvrige 31 er de 12, som var anset for uhelbredeligt sindssyge, fuldstændigt helbredet og arbejdsdygtige, 8 er bedrede og 12 uforandrede, 1 forværret og 2 er døde og 2 er genindlagt. Et smukt Resultat, og der er vist nok Grund til at tro, at man vil fortsætte.
24/4 – Kosten for 200 Aar siden – Bondestanden: Øllebrød til Morgen og Søbemad igen til Middag (=Boghvedegrød eller Byggrød) Aften: Melgrød iblandet Rugmel + Tykmælk. Sommer: Mellemmad Formiddag og Eftermiddag: 2 Skiver Rugbrød + Syltemælk paa.
27/5 – Mange af de forefaldne Tilfælde af Skoldkopper i København i April Maaned har svist sig at være Kopper.
12/6 – Fiskerihavn i Aalbæk – Det er Meningen, at Havnen skal afgive Plads til godt en Snes Baade.
1/7 – Automobilkørsel – Der er en Mængde Biler der – især om Søndagen – tager til Skagen. Hvilken mægtig Trafik, der vilde blive den Dag, da Turistforeningen kunde melde: makadamiseret Vej til Skagen.
Justitsraad Holsts Erindringer – Man kan hvad man vil – men Slid skal der til.
12/8 – Justitsminister Steincke blandt Sindssyge. Sindssygeanstalten i Nykøbing S. Ministerens Møde med disse Mennesker, hvoraf nogle er Dyr i Menneskeskikkelse, og andre ulykkelige Stakler, hvis frygtelige Skæbne opfordrer til den dybeste Medlidenhed, var naturligvis en Begivenhed, som ikke vil blive glemt inden for Anstaltens Mure. 
26/8 – Det Drewsenske Legat er for 1924 tildelt flg., der tidligere har deltaget i Redning af Menneskeliv: Anders Jensen Diget, Chr. J. Gaihede, Martinus Lundholm, Chr. Mathiasen, Poul Ottesen, Jens Chr. Rasmussen, Chr. Senius Nielsen, Chr. S. Thrane, Rasmus Gaihede, Jens P. Lundholm, Lars Kruse.
1/9 – Malaria som Helbredsmiddel for Sindssyge – Paa Sindssygehospitalet i Nykøbing S og i Aarhus samt paa St. Hans har man paabegyndt en række opsigtsvækkende Forsøg med Indpodning af Malaria som Helbredsmiddel …. Da det er forbundet med Fare at paaføre Folk, der oven i Køber er syge i Forvejen, Malaria, indhenter man i hvert Tilfælde Sundhedsstyrelsens Tilladelse og Patienterne eller deres Paarørende bestemmer selv, om Forsøget skal gøres.
3/11 – Guldkure mod Tuberkulose – Sanocrysin – en Kur koster 100 – 120 Kr.
29/11 – Avlsbruger Niels Jensen Sovkrog har i disse Dage solgt sin Landejendom til Søren Troldborg Raabjerg. Købesummen er 34.500 Kr.
22/12 – Professor Møllgaards Opfindelse af Sanocrysinet til Bekæmpelse af Tuberkulosen, en af Menneskehedens værste Svøber bladt Sygdomme, er i Øjeblikket den Begivenhed i en medicinske Verden, som igen henleder Verdens Opmærksomhed paa det lille Danmark.

OG VI ER NU KOMMET TIL AARET 1925 –

3/1 – Storm over Jylland –Atter i Nat rasede Stormen over Skagen først paa Natten ledsaget af Lyn og Torden, hvorefter den for en kort Tid stilnede af for at tage fat med saa meget mere kraft. – Sygehuset. Stormen rev store Stykker af baade Nord-og Sydsiden. 1000 Sten menes at være blæst af.

Mange Dampskibe ligger i Dag opankret paa Reden.

28/2 I Nat strandede ved 12 – Tiden ud for Sandmilen en 4-Mastet Motorskonnert “Ingeborg” af Helsingborg.

22/3 Hulsig Kirke – Afskedsgudstjeneste med Pastor Busch.

22/3 (?) – Søren Gaihede – Hos den gamle Vaadbinder Søren Nielsen Gaihede har Sygdom i den seneste Tid haft til Huse. Opfordring her i Avisen til Indsamling til Familien.

13/5 – Gaardbo Sø – Engag var Søen sine 2 Mil i Omkreds. Da den indtørredes var den svundet ind til ca. 900 Tdr. Land.

Gaardbo – Han fik ikke Lov at dø hjemme ved Søen. Den 23. Juni døde han paa St. Josephes Hospital i København 70 Aar gammel. En Sten over ham rejst ved St. Knuds Kilde ved Hjørring.

28/5 Transformatorforeningen i Hulsig afholdt sin aarlige ordinære Generalforsamling hos Formanden Laurits Larsen, Rannerød. Kort beretning fra Formanden. Regnskabsreferat fra Kassereren Otto Hesselholt. Godkendtes.

9/6 Pastor Jepsen – ny Sognepræst – fra Frøstrup.

2/6 – En Del af de roligste Patienter paa Viborg Sindssygehospital var i Tirsdags paa Udflugt til Hjarbæk; ved Hjemkomsten herfra samledes de i Hospitalets Festsal til Bal. Under Dansen saa en af Patienterne, en midaldrende Kvinde, sit Snit til at undvige …

21/11 -“Fars Søn ” i Argentina. Vicekonsul Cabbel fortæller i sin udmærkede Bog om Argentina …

8/11 – Novemberstorm – Mange Skibe i Havsnød og store Ødelæggelser paa Landjorden.

16/11 – Blyindsprøjtninger mod Kræft – Professor Bell i Liverpool udtalte at den, ( Blyindsprøjtningen) ikke blev behandlet med den mest samvittighedsfulde Paapasselighed, let kunde medføre skæbnesvanger Følger. 200 Tilfælde behandlet – ved Tilbagefald har man forsøgt mindre Doser.

Jeg vil slutte dette lille blik ind i 20’erne, med et billede af en af tidens største stumfilmstjerner, Marie Prevost. Hun steg til tinderne og var den mest feterede af tidens kvinder. Men som 38 årig tog hun sit eget liv, et liv, der var endt i depression og druk.

Hun er synes jeg et billede på det årti, jeg har forsøgt at give et lille rids af. Smukt, ja, men fuld af smerte og nød.