12 – Poul Hauerbach og Arne L. Hansen: Havet – Grenen – Skagen

En lille, meget smuk og instruktiv bog fra 1983. Fornemt illustreret med fotos og malerier af A.L.Hansen.
Hauerbach er landmåler og har levet og virket meget af sit liv i Skagen. Han var en af initiativtagerne til museet “Skagen Odde”, tegnet af Jørn Utzon og beliggende i det klitlandskab, som det arkitektonisk er tænkt at skulle være en integreret del af. Et smukt hus, og en smuk tanke. Men selve ideen med at skabe et levende museum om Skagens Odde og dens tilblivelse er måske kikset en smule med årene – det handler om penge, og jeg vil ikke komme mere ind på sagen.
Arne L. Hansen er Skagensmaler og kendt for sit arbejde med lyset – de lyse farver. Selv kender jeg næsten kun hans arbejder fra udsmykningen af Hulsig Kirke, der til gengæld er fremragende. En lille mørk og skummel hedekirke forvandles gennem hans kunst til en lysende stjerne. Men gå selv ind og se!
Om Grenen skriver Hauerbach, at den hele tiden vokser mod nordøst.( s.6)
Om Grenens forandring gennem tiderne er der skrevet mange bøger – i flere af dem hører vi, at det har været nødvendigt gang på gang at flytte bygninger og monumenter ( f.eks. Drachmanns grav, fordi havet åd landet. Herom skriver Hauerbach:
“Det grå fyrs beliggenhed i forhold til Kattegat er et synligt og kontant mål for erosionen af Sønderstrand. Ældre Skagboere kan huske, at der har været både en og to veje sønden om fyret. De er begge forsvundet i havet.” (s. 14)
Fra et tingvidne fra 1355 ved vi, at den yderste spids af Grenen lå umiddelbart i forlængelse af landet omkring Hovsø ( som lå mellem St. Laurentii Kirke og bebyggelsen.) s.20)
Her får man faktisk den allerbedste forklaring på, hvorfor kirken lå så afsides. Den lå jo ikke afsides, da den blev bygget, men faktisk næsten i forlængelsen af byen. Kun søen var imellem.
Det viser sig, at kystlinjen flytter sig 2,4 kilometer mod nord på 300 år ( s.20)
Til slut et par lange citater fra det afsluttende kapitel i bogen.
“Et antal ulykker omkring år 1600, der hver for sig var alvorlige for befolkningen i Skagen, var som helhed en katastrofe for byen. De medførte en i Danmarkshistorien enestående situation. En hel købstad – med datidens øjne en stor by – flyttede i løbet af ganske få år fra ét geografisk område omkring Sct. Laurentii Kirke til et andet, beliggende ca. 2 km mod øst – til den placering af Skagen, som vi kender i dag. Derefter forsvandt den gamle by helt og blev glemt. Ulykkerne var så store, at der ikke kendes en historisk beretning om denne flytning.
Tiden fra 1413, da Kong Erik af Pommern gav byen købstadsprivilegier til år 1590, var en stor og rig tid i Skagen bys historie. Der blev landet mange fisk, det gav omsætning og fortjeneste.
Fremmede skibe i stort tal kom til. Det drejede sig om fisk og handel. I disse tider var den katolske tro eneherskende i Europa. Det var et godt marked for salg af fisk.
Om den første brik i en økonomisk nedtur for Skagen skal findes ved Martin Luthers reformering af kirken i Europa omkring 1520 – med en dermed følgende ændring af spisevaner – er et gæt. En realitet er, at handelien med fisk til udlandet faldt betydeligt fra omkring midten af dette århundrede for helt at påhøre omkring år 1600.” ( s.45)
“Hvorledes Købstaden Skagen som en helhed har set ud i det 15. og 16. århundrede, bliver det aldrig muligt at konstatere. Sandflugten, der stort set varede hele det 17. århundrede, ændrede landskabets karakter og højdeforhold fuldstændigt. Den lagde et tykt lag sand over resterne af den gamle købstad.
Nogle antagelser om den gamle by kan laves, baseret på hvorledes andre danske byer så ud i middelalderen. Bebygelsen har ligget rundt om kirken. Præstegården måske helt op til kirkegården. På grund af byens særlige karakter med fiskeri, handel og søfart har en stor del af husene sikkert været orienteret mod arbejdspladsen, havet.
Houesø, mellem kirken og vandet, har ligget i vejen for en egentlig randbebyggelse langs Kattegat og delt den i Vesterby og Østerby.
Byen har haft en åben og lav karakter som en stor landsby. Det må ikke forglemmes, at der på den tid var nogen landbrugsdrift, som selvfølgelig satte et præg på byen.
Det kan antages, at byen har haft en ret stor geografisk udbredelse. Der har næppe været et systematisk gadenet med bebyggelse langs, som det kendes fra købstæder med en fortid i middelalderen.
Byggestilen og husenes placering i terrænet har sikkert ikke været meget forskellig fra bebyggelse i Skagen omkring 1850, som den kendes på Sladderbakken ved Fortidsminderne
Kirken var nært beliggende ved kysten mod Skagerrak og Kattegat, da den blev opført år 1400. Foruden dens egentlige formål tjente den som sømærke for trafikken rundt om det frygtede og farlige Skagen Rev. Kirken var højt placeret i terrænet, som det så ud dengang. Den store hvide kirke kunne ses langt til søs. I den ældste danske beskrivelse af besejlingsforholdene i de indre danske farvande: “Søkortet offuer Øster og Vester søen off Laurentz Benedicht, Kjøbenhaffn 1568”, er det yderste af landet “Schagen Riff” vist med et terrænprofil, hvor kirken og fyrboden er karakteristiske punkter til landkending. – Kirken er vist med både tårn og en god del af kirkeskibet.” (s.47-48).

8 – Et par bøger om Skagen

Har de seneste par dage læst et par af de bøger om Skagen, der står opført på min bogliste, hvorfra jeg læser, som vinder blæser.
De to bøger er vidt forskellige og er ude i forskellige ærinder:
Den ene forfatter er Skagbo og skriver fuld af kærlighed til byen og dens liv i “gamle dage”, mest set fra fiskernes vinkel – og i det miljø færdes han hjemmevant. Det er Jens Tønnesen. Han har skrevet flere bøger om Skagen – den her hedder: Gamle Skagensfiskere fortæller, og Tønnesen går rundt og lytter og husker og skriver det, han hører, ned i en række hyggelige fortællinger. Bogen er skrevet i 1934, så når Tønnesen omtaler krigen, er der tale om første verdenskrig.
Den anden er Poul Carit Andersens bog: Skagen i Fortid og Nutid. Den er fra 1980 og skildrer byen og dens udvikling set udefra. Bogen baserer sig tydeligt på Olavius og Klitgaard, men også på arkivmateriale fra Skagen Museum og er i det hele taget en fornuftig og grundig gennemgang af byens historie, men med hovedvægten på nyere tid og her centreres en stor del af stoffet omkring kunstnerlivet på Skagen fra midt i 1800tallet og helt frem til bogens egen tid.
Jeg har noteret et par ting fra begge bøger, som jeg måske kan bruge senere, om de vil interessere andre end mig, ved jeg ikke, men her kommer de i den rækkefølge hvori de er skrevet.
Først fra Tønnesens hyggelige bog om gamle dag i fiskerhjemmene:
En af de gamle fiskere fortæller om Niels Traaen, også kaldet Skrywwer Niels, at han ofte sad i byens lille fængsel, der dog var så brøstfældigt ( det må have været i 1880’erne, Marianne), at Niels aldrig blev siddende ret længe: “naar Niels ønskede “udgangsbillet” skubbede han en Bindingsværksstolpe ud og brugte det Hul som Dør.” ( s.16)
Det fortælles også, at byen blev så træt af Niels, at man skaffede ham en billet til Amerika – og da han var noget af en “sut”, kan man næsten regne ud, at han er gået lige til bunds i Amerika. Han var ellers søn af byens skriver og havde fået en ordentlig opdragelse.. Hans historie er tragisk, for faktisk klarede han sig godt i sin ungdom, blev endda strandfoged og på et tidspunkt så velstående, at han købte en god gård nede i landet, men han satte hurigt alt over styr og vendte tilbage til Skagen, hvor han levede som original og dranker. Sad derfor ofte i et af Rådsstuens “huller”.(s. 17)
På den tid var Trolle byens politi – han boede i Rådhuset, hvor der var en lille lejlighed i den ene ende. Desuden var der i huset en tingstue, et fængsel og en ligstue.
I Rådhuset stod altid 3 – 4 kister rede til lig fra strandingerne
Trolle havde tilnavnet “Polle” = politi. Det var også ham, der gik med trommen.
Pi Flæsk var en anden original på den tid – han var desuden byens digter. ( Marianne: Findes der mon noget fra hans hånd? det må jeg undersøge)
Læreren i Vesterby Skole hed Høm – i Østerby hed han Spliid –
Der var ofte bal, det foregik hos Chresten Høgenhaug og før den tid hos Mikkel Jennes.
Mellem det gamle fyr og købmand Winthers lå Lauritz Thagaards gård, som var det ældste hus i Skagen ( s.23)
Købmænd og værtshuse ( i butikken) i Vesterby: Fabricius og Møller – I Østerby: Brøndum og Holst.
Et kig ind i den lille fattige fiskerstue: “Naar jeg kom derind om Vinteren, …. sad Hans som regel for enden af Bordet ved Fiskeredskabet, Trine ved Siden af Bilæggeren ved Rokken, og de store Drenge enten ved Garnvinden eller Bødenaalene. Den mindste af Drengene havde sin Plads paa Foldbænken ved Vinduet, og med en Skilling, han havde laant af Hans, trykkede han Skillinger paa Ruden … kun en smal Kant langs det øverste af Ruden var tøet op.” ( s.29)
omkring 1860 tog det normalt 8 timer at nå til Frederikshavn med ageposten: først langs stranden til Ålbæk, derefter på vejen til Frederikshavn. Hvil hos Ramløs i Ålbæk og i Jerup skulle der skiftes heste.
Da der ingen læge var i Skagen, kan man tænke sig, hvor lang tid, der måtte gå, inden lægen fra Frederikshavn kunne nå frem. Der gik let to dage.
Her kommer nu nogle få notater fra P. C. Andersens bog; Skagen i Fortid og Nutid. Af byens ældre historie er meget gentagelser fra Olavius og Klitgaard, men jeg har dog noteret et par ting, som jeg ikke fandt i ovennævnte:
“Ved gravning af martørv ( = sammenpresset klitsand + marksjord ) fandt man ud af, at den ældste del ved Skagerak ( = Gl. Skagen) er vokset op ved udkanten af et engang skovklædt land .. ( s.8)
“Ingen har endnu kunnet give det nøjagtige tidspunkt for Skagens grundlæggelse, men da Erik Klipping var jagtglad, er det ikke udelukket, at han under en jagttur på Skagen har givet Thorkild Skarpæ græsningsrettet heroppe.” ( s.8)
Erik Menved udbød 1/6 af Skagen til salg i 1299 ( s. 9) …
I den første beboelsestid bosatte en del sig fast, mens andre kom i fiskesæsonen og boede i hytter.
i år 1400 var der 1000 indbyggere i 1413 giver Erik af Pommern byen købstandsrettigheder.
i år 1600 er der 2000 indbyggere
“fjernelsen af beplantningen førte til, at klitterne begyndte at vandre ind over land, over moser, der blev udtørrede og over agerjord og græsmarker. De dyrkede marker blev til ørkenområder, og sandet kvalte kuse og gårde.” (s.10)
Storme: 12/9 1568 forliste 350 skibe ( s.11) !!!!!! – det må have været et sandt ta’ selv bord for skagboerne ( Marianne)
1591 – 22 af byens fornemme druknede i et uvejr (s.11)
sept. 1591 blev 25 gårde ødelagte af sand
jan. 1593 rev en stormflod 14 gårde og huse med sig
ca. i 170 år hærgede sandflugten
Sankt Laurentii Kirke er første bygning af sten
1785 – Provst Jens Lodberg og byfoged Hans Christoffer Ferslev får kirken repareret
5. juni 1795 – stiftøvrigheden nedlægger kirker
indbyggertallet er nu helt nede på 650 ( s.14)
1560 – 1. fyr bygges – det er et papagøjefyr
1606 – 2. fyr bygges – en fyrlampe i et trætårn
1745 – 3. fyr konstrueres – det er et vippefyr
1745 – 4. fyr – et muret tårn – = det hvide fyr
1816 – nu forsynes fyret med lanterne m. glasruder
1835 – Spejlsystem anbringes i fyret
1858 – 5. fyr – det grå fyr – indvies – fast fyr i beg. senere blinkfyr
1892 – fyret i Gammel Skagen
Fra november 1627 til januar 1644 var Skagen besat af tyske soldater
20. januar 1644 – svenske tropper når til Skagen – de går over Limfjorden
Arkivtegneren Søren Abildgaard er i Skagen i 1761 og han fortæller flg. om fiskeriet:
“Sejladsen drives her af Indbyggerne med deres egne smaa Skuder og Sejlingsbaade, med hvilke de føre deres Fiske-Vare til København og andre Steder i de danske Provinser. Men 3 eller 4 Skuder går de gemenlig hvert Foraar en Rejse til Lübeck, Rostok eller pommerske Steder …” ( s.20)
i 1763 kommer Niels Thaarup fra “Det mineralogiske Selskab” til Skagen, og han skriver om indbyggerne:
“Havde Tolderen Hr. Semp, ikke forbarmet sig over mig og taget mig i sit Hus, havde jeg maattet ligge paa Gaden, saa frygtsomme er de for fremmede …” ( s.20) – han tilføjer dog, at det mest er fremmede, der kommer som en slags øvrighedspersoner!.
Olaus Olavius var ikke blot tolder i Skagen ( fra 1779) han var også lægekyndig …
Byfoged Lund ( 1770 – 1828) – Ole Christian Lund, kancelliråd 1812 – fra 1806 sandflugtskommissær
1808 englændere på Skagen
Fyret slukkes under krigen med England – mørklægning af hele byen
På Nordstrand anlægges “Nordre Skanse.” Under kommando af Frederik Westenholz
Westenholz blev så glad for Skagen, at han byggede sig en Købmandsgård v. det hvide fyr. Gjorde karriere som birkedommer i Løgstør og blev senere herredsfoged i Løgstør
Købmandsgården blev præstegård
Han fik sønnen Regnar Westenholz kaldet “Regnar Lodbrog” – som var ven med Frederik s. 7 og grevinde Danner og far til Karen Blixens mor, Ingeborg Dinesen.
Resten af bogen handler næsten kun om kunstnerkolonien, hvis eksistens kun får yderst perifer betydning for min roman. Derfor ingen notater. Men Andersen gennemgår dette kapitel af Skagens historie meget systematisk, og det er afgjort givende læsning for den, der især interesserer sig for disse “aliens.”

4 – C. Klitgaard: Skagen Bys Historie indtil 1870

Jeg har gennemlæst ovenstående beretning om Skagen, anvendt udgaven fra 1928, trykt i Skagen Bogtrykkeri.
Ligesom med bogen af Olavius har jeg foretaget notater under læsningen. Det er dem, der kan læses i det flg. Ved anden gennemlæsning af bogen vil jeg redigere disse yderligere.
19. april 1355 fortæller et tingvidne flg.: “En Thorkild fik hele Skagens Græsning for hans vilde Stod. Hyrden for disse vilde Heste ved Navn Thronder fandt først paa at fiske paa Skagen og byggede det første Hus paa Skagen paa samme Thorkilds Vegne.” ( s.10)
Navnet Skagen kommer af det gammeldanske ord at “skage” = at rage frem – udtales: SKAWI
“Ude ved Kattegatsiden lidt Nord for Karred ligger nogle Smaasteder, der nu paa kortene betegnes som Tranestederne, men som i Følge A.P.Gaardboe, der jo var fra samme Egn, hed “Throndstederne” eller “Thronderne”, og det er meget sandsynligt, at dette Navn gemmer et Minde om den første Nybygger her, hyrden Thrond.” (s. 12 )
I stenalder og broncealder boede her folk, men ikke i Jernalderen ( viser fund)
Hou Søe ( Hovsø) ved kirken:
“Til Agerbrug egnede Jorden sig ikke, og da (=1350’erne) som senere maatte Beboerne søge Næring ved Fiskeriet.” ( s.13) …. “saa opslog de andet Steds fra fordrevne ( = af krigen) Mennesker deres Fiskeboder paa den øde Kyst fra Hovsø og ud mod Grenen. ( s.13)
Måske var husene lukkede uden for fiskesæsonen (?) …
d.22/1 1413 gav Erik af Pommern byen købstadsprivilegier: ” Vi Erik Konge har undt Byen Skagen alle saadanne Privilegier, som andre Købstæder har i Vort Rige Danmark.” ( Stadfæstet igen af Christoffer af Bayern og af Christian d. 1. i 1451)
Der er en kirke i byen allerede på det tidspunkt: st. Laurentius Kirke = den længste kirke i Vendsyssel
1403 – Jens Pedersen Rynkeby præst – Kirkens størrelse beviser byens størrelse
i Højen og Skagen fandtes også Kapeller ( s.17)
10. nov. 1507 gav Kong Hans Skagen en Stadsret ( s.17)
Artikler i Stadsretten: Om vraggods, der kommer drivende ind til stranden og som ikke tilhører skavboerne, det skal føres til protokols hos skriveren – “Gør nogen herimod eller sidder overhørig med at indføre saadant Gods og Vrag efter Borgmesters og Raads Bud, han bøde med sin Hals.” ( s.21)
§42 – om Fredløshed: “Hvo som fredløs er gjort i Danmark, han skal være fredløs paa Skagen.”
1545 –  Kongen ( Chr. d.2.) gav Skagen Ejendomsbreve på “fri Græsgang og Uddrift paa Hofsiø Gaard og Grund udenfor Byen, som Niels Iversen ibor.” ( s.24)
Midt i 1500 tallet opstår Karredbebyggelsen
1553 – på tinget bevidner ved håndsoprækkelse og under ed 8 trofaste Dannemænd “at skauffs fællig Mark, Lyngslet, Tørvegrøft og Rishug naar til den Sten, som staar paa Rannirøds Gaardssted, som staar imellem Høgenhaffs Mark og Lundholms Mark, fra den Sten og til Kullehøyen, fra Kullehøyen og til Holsig Vraae, fra den Sten paa den søndre Side ud ad Gammel Veyerskaar, som ligger en Vanddam i, fra Kullehøyen og til den Sten, som staar ved Lundholm, fra den Sten og til Throsnes Gab, fra Throsnes Gab og til Gammel Throsnes, fra Gammel Throsnes og til det Bjerg som ligger næst norden til Throsnes Kielde. ( s.29)
“Disse Forfølgelser mod Nybyggere paa Byens Mark bevirkede sandsynligvis, at Nybyggerne søgte længere mod Syd til Nabosognet Raabjerg og der oprettede Nybygd i Aalbæk, men også denne søgte Skagboerne at ødelægge.” ( s.29)
1580 klager Skagboerne over den nye by Aalbæk
I hele 1500 tallet var næringsforholdene gode og der var mange fastboende (s.31)
1523 opretter Hans Tysk et kapel som også var hospital. Det forsvinder dog efter reformationen.
Skagboerne skulle give “Skattefisk” til kongen ( sende saltede fisk) (s.32)
Der skulle betales told af al fiskefangst
Adelen, der fiskede på egen strand var fri for told.
I 1500 tallet var Skagen den største by i Vendsyssel – mellem 1000 og 2000 indbyggere
1583 – 4 smede, 3 skræddere, 2 snedkere 1 bødker 3 tømrere 1 glarmester 1 skibsbygger
Slægtsnavne i 1500 tallet: Agge, Bagge, Bark, Bjerg, Bolst, Brandi, Burri, Dal, Dyre, Falk, Fris, Frost, Grøn, Hart, Hjort, Hofman, Holm, Holst, Hvis, Jul, Kat, Knod, Kok, Kotti, Køndi, Kæmpe, Lillebonde, Lund, Munk, Orm, Paal, Piker, Pilt, Rus, Ræv, Slump, Soddi, Spend, Trane, Tørri, Worm
1598 Chr. d. 4. besøger Skagen – sejler fra Haderslev
1533-35 støttede Skagen Skipper Klemens.
ca. 1550 – Latinskolen v. Kapellet i Østerby
1560 – Fyr
1568 – 350 Fiskerbåde forliste i en storm ved Skagen ( s.41)
1591 – 22 borgere druknede i en storm
1591 – Nordøstenstorm i 3-4 dage begraver 25 gårde i sand
1592 – Stormflod rev gårde og huse bort
Fisker Morten Lauridsen og Marine Sørensdatter forlod Skagen og rejste fra deres ødelagte hus og til København. Deres søn Laurids Mortensen Scavenius blev teologisk professor og biskop over Sjælland Stift. (s.42)
I 1600 tallet gik det tilbage for fiskeriet
Sandflugten begyndte at tage overhånd
1633 – tingsvidne fortæller, at vandfloden forhøjedes år efter år og borttog huse og gårde i byen.
I 1690 klager præsten over, at det aftagende fiskeri driver folk bort, så der kun er 60-70 tiendeydere tilbage
Forbudt at drage vaad på Sønderside (s.48)
( Fortsættelse følger)