107 – Folketællinger 1880 – 1901

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Her kommer de næste folketællinger fra sognet. Det er stadig tyndt befolket, kun 81 mennesker bor her nu i 1880. Min tipoldemor Christiane Jeppesens datter Maren er blevet gift og bor nu som Huusmoder på Hulsig ( Krøggården) . Min bedstemor er 1 år gammel ( altså I ved: hun er ikke min rigtige bedstemor, men blev senere gift med min bedstefar, brugsuddeleren).

 Den første del af folketællingen er skrevet MEGET utydeligt, og jeg vil her i gengivelsen sætte denne del sidst. Først kommer altså de gårde og navne, som jeg let kan dechifrere:

1880

Lundholm:

Jens Christian Jensen, 39 Aar, Gift, Født i Raabjeg, Avlsbruger. Ane Jensen, 39 Aar, Gift, Født i gl. Skagen, Huusmoder. Janus Christian Jensen, 3 Aar, Født i Sognet, Søn. Ane Christine Christensen, 17 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestepige. Kirsten Larsen, 72 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone.

Vester Klarup:

Ole Christian Christensen, 35 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Avlsbruger. Ane Madsen, 46 Aar, Gift, født i Sognet, Huusmoder. Jens Houkjær Madsen, 58 Aar, Ugift, Født i Sognet, Slægtning(?). Kirstine Madsen, 44 Aar, Ugift,  Slægtning. Martin Christian Christensen, 19 Aar, ugift, Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Inger Marie Madsen, 20 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestepige.

Øster Klarup:

Ole Pedersen Houkjær, 37 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Avlsbruger, Sognefoged. Marie Christiansen, 31 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmoder. Peter Pedersen Houkjær, 12 Aar, Født i Sognet, Søn. Elise Pedersen, 10 Aar, Født i Sognet, Datter. Martine Sørensen, 24 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige. Christian Christensen, 44 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Ole Christian Pedersen, 58, Ugift, Født i Uggerby, Tjenestekarl.

Klarup:

Hans Nielsen, 54 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Johanne Marie Hansen, 49 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Niels Johan Nielsen, 19 Aar, Ugift, Født i Sognet, Søn. Ane Nielsen, 13 Aar, Ugift, Født i Sognet, Datter. Laura Nielsen, 10 Aar, Født i Sognet, Datter. Jane Nielsen, 8 Aar, Født i Sognet, Datter. Ole Christian Nielsen, 5 Aar, Født i Sognet, Søn.

Hesselholt:

Kirsten Madsen, 50 Aar, Enke, Født i Sognet, Avlbruger, Huusmoder. Janus Jensen Hesselholt, 20 Aar, Ugift, Født i Sognet, Søn. Mads Larsen Hesselholt, 17 Aar, Ugift, Født i Sognet, Søn. Ane Madsen, 79, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone. Sørine Christensen, 29 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestepige. Elise Sophie Jensen, 16 Aar, Født i Ellinge, Tjenestepige. Thomas Christian Christensen, 40 Aar, Født i Raabjerg, Logerende.

Lundholm:

Anders Christian Thomsen, 26 Aar, Ugift, Født i Sognet, Huusfader. Karen Marie Engelbrechtsen, 54 Aar, Enke, Født i Ellinge, Aftægtskone. Martin Thomsen, 21 Aar, Ugift, Født i Sognet, Slægtning. Peter Thomsen, 18 Aar, Ugift, Født i Sognet, Slægtning. Christine Thomsen, 12 Aar, Født i Landsognet, Slægtning. Thomas Peter Christensen, 1 Aar, Født i Sognet, Plejesøn.

Lundholm:

Chresten Thomsen, 31 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Avlsbruger. Ane Petrine Nielsen, 29 Aar, Født i Raabjerg, Huusmoder. Thomine Caroline Thomsen, 5 Aar, Født i Sognet, Datter.

Hulsig:

Christian Larsen, 36 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusfader, Avlsbruger. Maren Christiansen, 33 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmoder. Lauritz Larsen, 9 Aar, Født i Sognet, Søn. Christian Peter Larsen, 6 Aar, Født i Sognet, Søn. Ingeborg Larsen, 4 Aar, Født i Sognet, Datter. Janus Christian Larsen, 2 Aar, Født i Sognet, Søn. Ane Larsen, 1 Aar, Født i Sognet, Datter. Christiane Jeppesen, 56 Aar, Enke, Født i Mygdal, Aftægtskone. Marie Martine Nielsen, 22 Aar, Ugift, Født i Sognet, Tjenestepige. Martin Bendtsen, 20 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl.

——————————————————————————————————————–Det var de gårde og huse og navne, som jeg uden besvær kunne tyde. Jeg forsøger nu at sætte resten på, men her kan der være enkelte fejl – nogen vil blive rettet hen ad vejen – andre kommer måske til at blive stående:

Det drejer sig om 30 personer:

1. Hus:

Mikkel Madsen, 64 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Jordbruger. Johanne Kjerstine Christensen, 41 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Inge Marie Mikkelsen, 26 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn, Medhjælper. Martha Christine Nielsen, 16 Aar, Ugift, Tjenestepige. Chresten Marius Thomsen, 15 Aar, Født i Skagen, Tjenestedreng.

2. Hus:

Søren Larsen, 24 Aar, gift, Født i Raabjerg, Jordbruger, Huusfader. Kjerstine Thellefsen, 33, født i Skagen, Huusmoder. Janus Martin Jensen, 2 Aar, Født i Skagen, Barn.

3. Hus:

Henning Christian Christensen, 44 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Jordbruger. Grethe Nielsen Leer, 45 Aar, Gift, Født i Skagen, Huusmoder. Christine Amalie Christensen, 8 Aar, Født i Sognet, Barn. Mariane Sørensen, 75 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone.

4. Hus:

Chresten Pedersen, 54 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Jordbruger. Mette Pedersen, 43 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Peter Johan, 19 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Ane Margrethe Ingeborg Andersen, 17 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, tjenestepige. Sørine Pedersen, 31 Aar, Ugift, Slægtning, Medhjælp.

5. Hus:

Jens Houkjær Pedersen, 57 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Jordbruger. Karen Marie Jensen, 60 Aar, Født i Gl. Skagen, Huusmoder. Martine Marie Jensen, 22 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Elsie Hellesen Møller, 37 Aar, Ugift, Født i Sognet, Medhjælper.

6. Hus:

Thommas Christian Christensen, 68 Aar, Gift,  Født i Sognet, Huusfader, Aftægtsmand. Grethe Marie Christensen, 63 Aar,  Gift, Født i Sognet, Huusmoder, Aftægtskone. Christian August Christensen, 24 Aar, Ugift, Født i Sognet, Avlsbruger, Huusfader. Marie Thine Nielsen, 21 Aar, Ugift, Født i Sognet, Tjenestepige. Karin Marie Thomine Christensen, 13 Aar, Født i Skagen, Plejebarn, Slægtning.

7. Hus:

Jens Christian Madsen, 56 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Landbruger. Ane Mikkelsen, 51 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Martin Christian Jensen, 18 Aar, Født i Sognet, Barn. Anthon Peter Jensen, 15 Aar, Født i Sognet, Barn.

1890

1. Klarup:

Ole Christian Christensen, 45 Aar, Gift, Født i Raabjeg, husfader, Agerbrug. Ane Madsen, 56 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmoder. Christine Madsen, 54 Aar, Ugift, Født i Sognet, Husmoders Søster, Medhjælp i Hushold. Hans Christian Eskildsen, 18 Aar, Ugift, Født i Hornum, Tjenestekarl. Mathilde Marie Jensen, 18 Aar, Ugift, Født i Tversted, Tjenestepige.

2. Klarup:

Ole Pedersen, 47 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husfader, Agerbruger. Marie Christiansen, 41 Aar, Gift, Født i Sognet, Husmoder. Peter Pedersen Houkjær, 22 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn, Medhjælp i Agerbrug. Elise Pedersen Houkjær, 20 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn, Medhjælp i Hushold. Martin Nielsen Christensen, 16 Aar, Født i Skagen, Tjenestedreng. Sofie Nielsen Christensen, 14 Aar, Tjenestepige.

3. Klarup::

Niels Johan Nielsen, 29 Aar, Enkemand, Født i Sognet, Husfader, Agerbrug. Klaus Nielsen, 64 Aar, Gift, Født i Sognet, Aftægtsmand. Johanne Marie Hansdatter, 59 Aar, Født i Raabjerg, Aftægtskone. Ole Christian Nielsen, 15 Aar, Ugift, Født i sognet, Barn, Medhjælp i Landbrug. Jane Nielsen, 18 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn, Medhjælp i Hushold. Karen Marie Thomine Christensen, 25 Aar, Ugift Født i Skagen, Sypige. Logerende.

4. Lundholm:

Ane Lauritsen, 49 Aar, Enke, Født i Gl. Skagen, Husmoder, Agerbrug. Janus Christian Jensen, 15 Aar, Født i Sognet, Barn, Medhjælp. Kirsten Larsdatter, 82 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone. Anders Thomsen Rasmussen, 14 Aar, Født i Gl. Skagen, Tjenestedreng. Amalie Marie Hansen Ruth, 16 Aar, Født i Gl. Skagen, Tjenestepige.

5. Lundholm:

Anders Christian Thomsen, 36 Aar, Gift, Født i Sognet, Husfader, Agerbrug. Ane Pedersen, 29 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husmoder. Thomas Peter Thomsen, 7 Aar, Født i Sognet, Barn.

6. Thomas Jensen, 26 Aar, Gift, Født i Mygdal, Husfader, Daglejer. Christine Thomsen, 22 Aar, gift, Født i Sognet, Husmoder. Jensine Karoline Jensen, under 1 Aar, Barn.

7. Lundholm:

Christen Jensen, 33 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Husfader, Agerbrug. Maren Christoffersdatter, 63 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone. Søren Peter Nielsen, 13 Aar, Født i Elling, Tjenestetyende under Fattigforsørgelse.

8. Lundholm:

Simon Svendsen Simonsen, 31 Aar, Gift, Født i Skagen, Husfader, Agerbrug. Maren Christoffersdatter, 36 Aar, Gift, Født i Sognet, Husmoder. Martin Mikkelinus Simonsen, 7 Aar, Barn. Marius Johan Simonsen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn. Johanne Marie Simonsen, 2 Aar, Født i Sognet, Barn. Kirstine Petrea Simonsen, under et Aar, Født i Sognet, Barn. Martinus Jensen Lundholm, 15 Aar, Født i Sognet, Tjenestedreng. Nielsine Hansen, 11 Aar, Født i Sognet, Tjenestepige.

9. Hesselholt:

Janus Christian Martin Jensen Hesselholt, 30 Aar, Ugift, Husfader, Agerbrug og Gaardejer. Kirsten Madsdatter, 60 Aar, Enke, Født i Sognet, Husmoder, Aftægtskone. Mads Larsen Hesselholt, 27 Aar, Ugift, Tømrer. Christian Jensen, 17 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl. Karoline Sørensen, 41 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige.

10. Niels Christian Madsen, 32 Aar, Ugift, Husfader, Snedker, Indsidder.

Tillægsliste. Klarup:

Johan Petersen, 45 Aar, ugift – født i Sverrig, Jernbanearbejder, Logerende

11. Karred:

Anton Peter Jensen, 25 Aar, Gift, Født i Sognet, Husfader, Husmand. (?) Christine Christensen, 25 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husmoder, Født i Raabjerg.

12. Thrane:

Chr. August Christensen, 34 Aar, Ugift, Født i Sognet, Husfader, Avlsbruger. Chr. Marius Thomsen, 15 Aar,, Født i Elling, Tjenestedreng. Marie Christensen, 15 Aar, Født i Skagen, Tjenestepige. Marie Christensdatter, 73 Aar, Enke, Født i Skagen, Aftægtskone.

13. Karred:

Jens Houkjær Pedersen, 67 Aar, Født i Sognet, Husfader, Avlsbruger. Karen Marie Jensdatter, 70 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husmoder. Martine Ane Kirstine Jensen, 32 Aar, Født i Sognet, Barn, Medhjælper.

14. Karred:

Christen Petersen, 63 Aar, Gift, Født i Sognet, Husfader, Avlsbruger. Mette Petersen, 53 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husmoder. Peter Johan, Petersen, 28 Aar, Ugfit, Født i Sognet, Barn, Medhjælper.

15. Karred:

Henning Chr. Christensen, 54 Aar, Gift, Født i Skagen, Husfader, Avlsbruger. Grete Nielsen Leer, 55 Aar, Gift, Født i Skagen, Husmoder. Kirstine Amalia Christensen, 14 Aar, Født i Sognet, Barn, Medhjælper.

16. Karred:

Ole Christen Pedersen, 68 Aar, Gift, Født i Ugerby, Husfader, Daglejer i Agerbrug.

17. Lundholm:

Sørensen Løth, 51 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husfader, Avlbruger. Kirstine Telefsen, 43 Aar, gift, Født i Skagen, Husmoder. Janus Martin Jensen, 12 Aar, Født i sognet, Barn. Lauritz Chr. Jensen, 9 Aar, Født i Sognet, Barn. Ane Dorte Margrete Jensen, 7 Aar, Født i Sognet. Tine Jensine Jensen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn. Julia Kirstine Jensen, 4 Aar, Født i Sognet, Barn.

18. Lundholm:

Ane Katrine Nielsen, 39 Aar, Enke, Raabjerg, Husmoder, Agerbrug. Tomine Thomsen, 15 Aar, Født i Sognet, Barn. Kirstine Marie Thomsen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn. Engel Martine, 5 Aar, Født i Sognet, Barn.

19. Hulsig

Erik Jensen, 33 Aar, Gift Født i Raabjerg, Husfader, Avlsbruger. Marie Martine Jensen, 31 Aar, Født i Raabjerg, Husmoder. Josefine Marie Jensen, 6 Aar, Født i Sognet, Barn. Kristine Marie Jensen, 4 Aar, Født i Sognet, Barn. Marie Jensen, 1 Aar, Født i Sognet, Barn.

20. Hulsig:

Chr. Larsen, 46 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Husfader, Avlsbruger. Maren Christiansen, 43 Aar, Gift, Født i Sognet, Husmoder. Lauritz Larsen, 19 Aar, Ugift, Født i sognet, Barn, Daglejer i Agerbrug. Christen Peter Larsen, 16 Aar, Barn, Født i Sognet, Medhjælper i Agerbrug. Ingeborg Larsen, 14 Aar, Barn, Født i sognet, Medhjælp i Huset. Janus Christian Larsen, 12 Aar, Født i Sognet, Barn,. Ane Larsen, 10 Aar, Født i Sognet, Barn. Christiane Larsen, 8 Aar, Født i Sognet. Christine Larsen, 6 Aar, Født i Sognet, Barn. Marie Larsen, 4 Aar, Født i Sognet, Marthe Larsen, 4 Aar, Født i Sognet. Christiane Jepsen, 66 Aar, Enke, Født i Mygdal, Aftægtskone.

Tillægsliste Hulsig:

Karl Chr. Nielsen, 40 Aar, Gift Født i Mosbjerg, Husfader, Daglejer.

Opsumering:

Der er nu i Skagens Landsogn: 1 gård, 16 huse, 40 mænd, 50 kvinder = 90 indbyggere + 2 personer på en tillægsliste.

———————————————————————————————————-

1901

Vi er nu nået til århundredeskiftet og ser en lille befolkningstilvækst. Nedenfor en liste over gårde m. matrikelnr. + antal personer på hver gård:

nr. 1 = Hesselholt: Matrikel 3 a – ejer: Janus Jensen Hesselholt, Gaard med over 187 KT. Antal Personer: 12

nr. 2 = Hulsig Mejeri: Matrikel: 3 b – ejer: Lystager, Folkemejeri – Antal Personer: 8

nr. 3 = Klarup: Matrikel: 1 – Ejer: Martin Christensen – Antal Personer: 10

nr. 4 = Klarup: Matrikel: 2a – Ejer: Ole Houkjær Pedersen – Antal Personer: 6 

Nr. 5 =Klarup: Matrikel: 2 b – Ejer: Niels Johan Nielsen – Antal Personer: 7 

Nr. 6 = Klarup, Matrikel: 1 – Ejer, Ole Chr. Nielsen – Antal Personer: 8

Nr. 7 = Lundholm, Matrikel: 5b – Ejer: Ane Jensen Sovkrog – Antal Personer: 5

Nr. 8 = Lundholm: Matrikel: 4 a – Ejer: Simon S. Simonsen – Antal Personer: 6

Nr. 9 = Lundholm: Matrikel: 4-b  Ejer: Christen Petersens Enke – Antal Personer: 2

Nr. 10 = Jernbanestationen: Matrikel 14 Ejer: Skagensbanens Aktieselskab: Antal Personer: 5

Nr. 11 = Lundholm: Matrikel: 5 a, Ejer:Chresten Jensen – Antal Personer: 3

Nr. 12 = Lundholm: Matrikel 5 d, Ejer: Mads Hesselholt – Antal Personer: 5

Nr. 13 = Karred: Matrikel 9a, Ejer: Anders Chr. Thomsen – Antal Personer: 8

Nr. 14 = Lundholm: Matrikel 14 (?) , Ejer: Niels Peter Petersen – Antal Personer: 7

Nr. 15 = Lundholm: 15a , Ejer: Søren Jensen – Antal Personer: 4

Nr. 16 = Hulsig: Matrikel 6, Ejer: Christian Larsen – Antal Personer: 8

Nr. 17 = Hulsig: Matrikel 8b, Ejer: Erik Jensen – Antal Personer: 7

Nr. 18 = Karred: Matrikel 10, Ejer: Christian S. Petersen – Antal Personer:4

Nr. 19 = Lundholm: Matrikel 5a , Ejer: Anders Chr. Thomsen – Antal Personer: 1

Nr. 20 = Karred: Matrikel 9b , Ejer Jens Pedersens Enke – Antal Personer: 2

Nr. 21 = Karred: Matrikel 8g(?) Ejer: Jens Chr. Madsen – Aftægtshus, 1 Person

Nr. 22 = Tranestedet: Matrikel 7j Ejer: Chr. August Christensen – Antal Personer: 6

Nr. 23 = Karred: Matrikel 8a, Ejer: Anton Peter Jensen, Antal Personer: 3

Folketælling 1901

Hesselholt, matr. 3a:

Janus Christian Martin Jensen Hesselholt, Født 1859 i sognet, Gift, Husfader, Gaardejer, Landbrug, Fiskeri. Elise Pedersen, Født 1869 i Sognet, Gift, Husmoder. Lars Jensen Hesselholt, Født 1893 i Sognet, Barn. Svend Otto Hesselholt, født 1897 i sognet, Barn. Karl Andreas Hesselholt, Født 1899 i sognet, Barn. Niels Kristian Pedersen, Født 1882 i Skagen, Tjenestetyende. Martha Jensen, Født 1884 i Raabjerg, Tjenestetyende. Jensine Martine Marie Jensen, Født 1886 i Raabjerg, Tjenestetyende. Ole Kristian Nielsen, Født 1874 i Sognet, Daglejer.

Kirsten Madsdatter Født 1829 i Sognet, Enke, Moder til Husfader.

Niels Kristian Madsen, Født 1857 i Raabjerg, Ugift, Tømrer- og Snedkermester. Karl Marius Peter Henriksen, Født 1884 i Raabjerg, Tømmerlærling.

Hulsig Mejeri: matr. 3b:

Søren Kristian Jensen, Født 1878 i Hjørring, Ugift, Mejeribestyrer. Anna Mikkelsen, Født 1874 i Fjelleved, Ugift, Mejerske. Hansen, Født 1860, Gift, Logerende, Montør.

Martin Christensen, f.30/3 1860, gift, f. i Raabjerg, tilflyttet i 1900, Husfader, Landbrug. Inger Marie Madsen, født 10/10 1859 gift, f. i Raabjerg, tilflyttet 1900, Moder. Marie Martine Christensen, født 1883 i Raabjerg, Barn. Anna Kirstine Christensen, født 1883 i Raabjerg, Barn. Anine Karoline Christensen, født 1888, Barn. Martin Adolph Christensen f. 2/11 1891 i Raabj. Barn. Anna Madsine Chr. f.1894, Barn Søren Marinus Christensen, f. 1896, Barn, Ingeborg Kirstine Chr. f.1899, Barn. Thorvald Christian Peter Thomsen, f. 1880 i Skagen, ugift, Tjenestetyende.

Klarup, matr. 2a:

Ole Pedersen Houkjær, Født 1842 i Raabjerg, Gift, Husfader, Husejer m. Agerbrug, Strandfoged, Sognefoged. Marie Christensen, Født 1848 i Sognet, Gift, Husmoder. Peter Petersen Houkjær, Født 1867 i Sognet, Barn. Senius Martin Christensen, Født 1884 i Raabjerg, Ugift, Tjenestetyende. Nikoline Madsen, Født 1882 i Raabjerg, Tjenestetyende. Petra Jakobsen, Født 1885 i Skagen, Ugift, Tjenestetyende.

Klarup, matr. 2b:

Niels Johan Nielsen, Født 1860 i Sognet, Enke, Husejer, Landbrug, Fiskeri. Ane Nielsen, Født 1866 i Sognet, Ugift, Søster til Husfader. Henrik Kristian Nielsen, Født 1890 i Sognet, Husmoderens Barn. Alma Johane Nielsen, Født 1900, Husmoderens Barn. Hans Nielsen, Født 1825 i Sognet, Gift, Fader til Husfader, Aftægt. Kristine Marie Thomsen, Født 1830, Gift, Moder til Husfader, Aftægt.

Klarup, matr. 1:

Ole Christian Christensen, Enkemand, Født 1844 i Raabjerg, Husfader, Landbrug. Kristine Madsdatter, Ugift, Født 1835 i Sognet, Husmoder. Christen Thomsen, Født 1884 i Skagen, Ugift, Tjenestetyende.

Lundholm matr. 7

Ane Lauritsen, Født 1840 i Gl. Skagen, Enke, Husejer, Landbrug. Janus Chr. Jensen, Født 1874 i Sognet, Gift, Bestyrer ved Agerbrug. Mathilde Marie Jensen, født 1872,Gift, Husmoder. Jens Christian Lundholm Jensen, , Født 1900 i Sognet, Barn. Peter Pedersen, Født 1885 i Skagen, Tjenestetyende.

Lundholm, matr. 4a:

Simon Svendsen Simonsen, Født 1858 i Gl. Skagen, Husfader, Husejer, Landbrug, Landpost, Fiskeri. Kirsten Marie Mikkelsen Født 1853 i Sognet, Husmoder. Martin Mikkelinus Simonsen, Født 1882 i Sognet, Barn. Marinus Johan Simonsen, Født 1884 i Sognet, Barn. Johanne Marie født 1887 i Sognet, Barn. Kirstine Petrea, Født 1889 i Sognet, Barn.

Lundholm, matr. 4 :

Mette Pedersen, Født 1836 i Raabjerg, Enke, Husmoder, Aftægt. Peter Johan Pedersen Klarup, Født 1860 i sognet, Enke, Barn, Husmoderens Barn.

Jernbanestationen, matr. 14:

Peder Christian Pedersen, Født 1860 i Skagen, Gift, Husfader, Banevogter, Stationsforstander. Christine Thomsen, Født 1865 i Skagen, Gift, Husmoder, Biletsælgerske. Mathilde Nicoline Pedersen, Født 1893 i Skagen, Barn. Ida Kristine pedersen, Født 1895 i skagen, Barn. Emma Emilie Pedersen, Født 1897 i Skagen, Barn.

Lundholm, matr. 5 a:

Christen Jensen, Født 1856 i Raabjerg, Ugift, Husfader, Husejer, Landbrug, Fiskeri. Maren Kristophersdatter, Født 1827 i Raabjerg, Enke, Husfaders Moder. Petrea Frederikke Nielsen, Født 1884 i Tversted – Slægtning, Husgerning og Landbrug.

Lundholm matr. 5 d:

Henning Kristian Kristiansen, Født 1868 i Raabjerg, Gift, Husfader, Høker. Marie Pedersen Hjorth, Født 1871 i Raabjerg, Husmoder. Dagny Kristiansen, Født 1898 i Sognet, Barn. Astri Kristiansen, Født 1899 i Sognet, Barn. Ane Berta Bertelsen, Født 1884 i Skagen, Tjenestetyende.

Karred, matr. 9a:

Anders Christian Thomsen, Født 1853 i Sognet, Gift, Husejer, Agerbrug, Fiskeri. Ane Pedersen, Født 1860 i Raabjerg, Gift, Husmoder. Tomads Peter Thomsen, Født 1882 i Sognet, Barn. Petrea Martine Tomsen,f. 1890, Barn. Karl Henning Thomsen, Født 1893 i Sognet, Barn. Gertrud Ane Thomsen, Født 1896 i Sognet, Barn. Karen Marie Engelbrechtsdatter, Født 1825 i Mosbjerg, Enke, Slægtning, Aftægtsnydende. Christiane Jensen, Født 1842 i G. Skagen, Ugift, Forhenværende Tjenestetyende, Aftægtsnydende.

Lundholm, matr. 14 l:

Niels Peter Petersen, Født 1863 i Verslev Sjælland, Gift, Husfader, Agerbrug, Fiskeri. Tomine Karoline Johane Thomsen, Født 1874 i Sognet, Gift, Husmoder. Dagmar Jensine Petersen, Født 1891 i sognet, Barn. Jens Chr. Eiler Petersen, Født 1892  i Sognet, Barn. Niels Axel Vigo Petersen, Født 1897 i Sognet, Barn. Ane Katrine Nielsen, Født 1850 i Raabjerg, Enke, Slægtning, Aftægtsnyder.

Lundholm, matr. 14 x

Søren Jensen, Født 1838 i Raabjerg, Gift, Husfader, Husejer, Agerbrug, Fiskeri, tilflyttet i 1856. Kirstine Telleufsen, Født 1846, Gift, Husmoder, tilflyttet i 1862. Julia Krestine Jensen, Født 1885 i sognet, Barn. Ole Christian Pedersen, Født 1822 i Uggerby, Forhenværende Tjenestetyende, Alderdomsunderstøttelse.

Hulsig, matr. 14 h:

Christian Larsen, Født 1849 i Raabjerg, Gift, Husfader, Agerbrug, Strandfoged, tilflyttet fra Raabj. i 1873. Maren Christiansen, Født 1846 i Sognet, Gift, Husmoder. Christian Peter Larsen, Født 1873 i Sognet, Barn. Janus Christian Larsen, Født 1877 i Sognet, Barn. Kristiane Larsen, Født 1881 i Sognet, Barn. Marta Larsen, Født 1885 i Sognet, Barn. Maria Larsen, Født 1885 i Sognet, Barn. Krestiane Jepsen (!) Født 1823 i Mygdal, Enke, slægtning, Aftægtsnyder.

Hulsig, matr. 8b:

Erik Jensen, Født 1856 i Raabjerg, Gift, Husfader, Husejer, Agerbrug og Fiskeri, tilflyttet i 1883.. Marie Martine Jensen, Født 1858 i Raabjerg, Gift, Husmoder. Krestine Marie Jensen, Født 1885 i Sognet, Barn.  Marie Jensine Christine Jensen, Født 1890 i Sognet, Barn. Krestiane Jensen, Født 1899 i Sognet, Barn. Laurits Christian Jensen, Født 1899 i Sognet, Barn.

Karred matr. 10:

Christian Senius Pedersen, Født 1864 i Raabjerg, Gift, Husfader, Husejer, Agerbrug, Fiskeri, tilflyttet i 1892 fra Raabj. Christine Amalie Christensen, Født 1871 i Sognet, Husmoder. Greta Cecilia Pedersen, Født 1899 i Sognet, Barn. Grete Nielsen Leer, Født 1834 i Skagen, Slægtning, Aftægtsnydende, tilflyttet i 1861..

Lundholm, matr. 5a:

(Ejer: Anders Christian Thomsen.)

Mariane Nielsen, Født 1836 i Raabjerg, (Enke?) Husmoder, Pension fra  Redningsst. og “Kronprins Frederiks Fond”, tilflyttet fra Raabjerg i 1892.

Karred, matr. 9b:

Karen Marie Jensdatter, Født 1819 i Gl. Skagen, Enke, Husmoder, Husejerske, Agerbrug, tilflyttet i 1852. Martine Ane Christine Jensen, Født 1852 Ugift, Barn.

Karred matr. 8a:

Jens Christian Madsen, Født 1823 i Sognet, Enkemand, Aftægtsnydende.

Tranestedet, matr. 7g:

Christian August Christensen, født 1856 i Sognet, Gift, Husfader, Agerbrug, Fiskeri, Strandfoged. Jensnine Christine Christensen, Født 1866 i Højen, Husmoder. Magda Marie Christensen, Født 1894 i Sognet, Barn. Alma Christiane Christensen, Født 1897 i Sognet, Barn. Grete Marie Christensdatter, Født 1816 i Sognet, Slægtning, Aftægtsnydende. Sofus Nielsen, Født 1884 i Skagen, Tjenestetyende.

Karred matr. 8a: ( hvorfor ikke Tranested her?)

Anton Peter Jensen Født 1864 i Sognet, Husfader, Husejer, Agerbrug, Fiskeri. Ane Christine Christensen, Født 1861 i Raabjerg, Husmoder. Anna Jensine Jensen, Født 1890 i Sognet, Barn.

————————————————————————————————————–

Vi holder en lille pause med folketællingerne – de vil blive fortsat indtil 1930. Det næste indslag vil handle om Sognets beboeres deltagelse i krigen i 1864. Her deltog bl.a. min oldefar Ole Houkjær, som vi ser et billede af herunder:

106 – Hulsig Kirke

Udgivet den af
Svar

 Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Image
 

Nedenstående artikel om Hulsig Kirke er fra Folkebladet for Frederikshavn og Opland 29. juli 1954, hvor kirken blev 60 år. Jeg afskriver artiklen i sin helhed, da tidens tand har tygget noget af teksten ret uegnet til kopiering. Den er forfattet af J. P. Jensen.
Først paa Aaret 1891 kom der en ny Lærer til Rannerød Skole, en 26-aarig Mand – “med Øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvaagen for alt stort og skønt her neden.”
Da han efter godt et Aars Tids Forløb var blevet kendt med Befolkningen og var faldet til, trommede han en Aften Hulsigboerne sammen til et Møde i Skolen for at drøfte Muligheden af at faa Rejst et Forsamlingshus. Saadant et havde de jo faaet i Aalbæk, hvorfor skulde de saa ikke ogsaa have et i Hulsig? Desuden var det jo en Tid, hvor man i hele Landet byggede det ene Forsamlingshus efter det andet, hvor det frie Ord kunde lyde uden at kontrolleres af Estrups Gendarmer. Et Par ministerielle Cirkulærer havde forbudt offentlige Møder i Landets Skolestuer uden Øvrighedens Tilladelse, og Lærerne havde faaet Mundkurv paa. Der var altsaa god Grund til, at Folk byggede deres egne Forsamlingshuse, og i Firserne var der blevet bygget mange, som Regel uden at tage smaaligt Hensyn til Skønhed og Hygge, hvorfor da ogsaa de fleste blev nogle grimme Kasser.
Folk mødte talrigt op den fastsatte Aften, og Sagen blev forelagt Forsamlingen til Drøftelse. Men saa var det, at Gaardejer Hjorth, Starholm stod op og sagde, at det med et Forsamlingshus kunde være meget godt, men han syntes nu, de trængte mere til en Kirke. Befolkningen I Skagens Landsogn havde jo halvanden Mil til deres Kirke i Skagen og en ikke alt for god Vej, og Folk i Rannerød, Starholm og Kandestederne havde endnu længere til Raabjerg Kirke ad en Vej, der om Vinteren kunde være ganske ufremkommelig. Nu hvor der var kommet Bane, saa kunde Præsten i Skagen prædike for dem.
Det syntes Folk var en fornuftig Tale, saa maatte Forsamlingshuset vente. Der vik ca. 50 Aar, før det blev bygget. Der blev saa nedsat et Udvalg til at arbejde for Sagen. Valgt blev Pastor Carl de Place, Skagen, Sognefoged Ole Houkjær, Janus Hesselholt og den unge Lærer, Jens Peter Jensen Wirring. Befolkninge ydede ca. 2000 Kr. at indbetale i Løbet af 5 Aar, og Staten gav ca. 8500 Kr. – Efter en Tegning af Arkitekt Ahlmann skulde Kirken bygges af røde Mursten i romansk Stil, d. v. v. Rundbuestil.
Paa den nordøstlige Gaard Mark i Raabjerg Sogn, nær Skellet til Skagens Landsogn, laa en høj, enlig Klit, som man kaldte Kovsbakken, paa den skulde Kirken ligge. Husmand Peder Petersen fik Arbejdet med at sløjfe Korsbakken ud til Kirkegaard og Byggeplads for Kirken. Peter Petersen eller Peter Sjællænder, som han kaldtes, var kommen til Egnen, da Banen blev anlagt, saa kan var vant til den Slags Arbejde. Selve Byggearbejdet blev udført af Haandværkere fra Aalborg i Aarene 1893-94, og Jylllands nordligste Landsbykirke blev indviet d. 5. August 1894, altsaa for 60 Aar siden, af Biskop Schousboe, Aalborg. Foruden Kirkens fremtidige Præst, Pastor Place, var ogsaa Provst Dresler, Frederikshavn og Pastor Frede Jensen, Raabjerg til Stede, samt selvfølgelig de ca. 100 Medlemmer af Menigheden, som Kirken kunde rumme. – Bispemiddagen stod hos Fogeden i Skagens Landsogn, Ole Houkjær. Nu er de døde alle, der var med til Festligheden. Den sidste var Fru Lise Hesselholt, der døde Palmesøndag i Aar.
Ved kgl. Anordning af 8. November 1893 blev Rannerød, Starholm og Kandestederne efter Grænsen for Starholm Ejerlav henlagt i kirkelig Henseende fra Raabjerg Sogn til Skagen Landsogn. Denne Bestemmelse skulde træde i Kraft fra den Dag, da Kirken blev indviet.
Pastor Carl de Place
Nu skulde altsaa Pastor Place ogsaa prædike for Hulsigboerne, men kun hveranden Helligdag. Han var født 1860 i København, hvor Faderen var Gæstgiver. 1885 blev han Sognepræst i Skagen, paa en Tid, da Skagboerne var midt i “den store Vækkelse”. 1891 giftede han sig med Lærerens Datter i Jerup, Emilie Iversen, og blev derved Svoger til Pastor Iversen, der var Præst i Raabjerg fra 1895-1907.
Pastor Place var selvfølgelig Missionsmand, men hørte ikke til Datidens Dommedagsprædikanter. Han prædikede uden Barsk og Bram og uden store Gebærder. Hans Forkyndelse var som den sagte rislende Bæk, der ikke blot kan sætte sindets skjulte Følelser i Bevægelse, men ogsaa i Længden virke noget søvndyssende. – Præstens prædikener er for lange, og han gentager sig selv for tit, sagde de, der ikke var Missionsfolk og maaske før i Tiden havde været vant til at høre den meget grundvigske Pastor Jensen i Raabjerg. Men ellers fandt man, at Præsten kunde være god nok, han var da i hvert Fald et tolerant Menneske, og Kirkegangen kunde vel betegnes som tilfresstillende. der var vel nok dem, der gik i Kirke mere af Pligt end af Lyst, for havde man endelig faaet en Kirke, saa havde man da ogsaa en vis Pligt til at søge den, ja saa sandelig havde man saa!
En af de flittigste Kirkegængere var Aftægtsmand Jens Madsen, om hvem det hed sig, at han var meget belæst, og at der sad et godt Hoved paa ham, og selv var han ikke den, der satte sit Lys under en Skæppe, men altid oplagt til en livlig Disput. en Søndag i Kirkene gik dog Naturen over Optugtelsen. Da Pastor Place i sin Prædiken citerede de kendte Ord om, at indvortes af Menneskets Hjerte udgaar onde Tanker, svarede Jens Madsen aldeles omgaaende og saa højt, at alle kunde høre det: “Det er ikke sandt!” – Alle stirrede paa Jens Madsen, selv Præsten stoppede op et Øjeblik, men forsatte saa videre i Teksten. Bagefter indrømmede Jens Madsen, at han “var kommet til at tænke højt”, og det var selvfølgelig forkert, men det var ogsaa forkert af Præsten at sige, at Tankerne kom fra Hjertet, for det gjorde de ikke, de kom fra Hjernen! Jo, Jens Madsen var god nok.
Men ellers var der ingen, der sagde Præsten imod, hverken i eller uden for Kirken. Han var godt lidt og kom ogsaa i Hjem, der ikke hørte til Indre Missionen. Saaledes var Pastor Place ikke sjældent Gæst i Strandfogedgaarden, hvor Ægteparret Chr. Larsen og Maren Krøg boede. Det var et gæstfrit Hjem, hvor der hverken spurgtes efter kirkelige eller politiske Anskuelser. Selv var de hverken missionske eller grundtvigske, deres Standpunkt kunde maaske nærmest betegnes som gammeldage Lutherdom. Gæstfrihed var en gammel Tradition i den Familie. således havde det været i den gamle Strandfoged Chr. Krøgs Tid, og saaledes var det nu, da Datteren Maren Krøg var Kone i Gaarden, og saadan skulde det blive fremdeles. I et saadant Selskab af ene Landmænd kunde Pastor Place virke noget tavs, men det kunde selvfølgelig ikke være anderledes, naar det kun var Landbrug, der drøftedes, for det havde en indfødt Københavner jo ingen Forstand paa. I en Kreds, hvor der drøftedes aandelige Spørgsmaal var Pastor Place aldeles ikke tavs, og han var særdeles godt hjemme i, hvad der udkom af dansk Litteratur, ja, selv engelsk Litteratur, mest det religiøse, var han hjemme i og udgav, saa vidt vides, ogsaa en Oversættelse af et eller andet religiøst Skrift. Men han kunde jo til Tider virke noget aandsfraværende, ja, være ligefrem glemsom, som da han engang fuldstændig glemte et Bryllup i Hulsig Kirke.
I Foraaret 1901 blev Pastor Place kaldet til Præst i Serup og Lemming ved Silkeborg, hvorfra han tog sin Afsked i 1923 og flyttede til sig Fødeby København. Ringen var sluttet, og nogle Aar efter døde han og blev begravet på Aaistens Kirkegaard.
Lærer Wirring, Rannerød
Som Missionsmanden Pastor Place blev Hulsig Kirkes første Præst, saaledes blev Grundtvigianeren Lærer Wirring Kirkens føste Kirkesanger og Kirkebylærer. Han var født i Virring paa Djursland den 19. Marts 1864, mens hans Fader stod i Dybbøl Skanser. Som 18-aarig kom han paa Gjedved Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1885. Som før sagt blev han enelærer ved Rannerød Skole i Januar 1891. Ved en bestemt Lejlighed skrev en skribent, at Wirring var gennemsyret af Christen Kolds Skoletanker. Det er nu lidt for kraftigt sagt i hvert Fald, naar det gælder de Aar, han var Lærer i Hulsig. Vel hyldede han Kolds Metoder, men han var ikke Slave af dem, dertil var han for stor en Personlighed. Han tog det, han havde Brug for, Resten lod han ligge, men ganske sikkert er det, at der med Wirring begyndte en ganske ny Tid for Rannerød Skoledistrikt, der jo efter Hulsig Kirkes Indvielse faldt sammen med Kirkedistriktet. Hans Betydning i kulturel  Henseende for Hele Hulsig blev overordentlig stor. Martin Nielsen, Videslet, skriver i sin Bog “Mennesker, jeg mødte paa min Vej”, at Befolkningen I Raabjergs Sogns nordøstlige Hjørne havde ligesom mere Kultur end de øvrige Raabjergere og et videre Udsyn. Denne Paastand maa nu staa for Forfatterens egen Regning, for det er nu ikke umiddelbart indlysende, at han har Ret. Det var dog i Aalbæk Forsamlingshus, at de i sin Tid saa berømmelige kulturelle Onsdags-Aftener blev holdt. Men lad os kun sige, at Martin Nielsen i sin Tid saa rigtigt, saa kommer man dog til det Resultat, at “videre Udsyn” maatte skyldes Lærer Wirrings og hans Hustrus udmærkede Arbejde baade i og udenfor Skolen. Rannerød Skole var i Wirrings Tid det eneste Kulturcentrum “norden Klitten”. Det er ikke Meningen her at komme ind paa Lærer Wirrings Arbejde, det tillader Pladsen ikke, og desuden er det jo saa mange Aar siden, saa det snart er glemt. At der nu og da kunde komme lidt Gnidning ind i Idyllen er vel ikke underligt. Værst gik det til i den fatale Sygekassestrid 1898, der delte Befolkningen i to Partier, hvoraf Wirring var Fører for det ene og derfor ogsaa fik Kærligheden at føle af sine Modstandere. Men ogsaa den Slags Ting glemmes, og da Lærer Wirring 1902 flyttede til Vogn, havde han kun Venner i Hulsig. Blandt dem, der kørte hans Flyttegods til Vogn var ikke blot hans til alle Tider bedste Ven, men ogsaa hans til sine Tider bitreste Uven, saa bedre kunde det vel ikke ende.
1925 døde Fru Wirring og i den Anledning skrev undertegnede under et eller andet Mærke hende en “Minderune,” i et lokalt Dagblad. Den maa vel have haft en Smule Betydning, siden Martin Nielsen tog den med i sin ovenomtalte Bog. To Aar efter tog Wirring sin Afsked, men blev ved med at bo i Vogn til sin Død i August 1952. De ligger begge begravet i Odense, hvor en Søn var Læge.
Kirkens første Ringer og Graver
Har man sagt Trip, Trap, skal man ogsaa sige Træsko. Derfor skal Graveren ogsaa tages med. Hulsig Kirkes første Graver hed Thomas Christensen, bedst kendt under Navnet Inger Tammes. Han var født i Raabjerg Sogn, vistnok i Kyllesbæk, 1840. – Da Gaardbosø blev udtørret i Begyndelsen af Firserne havde han været med ved Arbejdet der, og de Par Aar ansaa han vist for sit Livs Højdepunkt. Han slog sig derefter ned i Hulsig som Daglejer og deltog i alt forekaldende Arbejde, men hans kæreste Arbejde var dog at grave Grøfter. Som ung havde han faaet det ene Ben brækket og efter Tidens Skik og Brug var det sat forkert sammen, saa det ikke blot blev noget kortere end det andet, men ogsaa buede mod alle Verdenhjørner. Trods det daarlige Ben – “Skaanki”, som han kaldte det – kunde han vringle af Sted over Bakker og Grøfter, saa der skulde en god Fodgænger til at følge ham. – Det skulde der for Resten ogsaa i Arbejdet, han var en Slider paa en Hals og ærgerrig tillige. Hvis f. Eks. Manden, han abejdede for, var klog nok til at sige: Nu kan du gaa foran Tammes i Arbejdet, saa ved jeg, der bliver bestilt noget, ja, saa kan det nok være, at Tammes anstrengte sig. Var det f. Eks. en Ager der skulde mejes, og Tammes paa den Maade var sat i Spidsen, mens Manden dannede Bagtroppen, saa var det ikke rart for de Mejere, der var imellem, de havde det ikke morsommere end det kendte Dyr mellem to haarde Negle.
Da nu Kirken skulde have en Graver og Ringer, søgte Tammes Stillingen, dog af visse Grunde ikke skriftligt – og fik den selvfølgelig, hvem var vel bedre kvalificeret? – Han var vist den første i Hulsig, der havde Mod til at bygge sit eget jordløse Hus og derved fastslaa at hele hans Tilværelse skulde være baseret paa at arbejde for andre og være og blive Daglejer. Trods et Liv i Slid og Slæb og paa en Levefod saa ringe, at det vilde forbavse Nutidens forvænte Mennesker, naaede han dog at passere de 80, inden han døde 1923. Jeppe Aakjær siger om sin berømmelige Jens Vejmand, at “hans Liv var fuldt af Sten, men paa hans Grav i Døden, man gav ham aldrig een.” Saa venneløs og frændeløs var Tammes dog ikke. Forstaaende Mennesker satte ham et smukt Mindesmærke paa hans Grav paa Hulsig Kirkegaard.
Kirken var altsaa blevet indviet d. 5. August og allerede den 9. foretoges den første kirkelige Handling: To Børn skulde døbes, en Dreng og en Pige, Drengen først, for han havde ventet i hele otte Maaneder paa, at denne Kirke skulde blive færdig, saa han kunde blive døbt og komme til at hedde Lars hesselholt, i Dag Overlærer i Skagen. Det kom han da ogsaa til at hedde, selv om der nær var sket en Fejltagelse. Som før sagt kunde Pastor Place til Tider synes noget træt og distrait, og da den vordende Lars, som var et fremmeligt Barn af sin Alder, nu saa, at Præsten stod og fumlede med Pigens Navneseddel, hvorpaa der vist nok stod Magda, satte han i med et vældigt Skrig som Protest, og mere kunde han saa i Øjeblikket ikke gøre, men det var da ogsaa nok. For nu blev Bedste Kirsten, som bar Lars, ogsaa opmærksom paa Fejltagelsen og fik Præsten til at bytte Navnesedlerne.
Den 18. Oktober 1894 holdtes den første Konfirmation i Hulsig Kirke. Holdet var ikke stort, kun to Drenge og en Pige. Der var Peter Hjorth, den senere Hotelejer i Kandestederne og Opsynsmand ved Redningsbaaden. Men ellers vil hans Navn “til sene Tider mindes” som den, der byggede Skibet, der ved Aarhundredeskiftet blev ophængt i Hulsig Kirke. Saa var der Julius Trolle, der var Hyrdedreng hos Slagteren i Kandestederne og endelig Ane Jensen Høgenhav, senere gift med Lærer Wirring, Lodskovad, hvorfra de flyttede til Dvegetved, hvor Fru Ane Wirring døde for godt et Aarstid siden.
Den første Vielse i Hulsig Kirke foretoges den 16. November 1894, og det var Lærer Andersen i den daværende Hvidemose Skole, der blev viet til Nicoline Wirring, en Søster til de før nævnte Lærere Wirring. Vielsen foretoges dog ikke af Pastor Place, men af Pastor Jensen, Raabjerg – for gammelt Venskabs Skyld.
Først midt i Januar 1896 fik Tammes Lejlighed til at “kaste” den første Grav paa Hulsig Kirkegaard. At et Menneske skulde begraves benævntes paa Tammeses Tungemaal, at det skulde “kaastes hen.” Den første Grav blev gravet i det sydvestlige Hjørne af Kirkegaarden, og den afdøde var Ane Mortensen, Enke efter Gaardejer Lars Mortensen, der havde ejet den Gaard, paa hvis Jord Kirken var bygget. – Hun var altsaa den første, der belv begravet paa Korsbakkens Kirkegaard, paa den Jord, hun engang selv havde ejet, hvis man altsaa i de Tider kunde tale om, at en Kone ejede noget af det, der var Mandens. Hun var født i Højen og hørte til Slægten Ruth, hvorfor hun altid blev kaldt Ane Ruth. De sidste Par Aar af hendes Levetid var meget triste, idet hun blev saa affældig, at hun stadig maatte holde Sengen. Hun bad da hver Dag til, at hun maatte slippe. Men da hun saa en Aften pludselig blev blind, og Tiden stadig trak ud, troede hun, som hun udtrykte det, at Vorherre nok havde glemt hende, hvorfor hun ønskede, at der maatte blive bedt for hende i Kirken, hvad der ogsaa blev af Præst og Menighed. En Nat nogen Tid efter sov den livstrætte gamle Kvinde ganske stille ind i Døden, 84 Aar gammel.
Skagen i Juli 1954. J. K. Jensen.

105 – Folketællinger fra 1787 – 1870

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I det følgende vil jeg fylde min læser med navne, der muligvis forekommer hende/ham uinteressante. Så jeg forestiller mig, at nogle vil springe de næste indlæg over, de vil nemlig kun indeholde navnene på dem, der har boet i Hulsig, eller rettere i Skagen Landsogn fra 1787 og til 1930. Dog vil jeg gentage, at det er et lille sogn, hvor folketallet ikke stiger ret meget. Der er aldrig over 100 personer.

Nedenstående tællinger er korrigerede 25/8 2013:

1787

I 1787 boede der 58 personer i sognet fordelt på 10 familier. De var spredt over følgende “steder”: Carred, Klarup, Heiselholt, Huulsig, Lundholm.

Jeg følger optegnelsernes stavemåder, men kan ikke bruge opsætningen, da det ikke er muligt at overføre skemaet til siden. Jeg skriver det altså på en anden måde, men man kan se den rigtige opstilling ved at gå ind på siden: www.arkivalieonline.dk og her skal man vælge kategorien: folketællinger, og igen vælge landsogn, Hjørring Amt, Horns Herred, Skagen Landsogn.

Carred

1. Familie:

Jens Carreds Enke Maren Christensdatter, Madmoder, 61 Aar, Enke, Hustru. Niels Pedersen, Tjenestekarl, 39 Aar, Gift 1. Gang. Karen Sørensdatter, Tjenestepige, 26 Aar, Gift. Karen Nielsdatter, 7 Aar, deres Barn.

2. Familie:

Niels Nielsen, Husbond, 60 Aar, Gift 1. Gang, Agerbonde. Maren Christensdatter, Madmoder, 63 Aar, Gift 1. Gang. Anne Pedersdatter, Tjenestepige, 25 Aar, Ugift.

3. Familie:

Jens Chr.’s Enke Ingeborg Pedersdatter, Madmoder, 61 Aar, Enke. Ole Sørensen, Ægtefødt Barn, 34 Aar, Ugift. Thomas Sørensen, Ægtefødt Barn, 22 Aar, Ugift, Tømmermand. Peder Sørensen, Ægtefødt Barn, 20 Aar, Ugift. Anne Marie Sørensen, Ægtefødt Barn, 14 Aar, Ugift. Karen Sørensdatter, 17 Aar, ugift, Tjenestepige.

4. Familie:

Peder Nielsen, Husbond, 57 Aar, Gift 1. Gang, Agerbonde. Ellen Jensdatter, Madmoder, 56 Aar, Gift 1. Gang. Claus Christensen, Tjenstekarl, 25 Aar, Ugift. Maren Simonsdatter, Tjenestepige, 16 Aar, Ugift, Karen Simonsdatter, Tjenestepige, 12 Aar, Ugift.

Klarup:

1. Familie:

Jens Christensen, Husbond, 39 Aar, Gift 1. Gang, Avlsbonde. Johanne Christensen, Madmoder, 28 Aar, Gift 1. Gang. Christen Jensen, Ægtefødt Barn, 6 Aar. Ingeborg Jensdatter, Ægtefødt Barn, 4 Aar. Christen Christensen, 64 aar, Enkemand. Kirsten Christensdatter, 23 Aar, ( ? ) Ugift. Jens Sørensen, Hyrde, 23 Aar Ugift.

2. Familie:

Hans Nielsen, Husbond, 36 Aar, Gift 1. Gang, Avlsbonde. Kirsten Christensen, Madmoder, 30 Aar, Gift 1. Gang. Christen Hansen, Ægte Barn af 1. Ægteskab, 9 Aar. Karen Marie Sørensdatter Husmoder, 63 Aar, Enke, Aftægt. Mette Christensdatter, Tjenestepige, 23 Aar, Ugift. Christen Jensen, Tjenestekarl, 21 Aar, Ugift.

Heiselholt:

Mads Pedersen, Husbond, 29 Aar, Gift 1. Gang, Avlsbonde. Maren Pedersdatter, Madmoder, 34 Aar, Gift 2. Gang. Karen Jensdatter, Ægte Barn, 17 Aar, Ugift. Peder Jensen, Ægte Barn, 14 Aar, Ugift. Anne Jensdatter, 7 Aar, Ægte Barn. Jens Madsen, Barn 1 Aar. Anne Madsdatter, Barn 1 Aar.  Anne Nielsdatter, Husbondeenke, 70 Aar, Enke efter 2. Ægteskab. Niels Jensen, Tjenestekarl, 22 Aar, Ugift.

NB: De to småbørn må være af Marens andet ægteskab, og de ældre børn af hendes første Ægteskab.

Huulsig: Peder Krøg, Husbond, 58 Aar, Gift 1. Gang. Anna Olufsdatter, Madmoder, 58 Aar, Gift 1. Gang. Niels Pedersen, Barn af første Ægteskab, 22 Aar, ugift. Jens Pedersen, Barn af første Ægteskab, 11 Aar. Anna Pedersdatter, Barn af 1. Ægteskab, 23 Aar, ugift. Johanne Pedersdatter, Barn af 1. Ægteskab, 15 Aar, Ugift. Maren Pedersdatter, Barn af 1. Ægteskab, 17, eller 14 Aar, Ugift.

Lundholm:

1. Familie:

Peder Christensen, Husbond, 40 Aar, Gift 1. Gang, Avlsbonde. Margrethe Sørensdatter, Madmoder, 39 Aar, Gift 1. Gang. Christen Pedersen, Barn af 1. Ægteskab, 15 Aar, Ugift. Peder Pedersen, Barn af 1. Ægteskab, 11 Aar. Søren Pedersen, Barn af 1. Ægteskab, 7 aar. Anna Pedersdatter, Barn af 1. Ægteskab, 7 Aar. Christen Olufsen, ( ? ) 62 Aar, Ugift ( ? ) Kirsten Jensdatter, Tjenestepige, 17 Aar, Ugift.

2. Familie:

Christen Madsen, Husbond, 43 Aar, Gift 1. Gang, Avlsbonde. Mette Christensdatter, Madmoder, 33 Aar, Gift 1. Gang. Mads Christensen, Barn af Ægteskab, 3 Aar. Maren Christensdatter, Barn af Ægteskab, 12 Aar. Karen Christensdatter, Barn, 7 Aar. Mads Christensen, Tjenestekarl, 18 Aar, Ugift. Anne Sørensdatter, Tjenestepige, 24 Aar, ugift.

Som man kan se af ovenstående, er familierne ret små, der er få børn, få eller ingen tjenestefolk, og næsten ingen gamle. De har været udslidte i en tidlig alder, kan man formode, og de fleste må være døde inden 70 års alderen.

1801

Her er tale om en lille befolkningstilvækst, idet der nu er 68 personer, stadig fordelt over de 10 familier.

Karred:

1. Familie:

Ole Sørensen, Husbonde, 39 Aar, Gift, Bonde og Gaardbeboer. Karen Sørensdatter, Gaardkone, 39 Aar, Gift. Thomas Olesen, Barn, 4 Aar. Maren Olsdatter, Barn, 10 Aar. Ingeborg Olsdatter, Barn, 7 Aar, Anne Marie, Barn, 4 Aar. Niels Laursen, Tjenestekarl, 15 Aar, Ugift. Kirsten Nielsdatter, Tjenestepige, 21 Aar, Ugift. Ellen Jensdatter, Indsidder, 70 Aar, Enke.

2. Familie:

Peder Sørensen, Huusbonde, 35 Aar, Gift, Bonde. Maren Christensdatter, Huuskone, 29 Aar, Gift.Kirsten Pedersdatter, Barn, 7 Aar. Maren Pedersdatter, Barn, 5 Aar. Anne Pedersdatter, Barn, 3 Aar.

3. Familie:

Laurids Jensen, Huusbonde, 40 Aar, Gift, Bonde. Anne Rasmusdatter, Huuskone, 31 Aar, Gift. Jens Christian Lauridsen, Barn, 2 Aar. Maren Lauridsdatter, Barn, 7 Aar. Maren Rasmusdatter, Tjenestepige, 21 Aar, Ugift. Niels Nielsen, Logerende, 74, Enkemand, Daglejer.

4. Familie:

Jørgen Jensen, Huusbonde, 46 Aar, Gift, Bonde. Birgitte Pedersdatter, Huuskone, 33 Aar, Gift. Peder Jørgensen, Barn, 11 Aar. Jens Christian Jørgensen, Barn, 3 Aar. Christopher Jørgensen, Barn, 1 Aar. Else Jørgensdatter, Barn, 9 Aar. Anne Marie Jørgensdatter, Barn, 7 Aar.

Lundholm

1. Familie:

Christen Madsen, Huusbonde, 57 Aar, Gift, Bonde. Mette Christensdatter, Hans Kone, 47 Aar, Gift. Mads Christensen, Barn, 15 Aar. Christen Christensen, Barn, 8 Aar. Kirsten Christensdatter, Barn, 12 Aar. Anne Marie Christensdatter, Barn, 4 Aar.

2. Familie:

Peder Christensen, Huusbonde, 58 Aar, Gift, Bonde. Margrethe Sørensdatter, Hans Kone, 56 Aar, Gift. Peder Pedersen, Barn, 24 Aar, Ugift. Søren Pedersen, Barn, 16 Aar, Ugift. Anne Marie Pedersen, Barn, 20 Aar, Ugift. Anne Pedersen, Barn, 10 Aar.

Huulsig

Christen Pedersen, Huusbonde, 39 Aar, Gift, Bonde. Anne Pedersdatter, hans Kone, 46 Aar, Gift. Peder Christensen, 7 Aar. Anne  Christensdatter, Barn, 11 Aar. Maren Sørensdatter, Tjenestepige, 23 Aar, Ugift.

Klarup

1. Familie:

Hans Nielsen, Huusbonde, 49 Aar, Gift 2. Gang, Bonde. Kirsten Nielsdatter, 36 Aar, Hans Kone, 36 Aar, Gift 1. Gang. Chresten Hansen, Barn, 22 Aar, Ugift. Niels Hansen, Barn, 5 Aar. Søren Hansen, Barn, 3 Aar. Jens Hansen, Barn, 1 Aar. Anne Nielsdatter, Tjenestepige, 11 Aar. Clemen Christensen, Logerende, 54 Aar, Enkemand, Smed.

2. Familie:

Jens Christensen, Huusbonde, 49 Aar, Gift, Bonde. Johanne Christensdatter Hans Kone, 42 Aar, Gift.Chresten Jensen, Barn, 20 Aar, Ugift. Mads Jensen, Barn, 13 Aar. Peder Jensen, Barn, 11 Aar. Chresten Jensen, Barn, 5 Aar. Jens Jensen, Barn, 2 Aar. Ingeborg Jensdatter, Barn, 18 Aar. Anne Jensdatter, Barn, 8 Aar. Christen Christensen, Konens Fader, 74 Aar, Enkemand.

Hesselholt

Mads Pedersen, Huusbonde, 44 Aar, Gift, Bonde. Maren Pedersdatter, Hans Kone, 49 Aar, Gift 2. Gang. Jens Madsen, Barn, 14 Aar. Anne Madsdatter, Barn 17 Aar. Kirsten Marie Madsdatter, Barn, 12 Aar. Mette Madsdatter, Barn, 10 Aar.

1834

Der er et stort tidspring til næste folketælling.  Befolkningtallet er faldet lidt siden 1787. Der er nu 62 personer i sognet fordelt på 11 familier ( 11 huse ).

1. Huus

Heiselholt

Jens Madsen, 48 Aar, Gift, Gaardmand, lever af Fiskeri og sin Jordlod. Ane Madsdatter, 39 Aar, Gift. Søren Larsen, 30 Aar, Ugift, Tjenestekarl. Maren Kirstine Jensdatter, 21 Aar, Ugift, Tjenestepige. Svend Jensen, 13 Aar, Ugift, Tjenestedreng.

2. Huus

Klarup:

Mads Jensen, 47 Aar, Gift, Gaardmand, lever af Fiskeri og sin Jordlod. Mariane Sørensdatter, 42 Aar, Gift, Gaardkone. Johanne Madsdatter, 14 Aar, Barn. Jens Houkjær Madsen, 13 Aar, Barn. Kirsten Madsdatter, 5 Aar, Barn. Ane Madsdatter, 1 Aar, Barn. Johanne Christensdatter, 75 Aar, Enke, Aftægtskone. Jens Christen Jensen, 20 Aar, Ugift, Tjenestekarl.

3. Huus

Lundholm:

Christen Jensen, 38 Aar, Ugift, Huusmand, Urmager, lever af Fiskeri og sin Jordlod

4. Huus

Klarup:

Niels Hansen, 39 Aar, gift, Huusmand, lever af etc. Marie Larsdatter, 35 Aar, Gift, Hans Kone. Hans Nielsen, 9 Aar, Barn. Lars Christian Nielsen, 6 Aar, Barn. Christiane Nielsdatter, 3 Aar, Barn. Kirsten Larsdatter, 27 Aar, Ugift, Tjenestepige. Lars Peter Nielsen, 16 Aar, Ugift, Tjenestekarl.

5. Huus

Huulsig:

Peder Christensen, 40 Aar, Gift, Huusmand, lever af Fiskeri og sin Jordlod. Anne Marie Olsdatter, 37 Aar, Gift, Hans Kone. Christian Pedersen, 12, Søn. Christen Pedersen, 72 Aar, Enkemand. huusfader, Aftægtsmand.

6. Huus

Lundholm:

Christen Thomsen 54 Aar Gift, Huusmand. Ane Pedersdatter, 44 Aar, Gift, Huuskone. Grethe Marie Christensdatter, 18 Aar, Ugift, Barn. Thomas Peder Christensen, 15 Aar, Barn. Inger Christensdatter, 13 Aar, Barn. Karen Marie Christendatter, 9 Aar, Barn. Søren Pedersen, 27 Aa, Ugift, Tjenestekarl. Ane Sørensdatter, 71 Aar, Ugift, Almisselem.

7. Huus

Lundholm:

Mads Christensen, 50 Aar, Gift, Huusmand. Kirsten Michelsdatter, 53 Aar, Gift, Huuskone. Michel Madsen, 19 Aar, Ugift, Barn. Christen Madsen 14, Aar, Barn. Jens Christian Madsen, 11 Aar, Barn. Marie Nielsdatter, 21 Aar, Ugift, Tjenestepige. Chresten Pedersen, 18 Aar, Omgangslærer.

8. Huus

Karred:

Lars Christian Jensen Kjøbstad, 25 Aar, Gift, Huusmand. Ane Larsdatter, 27 Aar, Gift, Huuskone. Jens Larsen, 3 Aar, Barn. Thomas Nielsen, 50 Aar, Gift, Indsidder, Aftægtsmand. Ane Rasmusdatter, 65, Gift, Indsidder, Aftægtskone.

9. Huus

Karred:

Peder Jensen, 44 Aar, Gift, Huusmand. Margrethe Pedersdatter, 37 Aar, Gift, Huuskone. Peder Christian Pedersen, 16 Aar, Barn. Marie Pedersdatter, 14 Aar, Barn. Jens Houkjær Pedersen, 12 Aar, Barn. Christen Pedersen, 8 Aar, Barn. Christian Pedersen, 2 Aar, Barn. Margrethe Christensdatter 69 Aar, Enke, Huuskone, Indsidder. Ane Marie Nielsdatter, 63 Aar, Enke, Indsidder, Aftægtskone.

10 Huus

Thranen:

Thomas Christian Christensen, 23 Aar, Ugift, Huusmand. Christen Nielsen, 67 Aar, Gift, Aftægtsmand. Ane Larsdatter 59 Aar, Gift, Aftægtskone. Mariane Christensdatter, 18 Aar, Ugift, Datter. Lars Christian Jensen, 6 Aar, Dattersøn

11. Huus

Thranen:

Peder Sørensen, 68 Aar, Gift, Huusmand. Kirsten Larsdatter, 55 Aar, Gift, Huuskone. Maren Pedersdatter, 20 Aar, Ugift, Datter. Jens Peter Svendsen, 21 Aar, Ugift, Tjenestekarl.

1840

Der er et spring på 10 år til næste folketælling, og her er befolkningtallet markant reduceret. Men listen er ikke komplet – her er kun 41 personer optegnet, og Hesselholt mangler helt. Nu har jeg så fået de manglende gårde af Hans Henne Hansen, som har fundet dem under Tolne (!) -de vil komme herunder:

1. Tranested:

Christen Jeppesen, 27 Aar, Gift, Huusmand. Maren Pedersdatter, 26 Aar, Gift, Hans Kone. Jeppe Christensen, 4 Aar, Barn. Kirstine Marie Christensen, 1 Aar, Barn. Peder Sørensen, 74 Aar, Gift, Husmoderens Fader, Aftægtsmand, Foged. Kirsten Larsdatter, 61 Aar, Gift, Hans Kone, Aftægtskone. Jens Christian Larsen, 20 Aar, Ugift, Tjenestekarl.

2. Tranested:

Thomas Christian Christensen, 29 Aar, Gift, Huusmand. Grethe Marie Christensdatter, 24 Aar, Gift, Hans Kone.

3. Karred:

Peder Jensen, 50 Aar, Gift, Huusmand. Margrethe Pedersdatter, 43 Aar, Gift, Hans Kone. Peder Christian Pedersen, 22 Aar, Ugift, Barn. Marie Pedersdatter, 20 Aar, Ugift, Barn. Jens Houkjær Pedersen, 18 Aar, Ugift, Barn. Christen Pedersen, 14 Aar, Barn. Christian Pedersen 8 Aar, Barn. Hanna Pedersdatter, 4 Aar, Barn. Anne Marie Nielsdatter, 69, enke, Aftægtskone, formaar egen Husholdning.

4. Karred:

Christen Christensen Hjorth, 38 Aar, Gift, Lever af sin Jordlod og Fiskeri. Mariane Sørensdatter, 36 Aar, Gift, Hans Kone, væver af og til for Folk. Hennning Christian Christensen, 5 Aar, Barn. Mette Marie Christensen, 2 Aar, Barn. Thomas Nielsen, 56 Aar, Gift, Aftægtsmand og Vagtværn. Ane Rasmusdatter, 71 Aar, Hans Kone, Aftægtskone.

5. Lundholm:

Mads Christensen, 56 Aar, Gift, Huusmand, Strandfoged, Klitfoged. Kirsten Mikkelsdatter, 59 Aar, Gift, Hans Kone. Mikkel Madsen, 25 Aar, Ugift, Barn. Christen Madsen, 20 Aar, Ugift, Barn, Skomager. Jens Christian Madsen, 17 Aar, Ugift, Barn. Mariane Jensdatter, 28 Aar, Ugift, Tjenestepige.

6. Lundholm:

Christen Thomsen, 62 Aar, Gift, Huusmand, Strandfoged, Klitfoged. Ane Pedersdatter, 50 Aar, Gift, Hans Kone. Thomas Peter Christensen, 21 Aar, Ugift, Barn. Inger Christensdatter, 19 Aar, Ugift, Barn. Karen Marie Christensdatter, 14 Aar, Barn.

7. Huulsig

Peder Christensen, 46 Aar, Gift, Huusmand. Ane Marie Olesdatter, 43 Aar, Gift, Hans Kone. Christian Pedersen, 18 Aar, Ugift, Barn. Christen Pedersen, 78 Aar, Enkemand, Huusfaderens Fader, Aftægtsmand. Else Marie Jensdatter, 21 Aar, Ugift Tjenestepige, Jens Christian Nielsen, 23 Ar, Ugift, Omgangslærer.

8. Klarup 1. Huus

Niels Hansen, 45 Aar, gift, Huusmand. Marie Larsdatter, 41 Aar, gift, hans Kone. Lars Christian Nielsen, 12 Aar, deres Barn. Christiane Nielsdatter, 9 Aar, Barn. Kirsten Marie Nielsdatter, 6 Aar, Barn. Inger Kirstine Nielsdatter, 3 Aar, Banr, Søren Larsen, 36 Aar, Husmoders Broder.

9. Klarup, 1 Huus

Mads Jensen, 53 Aar, gift, Huusmand. Mariane Sørensdatter, 48 Aar, gift, hans Kone. Johanne Madsdatter, 20 Aar, ugift, Barn. Jens Houkjær Madsen, 19 Aar, ugift, Barn. Kirsten Madsdatter, 11 Aar, Barn. Ane Madsdatter, 7 Aar, Barn. Kristine Madsdatter 5 Aar, BarnJohanne Christensdatter 81 Aar, Enke. Husfaders Moder, Aftægt

10. Lundholm
Christen Jensen, 44 Aar, gift, Huusmand. Kirsten Larsdatter, 33 Aar, gift, hans Kone. Jens Christian Christensen, 4 Aar, Barn.
11. Hesselholt
Jens Madsen, 53 Aar, gift, Husmand, Sognefoged. Ane Madsdatter 40 Aar, hans Kone. Lars Jensen, 24 Aar, ugift, Tjenestekarl. Margrethe Jensdatter, 39 Aar, ugift, Tjenestepige.

1845

Nogle tal: der er nu 12 gifte mænd og 12 gifte kvinder og 22 ugifte mandskøn og 20 ugifte kvindekøn, 1 enkemand og 1 enke – alt 68 personer.

1. Tranested

Chresten Jeppesen, 30 Aar, gift, Huusbond, født i Mygdahl – lever af sin Jordlod

Maren Pedersdatter, 30 Aar, gift, Hans kone, født i S.Landsogn
Jeppe Christensen, 9 Aar, deres Barn
Marie eller Mario  Christensen, 6 Aar, deres Barn
Lars Chr. Christensen, 4 Aar, deres Barn
Peder Sørensen, 79 Aar, Aftægtsmand
Kirsten Larsdatter, 66 Aar, Aftægtskone
2. Tranested
Thomas Christensen, 33 Aar, gift, født i Sk. Landsogn, lever af sin Jordlod
Grethe Marie Chrisensdatter, 28 Aar, gift, hans Kone, født i S.L.
Ane Line Christine Thomsen, 5 Aar, deres Barn
Christian Christensen, 4 Aar, deres Barn
Christen Nielsen, 17 Aar, ugift, Tjenestekarl
4. Karred
Christen Christensen, 42 Aar, gift, født i Raabjerg, lever af Jordlod
Mariane Sørensdatter, 40 Aar, gift, født i Raabjerg, hans Kone
Henning Christensen, 9 Aar, født i S.L., deres Barn
Mette Marie Christensen, 7 Aar, f. i S.L., deres Barn
Ane Christensen, 5 Aar, f. i S. L., deres Barn
Jens Chr. Madsen, 18 Aar, født i Raabjerg, Tjenestekarl
Tomas Nielsen, 60 Aar, gift, Aftægt, forsørges af Huusfaderen
Ane Rasmusdatter, 77 Aar, gift, Aftægt, forsørges af Huusfaderen
5. Lundholm
Mads Christensen, 60 Aar, gift, født i Sk. Landsogn, lever af Jordon
Kirsten Mikkelsdatter, 64 Aar, gift, født i Raabjerg, hans Kone
Mikkel Madsen, 29 Aar, ugift, f. i S.K., deres Barn
Christen Madsen, 24 Aar, ugift, f. i S.L., deres Barn
Jens Madsen, 21 Aar, ugift, født i Skagen Landsogn, deres Barn
Else Marie Jensdatter, 25 Aar, ugift, f. i Raabjerg, Tjenestepige.
6. Lundholm
Thomas Peter Christensen, 26 Aar, ugift, f. i S.Landsogn, Jordbruger
Christen Thomsen, 67 Aar, gift, f. i S.L., Aftægtsmand
Ane Pedersdatter, 55 Aar, gift, f. i S.L., Aftægtskone
Inger Thomasdatter, 23 Aar, ugift, f. i S.L., deres Datter
Karen Marie Christensdatter, 19 Aar, ugift, f. i S.L., deres Datter
Anders Peter Christensen, 22 Aar, ugift, født i Elling, Tjenestekarl
7. Huulsig:
Peder Christensen Krøgh, 50 Aar, gift, f. i S.L., lever af sin Jordlod
Marie Olesdatter, 46 Aar, gift, f. i S.L. hans kone
Christian Pedersen, 22 Aar, ugift, f. i S.L., deres Barn
Ane Margrethe Jensdatter, 18 Aar, ugift, f. i Skagen, Tjenestepige
Christen Pedersen Krøgh, 83 Aar, Enkemand, Aftægtsmand, forsørges af Huusfaderen
Karen Sørensdatter, 83 Aar, Enke, Aftægtskone, forsørges af Huusfader
Hjorth Thomsen, 17 Aar, ugift, f. i Mosbjerg, Tjenestekarl
8. Lundholm
Christen Jensen, 49 Aar, gift, f. i S.L., lever af sin Jordlod
Kirsten Larsdatter, 37 Aar gift, f. i Raabjerg, hans Kone
Jens Chr. Christensen, 8 Aar, f. i S.L. deres Barn
9. Klarup
Mads Jensen, 57 Aar, Enkemand, f. i S.L. lever af sin Jordlod
Jens Houkjær Madsen, 23 Aar, ugift, f. i S.L. hans Barn
Johanne Madsdatter, 24 Aar, ugift, hans Barn
Kirsten Madsdatter, 16 Aar, ugift, hans Barn
Ane Madsdatter, 10 Aar, hans Barn
Kirstine Madsdatter, 9 Aar, hans Barn
10 Klarup
Niels Hansen, 50 Aar, gift, f. i S.L., lever af sin Jordlod
Marie Larsdatter, 46 Aar, gift, f. i raabjerg, hans Kone
Hans Nielsen, 19 Aar, ugift, s. i S.L., deres Barn
Jars Chr. Nielsen, 17 Aar, ugift f. i S.L., deres Barn
Christiane Nielsdatter, 14 Aar, f. i S.L., deres barn
Kirsten Nielsdatter, 10 Aar, F. i S.L., deres Barn
Inger Kirstine Nielsdatter, 8 Aar, f. i S. L., deres Barn
Ane Nielsen, 2 Aar, f. i Sl.L, deres Barn
11. Hesselholt
Jens Madsen, 58 Aar, gift, f. i S.L., lever af sin Jordlod
Ane Madsdatter, 44 Aar, gift, f. i Raabjerg, hans Kone
Lars Jensen, 28 Aar,  Tjenstekarl og nevø
Ane Cathrine Christensdatter, 25 Aar, ugift, f. i Raabjerg, Tjenestepige
Anton Chr. Christensen, 15 Aar, ugfit, f. i Raabjerg, Tjenestedreng
 

FOLKETÆLLING 1850

 
Hesselholt:
Jens Madsen 63 år, gift, Ane Madsdatter 50 år, gift, Lars Jensen 34 år ugift tjenestekarl, Christian Andersen 19 år tjenestekarl, Lars(?) Christian Jensen 15 år tjenestedreng, Kirsten Marie Christensdatter 21 år tjenestepige.
Lundholm:
Mikkel Madsen 34 år gift, Johanne (?) Kirstine Christensdatter 42 gift, Mads Christensen 66 år aftægt, Kirsten Mikkelsdatter 69 år aftægt, Jens Chr. Madsen 26 år ugift medhjælper, Ane Mikkelsdatter 22 år gift tjenestepige
Karred:
Christen Christensen Hjorth 48 år gift, Mariane Sørensdatter (Raabjerg) gift , Henning Christensen 15 år (barn), Mette Marie Christensdatter 12 år (barn) Ane Christensdatter 10 år (barn) Tomas Madsen aftægt Ane Rasmusdatter aftægt
Karred:
Peder Jensen 60 år gift, Margrethe Pedersdatter 53 år gift, Peder Chr. Pedersen 32 år (barn) Jens Houkjær Pedersen 24 år (barn) Christian Pedersen 18 år (barn) Hanne Pedersdatter 14 år (barn).
Trane:
Thomas Christensen 40 år gift, Grethe Christensdatter 35 år, gift, Anders Christian Thomsen 10 år (barn) Christiane Thomsen 9 år (barn) Anders Thomsen 2 år (barn) Jens Christian Christensen 12 år tjenestedreng.
Hulsig:
Christian Pedersen 28 år gift, Christiane Jeppesen 24 år gift, Marie Christiansen 4 år (barn) Marie Christiansen 2 år (barn) Maren Nielsdatter 20 år tjenestepige, Peder Christensen 56 år aftægt, Marie Olesdatter 53 år aftægt. Karen Sørensdatter 88 år aftægt
Lundholm:
Thomas Peter Christensen 30 år gift, Karen Marie Engelbrechtdatter 25 år gift, Christen Thomsen 2 år (barn) Karen Marie Christensdatter 24 år tjenestepige, ane Knudsdatter 15 år (Horne) tjenestepige, Christen Thomsen 74 år aftægt, Ane Pedersdatter 80 år aftægt.
Lundholm:
Christen Jensen 54 år gift, Kirsten Larsdatter 45 år, Jens Chr. Christensen 14 år (barn), Kirsten Marie Knudsen 14 tjenestepige.
Klarup:
Mads Jensen 63 år enkemand, Jens Houkjær Madsen 29 år (barn) Johanne Madsdatter 30 år (barn) Kirsten Madsdatter 21 år (barn) Anne Madsdatter 17 år (barn) Christiane Madsen 15 år (barn)
 Klarup:
Niels Hansen 55 år gift, Marie Larsdatter 51 år gift, Hans Nielsen 25 år (barn) Lars Chr. Nielsen 22 år (barn), Christiane Nielsdatter 18 år (barn) Kirsten Nielsdatter 16 år (barn) Inger Kirsten Nielsdatter 13 år (barn) Ane Nielsdatter 7 år (barn)

 FOLKETÆLLING 1855

1. Hesselholt

Gaard:

Jens Madsen, 68 Aar, Gift, Født i Sognet, Gaardmand, Sognefoged, Lutheraner, Ane Madsdatter, 55 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Lars Jensen, 39 Aar, Ugift, født i Gl. Skagen, Tjenestekarl. Mads Jensen, 29 Aar, Ugift, Født i Højen, Tjenestekarl. Kirsten Marie Christensen, 34 Aar, Født i Højen, Tjenestepige. Christian Christensen, 14 Aar, Født i Raabjerg.

2. Lundholm:

Mikkel Madsen, 40 Aar, Gift, Født i Sognet, Gaardmand. Johanne Kirstine Christensdatter, 47 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Karen Marie Larsen, 18 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige. Christen Thomsen, 14 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl. Mads Christensen, 70 Aar, enkemand, Født i Sognet, Aftægtsmand. Kirsten Marie Mikkelsen, 2 Uger, Født i Sognet, Datter af Mikkel Madsen.

3. Karet:

Christen Christensen Hjort, 53 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmand. Mariane Sørensdatter, 51 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Ane Christensen, 15 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Tønnes (?) Nielsen, 72 Aar, Gift, Født i Skagen, Aftægtsmand. Ane Rasmusdatter, 88 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone, Aftægtskone.

4. Karet:

Christen Pedersen, 29 Aar, Ugift, Født i Sognet, Huusmand. Christian Pedersen, 23 Aar, Ugift, Født i Sognet, hans broder. Hanne Pedersen, 19 Aar, Ugift, Født i Sognet, hans Søster, Peder Jensen, 65 Aar, Gift, Født i Sognet, Aftægtsmand. Margrethe Pedersdatter, 58 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone.

5. Karet

Jens Houkjær Pedersen, 33 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmand. Karen Marie Jensen, 34, Gift, Født i Gl. Skagen, Hans Kone. Sophie Amalie Larsen, 23 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige.

6. Thrane:

Thomas Christensen, 45 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmand. Grethe Christensdatter, 40 Aar, Gift, Født i Sognet, Hans Kone. Ane Oline Christine Christensen, 16 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Christiane Christensen, 15 Aar, Født i Sognet, Barn. Amalie Christensen, 8 Aar, Født i Sognet, Barn.

7. Thrane:

Jens Christian Madsen, 32 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmand. Ane Mikkelsdatter, 24 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone.

8. Huulsig:

Christian Pedersen, 33 Aar, Gift, Født i Sognet, Gaardmand. Christiane Jeppesdatter, 32 Aar, Født i Mygdal, Hans Kone. Maren Christiansen, 9 Aar, Født i Sognet, Barn. Marie Christiansen, 7 Aar, Født i Sognet. Søren Nielsen, 20 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl.

Peder Christensen, 61 Aar, Gift, Født i Sognet, Aftægtsmand. Marie Olesdatter, 58 Aar, Gift, Født i Sognet, Hans Kone.

9. Lundholm:

Thomas Peter Christensen, 36 Aar, Gift Født i Sognet, Huusmand. Karen Marie Engelsbrethsdatter, 30 Aar, Gift, Født i Ellinge, Hans Kone. Else Marie Engelbrethsdatter, 28 Aar, Ugift, Født i Ellinge, Tjenestepige, søster. Christen Thomsen, 7 Aar, Født i Sognet, Barn. Ane Marie Thomsen, 11 Aar, Født i Sognet, Barn. Anders Christian Thomsen, 2 Aar, Født i Sognet, Barn. Jens Jensen, 12 Aar, Født i Skagen, Tjenestedreng. Christen Thomsen, 79 Aar, Gift, Født i Ellinge, Aftægtsmand. Ane Pedersdatter, 60 Aar, Gift, Født i Sognet, Hans Kone.

10. Klarup:

Hans Nielsen, 30 Aar, Ugift, Født i Sognet, Huusmand

11. Lundholm:

Christen Jensen, 59 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmand. Kirsten Larsdatter, 48 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Jens Christensen, 19 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Niels Knudsen, 10 Aar, Født i Skagen, Plejebarn.

12 Klarup:

Mads Jensen, 68 Aar, Enkemand, Født i Sognet, Huusmand. Jens Houkjær Madsen, 34 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Kirsten Madsen, 26 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Ane Madsen, 22 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Christine Madsen, 20 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Christian Sørensen, 15 Aar, Ugift, Født i Skagen, Plejebarn.

13 Klarup:

Niels Hansen, 60 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmand. Marie Larsdatter, 56 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Lars Christian Nielsen, 27 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Kirsten Marie Nielsen, 21 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Inger Kirstine Nielsen, 18 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Ane Nielsen, 12 Aar, Født i Sognet, Barn.

I alt 65 Personer. Gaarde og Huuse: 13. Optegnede Familier: 17 – Personer uden for Familierne: 11.

1860

Tællingerne fra 1860 er lidt vanskelige at læse i fotokopi, fordi venstre margen mangler – sammenholdt med tællingerne fra 1855 er det dog muligt at sætte stednavne på. Der er et nyt hus – åbenbart en smed, der er flyttet til egnen. Hvor han boede, ved jeg ikke. Der står i slutopgørelsen, at der er talt 14 gårde og 72 personer. Jeg får det nu kun til 12 gårde og huse.

1.Trane:

Jens Christian Madsen, 37 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Ane Mikkelsdatter, 32 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Kirstine Marie Jensen, 2 Aar, Født i Sognet, Barn.

2.Trane:

Thomas Christian Christensen, 49 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlbruger. Grethe Maria Christiansdatter, 44 Aar, Gift, Født i Sognet, Hans Kone. Christiane Christensen, 19 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Amalie Christensen, 12 Aar, Født i Sognet, Barn. Christian August, Christensen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn.

3. Carred:

Jens Houkjær Pedersen, 38 Aar, Gift, født i Sognet, Avlbruger. Karen Marie Jensdatter, 39 aar, Gift, Født i Gl. Skagen, Barn. Martine Ane Kirstine Jensen, 3 Aar. Marie Kirstine Jensdatter, 22 Aar, Ugift, Født i Tversted, Tjenestepige.

4.Carred:

Christen Pedersen, 34 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Mette Pedersdatter, 24 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Hans Kone. Hans Peter Christoffersen, 11 Aar, Født i Gl. Skagen, Tjenestedreng. Peder Jensen, 70 Aar, Gift, Født i Sognet, Afttægtsmand. Margrethe Pedersdatter 65, Gift, Født i Raabjerg, Aftægtskone.

—————–

5. Henning Christen Christensen, 25 Aar, Gift, Født i Skagen, Smed. Grethe Nielsen, 26 Gift, Født i Skagen, Hans Kone. Christen Christensen Hjort, 58 Aar, Født i Raabjerg, Aftægtsmand. Mariane Sørensdatter, 56 Aar, Født i Raabjerg, Aftægtskone.

Lundholm:

Mikkel Madsen, 45 Aar, Født i Sognet, Avlsbruger. Johane Kirstine Christensdatter, 52 Aar Gift, Født i Raabjerg, Kone. Kirstine Marie Mikkelsen, 7 Aar, Født i Sognet, Barn. Anne Larsen, 15 Aar, Født i Skagen, Tjenestepige. Søren Larsen, 13 Aar, Født i Skagen, Tjenestedreng. Mads Christensen, 77, enkemand, Født i Sognet, Aftægtsmand.

Huulsig:

Christian Pedersen Krøgh, 38 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger, Sognefoged. Christiane Jepsen, 37 Aar, Gift, Født i Mygdal, Hans Kone. Maren Christiansen, 14 Aar, Født i Sognet, Barn. Marie Christiansen, 12 Aar, Født i Sognet. Barn. Ingeborg Christiansen, 1 Aar, Født i Sognet, Barn. Ole Christian Pedersen, 39 Aar, Ugift, Født i Ugerbye, Tjenestekarl. Peder Christensen, 66 Aar, Gift, Født i Sognet, Aftægt ( Huusfaders Fader. Anne Marie Olesdatter, 63 Aar, Gift, Født i Sognet, Aftægt, Hans Kone.

Hesselholt:

Lars Jensen, 44 Aar, Gift, Født i Gl. Skagen, Avlsbruger. Kirstine Madsdatter, 31 Aar, Født i Sognet, Hans Kone. Janus Christian Martin Jensen, 1 Aar, Født i Sognet, Barn. Jens Larsen, 20 Aar, Ugfit, Født i Ugerbye, Tjenestekarl. Christian Larsen, 19 Aar Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl. Hans Heile Larsen, 14 Aar, Født i Gl. Skagen, Tjenestedreng.

Huus nr. 9:

Jens Madsen, 73 Gift, Født i Sognet, Aftægt. Anne Madsdatter, 60 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Aftægt. Mette Marie Christensen, 22 Aar, Ugift, Født i Sognet, Tjenestepige.

——————-

10. Lundholm:

Thomas Peter Christensen, 41 Aar, Født i Sognet, Avlsbruger. Karen Marie Engelbrechtsdatter, 35 Aar, Gift, Født i Elling, Hans Kone. Christen Thomsen, 12 Aar, Født i Sognet, Barn. Anne Marie Thomsen, 10 Aar, Født i Sognet, Barn. Anders Christian Thomsen 7 Aar, Født i Sognet, Barn. Engel Martine Thomsen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn. Martin Thomsen, 2 Aar, Født i Sognet, Barn. Sophie Amalie Larsen, 28 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige.

Huus nr. 11 (?):

Christen Jensen, 64 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Kirstine Larsdatter 53 Aar, Født i Raabjerg, Hans Kone. Jens Christian Christensen, 24 Aar, Ugift, Født i Sognet, Tjenestekarl. Niels Peter Jakobsen, 12 Aar, Født i Skagen, Tjenestedreng.

12. Klarup:

Mads Jensen, 73 Aar, Enkemand, Født i Sognet, Avlsbruger, Jens Houkjær Madsen, 39 Aar Ugift, Født i Sognet, Barn. Anne Madsdatter, 27 Aar Ugift, Født i Sognet, Barn. Christine Madsdatter 25 Aar, Ugift, Født i Sognet, Avlsbruger. Andreas Carlsen, 11 Aar, Født i Gl. Skagen, Tjenestedreng.

1870

Tranestedet:

Thomas Christensen Thrane, 53 Aar, Gift, Født i Landsognet, Strandfoged. Grethe Marie Christensen, 53 Aar, Gift, Født i Sognet, Hans Kone. Christian August Christensen, 14 Aar, Født i Sognet, Barn. Ole Pedersen Hulskou, 48 Aar, Ugift, Født i Uggerby, Tjenestekarl. Marie Christoffersen, 17 Aar, Ugift, Født i Gl. Skagen, Tjenestepige.

Tranestedet:

Jens Christian Madsen, 47 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger, Tømrer. Ane Mikkelsen, 42 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Kirstine Marie Jensen, 12 Aar, Født i Sognet, Barn. Martin Christian Jensen, 9 Aar, Født i Sognet, Barn. Anton Peter Jensen, 6 Aar, Født i Sognet, Barn.

Karred:

Jens Houkjær Pedersen, 48 Aar Gift, Født i Sognet, Avlbruger. Karen Marie Jensen, 50 Aar Gift, Født i Gl. Skagen, Huusmoder. Martine Ane Kirstine Jensen, 13 Aar, Født i sognet, Barn. Laurine Marie Nielsen, 16 Aar, Født i Skagen, Tjenestepige.

Karred:

Christen Pedersen, 44 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Mette Pedersen, 34 Aar, Gift Født i Raabjerg, Huusmoder. Peter Johan Pedersen, 10 Aar, Født i Sognet, Barn. Christiane Jensen, 28 Aar,Ugift, Født i Gl. Skagen, Tjenestepige.

Karred:

Henning Hjorth, 35 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusfader, Avlsbruger. Grethe Nielsen Leer, 36 Aar, Gift, Født i Skagen, Huusmoder. Mariane Sørensen, 66 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Aftægtskone, en slægtning. Ane Marie Grethe Christensen, 20 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige. Ingeborg Christensen Ruth, 61 Enke, Født i Gl. Skagen, Logerende, lever af tjenester og tilfældigt arbejde.

Lundholm:

Mikkel Madsen, 55 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Johanne Kirstine Christensen, 62 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Kirsten Marie Mikkkelsen, 17 Aar, Ugift, Født i Sognet, Barn. Martin Larsen, 18 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestekarl. Ane Cathrine Nielsen, 20 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestepige.

Hesselholt:

Lars Jensen, 54 Aar, Gift, Født i Gl. Skagen, Avlsbruger. Kirsten Madsen, 41 Aar, Gift, Født i Sognet, Huusmoder. Janus Christian Martin Jensen, 11 Aar, Født i Sognet. Barn. Mads Larsen, 8 Aar, Født i Sognet. Barn. Christian Poulsen, 19 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Cathrine Sørensen, 19 Aar, Ugift, Født i Skagen, Tjenestepige. Ane Madsen, 70 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Huusmoder, Aftægtskone. Kirstine Thellefsen, 24 Aar, Ugift Født i Skagen, Tjenestepige.

Klarup:

Karen Pedersen Houkjær, 33 Aar, Enke, Født i Raabjerg, Huusmoder, Avlsbruger. Niels Peter Larsen, 10 Aar, Født i Sognet, Barn. Jens Christian Sovkrog, 30 Aar, Ugift Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Lars Christian Christensen, 17 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Else Marie Nielsen, 43 Aar, Ugift, født i Skagen, Tjenestepige.

Klarup:

Ane Madsen, 37 Aar, Ugift, Født i Sognet, Avlbruger. Christine Madsen, 35 Aar, Ugift, født i Sognet, slægtning. Jens Houkjær Madsen, 49 Aar, Ugift, født i Sognet. Christian Julius Andersen, 16 Aar, Ugift, Født i Hundslev, Tjenestekarl.

Lundholm:

Christian Jensen, 74 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger, Kirsten Larsen, 63 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Jens Severin, 17 Aar, Ugift Født i Raabjerg, Tjenestekarl. Margen Kristine Johansen, 25 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestepige.

Lundholm:

Søren Jensen Løth, 32 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tømrer.

Lundholm:

Thomas Peter Christensen, 51 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlbruger. Karen Marie Engelbrechtsen, 45 Aar, Gift, Født i (?), Huusmoder. Christian Thomsen, 22 Aar, Gift, Født i Sognet, Barn. Anders Christian Thomsen, 17 Aar, Født i Sognet, Barn. Martin Thomsen, 11 Aar, Født i Sognet, Barn. Peter Thomasen, 8 Aar, Født i Sognet, Barn. Ane Marie Thomsen, 20 Aar, Født i Sognet, Barn. Engel Martine Thomsen, 15 Aar, født i Sognet, Barn. Christine Thomsen, 3 Aar, Født i Sognet. Barn.

Klarup:

Hans Nielsen, 45 Aar, Gift, Født i Sognet, Avlsbruger. Johanne Marie Hansen, 40 Aar, Gift, Født i Raabjerg, Huusmoder. Marie Martine Nielsen, 13 Aar, Født i Sognet, Barn. Niels Johan Nielsen, 10 Aar, født i Sognet, Barn. Marthe Christine Nielsen, 7 Aar, Født i Sognet, Barn. Ane Nielsen, 5 Aar, Født i Sognet, Barn. Leonora Nielsen, 1 Aar, Født i Sognet, Barn.

Hulsig:

Christian Pedersen Krøgh, 47 Aar, Gift, Født i Sognet, Alvsbruger, Strandvagt. Christiane Jeppesen, 47 Aar, Gift, Født i Mygdal, Huusmoder. Maren Christiansen, 23 Aar, Ugift, Født i Landsognet, Barn. Ingeborg Christiansen, 11 Aar, Født i Sognet. Barn. Christian Larsen, 27 Aar, Ugift, Født i Raabjerg, Tjenestekarl, Peter Christensen Krøgh, 76 Aar, gift, født i sognet, Aftægtsmand. Ane Marie Olesen, 73 Aar, gift, aftægt.

Hulsig:

Ole Pedersen,  28 Aar, gift, født i Raabjerg, Avlsbruger. Marie Christensen, 22 Aar, født i Sognet, Huusmoder. Peter Petersen Houkjær, 2 Aar, født i Sognet, Barn. Elise Petersen Houkjær, 2 Aar, født i Sognet, Barn. Caroline Sørensen, 21 Aar, ugift, født i Skagen, Tjenestepige. Peter Eskildsen, 32 Aar, ugift, født i Uggerby, Logerende, Tømrer.

104 Det religiøse liv i det gamle Hulsig

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Anna Ancher: Missionsmøde

Slutningen af 1800 tallet var især på landet præget af de store vækkelsesbølger, både de indremissionske og grundtvigianerne svingede fanerne med stor iver i de år, og mange steder kom det til regulære stridigheder mellem de to kirkelige retninger, sådan som vi kender det fra Kaj Munks “Ordet”.

Hvordan ramte de religiøse strømninger Hulsig? Og ramte de overhovedet?

Min bedstemor, Anna Andersen, var missionsk. Den tro havde hun vist nok fra sine unge år i København, hvor hun i al fald færdedes i missionske kredse ( se indlæg ) – Men i et brev, som jeg modtog fra hendes nevø, Gordon Albøge, skriver han om sin mor, Kristiane, altså bedstemors søster, der er født i 1881 på Krøggården: “Som ung blev hun ( desværre) grebet af Indre Mission. Hendes forældre fortsatte tilværelsen i den moderate og afslappede kristentro som dengang var en del af bondekulturen. Men hendes søstre lod sig åbenbart påvirke til et levned som moderate indremissionske, måske for at glæde deres søster og for at slippe for hendes omvendelsesprædikener.“

Søster Kristine, som blev gift med Peter Houkjær, min oldefar Ole Houkjærs søn, var også missionsk, det ved jeg fra et brev fra et af hendes børnebørn, der fortæller om barndommens ferieophold på gården i Hulsig, hvor bordbøn og aftenandagt var en del af kosten.

Og det kunne jo se ud, som om Kristiane var “missionæren” der omvendte søskendeflokken – det var hun måske også, men der har været andre ude med snøren. Også i det lille Hulsigsamfund. Således var de præster, der virkede på den tid missionske. I slutningen af 1800tallet og op i det nye århundrede var det de Place, der ivrede som missionspræst, og han afløstes i 1904/5 af Nørballe, der havde samme religiøse kulør. Så påvirkningen har været der. Men vist nok alligevel ikke sådan, at bønderne ukritisk slubrede de nye vækkelsestoner i sig som sød musik. De var utvivlsomt fast forankrede i den gamle bondekulturs solide gudstro. Hesselholterne blev i al fald aldrig missionske.

I den lille folder til Hulsig Kirke står der, at der i de første år var missionske præster og grundtvigianske lærere i byen, men at det aldrig kom til stridigheder mellem de to parter. Sådan står der, og det er måske rigtigt.

En gammel herredsbekrivelse fra 1919 skriver følgende om det religiøse liv på egnen flg.: ” – En befolkning af søfolk og fiskere, der ser sig vidt om i verden, og med en vågen, dygtig landbefolkning, er i kirkeklig henseende et af landets mest levende.”

Hvor meget de såkaldte vækkelser rystede Hulsigboerne er således svært at sige – helt upåvirkede var de jo ikke. Min onkel Lars skriver således i sine erindringer om gårdejer Simon Simonsen, at han “vist” var indremissionsk, og videre skriver han: “Han holdt søndagsskole, og hvert år holdt han juletræ, og så var Sømandshjemmets vært, Peter Mathiesen, til stede. Han fortalte en lille julehistorie, og vi havde det festligt.” Denne lille barndomserindring tyder på en ganske afslappet form for Indre Mission. Det er festen, min onkel husker. Og sådan har det sikkert været.

I Skagen gik det vildere til. Her er et lille uddrag af den gamle herredsbeskrivelse: “Skagen oplevede sin første store IM’s vækkelse 1884, medens paster O. Boeck var sognepræst her. Et vældigt åndens vejr gik over sognet, stadig måtte Missionshuset udvides. 1896 ( i pastor C. de Places tid ) var der en ny stor vækkelse, hvis udgangspunkt egentlig var Uggerby. Pinsen 1896 vil sent blive glemt i Skagen IM. Præsterne Nørballe, Fr. Busch, Jepsen og provst Waage Beck har alle stået i IM, og der har stadig været vækkelser.”

Som et kuriosum, men dog af betydning for min roman, er en for mig næsten ny oplysning fra samme Herredsbeskrivelse om Peter Andreas Gaardboe. Jeg har læst i en artikel af Christian Houkjær i Skagen Avis om et møde mellem min tipoldefar Christian Krøg og P. A. Houkjær ( se indlæg) , at de efter en lang og farefuld strandfærd spiste min tipoldemor Christianes gode mad og drak snapse til. Dog, skriver Houkjær, Gaardboe drak jo næppe, for han var afholdsmand. Min tipoldefar var alkoholiker, så han drak vel. Der findes to versioner af den fortælling, og i den ene af dem drikker de to nærmest om kap. Jeg har ikke vidst, hvilken af dem, jeg skulle fæste lid til. Og billedet af Gaardboe, sådan som det tegnes af Bent Haller i “Digterpjalten” viser en livsnyder, der f.eks. forsyner smeden i Raabjerg med et hav af uægte børn.

Men altså her i Herredsbeskrivelserne får vi et lille indblik i det religiøse røre i Aalbæk, hvor godsejer Larsen ( Gaarboegaard ) er grundtivigianer om en hals, mens hans argeste modstander netop er Gaarboe. Der står: “Godsejer Larsen, som skabte herregården Gaardbogaard, støttede dem ( = grundtvigianerne ), men sognets mægtigste mand, gårdejer og historisk forfatter A. P. Gaardbo, var imod. Der blev et lille IM samfund i den opvoksende stationsby, Ålbæk.”

Bent Haller skaber en anden Gaarboe end den historiske, og det er han jo i sin fulde ret til, og jeg tilføjer uden skam: han kan tillade sig det, fordi han er en så stor forfatter – og dygtig nok til at blæse på kilderne. Hans lille bog om den pjaltede digter er et mesterværk.

Min roman bliver ikke et mesterværk. Men det skulle gerne blive en solid egnsskildring, og netop derfor er jeg interesseret i at grave så dybt, jeg kan i kilderne og anvende mit materiale så trofast imod det historiske materiale, som det er mig muligt. Derfor bliver det alligevel en roman, og altså ikke en virkelighedsskildring i faktuel forstand. Hvorfor så en roman? Fordi jeg har lyst til at skrive en roman. Det er en stor fornøjelse for mig, og så kan det ikke blive helt ringe for mine læsere.

I en

Nogle tanker i forbindelse med Hans Lyngby Jepsens "Til Andrea"

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Jeg holder af god litteratur, både moderne og klassisk. Ikke litteratur for litteraturens skyld. Indholdet er vigtigt, det vigtigste, men selv det bedste indhold mister sin tiltrækning, hvis det ikke er skrevet af en, der besidder et sprogligt talent. Indhold og form skal gå op i en højere enhed. Så er det efter min mening god litteratur.

Der er så mange gode forfattere, hvis værker alt for tidligt fik plads i glemmebogen, skønt de burde huskes og genlæses. De fleste har vel glemt Hans Lyngby Jepsen, selv om det ikke er så mange år siden, han skrev sin sidste bog. Men han har helt siden, jeg var helt ung, hørt til mine favoritter, og mange af hans bøger har jeg læst flere gange. Det gælder også hans erindringer, som jeg nu genlæser.

I bogen Til Andrea fortæller han om sin opvækst i 30’erne på anstalten Sankt Jørgens Gaard” i Aalborg, hvor landstrygere og småkriminelle tilbragte tiden om vinteren, enten som frivillige eller som indsatte. Drengen voksede op imellem dem, og jeg er ret sikker på, at det var en givende opdragelse, han her fik og måske var den med til at give ham det overskud og det kærlige menneskesyn, der præger hans bøger. I hjemmet blev han ikke stimuleret til noget som helst godt, og ordet kærlighed kommer slet ikke på tale. Moderens følelsliv var meget ulykkeligt, og hendes medfølelse med børnene kunne ligge et meget lille sted. I en isklump. Brutal og afstumpet og ynkelig var hun. Han skriver sådan her om hende: “Når hun ( moderen) og jeg kom på kant i mine første år, og også dengang skete det jævnligt, løftede hun mig ved anklerne og holdt mit hoved og overkroppen ned i wc-kummen og trak i snoren, som var en tynd kæde med porcelænshåndtag. Det kan vel køle ham! jeg husker fjernt en brusen eller buldren og lugten af rengøringsmidlet fra krukken bag kummen, sandheden fik jeg af fars gode søster Katrine, som syntes at det var en vanvittig måde at opdrage børn på, og gjorde hvad hun kunne for at redde mig: Du burde have været beskyttet af børneværnet. Men det var ikke opfundet. Og hvem ville have troet os? revselsesretten er et rodfast ukrudt.” ( s.54)

Faderen er nogle grader varmere, men heller ikke han skilter med kærlige følelser. Han holder sig til sit arbejde som leder af fattiganstalten, bruger den som flugt fra hjemmet og Hans L. Jepsen giver et smukt portræt af ham i forbindelse med stymperne, som han behandler høfligt og venligt – ja, han forsøger faktisk at gøre tilværelsen bærbar for de stakler, hvis liv er endt i total fiasko. Her er et lille uddrag – og husk, at vi er i 30’ernes Danmark:

“Han ( faderen) troede ikke på at han eller anstalten eller det sociale system kunne forbedre lemmerne, men han var tvunget til at lade som om. Han holdt sine små formaningstaler uden overbevisning.

….. Den som er kommet under den sociale forsorgs paraply, har svært ved at klare sig i regnvejr uden beskyttelse. Det er næppe alene forsorgens skyld. Men som farmor Andrea vidste han, at meningsløshed er det værste af alt. Der er ikke noget så nedbrydende som ørkesløs lediggang, derfor burde arbejdsløshed afskaffes ved lov. Ingen bliver bedre mennesker af at arbejde, men alle bliver ringere af at leve et liv uden indhold. Lemmerne skal ikke tvinges i arbejde for at lære at bestille noget, det har de lært, men de skal lokkes til at arbejde for at få mening i dagene.

Det værste han vidste var anstalter hvor lemmerne fordrev tiden i daskende lediggang eller med overflødigt pjattearbejde. Dem var der nogle stykker af.

Altså satte han lemmerne i sving med at arbejde på akkorder og fremstille varer der var brug for, skærver til vejene, dørmåtter og senere bilmåtter i flere størrelser, brænde til kakkelovne og komfurer i Aalborg og omegn. Han nynnede af fornøjelse når gården sydede af arbejdsglæde.

Og en hvedagseftermiddag en gang om måneden fik han yngstepræsten og organisten ved Budolfi til at holde andagt i spisesalen. Mig tog han ved hånden. Det var noget særligt, han gav ellers ikke noget menneske hånd undtagen for at sige goddag og farvel. Næsten alle lemmerne kom, resten holdt fri.

De sad tæt på bænkene og brummede med på salmerne, mænd og kvinder. Han trængte sig ikke på, tog ikke ordet, var der bare. Salmerne er som tørrede frugter, når de spilles og synges får de på magisk vis saft og kraft og bliver som barndommens modne frugter. Lemmerne blev unge, blev børn, kom en smule hjem uden at skulle bebrejdes, hånes, anklages, stå ansigt til ansigt.

Den eftermiddag fik mening for mange, og resten af dagen var til eftertanke og kortspil. Han satte et beløb på deres regnskab for tabt arbejdsfortjeneste, også for dem som ikke havde været til gudstjeneste. Det var en frivillig sag. Men ialtfald skal ingen betale for at høre Guds ord.” (s.105)

Drengen finder sig venner blandt lemmerne, og her lærer han meget om mennesker, også om menneskelig godhed.

Et af mine børn har lavet nedenstående tegning, som  jeg synes fint illustrerer livet på anstalten. En indsat, der et øjeblik hviler sig, men ellers er parat til at tage fat på arbejdet:

103 Tilbage til Hulsig

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Nu lader vi vinteren sukke videre uden indblanding, og det synes som om den er indstillet på just at gøre det – sukke og glitre i sollyset og stadig med et solidt bid i hver eneste stump af den vintertrætte natur.

Vi andre må videre og forude venter Hulsig. Herunder et billede af Klarup

Jeg har på grund af helbredet ( det skrantende skidt ) været nødt til at forblive  søndenfjords og altså slet ikke haft mulighed for at sætte fod på forfædrenes forblæste og sandede jord. Håber dog, at vi snart igen bliver køreklare.

Men i mellemtiden har jeg gennemgået alle de folketællinger, der har fundet sted fra 1802 og frem, og de vil blive omtalt nærmere i nogle af de følgende indlæg. De har dog ikke alle været lige læselige, og mange af dem er det rene sjuskeri. De allerældste kan jeg ikke læse i digitaliseret form, de er for uklare, og skriften kræver mere tid, end jeg har kunne afsætte. Og sært nok er mange af de yngre endnu værre, fordi “skriverne” ikke har kunnet stave, eller staver, som de har lyst til. Et eksempel : en skriver alle Christian’er eller Kristian’er sådan her: Kristijan, det gælder også Christiansen og Kristiansen – de får alle et j . Jeg har selvfølgelig ikke haft tid til at gå alle kirkebøger igennem for at finde de rigtige stavemåder. I rigtig mange tilfælde kan man næppe tale om en “korrekt” stavemåde. – F.eks. staver de fleste “Krøg” men andre “Krøgh” og mange staver “Trane” men ligeså mange “Thrane”. Sådan kunne man blive ved. Sært nok er en af de mest sjuskede min kære morfar, Anders Andersen, – hans liste gav mig i øvrigt en klump i halsen, for han havde NØJAGTIG samme skrift som min mor – det var som at gense de breve, hun sendte til mig, da jeg gik på kostskole og mors breve var det bedste i hele verden. Dog var indholdet noget andet.

Man kan konkludere meget ud fra tællingerne, og det vil jeg vende tilbage til. Her kun et: der var til min forundring næsten ingen børnerige familier. Husene har jo været små, og desuden bliver kun et af dem benævt “gård”, nemlig Hesselholt – alle andre omtales som “huse”. Børnetallet holdes nede på 2 – 4. Den eneste afvigelse er en banearbejderfamilie, der virkelig var rig på tilvækst af småfolk – her kom der en lille ny hvert år. Men det var jo først efter århundredeskiftet.

Der var naturligvis heller ikke mange tjenestefolk i de små huse.

Spædbørnsdødeligheden kan man naturligvis ikke læse sig frem til, da folketællingerne optræder med flere års mellemrum, men ellers ser det ikke ud til, at der døde mange børn. Man har levet sundt i de små huse.

Nu ikke mere om det, før jeg vender tilbage, og det sker ikke, før jeg har bearbejdet materialet lidt grundigere. Men der vil komme små artikler om Hulsig ind imellem.

Og jo, jeg må lige føje til, at Skagen Landsogn er MEGET mindre end jeg troede: befolkningstallet holdt sig i de ca. 100 år konstant på lidt over 100 personer. Og til sognet hører f.eks. ikke Rannerød, Starup og Kandestederne. Men da disse steder har betydning for min bog, vil jeg være nødt til at foretage analyser også af tællingerne fra Raabjerg Sogn.

Min oldefar Ole Houkjær Pedersen stammer fra Houkjærgården i Kandestederne og at han er en bror til den Mads Houkjær, hvis datter og svigersøn grundlagde Kokholms Hotel i den gamle gård. Han var et underligt menneske, en meget sammensat natur, og han vil helt sikkert spille en stor rolle i romanen.

 

Vinterens sidste suk

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Nu kan det være nok med de vinterbilleder. Jo, jeg hører nok min læsers suk. Og sukker med. For vist kan det være nok. Vi er allerde sidst i marts, og vintervinde bider stadig om kap hver dag, som havde de glemt årstiden. De skulle gå og lægge sig nu, og lade varmen komme til.

Jeg elsker vinteren, men den må gerne vige for foråret nu. Eller meget snart. De seneste par dage har jeg så alligevel igen været fortryllet af lyset og den kontrast, der er mellem de skarpe stråler og de sorte træer. Et lille naturdrama. En kamp mellem lys og mørke, synes jeg.

Se nedenstående billede, som jeg tog forleden: her trænger de mørke træstammer lyset i baggrunden. Men det er der jo alligevel og lader sig ikke ganske fortrænge. Og så gyldent er det, at man næsten ikke vover se på det. For kan det nu være sandt? tænker man, og er det stærkt nok? Jo, men det er sandt, og om bare nogle dage sejrer det helt sikkert over alt, hvad der har samlet sig i mørket.

På søndag er det påskedag. Opstandelsens dag. Og vi ser det med egne øjne derude i naturen. Det store drama udspiller sig år efter år, og trods det truende mørke, så er der bagved et lys, som vinder til sidst.

Trosbekendelsen i naturens egne billeder.

Intermezzo – den danske vinter

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Thøger Larsens vise fra 1923: “Du danske sommer jeg elsker dig” – er en af de kønneste sommersange, der findes – jeg husker især verselinjerne: “en ungdom jubled’ din lovsang ud/ kun iført solskin og brunet hud.”

Nu er det vinter og jeg må straks bekende, at jeg holder af den årstid. Jeg kan lide lyset, der ikke blænder og fylder det hele – der er også plads til mørket. Måske hænger det sammen med, at jeg ikke mere er på alder med Thøger Larsens omtalte ungdom, der jubler lovsangen ud kun iført solskin og brunet hud.

Måske skulle jeg skrive den sang, der mangler i sangbogen: “Du danske vinter jeg elsker dig” – for der findes ikke rigtig nogen hyldest til vinteren: Spurven sidder stum bag kvist, og der er ikke antydning af jubel fra dens næb, og urt og busk står i skjul, og det er så koldt derude, og Brorson sukker: her vil ties her vil bies … – ja, vintersangene handler alle sammen om længslen efter at slippe ud af årstiden og ind i foråret.

Det er en skam. For vinteren er så smuk, og lyset er så ekstra klart, – når det bryder frem – også selv om, eller måske fordi, det aldrig fylder billedet ud, men står der som en kontrast til mørket.

Jeg vil illustrere det med et par billeder, som jeg tog i skoven forleden dag: den sidste vinterdag måske. Sneen lå stadigvæk som små hvide puder i skovbunden, men mellem de sorte træer lyste solen.

Billederne er taget midt på eftermiddagen, og solen står jo nok lavt, men er ikke ved at gå ned.

Vintersangen. Mon nogen vil skrive den? Jeg er ikke sangskriver, men skriv, hvis du har lyst! Lad os få nogle glade vintersange, der jubler over lyset i mørket.

Lidt om rødder

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Nedenstående lille tekst er en klumme fra Randers Amtsavis, og den hænger jo lidt sammen med forrige indlæg.
Om rejser og rødder
 Efter mange ugers rejse rundt i Argentina, sidder jeg nu endelig hjemme ved mit tastatur, og det er først her med bogstaver under fingrene og ord i hovedet, at det går op for mig, hvor jeg dog har savnet det. Ja, både det at være hjemme og det at kunne skrive i ro.
 At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen, og så jamrede og stønnede og hulkede han sig igennem hver eneste rejse, og det er da vist præcis det eneste, jeg har til fælles med den store digter.
 Alligevel: det er nødvendigt at rejse. Man vokser og modnes af det. Det gælder de helt små, og det gælder os gamle. Og denne gang rejste vi hele familien sammen. Alle vore børn og børnebørn og et par søskende. Vi skulle bl.a. fejre min mands 70 års fødselsdag i Necochea.
 Yngste barnebarn, Anna, blev 1 år på rejsen, og hun lærte at gå og at undre sig over verden, som for hende pludselig blev ubegribelig stor. Det blev den også for alle vi andre.
 Jeg skulle ikke berette om en privat rejse, men fortælle lidt om de mennesker, vi traf. For også denne gang mødtes vi med de dansk/argentinere, hvis forfædre emigrerede for snart 100 år siden, men som stadig taler dansk, og som gang på gang tager imod os med den samme uforstilte varme.
 De unge taler ikke mere det gamle sprog, men de interesserer sig for deres danske rødder, og ikke så få af dem har været på længere eller kortere ophold i det, der for nogen af dem stadig kaldes ”hjemlandet”.
 På en gård ude på Pampaen fik jeg nogle ”fridage” til at lave interview med min mands fætter, Pedro Hansen. Hans familiehistorie er en skæbnefortælling, som nok fortjener at blive fortalt – og nu er den i al fald skrevet ned.
 Jeg researcher for tiden til en roman om min egen slægts historie i Skagen Landsogn, og det slog mig, mens jeg talte med Pedro, at der er ikke så få lighedspunkter i de to fortællinger: Dem, der drog ud og kæmpede en næsten umenneskelig kamp for at overleve i en rå og barsk natur, og så mine forfædre, der blev i den golde egn og tog kampen op med de vældige naturkræfter, der lagde gårde øde og sænkede skibe.
 Både dem, der rejste ud og dem, der blev tilbage i de fattige og sandede egne, måtte kæmpe hårdt for eksistensen, og mange bukkede under i den kamp. Vi efterkommere er så en slags bevis på, at nogle af dem sejrede. Trods alt. Bl.a. derfor skal vi skrive deres historie.
Herunder tegneren NEX’ flotte illustration (fra Randers Amtsavis 4 marts 2013):

Skitse til en fortælling om fire søskende, der udvandrede

Udgivet den af
1

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Hvis du har læst mine tidligere indlæg, vil du genkende billedet af min mand Ole Hansens onkler og tante. Det var dem, der i 1920 udvandrede til Argentina og hvis historie jeg gerne ville fortælle, og som jeg nu omsider har indset, at jeg sikkert kun kan fortælle ganske små brudstykker af. Det bliver så det, jeg gør, mens jeg samtidig håber på, at den historie vil få lov at folde sig ud til en helstøbt bog, når Miriam Nielsens store samling af materiale kommer i spil. Foreløbig må I nøjes med min sparsomme viden om sagen:


På billedet ovenfor ses de fire søskende på et tidspunkt, hvor de allerede var ældre folk – jeg ved ikke, hvornår billedet er taget, det vil jeg sikkert kunne få oplyst og kan skrive det senere – jeg gætter på sidst i 60’erne – Pedros far dør i 1968. Personerne er ( fra venstre:) Jens, Hans og Jes. Foran dem sidder Mette.
Men det begyndte jo længe før. På billedet herunder ses hele den børneflok, de fire kom fra, og det billede må være taget ca. 1911 – for den lille dreng ved sin fars knæ er Marius ( Oles far), og han er født i 1908.
Forældrene hedder Johanne og Ole, og de fik i alt 12 børn. 9 af dem levede.

Selv om de to ældste ser ud til at være konfirmerede og altså voksne i samtidens øjne, så er det dog endnu en BØRNEflok, og det er tvivlsomt, om de allerede på det her tidspunkt drømte om at udvandre – det skulle først ske ca. 10 år senere. Den største af drengene ( øverst i midten ) er Alfred – til venstre for ham Hans og til højre Jens. Ved Alfreds venstre skulder er det Jes. Den øverste af pigerne er Mette og under hende sidder fra venstre Sofie, Christian og Berthe. Ved sin far står Marius.
Jeg fik for nogle år tilbage en lille samling kopier af breve, som forældre og søskende i Danmark havde skrevet til Jes – den af brødrene, der står i midterste række ved siden af søsteren . Oles kusine Minna har medbragt dem med fra en rejse i Argentina. Alle brevene var til Jes – de andre søskende har åbenbart ikke gemt deres breve.
Jeg vil gerne citere fra brevene – de giver et lille indblik i tiden og de menneskers liv, som der her er tale om. Desværre er nogle af brevene vanskelige at læse, så jeg vil afskrive dem i stedet for at scanne dem.
Jes har ikke blot bevaret breve, men også en lille beretning om sin ankomst til Argentina – desværre er han enten hurtigt holdt op igen med at skrive, eller der er kun fundet begyndelse til hans skildring. Den vil jeg citere i sin helhed, men dog med enkelte korrektioner for læselighedens skyld, nemlig hvor der mangler et ord eller den næsten konsekvente mangel på tegnsætning forvirrer for meget. Stavningen lader jeg passere som den forekommer.
Fortællingen lyder:
“Dampfløjten tuder, Farten sættes ned paa halv Kraft og den store Damper glider ind i Havnen.
Buenos Aires er naaet og dermed Argentina min Rejses Maal.
Alle staar og stirrer forventningsfulde frem mod Byen, som for alle her omkring mig er ukendt, nu faar vi jo se hvordan Modtagelsen den giver os bliver, saadan tænkte jeg og jeg antager hele den brogede Mængde omkring mig gjorde det samme.
Ikke ret mange forstod hinanden. Der var vel nok representeret omkring omkring 15 Nationer og Sprog ombord. Nu skal vi snart fra borde og skal saa til at tage fat i det Ny Land.
Der var ikke noget hjertelig velkommen. Det lød bare “vil du arbejde”. Det forstod jeg nu ikke den gang, men har forstaaet det siden. Landgangen var meget prosaisk med Puf og Stød og Raaben og skælden til alle Sider, men det var jo ikke andet end hvad man kunde vente sig, hvor der er saa mange Mennesker samlet for hvem det kun gjaldt om hver især at komme først og som kun tænkte paa sig selv.
Men nu var Papirerne efterset og fundet i behørig orden og vi var sluppet ned paa Kajen. Der var kun tilbage at slippe igennem Tolden hurtigst mulig. Der fik de Latinske Folk Fortrinnet fordi de kunde tale med Eftersynet. Vi som ikke forstod et Muk deraf kunde ikke rigtig komme frem og da der jo var mange Hundrede ja Tusinde som skulde efterses kunde det jo tage lang Tid. Men nu lagde jeg mærke til noget, hvad man i øvrigt ikke kunde blive fri for hvis man har Øjnene med sig, og det var at man kunde hjælpe sig hurtig frem ved Hjælp af Drikkepenge, jeg vil ikke bruge et andet Udtryk, da det ikke lyder godt.
Jeg må prøve, jeg fik fat i en af Funktionærerne, som meget lidt lignede hvad man forstaar ved en Tolder hjemme, og viste ham et Par krøllede Pengesedler ( meget diskret, aabenlyst lader det sig ikke gøre) og blinkede til ham, andet Sprog kunde vi ikke tale, men det viste sig ogsaa at være tilstrækkelig for os begge. Vi forstod hinanden udmærket. Han snakkede saa en hel Bunke hvortil en Rejsekammerat bemærkede: “Ja, do ka godt læ vær o læ æ Mond saan løv, faa vi fatter aller en Døjt aa et”. Han halede saa afsted med os hen til vore Kufferter, som vi i række slæbte gennem hele Bundtet hen til Disken til eftersyn, hvor han lige laaste op og uden noget Roderi i dem atter smækket dem i og vi var igennem Tolden foran mange Hundrede hvorfor den flinke Mand skulde have den meget rimelige Betaling af to Peso, hvad der var billigt med Hensyn til de Timer, vi ellers kunde være kommen til at vente.
Nu skulde vi saa se at faa fat i Billetten ud i Campen. Som Imigranter kunde vi nemlig faa den gratis til en hvilken som helst Plads i Argentina vi vilde. Det viste sig ikke at være saa let, vi forhørte os flere Steder paa Emigranthotellet, et vældigt kompleks med Spise og Soveplads til flere Tusind og som er gratis for Imigranter, hvad vi nu ikke vilde benytte, men bo paa et Hotel ude i Byen, men blev afvist med, at det ikke kunde lade sig føre paa Grund af, at det var Lørdag. Nu havde vi imidlertid faaet at vide at vi kunde vente samme Besked i Morgen og maaske i overmorgen igen.
Vi vilde nu helst i Campen samme Dag, om det kunde lade sig gøre. Vi henvendte os saa til en af dem vi før havde været ved og spurgte en arrig gammel Knark som kunde lidt Tysk. Han var først som en Bidehund, men da vi forklarede ham at vi vilde vise ham en Erkentlighed i Form af knitrende Mønt, alle Penge i Cirkulation er nemlig Papir, saa tøede han op og var Forekommenheden selv imod os og lovede at ordne Sagen omgaaende mod Betaling af 2 Peso pr. Billet, nu gik det glat.
Nu var vi saa endelig i Argentina og havde allerede set 2 gode Prøver paa “senor Pesos” Magt. Guldnøglen aabner for alle i Argentina.
Om Aftenen kunde vi saa køre ud i Campen. Vi kørte hele Natten, men kunde for Mørket endnu ikke se noget af det Land, som jo skulde være Arbejdsfelt i Fremtiden, men da Solen stod op saa vi et Skue, som jeg i det mindste aldrig vil glemme. Den lyste fra en fuldstændig Skyfri Himmel ud over en umaadelig Slette, som strakte sig til begge sider af Banelinen saa langt Øjet rakte og saa flad og fri for Ujævnheder som en Glasplade.
Nogle enkelte lave Huse kørte vi forbi, men der var meget langt imellem dem, de laa omtrent som hvis man tænker sig kun et Hus i hver Kommune hjemme.
Det var de store Argentinske “Haciendas” det er Kvægbrug med kun græsgange.
Der saaes kun mægtige Flokke af Kreaturer, Faar og Heste, og hist og her større eller mindre Strudseflokke, som dog er vilde, hvad for øvrigt Kreaturer ogsaa er, da de saa sjældent ser Mennesker, kun nu og da en saakaldt “Puestro” som rider rundt og tæller Dyrene.
Faarene samles af og til for at faa et Bad for Skab, hvilket foregaar paa den maade at de plumpes i en lang Beholder som de saa maa svømme igennem alt medens en Mand staar med en lang stav og dykker dem helt under i den desinfiserende Væske efterhaanden som de svømmer frem. I Beholderen bliver de kastet, som det bedst kan falde for, paa Hovedet og paa Ryggen som det træffer sig bedst, selvfølgelig kan der jo ogsaa være en enkelt en der drukner ved at komme under de andre men hvad er en mellem Tusinder og man har travlt. Kreaturer og Heste samles kun en gang om Aaret for at Mærkes og skille Kalvene fra Køerne eller naar det fede Kvæg skal skilles fra og ind paa Markedet.
Naa vi rasler jo videre og kommer længere ind i Landet til mere bakket Terræn og dyrket Jord.
Vi nærmede os Tandil, som jo er den By hvoromkring den første danske Koloni samlede sig. Hvorfra den Argentinske Kornavl vistnok stammer eller tog sin Begyndelse, men hvor “Tombores” eller Malkekvæg nu for en stor del har afløst Kornavlen paa Grund af Rovdriften, som fuldstændig havde udpint Jorden og ogsaa fordi der inde melllem Bjergene findes mange gode Græsgange og fede Lucernemarker.
Efter at Tandilbjergene var passeret kom vi til de Korndyrkede Egne og nu var det ogsaa mere tæt bebygget.
Ejendommene er nu ikke længere saa store, ja mange er nok lige store men skiftet i større og mindre stykker og saa lejet ud som regel for en Aarrække paa 5 Aar af gangen.
Og nu saas kun Kornmark ved Kornmark afvekslende Hvede og Havre og nogle Majsmarker, men mest det første.
Det er et smukt Syn at se den uendelige Slette, når den staar, saa langt Øjet rækker, i en eneste bølgende Kornmark, det vil fryde enhver Landmands Sind. Det er jo af og til afbrudt med et Stykke der ligger ud med Græs for at hvile et Aars Tid, ( det ) er saa fuldt besat med Kreaturer for at faa det gødet, det er nu Metoden og der er jo Gevinst paa to Maader, Landmanden kan vente stor Høst paa saadan et Stykke Aaret efter og faar en Del Kreaturer fedede samtidig. Græsset er som regel Havre, som med det milde Klima her gror hele Aaret og kan give meget Græs.
Men nu er Campen igen flad som en Pandekage kun ganske lidt bølget, og man ser at Landmandens Geschæft er kun Kornavl og delvis Kvæg. Selvfølgelig er der ogsaa imellem mindre Omraader hvor Kvægavl og Faar spiller størst Rolle, det er paa lavere liggende Camp, men efterhaanden som vi nærmer os Tres Arroyos bliver Korn (Hvede) den overvejende Part og bliver dermed næsten til Bahia Blanca!
Naa, i Tres Arroyos blev vi, Hans, min Søster og mig modtaget af Anders Poulsen, der var kørt ind for at hente os i sin Bil og tog os med ud paa hans Estancia d. e. Ejendomsjord (Korndyrket) hvor vi skulde arbejde. Vi blev vel modtaget, hvad forøvrigt alle Nyankomne gør her ovre mellem Landsmænd, naar de ser det er nogle som vil og kan arbejde, og her paa disse Egne er det jo at de fleste Danskere findes, ja her er saa mange at mange forøvrigt ikke lærer at tale spansk, fordi der er Landsmænd nok at arbejde for og tale med. Og naar saa man kommer her over og vil tage fat paa, hvad der falder for, kan man sagtens klare sig, men det nytter ikke man kommer og stiller Krav for saa bliver man bare udlet. Det er nemlig der saadan, at hvis man er utilfreds et Sted, kan man bare gaa hen et andet Sted, da det staar en frit for at tage afsted til hvilken som helst Tid og Time man finder for godt og selvfølgelig staar Arbejdsgiveren lige saa frit. Forøvrigt faar man de fleste Steder en meget human Behandling og Folk er som Regel hjælpsomme, kommer der en uden en Øre paa Lommen til de nødvendige Ting man skal have med sig i Kampen, saasom Tæpper og Seng og Arbejdstøj, her holder nemlig enhver sin egen Seng, hvis han vil have en, han kan som Regel faa Penge til at købe det for hos den Mand, hvor han faar Arbejde; siden er der som sagt ikke andet for end at tage fat med Humør og god Vilje paa hvad man bliver sat til og det kan jo være meget alsidigt. Høsten er den strængeste Tid for den Nyankomne, tildels fordi man jo da har det strængeste Arbejde og ogsaa for Varmens Skyld som godt kan gaa op til 35 Grader og mere, men det vænner man sig ret hurtigt til. Det tager jo en Del Sved ud, især hvis man er med til at køre Kornsække, men med lidt god Vilje kan det nok tages. Strængt er det, da alle jo arbejder under haardeste Pres, thi det gælder om at udnytte alle de gode Dages Tørvejr, det er jo ogsaa om at faa Kornet bjerget godt tørt og travlt har Landmanden med det. Der staar ogsaa mange mange tusinder paa spil for hver enkelt. Høstarbejde er der jo mange Slags af, der er at køre Kornet Tørskeværket, som er meget store, kan godt korntærkse 8-900 Tdr om Dagen, kære Kord i Galpon ( det er Oplag) og paa Stationen det, som er solgt. En meget stræng og febrilsk Tid er Høsten som regnes at vare 2 Mdr.
Derefter kommer igen den rolige Tid med at pløje og saa, der som Regel vare fra i Februar til omkring September. I den Tid gaar den ene Dag som den anden i en lang Række. Man staar op om Morgenen, arbejdstiden er fra Sol – Sol, fanger sine Heste, som regel 8 – 10, spænder for, kører i Campen til arbejde, hjem til Middag og over Middag ligedan. Saadan er den almindelig Peons – d. e. Karls arbejde i Kampen. Det er jo ikke meget nervepirrende lige fraregnet 2 Mdr, som kaldes Fluetiden, da er her nemlig som et lille H grundet paa en Flue som stikker Heste og alle Dyr være end de værste Bremser hjemme. I den Tid er det tit, der indtræffer de Tilfælde, at Hestene ikke kan nære sig for Fluer og kaster sig imellem hnanden i en Bunke hvor man hverken kan hitte Hoved eller Hale. I et saadant Øjeblik vil jeg godt indrømme, at der føres meget lidt kristelig Tale over de arme Dyr.
Her slutter Jes’ beretning om sit indtog i Argentina og de vilkår, han kom til at leve under. Vi ved, at han ikke stræbte efter at få “sit eget” – han var tilfreds med at arbejde for andre, og det lyder også, som om han finder det i orden, at man ikke stiller krav, men indordner sig.
Beretningen har helt sikkert været længere, men er altså ikke bevaret. Jeg ved ikke hvem Anders Poulsen er – men det er jo åbenbart Jes’ første arbejdsgiver, ligesom han også havde arbejde til søster Mette og bror Hans. Den tredje bror, Jens, hører vi ikke om. Måske er han rejst til en anden gård?
Jeg vil i det følgende citere fra nogle af de breve Jes modtager hjemmefra. Heller ikke her vil jeg rette stavefejl eller ændre på tegnsætningen, der ofte er helt fraværende.
Et af de første breve er dateret 11/10 1925 og det er fra storebror Alfred, der mest skriver om, at han nu har få fod under eget bord. Der er krisetider i landet, og arbejdet er slidsomt, og det har ikke været let at købe et sted, men han er fuld af optimisme: nu har de købt 4 køer og han regner med, at besætningen skal vokse med årene. Han skriver næsten kun om sit arbejde, men så tager hans unge kone pennen, og hun skriver om helt andre ting. Først giver hun Alfred ret i det med sliddet: ”
“”Vi har det ellers udmærket, vi slider jo i det og har knusende travlt, men det gør jo ikke noget bare man er rask og kan hjælpe hinanden det er jo Hovedsagen så skidt med om man skal bestille noget for resten lider jeg helt godt at være gift du skulle gå hen og gør ligeså, men kom endelig herhjem til det så vi kan komme med.” …… Hun slutter sit brev med følgende, der viser, at to af de fire havde planer om en tur til Danmark ( eller til at vende tilbage?) – der står: “nu venter vi jo at se Jens og Mette til Sommer.” Så vidt jeg ved, kom de dog ikke. Måske mødte Mette Ankjær Sjelborg? eller noget andet hændte.
Det næste brev i Jes’ bunke er fra moderen. Og hun skriver først om arbejdet på gården, som vel er et husmandssted, men slidsomt, og de er jo ikke unge. Hun skriver bl.a.: “at blive ved at slide som vi har gjort i Sommer det tror jeg ikke vi kan. Hvis der saa i det samme skulde komme en Kjøber saa sælger vi det vel nok vi kunde jo have det meget bedre. Det giver jo ikke andet end Føden og Skatterne for al vor Slid og der er jo ikke nogen Udsigt til at en af i Børn kan overtage det efter os og efter min Mening vilde det ogsaa være en Dumhed af os at hænge en af jer ved det. Nu er Alfred jo Gift og har eget Hjem jeg tror nok de er godt tilfredse med det men de vil komme til at slide og spare men blot de kan have Held og Lykke gaar det nok.”
Hun nævner også bror Christian og skriver, at han skal ind som soldat, så han kan ikke komme “ind til jer foreløbig” – dermed må hun jo mene, at han også ville emigrere. Det gjorde han ikke – han mødte Kinna og blev gift og blev i Danmark.
Det næste brev, jeg har, er fra 29 april 1932 – altså er spring på flere år. Denne gang er det faderen, Ole, der skriver, og han indleder med at kommentere et brev, som han modtog fra 16. februar. Han skriver: “Vi ser jeres Landbrug har gaaet nogenlunde vi haaber i har lejet igen og har alle sammen noget at bestille og tjener noget.”
Han må hentyde til Mette og Ankjers ejendom, som de åbenbart har lejet – senere i brevet spørger han nemlig til den lille Karen, deres førstfødte. Om hun er blevet døbt? Ellers beskriver han situationen i Danmark. Der er krise, og han nævner hvor ramt de er. Åbenbart har de solgt gården, og det er ikke lykkedes ham at finde arbejde. Moderen har fundet lidt at lave, og han skriver:”Moder har gamle An Konstner at pleje og tjener 35 kr. pr. M. hun er den af os, der tjener mest, men det er godt hun kan.” Dernæst går han over til at skrive om priserne på dyr: “Heste er der snart ingen priser paa. Gode Kælvekvier kan købes for 150 til 175 kr. pr. stk. do Kvier 60 til 110 kr. pr. stk. og fine Slagtekvæg for 15 øre pr. pund, nyfødte Kalve som ofte sælges til Svineslagterierne fra 1 Kr. pr. til 4 Kr. pr. stk. Lam er temlig Dyre da indførsel er standset paa grund af Valutaforholdene. Prisen paa Smør nu er 1,58 kr. pr. Kg. Det er priser som i 1880’erne og halvfemserne. Svin kan for Øjeblikket slet ikke leveres paa grund af Strejke og Lokout, det ser meget truende ud, saa for Landbruget her ser det ikke lovende ud.”
I det næste brev, som er dateret 24 april 1932, er det mor Johanne, der skriver. Og her synes jeg, man mærker hendes længsel efter sine børn. Det er som om, det endelig er gået op for hende, at hun ikke skal se dem mere: hun skriver bl.a.:”Det er jo mange Aar siden du rejste, da tænkte ingen af os paa at vi ikke skulde se hnanden i saa mange Aar og der kan maaske gaa lang tid endnu inden vi ses; hvis vi ses her paa Jorden mere, men blot vi maa mødes engang paa den anden Side saa er det godt for Livet her er jo kuns kort mod Evigheden. Jeg vil nu herved ønske Dig tillykke paa Fødselsdagen og ønske alt godt for Dig i det nye Aar ja Du er jo nu i Mandoms Aarene og bliver ikke mere voksen men derfor kan Du jo godt blive meget mere erfaren endnu, ja, der gaar ikke en Dag uden jeg tænker paa eder alle derovre.” Hun slutter brevet således: ” Familien i Danmark til hele Familien og Bekendte i Argentina, vi ønsker alt godt og Guds Velsignelse for Eder alle. Eders Moder Johanne Hansen.
Det næste brev til Jes er fra 28 september og fra faderen. Han gør rede for deres skrantende helbred og for landets spændte situation: der oprustes i omegnen – der holdes militærøvelser hver dag – både artelleriet og flyvevåbnet holder øvelser, og der er endda en kæmpeballon i spil. Han beder Jes læse sine søskendes ( Mettes og Jens’) breve – hvis de læser hinandens breve, så kan man slippe for at fortælle det samme to gange. Han slutter brevet med at bede Jes ruske i Hans, så han skriver hjem: “Kan du ikke formaa Hans til at skrive vi længes efter at høre fra ham. Du bedes hilse Ingo fra os. Er du og Ingo halvt om Jorden i dyrker? Skriv snart.
22 april 1936 skriver forældrene et fælles brev til Jes og beder dem om at skrive hjem lidt oftere. “ Vi længes efter at høre fra jer, du og Akkjers hørte vi fra til Jul, men Jens og Hans har vi ikke hørt fra i meget lange tider.” Han skriver om familien i Danmark og klager over de dårlige tider, der er ligeså ringe som i krigsårene.
Det følgende brev til Jes er fra 26 april 1936, og det er faderen, der skriver. – Igen synes han ikke, sønnerne er flinke til at skrive hjem. Han skriver sådan her: “Jens har vi havt Brev fra der oppe i nord, hvordan mon det skal gaa ham? Vi har ogsaa skreven til Ham igjen, jeg tror nok det er længe siden vi har hørt fra Hans, han er jo meget længe om at lade høre fra sig, mon han er kommen op til Jens.” Han slutter sit brev sådan: “Os selv er der ikke ret meget at skrive om. Moder passer stadig An Konstner og vores Have, til at grave den havde vi en Daglejer, det gaar jo lige saa stille ned af bakke, Alderen gør sig gældende for os hver især. Jeg gaar ikke ret meget ud at arbejde, hjælper Peter paa Værkstedet naar der er noget, arbejder lidt i Rav og læser meget. Du bedes hilse Ingo fra os. Vi venter efter Brev fra den ene eller den anden og vil gerne vide hvordan det gaar.”
I november d.28 1937 skriver faderen et brev, hvoraf her kommer et uddrag: “Vi haaber Du skriver nok lidt om hvordan Høsten har været og om du er hos Ingo endnu og hvordan I klarer jer. Tiderne er vel noget bedre hos jer. Her er det en del bedre, men i de daarlige Aar paadragede en mængde (sig) Gæld som de nu maa slaas med, men Skatter og Fødevare er dyr. Der var Brev fra Ingo for nogle Dage siden, men der var ikke et Ord om dig.” Og brevet slutter med ordene: “I er jo vist ved at glemme Folkene her hjemme, men vi vilde jo nødig i glemte os. I skal have tak for hvert et Brev vi faar fra jer.”
I Oktober 1938 skriver forældrene et brev til Jes, hvoraf det fremgår, at de nu (eller en af dem) er blevet 70 år. I al fald ved vi, at det er det år, Johanne blev 70. Han fortæller om de enkelte børns liv og levned – f.eks. at Marius arbejder oppe ved Hjørring hos en “rar” plantør. Og han slutter brevet: “Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal skrive mere, vores Nyheder intereserer jo ikke jer der ovre da i jo nok glemmer mange af Befolkningen. Os selv er der ikke meget at skrive om, Moder passer jo Huset og Vask med mere og det kniber tit for hende, men vi er glade som vi er.”
Fra 17 juli 1939 er der brev til alle fire. “Kære Børn” begynder det. Resten af brevet fortæller om de forskellige børn og deres liv. Det er moder Johanne, der fører pennen, for faderen har fået sukkersyge og har det skidt. Hun skriver, at de ikke kommer meget ud, for de skal leje bil, hvis de skal nogen steder – fader kan ikke mere gå ret langt. Hun slutter brevet med flg. ord: “Alfreds er rask og slider jo i det, godt at Børnene vokser til nu har de jo stor Hjælp af dem iaar har de ingen fremmed Hjælp. Tillykke med lille Sven Ankers Fødselsdag det er vel 2 Aar han fylder? Jeg kan snart ikke holde rede paa Fødselsdagene og Alderen længere for de bliver jo saa mange. Marius og Anna venter jo efter at han skal faa en fast Plads saa vil de giftes, men de ved ikke noget bestemt endnu. Jeg har ikke godt ved at skrive da mine Hænder ryster nu haaber jeg Fader skriver det næste Brev. Tillykke lille Karen Johanne med din Fødselsdag er det 8 Aar du bliver i September? Vi faar vel ikke skrevet til den tid og tak Tove og Søster for Eders smaa Breve og Tegninger jeg ser ofte paa dem og tænker paa jer. Nu de kærligste Hilsner til Drengene hvis i taler med nogen af dem eller skriver, vi skrev da til Jess Fødselsdag og skrev ogsaa nu til Jenss men dit kommer bagefter. Kærlig hilsen til eder alle baade store og smaa fra hele Familien i Danmark. Men mest fra Far og Mor. Levvel!
Selv om Jes har gemt ovenstående brev, ser det ud, som om det er stilet til Mette og hendes familie.
De to sidste breve er fra 1948. Det er to korte breve og hovedindholdet er vel erkendelsen af, at Johanne ikke får sine børn at se mere. I det første, der er dateret 18 februar skriver hun: :”Tak for Julebrevet fra Dig. Du kan tro, jeg blev glad ved det for det ligesom Du slet ingen Forbindelse havde med mig uden igennem de andre Søskende det var ogsaa godt men jeg var nu mere glad ved at høre et Ord fra dig selv. Nu har du jo været lidt ude at rejse men gøre en Rejse til Danmark er vel aldrig at tænke paa. Jeg bliver nu Firsindstyve Aar hvis jeg oplever min fødselsdag til Sommer men nu vil jeg ærlig tilstaa, at jeg har opgivet at se Jer mere som er saa langt borte … ” I det sidste brev skriver hun igen om sin forestående 80 års fødselsdag og siger bl.a. “Naar jeg nu oplever min Fødselsdag bliver jeg 80 Aar saa synes Børnene herhjemme at jeg skal gøre et stort Gilde …. Du indbyder ogsaa herved til at komme den Dag.”
Helt opgav hun ikke håbet om at se børnene i levende live, men det blev dog aldrig tilfældet.
Jeg har ikke mulighed for at kortlægge de fire søskendes arbejds-ogfamilieliv i detaljer – det ville kræve meget mere tid i Argentina end jeg vil kunne få, og desuden er det ikke en opgave, jeg på noget tidspunkt har stillet mig i fuld alvor. Dog vil jeg skitsere videre med de sparsomme oplysninger, jeg har.
Selv skriver Jes jo i sin lille beretning, at de kom til Anders ( eller Andreas ) Poulsen i Tres Arroyos og arbejdede der, men han giver jo også udtryk for, at han var en yderst bevægelig arbejdskraft, der flyttede fra gård til gård og ikke slog sig fast ned nogen steder. Han ville åbenbart leve som “en fri fugl”. Med Jens var det vel omtrent det samme. Vi kan se af forældrenes breve, at han på et tidspunkt flytter nordpå ( til Corrientes?) og at bror Hans flytter med ham. Her arbejder de også hos en dansk godsejer. Det vil jeg vende tilbage til.
Pedro har fortalt mig, at hans far i begyndelsen arbejdede hos Ambrosius, og ham ved jeg faktisk noget om, for der er skrevet om dem i bøger om danskerne i Argentina. Og hos en af dem arbejdede i al fald Hans en tid. Jeg har et billede af hr. og fru Ambrosius:

De arbejdede sig op fra ingenting og endte med at eje mere end en estancia ( herregård ) – Lars Bækhøj fortæller i sin bog: Danskere i Argentina om dem og man får indtryk af nogle seje typer, der arbejdede ret hvileløst. Her kommer et citat fra bogen: “De skulde ingen Hjælpere have. Det fortælles om dem, at de tog Suppegryden med i Marken om Morgenen og satte den ved Enden af Ageren. I Formiddagens Løb stak de under Pløjningen nogle tørrede Kokasser til sig, det kunde de gøre uden at standse, og smed dem hen til Suppegryden ved Agerenden. Naar det blev hen mod Middag, tændte de Ild og satte Suppegryden over. Det gjaldt om, at en af dem kunde passe at komme til Enden af Ageren til den Tid, da Suppen skulde skummes, lykkedes det ikke, maatte man jo finde sig i, at Grumset kogte ned igen. Naar det var Middag, spændte de fra og slap Hestene løs saa nær som een; og mens den ene af Brødrene gjorde Middagsmaden i Stand, red den anden hen i Marken og samlede de Heste, de skulde have for om Eftermiddagen; de blev fanget og bundet ved Ploven; saa spiste man, og naar Maaltidet var til Ende, kunde man tage fat paa Pløjningen igen.
Deres flid og heldet gjorde, at de blev velhavende godsejere, men de hjalp ifølge Lars Bækhøj også de nyankomne danskere med at komme igen med at få deres eget. Det skete ved, at de lod danskere “dyrke paa halvt” sammen med dem. De delte udbyttet af det, som den nyankomne havde dyrket på jorden, og det gjorde det muligt for den nye at spare op til egen jord. Som han så også kunne “dyrke på halvt” med en anden ny. Og så fremdeles. Måske er det sådan, at Mettes mand Ankjer fik sit eget – jeg ved det ikke. Men i al fald blev Jens ikke på egnen – han rejste op til Corrientes i det nordlige, hvor Hans sluttede sig til ham.
Det fremgår af den samtale, jeg havde med Pedro ude i Campen, at Jens og Hans sammen skaffede sig en gård og forsøgte at drive den, men efter tre års slid måtte de opgive den.
Jens rejste måske fra egnen, men Hans blev i Corrientes og fik arbejde som forvalter på et gods ejet af en dansk godsejer. Vi ser her et billede af ham ved arbejdet:

Her var han i lang tid – og det var her han mødte en ung smuk pige ved navn Armandina Silva. Nu fortæller jeg historien, sådan som Hans’ søn Pedro har fortalt mig den engang i 2004, hvor jeg boede på Miriam og Pedros gård i 4 måneder:
Pigen tjente på godset og var så meget yngre end Hans, der efterhånden var midaldrende, og han lagde jo slet ikke mærke til hende. Hun var imidlertid blevet forelsket i ham og forsøgte på forskellig vis at tiltrække sig hans opmærksomhed. Det lykkedes først, da hun gik til yderligheder og væltede en kop kaffe ned over ham. Da hun skulle tørre op efter “uheldet” mødtes deres øjne, og Hans blev forelsket. Sådan skal det gøres! De blev forlovede og gift. Herunder et billede af dem flere år senere – de har her fået børnene Gregorio og Eliza:

Mens Hans arbejdede som forvalter, fik han en del af lønnen i form af køer, og det gik sådan, at han på et tidspunkt kunne købe sin egen gård, og nu fulgte nogle gode år for familien. Gården var på 680 hektar og alt tydede på fremgang. Der kom flere børn til: Carlos, Juan, Ana og Pedro. Men så sker tragedien: da Armandina lægger sig i barselsseng for at føde tvillinger, dør både hun og børnene.
Hans flytter tilbage til Tres Arroyos med sine 6 børn. Han køber jord og starter et gartneri. På grunden bygger han et hus til sig selv og børnene og et hus mere til Jes og Jens, som skal hjælpe ham med gartneriet. Det går ikke godt. Hans er nedbrudt af sorg, og Pedro har fortalt mig, at han døde af sorgen over at have mistet.
Jeg vil ikke fortsætte fortællingen – ved ikke, hvad der blev af Jes og Jens. Børnene bliver der taget hånd om af familien: faster Mette og Ankjer, som har landbrug. Her er børnene Sven og Anita endnu hjemme. Tove er gift med Ramon, og de har deres egen gård. Karen gift med Gunde og også de har gård.
Min lille skitse til en fortælling slutter her. Jeg vil dog føje et par citater til fra en bog, der er skrevet i 1923 og handler om de danske udvandrere i den periode, hvor de fire søskende kom.
Det var som sagt almindeligt, at man som ung og ubemidlet startede hos en veletableret dansk godsejer og ved hans hjælp opnåede selvstændighed. I Einar Mikkelsens bog fra 1923:”Hvor Guldet gror, Liv og Virke i Argentina, Verdens Kornkammer” fortæller han om en Hansen, og det kunne såmænd godt være Hans Hansen – det foregår også oppe i det nordlige.
“Som nu f.Eks. Anders Hansen fra Ølstykke, en Bondekarl, der arbejdede flere Aar ved Tres Arroyos uden dog at komme frem, men som ved et Tilfælde hørte Rygter om Don Frederico og om det herlige Land ( = i det nordlige Argentina)  rejste derop og arbejdede på Estanciaen, blev uklar med Don Frederico og gode Venner med ham igen et Utal af Gange, men lejede Land af ham til Slut, 275 ha. ialt, hver Stump nu tilsaaet med Hvede og Majs.” Mikkelsen følger ham på arbejdet og hjem igen til “huset”, der beskrives således: “Hans Hytte er højst primitiv, kun et enkelt Rum, som han leende viser frem: Se, det er hele Herligheden! Her i dette Hjørne er mit Soveværelse: kun en Dynge Skind. Derhenne ser De min Dagligstue: en værkbruden Gyngestol. Min Spisestue er ogsaa fin: en trebenet Stol og et haltende Bord – og mit Lager findes i Værelsets fjerde Hjørne: Sække og Seletøj, alskens Kram, nødvendigt, men ikke pynteligt! – ikke sandt Landsmand, her bor jeg jo skønt! – Og Kampen for at komme frem er lettere heroppe end længere mod Syd. Her er Plads endnu for en driftig Mand, kun er det lidt varmt og skralt med Selskabeligheden – men hvad, man klarer sig jo ogsaa det foruden. Og se bare, hvad jeg har naaet! mine Maskiner er betalte, jeg er gældfri, og alt hvad Afgrøden giver er mit.”
Man får det indtryk, at her er en, som nok skal blive “en holden mand” – for mange andre gik det ikke sådan. Den eneste vej til velstand var et umenneskeligt slid, og dem, der var af den støbning, at de holdt det ud, klarede sig. Resten gik det ilde.