133 – Lidt redaktionssnak med mig selv

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I de gamle indlæg i kategorien Hjemstavnsroman kan man finde en beskrivelse af gårdene i Skagen Landsogn. Det drejer sig om flg. indlæg: 71 ( Krøggården) – 72 ( Lundholm og Sovkrog) – 74 (Tranegårdene)  – 75 ( Karredgårdene – Tines Hus – STADUM)  – 77 ( Hesselholt) – 78 ( Købmandsbutikken) – 80 (Klarupgårdene) 82 ( Hulsig Mejeri) 88 ( Rannerød Skole – egl. ikke beliggende i S.L.) .

Troede, at jeg havde glemt STADUM – den nye ejendom, der ligger på marken til højre, når man kører mod stranden ad Tranevej. Det har jeg ikke, den er som vist ovenfor omtalt i indlæg 75. Og nu ved jeg helt sikkert, at den blev bygget til min onkel Karl. Han fik et statslån til bygning af gården, og det blev et smukt husmandssted, men han kom aldrig til at drive det lille sted, for netop som planen om at give ham en rimelig fremtid syntes at lykkes, blev han syg for anden gang.

I Risskov læste jeg hans journal, og her står, at Karl var overbevist om, at det lille sogn sydede af onde intriger mod ham. Bl.a. forsøgte man at hindre ham i at få lånet gennemført. Det gik så vidt, at Karl kunne hørte, hvordan alle, han holdt af, blev slæbt op i kirken for der at blive halshugget. Han hørte deres skrig og så blodet flyde. Han må have været frygtelig angst, og det endte som bekendt med, at han blev indlagt i Risskov for 2. gang. Det var i 1923.

Gården drev min far en overgang, men han havde ingen planer om at forblive landmand, og nogle år efter etablerer han sig som købmand, og huset sælges til familien Husth. Det kan man læse mere om i indlæg 75.

OBS!!: De tidligere indlæg bliver løbende opdateret, så hvis du en gang har læst dem, da de blev publicerede, så findes de muligvis nu i en omredigeret form.

Jeg har ingen rigtig gode billeder af Husth’s gård, før famlien STADUM købte den, nedbrød den og byggede en ny ejendom. Men Ellen Åmand har taget udmærkede billeder fra stedet, og herunder er et par stykker:

 De små børn er Ellen Åmands børnebørn. På begge billeder ser vi Marie Husth.

Min mor havde sommetider besøg af Marie og Agnes Husth i sommerhuset i Tranestederne, men vi tog aldrig billeder dengang, og af de tre veninders samtale kan jeg kun huske en ting, nemlig at Agnes Husth startede sin dag med et rask havbad. Jeg tror dog ikke, at hun var vinterbader.

132 – lidt mere spøgeri og et par ord om Centralen i Hulsig

Udgivet den af
Svar

 Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Jeg har vist glemt at skrive lidt om centralen, da jeg i sin tid beskrev de forskellige steder i Hulsig.
Matriklen 4 b ( senere central) er udstykket fra Lundholm og huset blev i sin tid bygget til Mette Piesen ( f. Mette Pedersdatter Hjorth 1836-1901) hun var enke efter Christen Pedersen, ejer af Karredgaard. Hun faldt om og døde i tøjret ved i tøjret ved nogle får, som hun havde gående nord for huset.
Det blev sagt, at Mette spøgte – især af Skrædderens kone Christiane, som var meget overtroisk. Spøgelset smed om sig med ting og sager.
Skrædderstien er opkaldt efter skrædder Niels Emanuel Nielsen, der kom til Hulsig fra Aasted i 1903 og senere blev centralbestyrer på det lille føromtalte hus. Inden da boede han i Hesselholts aftægtsbolig, der lå sønden for gården. Det blev sagt, at skrædderen, da han var flyttet og senere nedbrød et dobbelt loft fandt Mettes penge. Han kom pludselig til penge og havde råd til alt muligt, mens han hos Hesselholts ikke ejede salt til et æg. Mette holdt op med at gå igen samtidig med, at Skrædderen kom til penge. ( denne historie er fortalt af Christine Høgenhaven i 1980 og nedskrevet af Simonsen)
1/5 1919 overtog Niels Christian og Christine Høgenhaven centralen, som de købte af Mettes søn Peter HJohan Pedersen ved skøde af 20/2 1919, så Skrædderen har boet til leje. Han flyttede så til Jerup, hvor han forsatte som skrædder.
Her en notits i Skagen Avis:
Kristine Høgenhaven er i dag stille sovet ind 13/3 1985.
I min barndom hørte jeg ofte tale om Kristine på Centralen – hun var en legende. Fortælleglad og levende interesseret i alt, hvad der skete, selv langt op i alderen. Mor besøgte hende jævnligt. Mors veninde, Sigrid Christensen, fik som ung pige plads på centralen. Hendes søster kom som ung pige til Hesselholt. Senere vil jeg udvide dette lille indlæg med nogle billeder.

131 – Lidt familiesnak –

Udgivet den af
Svar

 Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 

I 1787 ejes Hesselholt af en ung mand, 29 år, ved navn Mads Pedersen ( min tip-tip oldefar). Han er gift med Maren Pedersdatter, og de har mange børn, men de fleste er konens fra 1. ægteskab. Sammen har de Anne Madsdatter, 3 år og Jens Madsen, 1 år. Senere får de Kirsten Marie Madsdatter ( min tipoldemor), og det er hende, der bliver gift med en fisker i Gammel Skagen, Jens Svendsen, ( min tipoldefar) og de bliver senere forældre Vester-Lars ( min oldefar).
Det bliver Mads og Marens søn, Jens Madsen, som  arver gården. Han får ingen børn.
Hans søster Kirsten Marie Madsdatter gifter sig som nævnt med en fisker i Gammel Skagen, Jens Svendsen, og de får en række børn. En af dem, nemlig Lars, køber Hesselholt. Lars er i 1848 karl på gården, men han er altså også en nevø til Jens Madsen.
I folketællingen fra 1834 ser vi, at Maren Kirstine Jensdatter og Svend Jensen er tjenestetyende på Hesselholt. De tjener hos deres onkel. Og det kommer deres bror, Lars, så også til, men vi ser ham først på Hesselholtlisten ved folketællingen i året 1855 – her står han opført som tjenestekarl. De to søskende, Maren Kirstine og Svend er rejst fra gården eller døde måske.
Lars er nu 39 år og ugift.
I folketællingen fra 1860 er Lars blevet ejer af Hesselholt, og han har giftet sig med Kirstine Madsdatter og de har et barn på et år: Janus Christian Martin Jensen ( min farfar).
Vester-Lars og Kirstine får kun to børn: Janus og Mads.
Men Vester-Lars er selv ud af en stor børneflok. Herunder står han sammen med sine søskende:
Anne Jensdatter f.27/7 1811
Maren Kirstine Jensdatter f.25/11 1813
Christiane Jensdatter f.22/1 1816 – død 14/3 1816
Lars Jensen ( Vester-Lars) f.25/1  1817 – død 12/4 1872
Karen Marie Jensdatter f. 25/12 1819
Svend Jensen f.3/1 1822
Christiane Jensdatter f.23/7 1824 – død 13/12 1846
Mads Jensen f. 8/1 1827
Kirsten Marie Jensen f. 1831 – død 1/4 1834
Herunder har jeg griflet min fars stamtavle nogle få slægtsled tilbage

 
Fandt denne lille nekrolog over min far:


 

130 – et par gamle familiebilleder

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Her kommer et gammelt familiebillede. Fotografen hedder Kirstine Lund, og billedet forestiller Andrea Houkjær ( født Nielsdatter ) og Jens Pedersen Houkjær. Han er min oldefars ( Ole Houkjærs) bror, ligesom Mads Houkjær er det, den Mads, der overtog slægtsgården og gjorde den til hotel, senere Kokholms Hotel.

Billedet er ifølge Vendsyssel Historiske Arkiv taget mellem 1901 – 1909. Selv tror jeg, det er noget ældre. Andrea ser ikke ud til at være over 60 år – nej det er snarere fra engang i 80’erne.

Andreas levede fra 13/12 1838 og til 28/3 1918

Jens levede fra 26/4 1831 og til 26/8 1920

Egentlig hører mormor – Magdalene Andersen ikke til her – Andrea og Jens er min fars familie, og Magdalene er min mors. Hun døde længe før, jeg blev født, og jeg har altid syntes, at hun så ud, som om livsglæde var noget ukendt. Og på næsten alle billeder ser man en kvinde, som er særdeles lidt køn. Men nu fandt jeg alligevel et billede af hende som ganske ung, og på det er hun næsten smuk.

128 – Lidt spøgeri på Hesselholt

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 Ovenstående er overskriften på en artikel, som jeg i dag fik tilsendt fra Hjørring Historiske Arkiv. Den er fra Vendsyssel Tidende 4/7 1939. Det er ikke er lykkedes mig at gøre teksten tydelig, så skriver jeg den af.

DA DER BRÆNDTE BLUS FOR DE TOLV STJÅLNE APOSTELFIGURER, OG SPØGERIET BLEV MANET I JORDEN

Umiddelbart ved Hulsig Station ligger den gamle Gaard H e s s e l h o l t, i sin Tid kaldet Hejselholt, som paa Grund af Sandflugten sidste Gang blev flyttet til dens nuværende Plads ved Skagen Landsogns sydligste Grænse ca. 1810.

Gaarden har i det sidste Hundredaar været i Slægtens Hesselholts eje og blev for et Par Aar siden af Sparekassedirektør Janus Hesselholts Enke, Fru E l i s e  H e s s e l h o l t, afstaaet til Sønnen O t t o  H e s s e l h o l t, som i Begyndelsen af Aaret 1937 sammen med Chr. H e i l e s e n, Tornby, anlagde en Sølvrævefarm ved Gaarden, i en 2 Tdr. Land stor Plantage. Farmen gav i Begyndelsen en Del Vanskeligheder med Mangel paa Hvalpe, og var der endelig Hvalpe, aad Hunnen dem. Det lykkedes dog at redde to Hvalpe, som Gaardens Kat ammede op og tog sig særligt af, senere opammede den tre Hvalpe, og nu er der 14 Dyr.

Inde i den gamle Slægtsgaards hyggelige Dagligstue, hvor hele det stilfulde Interiør stadig minder om den svundne Tid, da den ægte gammeldags Bondekultur endnu sad i Højsædet, fortæller Fru Elise Hesselholt om de henfarne Slægter og deres Tilknytning til Gaarden.

Det var hendes afdøde Mands Fader, L a r s  J e n s e n, ogsaa kaldet Vester-Lars, der havde købt Gaarden af dens daværende Ejer, Sognefoged J e n s  M a d s e n, der var lidt i Familie med Vester-Lars. Ganske vist var Jens Madsen Sognefoged, men han kunde dog hverken læse eller skrive, saa hver Gang, han skulde ud i sognet og forkynde et og andet for Befolkningen, maatte hans Kone først læse det for ham saa længe, til han tilsidst kunde det udenad. Men det hændte jo nok, at han glemte Remsen, naar han kom ud, – og saa kørte han jo omgaaende fast i Lektien … Hans Kone var meget yngre end han, fortæller Fru Hesselholt, men hendes Forældre tvang hende til at gifte sig med den da aldrende Mand, der jo var Ejer af en stor og god Gaard.

I Aarene 1815-20 strandede der forholdsvis mange Skibe her paa Kysten. Man vil sige, at det var den 8. November 1815, der strandede et Skib paa Skagen Landsogns Strand, som havde adskillige Kostbarheder om Bord, bl.a. 12 pragtfulde Apostelfigurer i Sølv eller Guld. skibet forliste totalt, og dets Ladning drev i Land, deriblandt de nævnte Figurer. Muligt er disse dog bleven flaadet ind paa en eller anden mystisk Maade.

Men nok om det. Disse Kunstværker skulde være havnet her paa Gaarden, og det varede ikke længe, inden saa en og saa en anden opdagede, at der brændte Lys her, ja, sommetider saa det ud, som om hele Gaarden stod i Flammer … en underlig Uro var der ogsaa, – og alt dette afstedkom jo Røveriet af de 12 Sølvfigurer.

Det var jo netop i de Aar, Jens Madsen og hans Kone havde Gaarden; men i de samme Aar havde de af og til Besøg af en Snedker og klog Mand, der bar Navnet Andreas af Rosenhuset, og som stammede fra Mygdal. Det var ham, der bl.a. lavede Panelerne, som findes i Dagligstuen her, og han lovede saa en Dag at befri Gaarden for den Forbandelse, der hvilede over den. Det skete ogsaa; men nu siges der at brænde Lys i Egekrattet her Nord i vores Klit, for dér skal Andreas af Rosenhuset have faaet Apostelfigurerne nedgravet … Camillo Bruun har forøvrigt i en af sine Bøger fortalt om den nævnte Stranding og om Figurerne, men vistnok ikke at de havnede i Hesselholt.

Husets Fremmedbog viser, at i Hundredevis har besøgt Gaarden. I Janus Hesselholts Tid kørtes der i Sommermaanederne dagligt med 3 Spænd Heste fra Hulsig til Hotellerne i Kandestederne. For Vognlejen betalte Turisterne dengang 3 Kroner for en Enkelttur og 5 Kroner for Retur. Disse Priser steg i Krigsaarene til 5 Kroner for Enkelttur og 9 Kroner for Retur; men nu er forlængst Førkrigspriserne atter gældende, og nu er det jo Bilerne, der har taget Tèten.

Der var Aar, hvor Invasionen kunde være særlig stor og der saaledes tjentes en god Skilling. Afdøde Janus Hesselholt var kendt af de fleste Turister, der kom til Hulsig og Kandestederne, og Fru Elise Hesselholt var en gæstfri Husmoder og Værtinde.

Af de mange kendte Gæster kan nævnes Balletmester Hans Beck, Poul Lincke, Reumert, Johs. og Ulla Poulsen, Harry Søiberg og Familie, der er særlig gode Venner af Huset og mange, mange flere.

Men forøvrigt har Turister fra alle de skandinaviske Lande saavel som fra Tyskland aflagt Besøg hos Familien Hesselholt, og Fru Elise har saa mange Erindringer at fortælle, at det bliver Midnat, før vi atter kører af Gaarde.

Skoven, der paa begge Sider Landevejen strækker sig mod Syd helt til Bunken, aftegner fine og stemningsfulde Silhouetter mod den blanke, stjerneløse himmel, medens i Nord den lyse Nats Dæmring over Klit og Skov og det nyndende Kattegat langs den hvide bugtende Strand.

I indlæg nr. 86 i Hjemstavnsroman kan man læse en anden version af historien om de tolv apostle. Her er det min tante Kirsten, der fortæller. Og som nævnt har altså digteren Camillo Bruun en helt anden version. Den vil jeg forsøge at finde. Historien, som fortælles af min farmor er den version, vi hørte af far, da vi var små.

Det var jo ikke kun på Hesselholt, det spøgte, i indlæg 75 i Hjemstavnsroman kan man læse om spøgeriet på Karredgården – her gik det så voldsomt for sig, at en af ejerne valgte at fraflytte gården. Som regel hang spøgeriet sammen med skibsforlis og de ugerninger, der undertiden hændte ved bjergningen.

Billedet herunder er en forsideillustration fra Camillo Bruuns bog: “Hvad Marehalmen fortalte”

En lille kommentar til farmors omtale af Hesselholts ejerskab. Hun skriver, at vores oldefar, Vester-Lars, var lidt i familie med Jens Madsen, som han købte gården af. Ja, det var han i høj grad, for Jens Madsen var hans onkel.

Jens var søn af Mads Pedersen ( det kan vi bl.a. læse i tante Kirstens artikel om Hesselholt ) og denne Mads var Vester- Lars’ morfar.

Larses mor Kirsten Madsdatter var gift med en fisker i Gammel Skagen, han hed Jens Svendsen, og han var ud af en gammel fiskerslægt, men moren var altså datter af Mads Pedersen, og det var Jens Madsen jo også, så de to var altså søskende.

Lars blev som ung ansat som karl på Hesselholt, og han tjente altså hos sin onkel. Senere købte han så gården.

127 – første november i Tråen og et lille kig på Den anden Tranegård

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 

 
Det er jo næsten altid den Tranegård, der ligger nærmest havet, man taler om og interesserer sig for, og den har jo selvfølgelig også huset berømtheder lige siden Johannes Poulsen købte den for mere end 80 år siden. Nu tilhører den familien Heering, som også hører til blandt “de kendte”.
Men den anden Tranegård er jo nok så interessant. Den ejes af Anders Hessellund og også den emmer af historie, en historie, som ikke er fortalt endnu, men det bliver den. Her boede i generation efter generation dygtige og kloge bønder og fiskere, og her voksede en ganske vist ukendt, men dog talentfuld kunstner op. Og så var hun oven i købet en pige. Hun hed Alma og var datter af August Trane. Hende skal vi høre om senere, men her er et par billeder af gården, taget for nylig en efterårsdag. Og herligt er det da, at denne Tranegård ikke er fikset sønder og sammen af arkitekter og rige folk som Heerings eller totalt jævnet med jorden, som det er tilfældet med Hesselholt.
Den ligner sig selv og gudskelov for det.


Og det er efterår i Tråen lige nu. Stormen over Danmark i forrige uge nåede ikke herop, men havet tog alligevel grådigt for sig af retterne – det åd sig langt ind i klitten, da der blæste en pålandsvind – stranden var helt fast og glat efter havet. Mon de helt forsvinder? Så bliver vores udsigt fabelagtig, men det er vist ikke frydegrund nok. Klitterne SKAL jo være der og tage af for stormflod. Men det er jo et landsskab, der hele tiden ændrer sig, selv om det forekommer så evigt det samme med hav og klit og lys og mørke. Her et par billeder fra lige nu. En afgnavet klitrække:


 
 
 
 

126 – intermezzo – lidt om den famøse bog

Udgivet den af
1

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Udsigten fra mit arbejdsbord

Flere og flere spørger mig, hvad det bliver til med den meget omtalte bog om de stolte Hulsigslægter, og jeg må som sædvanlig svare undvigende. For jeg holder af sandheden. Og den kan være så grum.

Der er dog lys for enden af tunnelen.

Ja, og når jeg har bevæget mig i skyggen i lang tid, så er det ikke, fordi jeg ikke har haft adgang til lys. Der har hele tiden været lamper i nærheden. Jeg kunne bare række hånden ud og tænde dem. Jeg kunne jo også være gået et andet sted hen.

Men jeg blev.

Jeg skulle være i mørket.

Og der langt inde har jeg mødt de mennesker, der i slægt står mig nær. Og jeg har set mere end en af mine nærmeste viklet ind i et væv af sorg og smerte. Så var lyset naturligvis en fristelse.

Men jeg blev.

Jeg skulle være i det mørke – det onde er ikke til at komme udenom uden løgn.

Og jeg vil ikke lyve.

Mine forældre og min bedstemor ( ja, hende især) har med få ord og altid uden at uddybe, åbnet for sprækker ind til den lidelse, ingen har villet vide af.

Andre af familiens ældre har jeg kun kendt flygtigt og aldrig været fortrolig med.

Fortrolige samtaler dyrkede vi ikke i vores familie.

Knap nok samtaler.

Det var også godt nok. I den rolige snak ligger både varme, kærlighed og omsorg. Vores barndomshjem var trygt.

Min bog skulle handle om slægten, havde jeg tænkt – eller om slægterne, for der var et tæt familiesammenvæv i det lille landsogn.

Og nu ved jeg ikke om jeg kan skrive bogen. Når jeg spørger mine børn, er de ikke i tvivl. Skriv mor! Når jeg spørger de ældre i familien, tøver de. Når jeg spørger mig selv, bliver jeg bange.

Jeg synes, jeg har tre muligheder:

1) Jeg kunne gøre som Marianne Frederiksson i  slægtsromanen: “Anna Hanne og Johanne” – her skriver hun i forordet: “Anna, Hanna og Johanna har ingen ligheder med mig, min mor eller min mormor. Det er skikkelser, der er udsprunget af min fantasi og har intet med den såkaldte virkelighed at gøre.”

2) eller som Karin Michaëlis i “Pigen med Glasskårene” – hun skriver, at hun som yngre forsøgte at skrive erindringer, men mistede modet og begyndte at digte. Det fortrød hun, og som 76 årig tog hun mod til sig og besluttede med “Pigen og Glasskårene” “at gøre Fejlen god og fortsætte hvor jeg slap den virkelighedstro Gengivelse af Liv og Levnet. Det er indlysende, at visse Oplevelser, hvori andre Mennesker er stærkt indblandet, har jeg ogsaa nu maattet tilsløre for ikke at gøre Fortræd, men i store Træk vil de følgende Bind være så paalidelige, som min stundom svigtende Hukommelse tillader.”

3) Den 3. mulighed er Karl Ove Knausgaards. Han skriver sandheden om sin familie hårdt og brutalt og helt uden filter og indrømmer det gerne. I sidste bind af det store værk “Min Kamp” skriver han sådan her:

“Denne roman har gjort ondt på alle omkring mig, den har gjort ondt på mig, og om nogle år, når de er store nok til at læse den, vil den gøre ondt på mine børn”

Et andet sted skriver han: ”Alle dem, jeg kender, er blevet sat på prøve. Det har ikke været let for nogen. Værst har det været for Linda.”” ( Linda er hans kone).
Jeg vil ikke gøre nogen fortræd.
Dem, der led mest, er døde. Men deres børn lever. Og deres børn igen. Så derfor.

125 – Hulsigstedernes ejere fra 1787 – 1930

Udgivet den af
1

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I det følgende en kort oversigt over husenes besiddere gennem tiderne – der står kun  hans/hendes navn og alder. Vil man vide mere kan man gå til indlæg nr.105 og frem til 110. Hist og pist vil der måske være en enkelt aftægtsmand/kone nævnt som selvstændig husejer – det er for så vidt forkert – og vil måske blive rettet. Vær opmærksom på det – det fremgår af teksten, hvor der er tale om en aftægts”husstand”. Undertiden er de nemlig i folketællingerne opført som selvstændige husstande. Det er lidt forvirrende.

Men først et par billeder af Hulsigfolk fra fjerne tider. Det første forestiller min farmor, Elise Hesselholt – Pedersen Houkjær hed hun måske stadig, skønt hun her sikkert er nygift. Jeg husker hende som en meget “værdig” dame – det tror jeg allerede hun var som ung- engang i 1890’erne:

Dette billede forestiller farmors moster Maren og hendes mand Christian Larsen. De var forældre til min bedstemor – Anna Larsen, der blev gift med brugsuddeleren Anders Andersen. Han er min morfar, derfor har vi altid kaldt hende for bedstemor. Men min mormor er død på det tidspunkt.

Det sidste billede forestiller to Hulsigskønheder fra før verden gik af lave. Vi er i begyndelsen af de glade 20’ere, og pigerne er min mor, Vera Andersen og veninden Sigrid Christensen. De to var uadskillige:

1787

CARRED:

1. FAMILIE: Jens Carreds Enken Maren Christensdagger 61 Aar.

2. FAMILIE: Niels Nielsen, 60 Aar.

3. FAMILIE: Jens Chr.’s Enke Ingeborg Pedersdatter, 61 Aar.

4. FAMILIE: Peder Nielsen, 57 Aar.

KLARUP:

1. FAMILIE: Jens Christensen, 39 Aar.

2. FAMILIE: Hans Nielsen, 36 Aar.

HEISELHOLT:

Mads Pedersen, 29 Aar.

HUULSIG:

Peder Krøg, 58 Aar.

LUNDHOLM:

1. FAMILIE: Peder Christensen, 40 Aar.

2 FAMILIE: Christen Madsen, 43 Aar.

1801

KARRED:

1. FAMILIE:

Ole Sørensen, 39 Aar.

2. FAMILIE.

Peder Sørensen, 35 Aar

3. FAMILIE:

Laurids Jensen, 40 Aar.

4.FAMILIE:

Jørgen Jensen, 46 Aar

LUNDHOLM:

1. FAMILIE:

Christen Madsen, 57 Aar.

2. FAMILIE:

Peder Christensen, 58 Aar.

HUULSIG:

Christen Pedersen, 39 Aar – Christen er ikke Peder Krøgs søn. Han er svigersøn og gift med Krøgs datter Anne Pedersdatter.

KLARUP:

1. FAMILIE:

Hans Nielsen, 49 Aar.

2. FAMILIE:

Jens Christensen, 49 Aar

HESSELHOLT:

Mads Pedersen, 44 Aar

1834

HESSELHOLT:

Jens Madsen, 48 Aar

KLARUP:

Mads Jensen, 47 Aar

LUNDHOLM:

Christen Jensen, 38 Aar

KLARUP:

Niels Hansen, 39 Aar

HUULSIG:

Peder Christensen, 40 Aar

LUNDHOLM:

Christen Thomsen, 54 Aar

LUNDHOLM:

Mads Christensen, 50 Aar

KARRED:

Lars Christian Jensen Kjøbstad, 25 Aar

KARRED:

Peder Jensen, 44 Aar

THRANEN:

Thomas Christian Christensen, 23 Aar

THRANEN:

Peder Sørensen, 68 Aar

1840

Her mangler Hesselholt

1. TRANESTED:

Christen Jeppesen, 27 Aar

2. TRANESTED:

Thomas Christian Christensen, 29 Aar

KARRED:

Peder Jensen, 50 Aar

KARRED:

Christen Christensen Hjorth, 38 Aar

LUNDHOLM:

Mads Christensen, 56 Aar

LUNDHOLM:

Christen Thomsen, 62 Aar

HUULSIG:

Peder Christensen, 46 Aar

1845

TRANESTED

Chesten Jeppesen, 30 Aar

TRANESTED:

Thomas Christensen, 33 Aar

KARRED:

Christen Christensen, 42 Aar

LUNDHOLM:

Mads Christensen, 60 Aar

LUNDHOLM:

Thomas Peter Christensen, 26 Aar

HUULSIG:

Peder Christensen Krøgh, 50 Aar

LUNDHOLM:

Christen Jensen, 49 Aar

KLARUP:

Mads Jensen, 57 Aar

KLARUP:

Niels Hansen, 50 Aar

HESSELHOLT:

Jens Madsen, 38 Aar

1855

HESSELHOLT:
Jens Madsen, 68 Aar
LUNDHOLM:
Mikkel Madsen, 40 Aar
KARET:
Christen Christensen Hjort, 53 Aar
KARET:
Christen Pedersen, 29 Aar
KARET:
Jens Houkjær Pedersen, 33 Aar
THRANE:
Thomas Christensen, 45 Aar
THRANE:
Jens Christian Madsen, 32 Aar
HUULSIG:
Christian Pedersen, 33 Aar
LUNDHOLM:
Thomas Peter Christensen, 36 Aar
KLARUP:
Hans Nielsen, 30 Aar
LUNDHOLM:
Christen Jensen, 59 Aar
KLARUP
Mads Jensen, 68 Aar
KLARUP:
Niels Hansen, 60 Aar

1860

TRANE:

Jens Christian Madsen, 37 Aar

TRANE:

Thomas Christian Christensen, 49 Aar

CARRED:

Jens Houkjær Pedersen, 38 Aar

CARRED:

Christen Pedersen, 34 Aar

LUNDHOLM:

Mikkel Madsen, 45 Aar

HUULSIG:

Christian Pedersen Krøgh, 38 Aar

HESSELHOLT:

Lars Jensen, 44 Aar

LUNDHOLM:

Thomas Peter Christensen, 41 Aar

KLARUP:

Mads Jensen, 73 Aar

1870

TRANESTEDET:
Thomas Christensen Thrane, 53 Aar
TRANESTEDET:
Jens Christian Madsen, 47 Aar
KARRED:
Jens Houkjær Pedersen, 48 Aar
KARRED:
Christen Pedersen, 44 Aar
KARRED:
Henning Hjorth, 35 Aar
LUNDHOLM:
Mikkel Madsen, 55 Aar
HESSELHOLT:
Lars Jensen, 54 Aar
ØSTER KLARUP:
Karen Pedersen Houkjær, 33 Aar
KLARUP:
Ane Madsen, 37 Aar
LUNDHOLM:
Christian Jensen, 74 Aar
LUNDHOLM:
Søren Jensen Løth, 32 Aar
LUNDHOLM:
Thomas Peter Christensen, 51 Aar
KLARUP:
Hans Nielsen, 45 Aar
HULSIG:
Christian Pedersen Krøgh, 47 Aar
HULSIG:
Ole Pedersen, 28 Aar

1880

LUNDHOLM:

Jens Christian Jensen, 39 Aar

VESTER KLARUP:

Ole Christian Christensen, 35 Aar

ØSTER KLARUP:

Ole Pedersen Houkjær, 37 Aar

KLARUP:

Hans Nielsen, 54 Aar

HESSELHOLT:

Kirsten Madsen, 50 Aar

LUNDHOLM:

Anders Christian Thomsen, 26 Aar

LUNDHOLM:

Chresten Thomsen, 31 Aar

HULSIG:

Christian Larsen, 36 Aar

1. HUS: ( aftægtshus fra Lundholm?)

Mikkel Madsen, 64 Aar

2. HUS:

Søren Larsen, 24 Aar

3. HUS:

Henning Christian Christensen, 44 Aar

KARRED

Chresten Pedersen, 54 Aar

 KARRED
Jens Houkjær Pedersen, 57 Aar
TRANESTEDET:
Thommas Christian Christensen, 68 Aar
TRANESTEDET:
Jens Christian Madsen, 56 Aar

1890

KLARUP:

Ole Christian Christensen, 45 Aar

KLARUP:

Ole Pedersen, 47 Aar

KLARUP:

Niels Johan Nielsen, 29 Aar

LUNDHOLM:

Ane Lauritsen, 49 Aar

LUNDHOLM:

Anders Christian Thomsen, 36 Aar

LUNDHOLM:

Thomas Jensen, 26 Aar

LUNDHOLM:

Christen Jensen, 33 Aar

LUNDHOLM:

Simon Svendsen Simonsen, 31 Aar

HESSELHOLT:

Janus Christian Martin Jensen Hesselholt, 30 Aar

KARRED:( det er ikke en fejl, at der står Karred og ikke Tranestedet)

Anton Peter Jensen, 25 Aar

THRANE:

Chr. August Christensen, 34 Aar

KARRED:

Jens Houkjær Pedersen, 67 Aar

KARRED:

Christen Petersen, 63 Aar

KARRED:

Henning Chr. Christensen, 54 Aar

KARRED:

Ole Christen Pedersen, 68 Aar

LUNDHOLM:

Sørensen Løth, 51 Aar

LUNDHOLM:

Ane Katrine Nielsen, 39 Aar

HULSIG:

Erik Jensen, 33 Aar

HULSIG:

Chr. Larsen, 46 Aar

1901

HESSELHOLT:

Janus Christian Martin Jensen Hesselholt, født 1859

HULSIG MEJERI:

Søren Kristian Madsen, f.1878

KLARUP:

Martin Christensen, f.1860

KLARUP:

Ole Pedersen Houkjær, f.1842

KLAPUP:

Niels Johan Nielsen, f.1860

KLARUP:

Ole Christian Christensen, f.1844

LUNDHOLM:

Ane Lauritsen, f.1840

LUNDHOLM:

Simon Svendsen Simonsen, født 1858

LUNDHOLM:

Mette Pedersen, f. 1836

JERNBANESTATIONEN

Peder Christian Pedersen, f.1860

LUNDHOLM:

Christen Jensen, f.1856

LUNDHOLM:

Henning Kristian Kristiansen, f.1868

KARRED:

Anders Christian Thomsen, f.1853

LUNDHOLM:

Niels Peter Petersen, f.1863

LUNDHOLM:

Søren Jensen, f.1838

HULSIG:

Christian Larsen, f.1849

HULSIG:

Erik Jensen, f.1856

KARRED:

Christian Senius Pedersen, f.1864

KARRED:

Karen Marie Jensdatter, f.1819 (aftægt)

KARRED:

Jens Christian Madsen, f.1823 ( aftægt)

TRANESTEDET:

Christian August Christensen, f.1856

KARRED:

Anton Peter Jensen, f.1864

1906

HULSIG:

Erik Jensen, f.1856

KLARUP:

Ole Christian Christensen, f.1844

LUNDHOLM:

Thomine Karoline Johanne Pedersen, f.1874

LUNDHOLM:

Søren Jensen Løth, f.1838

KARED:

Christian Senius Pedersen, f.1864

KARED:

Anders Christian Thomsen, f.1855

KARED:

Martine Ane Kristine Jensen, f.1857

TRANE:

Anton Peter Jensen, f.1864

TRANE:

Christian August Christensen, f.1856

LUNDHOLM:

Simon S. Simonsen, f.1858

LUNDHOLM:

Janus Christian Jensen, f.1875

KLARUP:

Martin Chr. Christensen, f.1860

KLARUP:

Niels Johan Nielsen, f.1860

LUNDHOLM:

Janus Christian Larsen, f.1886

LUNDHOLM:

Niels Emanuel Nielsen, f.1878

HULSIG:

Christian Larsen, f.1843

HULSIG STATION:

Peder Christian Pedersen, f.1860

HULSIG MEJERI:

Christian Wilhelm Christensen, f. 1879

LUNDHOLM:

Henning Chr. Christiansen Leed, f.1868

HESSELHOLT:

Janus Martin Jensen Hesselholt, f.1859

KLARUP:

Peter Pedersen Houkjær, f.1867

1911

LUNDHOLM:

Lars Sørensen Thomsen, f.1872

HULSIG STATION:

Peter Chr. Pedersen, f.1860

LUNDHOLM:

Simon Simonsen, f.1858

LUNDHOLM:

Janus Chr. Jensen, f.1875

KLARUP:

Martin Chr. Christensen, f.1859

KLARUP:

Niels Johan Nielsen, f.1860

KLARUP:

Peter Pedersen Houkjær, f.1867

HESSELHOLT:

Janus Chr. Martin Jensen Hesselholt, f.1859

HESSELHOLT – MEJERIET:

Chr. Wilhelm Christensen, f.1879

HESSELHOLT – BRUGSEN:

Anders Andersen, f.1879

HULSIG:

Niels Emanuel Nielsen, f.1878

LUNDHOLM:

Janus Chr. Larsen, f.1877

HULSIG:

Chr. Larsen, f.1843

HULSIG:

Jens Peter Vestergaard, f.1882

KARRED:

Christian Senius Pedersen, f.1864

LUNDHOLM:

Søren Jensen Løth, f.1836

LUNDHOLM:

Niels Peder Pedersen, f.1863

LUNDHOLM:

Jakob Christian Nielsen, f.1837

KARRED:

Martine Ane Jensen, f.1857

KARRED:

Erik Jensen, f.1856

KARRED:

Anders Christian Thomsen, f.1853

TRANE:

August Christensen Trane, f. 1856

TRANE:

Anton Peter Jensen, f.1864

KLARUP:

Ole Christian Christensen, f.1844

1916

Her nævnes ikke gårdenes navne, kun matrikelnr. – de er oven i købet ret ulæselige, så her er jeg lidt på Herrens Mark. Men så pløjer vi ufortrødent videre alligevel:

MATRIKEL 3 A 

Janus Jensen Hesselholt, f.1874

MATRIKEL 5E – 11B:

Janus Christian Jensen, f.1874

MATRIKEL 1:

Martin Kristensen, f.1860

MATRIKEL 2B:

Niels Johan Nielsen, f.1860

MATRIKEL 2A

Peter Pedersen Houkjær, f.1867

MATRIKEL 3A:

Anders Andersen, f.1874

MATRIKEL 3B:

Christian Vilh. Christensen, f.1879

MATRIKEL 4 D:

Jens Peter Westergaard, f.1882

MATRIKEL 3 A:

Peter Kristian Pedersen, f.1860

MATRIKEL 4C:

Lars Sørensen Thomsen, f.1872

MATRIKEL 4A:

Niels Emanuel Nielsen, f.1878

MATRIKEL 5A:

Janus Kristian Larsen, f.1877

MATRIKEL 6:

Christian Peter Larsen, f.1879

MATRIKEL 14Y:

Erik Jensen, f. 1856

MATRIKEL 4A

Martin Mikkelinus Simonsen, f.1882

MATRIKEL 5E:

Jacob Christian Nielsen, f. 1837

MATRIKEL 14Z:

Niels Peter Pedersen, f.1863

 

Laurits Kristian Jensen Løth, f.1880

MATRIKEL 10:

Christian Senius Pedersen, f. 1864

MATRIKEL 9A:

Anders Christian Thomsen, f. 1853

MATRIKEL 14 AN:

Ole Kristian Kristensen, f. 1844

MATRIKEL 9B:

Martine Ane Kirstine Jensen, f. 1857

MATRIKEL 7:

August Christensen Thrane, f. 1856

1921

HESSELHOLT, MATR. 3A-14D:

Elisabeth (?) Hesselholt, f. 1869

LUNDHOLM, MATR. 4A – 14B:

Martin Martinus Simonsen, f. 1882

BRUGSEN 4 D:

Anders Andersen, f. 1979

MATRIKEL 4G:

Lars Sørensen Thomsen, f.1872

HULSIG STATION, MATR.3A:

Peder Christian Pedersen, f. 1860

MEJERIET, MATR. 3B:

Chrisitan Vilhelm Christensen, f.1879

CENTRALEN MATR. 4B:

Christian Høgenhaven, f.1884

DET BITTE HUS (?) 5 (L):

Anders Christian Thomsen, f. 1851( eller 1853?)

HULSIG 6A:

Christian Larsen, f. 1843

KLARUP 2B:

Christian Nielsen, f. 1891

HULSIG, MATR. 6-14N-15:

Christian Peter Larsen, f. 1873

LUNDHOLM, MATR. 5(?9 14F:

Janus Larsen, f. 1877

MATRIKEL 5 A:

Marie Nielsen, f. 1847 ( aftægt) – Mariane Christensen, (aftægt) – begge lever af formue

KLARUP MATR. 2 – 2D – 14C:

Peter Pedersen Houkjær, f. 1867

HULSIG, 14 y:

Erik Jensen, f. 1856

LUNDHOLM 14 Ø:

Harald Sofus Lundholm, f. 1895

LUNDHOLM 14G – 14Z:

Niels Peter Petersen, f.1863

KLARUP 14 AN:

Ole Chr. Christensen, f. 1844

LUNDHOLM 14X:

Laurits Lundholm, f. 1900

KARRED 10 – 14:

Christian Senius Pedersen, f. 1864

KARRED 9B – 14:

Karl Heninng Thomsen, f.1893

KARRED9B – 14B:

Martine Jensen, født 1857

THRANE 7-14:

August Chr. Thrane, f. 1856

THRANE, 8A – 14B:

Anton Peter Jensen, f. 1864

KLARUP 2B – 14:

Niels Johan Nielsen, f.1868

KLARUP 1 – 14B:

Martin Christensen, født 1860

LUNDHOLM 5B – 14 G – 11B – 14 E:

Janus Christian Jensen, f. 1874

1925

Denne liste er ligesom de øvrige afskrift af folketællingen – denne er ofte sjusket – her særlig slemt, synes jeg, idet hverken gårdnavn eller matrikelnr. er med, i al fald ikke i den første del af tællingen. Tællingsliste nr. 2 er mere udførlig, men her kommer, hvad der er tilgængeligt i arkiverne:

NR.1:

Hesselholt, Magnus Johan, f.1901

NR. 2:

Anton Peter Jensen, f.1864

NR. 3:

Christian August Thrane, f. 1856

NR. 4:

Carl Henning Thomsen, f. 1893

NR. 5:

Martin Mikkelinus Simonsen, f. 1882

NR. 6:

Kristine Amalie Pedersen, f. 1871

NR. 7:

Laurits Lundholm, f. 1900

NR. 8:

Niels Peter Pedersen, f. 1863

NR. 9:

Christian Bøje Sørensen, f. 1878

NR. 10:

Gertrud Ane Lundholm, f. 1896

nr. 11:

Erik Jensen, f. 1856

nyliste:

nr. 1:

P. Christian Pedersen, f.1860

nr. 2: (matr. 6b)

Janus Chr. Jensen, f. 1874

nr. 3, matr. 6-15-14:

Christian Larsen, f.1873

nr. 4, matr. 5c:

Janus Chr. Larsen, f. 1877

nr. 5:

Christian Vilhelm Christensen, f. 1879

nr.6:

Peter Pedersen Houkjær, f. 1867

Nr. 7:

Martin Christian Christensen, f. 1860

nr. 8:

Henrik Kristian Nielsen, f. 1891

nr.9:

Elise Hesselholt, f. 1869

nr. 10:

Martin Andreas Andersen, f. 1888

nr.11:

Christian Carl Christensen, f.1891

nr. 12:

Niels Kristian Høgenhaven, f.1884

nr. 13:

Lars Sørensen Thomasen, f. 1872

nr. 14:

Anders Andersen, f. 1879

nr. 15:

Niels Christian Madsen, f. 1867

1930

Denne folketælling følger samme princip som forrige: kun numre – 30 i alt, og det er vanskeligt at se, om det er 30 husstande eller 30 seperate huse med selvstændige ejere – her vil så stå, hvad man må formode er husstandens “overhoved”:

nr. 1:

Laurits chr. Jensen, f.1906

nr. 2:

Chr. Bøje Sørensen, f. 1878

nr. 3:

Laurits Lundholm, f. 1900

nr. 4: ( Bette Louise):

Carl Henning Thomsen, f. 1893

nr. 5:

Erik Jensen, f. 1856 ( aftægt)

nr. 6:

Niels Pedersen, f. 1904

nr.7:

Niels Christian Høgenhaven, f. 1884

nr. 8:

Elise Hesselholt, f. 1869

nr.9:

Magnus Johan Hesselholt, f. 1901

nr. 10:

Ole Christian Nielsen, f. 1874

nr. 11:

Anton Peder Jensen, f. 1864

nr. 12:

Christian Larsen, f. 1843 ( aftægt)

nr. 13:

Martin Mikkelinus Simonsen, f. 1882

nr. 14:

Oskar Christensen Hust, f. 1904

nr. 15

Christen Marius Christensen Hust, f.1898

nr. 16:

Gertrud Ane Lundholm, f. 1896

nr.17:

Peder Christian Larsen, f.1873

nr. 18:

Janus Christian Larsen, f. 1877

nr. 19:

August Thrane, f. 1856

nr.20:

Anders Christian Thomsen, f. 1853

nr. 21:

Lars Sørensen Thomsen, f. 1872

nr. 22:

Chr. Carl Christensen, f. 1890

nr. 23:

Anders Andersen, f. 1879 ( 1877?)

nr. 24:

Chr. Vilhelm Christensen, f. 1879

nr. 25:

Ole Christian Christensen, f. 1844

nr. 26:

Henrik Christian Nielsen, f. 1891

nr. 27:

Peder Pedersen Houkjær, f.1867

nr. 28:

Martin Christian Christensen, f. 1860

nr. 29:

Janus Christian Jensen, f. 1874

nr. 30:

Christian Carl Valdemar. f. 1876

Christ

124 – fire generationer

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Jeg var længe i vildrede med nedenstående billede og ville egentlig bede alle “gamle” Hulsigfolk stå mig bi i opklaringen af det. Jeg troede, at det forestillede: til højre min farmor og til venstre min faster Magdas mor, siddende med lille Janus på skødet. Og min onkel Lars stående i midten. Men det er ikke rigtigt. Jeg fandt selv ud af den rette sammenhæng, idet jeg i Simons Rolling ( lille egnsmuseum i Aalbæk) faldt over et avisudklip i Vendsyssel Tidende, hvor der under billedet står: 4 generationer.

Og kvinden til venstre i billedet er farmors mor Marie Houkjær. Det er eneste billede, jeg har af hende. Hun var gift med helten fra Helgoland, min oldefar Ole Houkjær ( Houkjær kaldet, han hed egl. Pedersen) – ham er der mange billeder af – eller rettere, han er afbilledet mange steder, men altid det samme billede.

Altså her er det: Marie Houkjær, lille Janus, Lars Hesselholt og Elise Pedersen.Fire generationer.