Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Lidt om Sankt Kjeld og tiden, han levede i.

Jeg vil gerne skrive en bog om Sankt Kjeld af Ålum. Han levede i Middelalderen, og derfor vil der i den kommende tid dukke en del indlæg op om denne tid. Jeg har tænkt at blive klogere på, hvad der skete i de tider og hvem, der fik det til at ske. Og jeg vil som hovedkilder anvende den gode gamle Politikens Danmarks Historie fra 1963 bind 3, skrevet af Hal Koch og Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie fra 1992 bind 4, skrevet af Ole Fenger. Desuden vil jeg benytte Websiden Danmarkhistorien.dk.

 Kjeld blev født på en stor gård i Venning sidst i 1000tallet. Hans familie var velhavende. Ålum kirke var på det tidspunkt sandsynligvis en trækirke, men det er mit gæt, for så vidt jeg ved, findes der ingen spor af den kirke. Runestenene i Ålum indikerer dog, at vi havde en før den store kvadrestenskirke, som vi kender i dag, og som blev bygget efter Kjelds død. Runestenen er fra før Kjelds fødsel, det vi her ser af kirken er fra flere hundrede år efter hans død. Her er de gamle kvadre næsten skjult af de senere og rødmalede tilbygninger: Tårn og våbenhus.

• 

• 

Kjeld blev ingen gammel mand. Vi ved ikke præcis, hvornår han er født, men han døde midt i 1100tallet, så den tid, jeg vil forsøge at få et overblik over, strækker sig fra ca. 1100 til ca.1150.

Hvad skete der i Danmark i de år? Og i Europa? Det sidste er også vigtigt, for selv om Kjeld blev født som en bondedreng i Venning, så kom han vidt omkring. Han oplevede at blive krigsfange hos venderne, han blandede sig i møder i ærkebispesædet i Lund, og han rejste til Rom.

Ganske kort om Middelalderen. Man regner den fra ca. 1000 og til 1536 – altså fra vikingetiden til reformationen.

Ved Kjelds fødsel er vikingetiden er ikke fjern. Det sidste vikingetogt fandt sted i 1069, så Kjelds bedstefar kunne godt have deltaget. De gamle har altså rødder i den tid. I min barndom lærte vi om ”den mørke Middelalder” – men det er vist nok forkert. Det vil jeg kunne fortælle mere om, når jeg får læst ”de lærdes” nyeste udlægninger.

Sikkert er det, at Kjeld levede i en tid præget af voldsomme begivenheder. Det var Vikingetiden jo også, og det fortsatte altså. Middelalderen bragte ikke fred. Fred var et ord, der hørte kirken til – et kristent ideal – som kirken dog langt selv levede op til. Middelalderen er også korstogenes tid – hvor man før rejste ud for at erobre nyt land (vikingetogterne), rejste man nu ud for at kristne, men det var langt hen et skalkeskjul for at erobre. Man var nok så meget interesseret i at vinde land for kongen og kirken som man var i at vinde sjæle for Herren.

Men kirken talte i det mindste om fred. Og kirken tog sig på at beskytte værgeløse, de forældreløse, fattige, enker, syge … de første sygehuse stod kirken for: Sankt Jørgensgårdene.

Kirkens magt vokser støt i Middelalderen i takt med kongernes. Kongemagt og kirkemagt støder gang på gang sammen. Men de står også sammen i en fælles bestræbelse på at skal beskytte individet. Hvor det før var slægtens opgave, bliver det nu samfundets: kongens og kirkens. Der bliver forfattet lov til den svages værn. Det er nyt.

Herunder kongerne i Kjelds tid:

Erik Ejegod 1095 – 1103

Niels              1104 – 1134

Erik Emune    1134 – 1137

Erik Lam        1137- 1146

Svend            1146 – 1157

Striden mellem Svend, Knud og Valdemar 1146 – 1157

Dette er skrevet i al hast, og delvis efter hukommelsen – så det vil (måske) blive revideret. Indtil videre lader jeg det stå som en indledning til kategorien: berømte mænd fra Ålum.

En rettelse til overnstående: det sidste korstog fandt ikke, som anført ovenfor sted i 1069 – Knud den Hellige ( søn af Svend Estridsen) forsøgte sig i 1075 – Togt til England – men til ingen nytte. Wilhelm Erobreren var stærkere end den danske vikingehøvding. Vikingetiden var endelig slut. Men det forhindrer jo ikke, at Kjelds bedstefar kunne havde deltaget i vingetogter – sejt nok, hvis han er sønnesøn af en viking. Nå, nu digter jeg. Men sandt er det, at 1100tallets danskere står med det ene ben i vikingetiden. Så hurtigt forsvinder en kultur ikke. Og de første kristusfigurer ligner da også vikinger. Ingen skulle komme og sige, at Kristus var en svækling. OK det var han så heller ikke. I følge den nye tro overvandt han jo selveste DØDEN. Det kunne ingen af de gamle klare.

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Den første af de berømte mænd, jeg vil fortælle om i den nærmeste fremtid, er Sankt Kjeld. En helgen. Vi er nemlig så heldige at have vor egen helgen. Jeg ved godt, at Viborg har taget patent på ham, men han er nu alligevel mest vores – født som han er herude ganske nær ved Ålum.

Vi kan ikke prale af, at vi i Danmark har haft en overflod af helgener. Tværtimod.. Ganske vist var vi katolikker indtil reformationen, altså i flere hundrede år, så vi kunne jo godt have forstret en hel del af disse sære støbninger, der udmærker sig på forskellig vis, men har det til fælles, at de i hele deres liv står så nær det guddommelige, at det kan ses og føles af samtiden – en evne, der har givet dem et udødeligt eftermæle. Men som sagt: vi har ikke mange danske udgaver af arten.

Ansgar var vel den første, men hvor dansk er han lige? Derefter kom der et par Knud’er. Knud den Hellige og Knud Lavard. Men ellers var der mest tale om ”småhelgener”, der virkede i afsides, lukkede landbysamfund, som de var en integreret del af, og kun få kendte til dem uden for deres snævre virkekreds. Og skønt de blev helgenkårede, så blev de næppe husket. Hvem husker f.eks.Sankt Niels?.

Men Sankt Kjeld blev kendt. Han kom til at spille en rolle både i det politiske og i det religiøse liv i Danmark. Og han kom til at sætte sit præg på det religiøse landskab i sit fædreland og muligvis ud over dets grænser. På rigtig mange måder ligner hans liv og levned en anden ”hellig” mand, der også virkede i middelalderen, men et andet sted i Europa, nemlig Frans af Assisi – født i Umbrien og grundlægger af franciskanerordenen, og ja den Frans, som paven har ladet sig opkalde efter.

Og jeg ville så inderligt gerne, at de to, Frans af Assisi og og Kjeld af Ålum, skulle have kendt hinanden, for de var som nævnt i sindelag og gerning vældig ens. Måske var de det, fordi de læste og tolkede Bibelen på samme måde og ville leve som de første kristne – ja, som Jesus selv. De troede på, at mennesket er skabt i kærlighed og til kærlighed. Og den tro var så sandelig ikke tidens ( det har den måske aldrig været i nogen tid?).I hvert fald troede de det og levede efter det – og blev behandlet derefter. Vi husker nok, hvordan det gik Jesus.  

At kærlighed er det vigtigste af alt ved enhver kristen – ”tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærlighed.” Sådan står der skrevet i Bibelen. Men tiden var krigenes og voldens tid. Det var griskhedens og grådighedens tid.

Og at det var en så vild og voldsom tid har sikkert skabt en stor længsel i menneskene efter blidere vinde – efter skønhed og mildhed og alt det modsatte af det, der mødte dem i det liv, de levede. Det skabte en grobund for det, både Kjeld og Frans stod for. Denne længsel efter fred og glæde gødede jorden for deres tanker.   

Desværre har de to ikke kendt hinanden. Frans blev født kort før Kjelds død. Man kan sige, at Frans afløste Kjeld. “Kræfter fødtes for kræfterne som svandt” –

Det ville ellers have været en fantastisk historie – for Kjeld rejste til Frans’ egn.. Han kom til Italien. Og havde Frans levet, da han rejste dertil, så ville han have mødt ham. Det gjorde han ikke. Kjeld døde i 1150, og da var Frans en lille purk. Det ville have været så fedt!!!! Men jeg kan jo kun lyve mådeligt i mine bøger. Meget kan digtningen, men den må være tro og sand så langt som muligt…

I dag blev jeg glædeligt overrasket. Det er et par dage siden, jeg skrev første del af indlægget. Og i dag læste jeg i Gyldendals store bog om Danmarks kirker: Danmarks Kirker af Niels Peter Stilling. Og jeg er så ikke den første, der ser en parallel mellem de to helgener. Og Stilling holder endda med mig i, at Kjeld er vores = fra Ålum.Tak for det!

Her under den lille notits fra Stillings bog side 117:

Hvor heldig kan man være. Men nu vil jeg gå på jagt og finde, hvad jeg kan om Kjeld eller Keld.

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

En ny kategori begynder her. Berømte mænd fra Ålum. En historisk serie. For de mænd, der lever i byen nu og her og dem, som har beboet den de seneste par århundrede, opnåede ikke nogen berømmelse, selv om de var nok så brave mænd. Dem, kategorien kredser om, levede i henholdsvis Middelalderen og Barokken. Og vist kunne kvinder også dengang blive berømte. Jeg nævner efter indskydelse Hildegard af Bingen (Middelalder) og Dorothea Biehl ( Barok).

Men når jeg skal plukke i Ålumarkivet, så skiller kun to sig markant ud, og de er begge mænd, og så er den ene faktisk fra Venning, men det er jo næsten en del af Ålum, og hans hovedvirke, bygningen af Ålum Kirke, er knyttet til landsbyen. Lad os derfor indrullere ham i Ålumflokken. Den anden er virkelig født og opvokset i Ålum. Det skete i 1600tallet. Og han nåede stor berømmelse i sin samtid og kan stadig glæde os med sin smukke kunst.

Nu kan man være berømt af mange grunde, nogle af dem er langt fra opløftende. Trump er vældig berømt, og det var Saddam Hussein også. Og lignende typer. Men ingen vil vel sætte dem et minde. For de blev mere berygtede end berømte.

De to, jeg vil fortælle om, har fortjent deres berømmelse. Og nu skal jeg fortælle, hvorfra jeg fik ideen. Den fik jeg fra Göran Tunström, den svenske forfatter.

Göran Tunström, (1937-2000) var ikke produktiv, men alt hvad han skrev, var første klasses litteratur. Og det sidste værk fra hans hånd ”Berømte mænd som har været i Sunne” gav mig ideen til min næste bog.

Den skal som sagt hedde ”Berømte Mænd fra Ålum”.

Og dem har vi et par stykker af, og hvorfor skulle de så ikke have deres egen bog. Jo, men det skal de da! Dengang de levede, var de berømte i hele Danmark, ja, deres ry bredte sig ud over en stor del af verden. Fælles for dem er, at deres spæde liv begynder på den her egn. Ved Fussingøskovene.

Ligesom Skalsåen fra at være et lille vandløb, der pibler frem af Fussing Sø og vokser sig bredere og bredere, mens den løber gennem engene, indtil den opsluges af Limfjorden og med den strømmer ud i det store ocean, sådan er også de mænd, der så dagens lys her, begyndt som små uanseelige purke, som ingen lagde synderlig mærke til eller tænkte store tanker om, for derefter at vokse og vise evner og en styrke, der gjorde dem i stand til at trodse al modstand, og den mødte de nok af, og bane sig en vej, der førte dem frem foran alle andre i tiden og gav dem en særlig status, som de ikke mistede ved deres død, men som overlevede dem. Og som endnu lever. De hørte til de få, der bærer udodeligheden i sig.  

De er begge bondefødte, men den enes vugge stod i en gård, der var solidt placeret i den øverste ende af bondestanden. Lille Kelds far var en fri bonde, og han ejede egnens største gård. Han var efter tidens målestok rig. Den anden, lille Mogens, var mindre heldigt stillet. Hans far ejede ingenting og boede i et lille hus i Ålum. Han var livegen under godsejeren på Fussingø, den mægtige Mogens Skeel. Drengen blev derfor født som ufri og trods den senere berømmelse, så forblev han ufri hele sit liv. En del af godsets ejendom. Og en værdifuld del skulle det vise sig.