I 1600tallet var der ingen egentlige købmænd i Skagen. – der var 1 skomager – 1 slagter – ( 1626)
Klitgaard mener, at Skagboerne var “røvere” ved skibbrud – her er han uenig med Olavius.
Efter 1521 tilfaldt strandet gods ikke mere kongen men ejeren ( af skib og varer og andet vraggods
Under Kalmarkrigen med Sverige 1611 gik Skagboerne vagt ved stranden dag og nat
1625 pesten rammer Skagen
1611-27 – Hekseepedemi hærger hele Jylland – i Skagen “huserede” heksen Mette Jensdatter “Hosemette” og troldkarlen Christen Sørensen “Klør Knægt”
Mette brændes januar 1624 – hun får skylden for det ringe fiskeri
29. september vidnede Niels Jensen Gaihede på Gaardbo Birketing imod “Klør Knægt” og også han bliver brændt på bålet.
Under Trediveårskrigen, hvor Chr.4. taber til Wallenstein, rykker fjenden op i Jylland – også Skagen bliver inddraget i krigen. Fyret slukkes for at foranledige strandinger af fjendtlige skibe.
Karred, Hulsig, Lundholm m.fl. har ikke fjender indkvarteret.
Der var mange “Løsgængere” i tiden ( hjemløse) – de blev jaget fra by til by – der var også mange tiggerbørn, der vandrede om til de døde af sult og kulde og vanrøgt
Der var ingen kornavl i århundredet – ingen høslæt. Derimod en del får og køer, som passedes af en markmand. Tørvegravning fandt sted.
i slutninge af 1600tallet spores en lille fremgang for landbrug
i 1718 tinglæses og protokolleres følgende bønskrift “Som Fiskeriet, vi fattige Mennesker udi Højen eller Gammel Skagen skal nære os, fattige Koner og Børn af, har nu to Aars Tid været saa meget slet, det vi ikke kunde have deraf til vores nødtørftige Føde og slet intet til andet Nødtørft, derforuden Tid efter anden lidt stor Skade paa vores Fiskeredskab, som ved Storm og Uvejr er os fratagen, og er det, som vi alene skal nære os af, saa har og en Del af os ved sidste store Vandflod ( 25. dec. 1717) og Storm lidt stor Skade paa vores Huse og Hjem, som Vandfloden har bortjaget,” ( s.143)
1630 – forordning om forbud mod at færdes på stranden uden for at bese sine fiskeredskaber. Tyveri er en hyppig forseelse i Skagen ( s.147) = forbud mod at “løbe strandlangs” efter en stranding.
Stranden i Vendsyssel bortforpagtes i større eller mindre dele til skiftende forpagtere
i 1679 strandede et engelsk skib syd for Randerød, og skibes blev vrag, men folkene reddedes i land. Beboerne i omegnen ( Bunken, Rannerød, Hejselholt, Kyllesbæk, Raabjerg, Troldbjerg, Gajhede, Starholm og Aalbæk) stjal det ilanddrevne gods. ( s.154)
1768 var der kun 130 familier tilbage i hele Skagen ( s.179) ca.700 -800 mennesker
de fattige Skagboere lånte udlevede heste, som de så brugte om sommeren og skød inden vinter. De lejede også køer sommeren over ( 3-4 Rdlr. pr. stk. for 3 måneder) – om vinteren måtte de Skagboere, der selv havde køer sende dem til fodring længere nede i landet – (s.181)
Søren Abildgaard ( arkivtegner) besøger Skagen i 1761 og skriver: “Ude paa dette smalle Strimmel Land er Kiøbstaden Skagen beliggende, som indbefatter trende smaa adskilte Byer, nemlig Vester- og ØsterBy, som ligger ganske nær hinanden paa den sydlige Strand omtrent en halv Mil indad fra Landets yderste Odde eller Grenen, den tredje By kaldes Højen eller Gammel Skagen … men til Skagens Kirke-Sogn henhører endnu ti vidt fra hinanden adskilte smaa matrikulerede Bøndergaarde, som ligger vester hen ved de saakaldte Skagebunke og grænser til Raabjerg Sogn.” ( s.187)
5 – 6 huse er mur- og bindingsværkshuse – resten er bygget af tømmer
en vejr- og en hestemølle
Abildgaard omtaler Hovsø – dyb og fuld af fisk ( s.188)
For mange køer – navnlig i “Bunkerne” – de æder marehalmen og risene
Før Christian August Tetens 1794 blev byfoged blev klitvegetationen ikke beskyttet ved øvrighedens indgriben ( s.189)
Til sejlads: 10 skuder, 8 med dæk – 5 sejlingsbåde
Til fiskeri: 24 store fiskebåde ( s.193)
Der er ingen havn – om vinteren trækkes bådene på land.
Niels Thaarup ( søn af digteren Thaarup) udsendt af “Det Mineralogiske Selskab” for at foretage jordbundsundersøgelser – han besøger Skagen i 1763
God beskrivelse af Skagen 1806 af byfoged O.C.Lund, optaget i G.Begtrups “Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark” 4. bind s. 543 ( s. 211)
I Skagen Sogn … Bunken eller Skagens Landsbysogn = 5 steder = 68 personer ( s.211)
I selve Skagen = 850 personer, heraf er de 50 borgere og de 261 søfolk – 30 personer er under forsorg
Offentlige Bygninger: Fyrtårn, Kapel, skolehus, rådsstue, det gl. kirketårn – 2 klokke- eller klanghuse.
Skibe: 24 jagter
meget lidt agerjord – der avles en smule på byens fælled.
300 får – 30 heste – 112 kvæg ( de 40 er lejekøer)
kæmnerkassens indhold i 1805: 83 Rdlr. 65,5 Skilling
Indtægter mest fra græsafgift
udgifter: 1 rdl. til veterinærskolen 9 rdl og 2 mark til bfoged – 12 rdlr. til jordemor – 10 rdlr. til opvarmning af rådsstue
der var ingen læge i Skagen og der gik to dage, inden den nærmeste læge kunne nå frem. Dette mærkedes katastrofalt ved skibbrud.
Ingen vægtere, men der er heller ingen gader, de kunne gå i.
Intet befordringsvæsen – og det er dyrt at holde hest.
Regler for brug af byens fælled + de to damsteder. ( s.221)
1801 kom der ordre til at slukke Skagen Fyr, idet den engelske flåde var på vej mod København (s.223)
Skagen og Løkken inddrages i krigen 1807 – 1810 anlægges et batteri begge steder
der kom soldater til Skagen
Englænderne stationerede et vagtskib ved Skagen Rev “the fury bomb”
1808 strander “The John” – et engelsk skib, og skagboerne gør en stor indsats for at redde den fjendtlige besætning – de fik god behandling i Skagen, skriver en af passagererne James MacDonald: “Vi blev behandlede med største Venlighed.”
Derimod går det anderledes for en brig, der strander øst for Højen og erobres af borgerbevæbningen i Skagen. Man tager 10 fanger og erobrer 8 kanoner + skibet + et tysk skib, som strander samtidig ( en brig fra Bremen)
“Ved Skagen kunde være samlet en hel Flaade Kapere, som laa på Lur efter fjentlige Konvojer,” ( s.226)
Masser af søfolk gik i land i Skagen – Når englænderne kaprede skibe i Skagerak, lod de besætningen ( minus et par stykker) sejle i Land i Robaade” ( s.226) – på den måde kom der “liv” i Skagen i krigsårene.
Der var et stort antal strandinger i de år, hvor fyret jo på grund af krigen var slukket. Det var en virkelig god indtægtskilde for byen. (s. 227)
1840 vinder 7 fiskere i det helt store lotteri ( hver fra 4000 til 7000 rdlr.)
1820 -1840 – mange indbringende strandinger.
23 skibe strandede på Sønderstrand og kun få reddedes
Ved auktioner købte Skaboerne vrag op med restladninger – det var en god forretning
mange skibe gik på grund, men blev bragt flot igen, eks. barken “Watson” af Hull i 1839
M.A. Goldschmidts lille novelle i “Ekkoet” illustrerer, hvorledes man berigede sig på de skibbrudne og det i ond tro.
I første halvdel af 1800tallet ændrer byen sig ikke meget: stadig en samling spredte huse og ingen gader
“Kommer man søværts til Skagen, maa man finde sig i at stige til Hest paa en Skagbos Ryg et langt Stykke ude i Kattegat og saaledes ride i Land.” ( s.244)
H.C. Andersen besøger Skagen i 1859 og skriver herom: “Hist paa de højeste Klitter mellem Huse og Kartoffelagre, hvor oppe man ser ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøjder til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Vejr Fruentimmerne … Bakken kaldes Sladderbakken.” ( s.246)
Blicher besøger Skagen i 1839 og skriver om den samme sladderbakke ( som faktisk kaldtes Svallerbakken ( MH) , at: “Dette Forlystelses sted besøger – naar det er godt Vejr, som rigtignok sjælden er – af Byens kvindelige Beboere. Hvad de egentlig more sig med, skal jeg lade være usagt, thi da jeg var deroppe, blæste det, som det plejer at gøre de 364 Dage af Aaret.” ( s. 247)
Svallerbakken findes endnu
Gæstgivergaarden, hvor H.C.Andersen boede ejes af Erik Brøndum i Østerby – enkefru Brøndum byggede den i 1844. 1853 drevet af hendes svigersøn – i 1868 flyttes den til købmand Erik Brøndums Gård i Østerby. “Beboerne besørgede gerne deres Fornødenheder ved Husets østre Gavl, saa det var altid med en vis Varsomhed, man passerede saadanne Steder i Mørke.” ( s. 250) Fra Justitsraad Købmand L. Holst’ erindringer fra 1907)
Indtil 1854 ingen veje til Skagen
Fra Skagen til Hulsig altid langs stranden
Fra Hulsig til Frederikshavn ad en sandvej, der om vinteren kunne være ufarbar – (s. 250) – Ingen bro over Knasborg Å – og om vinteren var vadet livsfarligt at passere
Til Hjørring langs med Nordstrand til Tversted – var kun muligt ved lavvande.
St.St. Blicher: “Vestlig Profil af den cimriske Halvø” fra 1839 skriver herom
1854 – vej fra Skagen til Frederikshavn – men 4 heste var nødvendige for at passere hen over milerne.
1870 dækker man hovedgaden med ler og grus. Også sidegaderne blev forsynede med ler og grus – hentet med skibe fra Strandby
Nogle årstal:
ca.1850 – indbyggertallet er nu 1400
1841 – ny kirke bygges
1851 postekspedition
1852 – redningsstation
1853 – kolera
1869 – sparekasse
1869 – bibliotek
1871 – signalstation
1872 – meterologisk station
1890 – jernbane
1901 – borgerskole
1904 – apotek
1907 – havn og gasværk
1913 – Skagen Avis
1916 – sygehus og Skagen Bank
1918 – elværk
1928 – 4082 indbyggere
4000 rdlr. skænkede til en kirke i Skagen fra nedlæggelsen af det dansk-lutheranske kapel i London ( s. 296)