Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 Ovenstående er overskriften på en artikel, som jeg i dag fik tilsendt fra Hjørring Historiske Arkiv. Den er fra Vendsyssel Tidende 4/7 1939. Det er ikke er lykkedes mig at gøre teksten tydelig, så skriver jeg den af.

DA DER BRÆNDTE BLUS FOR DE TOLV STJÅLNE APOSTELFIGURER, OG SPØGERIET BLEV MANET I JORDEN

Umiddelbart ved Hulsig Station ligger den gamle Gaard H e s s e l h o l t, i sin Tid kaldet Hejselholt, som paa Grund af Sandflugten sidste Gang blev flyttet til dens nuværende Plads ved Skagen Landsogns sydligste Grænse ca. 1810.

Gaarden har i det sidste Hundredaar været i Slægtens Hesselholts eje og blev for et Par Aar siden af Sparekassedirektør Janus Hesselholts Enke, Fru E l i s e  H e s s e l h o l t, afstaaet til Sønnen O t t o  H e s s e l h o l t, som i Begyndelsen af Aaret 1937 sammen med Chr. H e i l e s e n, Tornby, anlagde en Sølvrævefarm ved Gaarden, i en 2 Tdr. Land stor Plantage. Farmen gav i Begyndelsen en Del Vanskeligheder med Mangel paa Hvalpe, og var der endelig Hvalpe, aad Hunnen dem. Det lykkedes dog at redde to Hvalpe, som Gaardens Kat ammede op og tog sig særligt af, senere opammede den tre Hvalpe, og nu er der 14 Dyr.

Inde i den gamle Slægtsgaards hyggelige Dagligstue, hvor hele det stilfulde Interiør stadig minder om den svundne Tid, da den ægte gammeldags Bondekultur endnu sad i Højsædet, fortæller Fru Elise Hesselholt om de henfarne Slægter og deres Tilknytning til Gaarden.

Det var hendes afdøde Mands Fader, L a r s  J e n s e n, ogsaa kaldet Vester-Lars, der havde købt Gaarden af dens daværende Ejer, Sognefoged J e n s  M a d s e n, der var lidt i Familie med Vester-Lars. Ganske vist var Jens Madsen Sognefoged, men han kunde dog hverken læse eller skrive, saa hver Gang, han skulde ud i sognet og forkynde et og andet for Befolkningen, maatte hans Kone først læse det for ham saa længe, til han tilsidst kunde det udenad. Men det hændte jo nok, at han glemte Remsen, naar han kom ud, – og saa kørte han jo omgaaende fast i Lektien … Hans Kone var meget yngre end han, fortæller Fru Hesselholt, men hendes Forældre tvang hende til at gifte sig med den da aldrende Mand, der jo var Ejer af en stor og god Gaard.

I Aarene 1815-20 strandede der forholdsvis mange Skibe her paa Kysten. Man vil sige, at det var den 8. November 1815, der strandede et Skib paa Skagen Landsogns Strand, som havde adskillige Kostbarheder om Bord, bl.a. 12 pragtfulde Apostelfigurer i Sølv eller Guld. skibet forliste totalt, og dets Ladning drev i Land, deriblandt de nævnte Figurer. Muligt er disse dog bleven flaadet ind paa en eller anden mystisk Maade.

Men nok om det. Disse Kunstværker skulde være havnet her paa Gaarden, og det varede ikke længe, inden saa en og saa en anden opdagede, at der brændte Lys her, ja, sommetider saa det ud, som om hele Gaarden stod i Flammer … en underlig Uro var der ogsaa, – og alt dette afstedkom jo Røveriet af de 12 Sølvfigurer.

Det var jo netop i de Aar, Jens Madsen og hans Kone havde Gaarden; men i de samme Aar havde de af og til Besøg af en Snedker og klog Mand, der bar Navnet Andreas af Rosenhuset, og som stammede fra Mygdal. Det var ham, der bl.a. lavede Panelerne, som findes i Dagligstuen her, og han lovede saa en Dag at befri Gaarden for den Forbandelse, der hvilede over den. Det skete ogsaa; men nu siges der at brænde Lys i Egekrattet her Nord i vores Klit, for dér skal Andreas af Rosenhuset have faaet Apostelfigurerne nedgravet … Camillo Bruun har forøvrigt i en af sine Bøger fortalt om den nævnte Stranding og om Figurerne, men vistnok ikke at de havnede i Hesselholt.

Husets Fremmedbog viser, at i Hundredevis har besøgt Gaarden. I Janus Hesselholts Tid kørtes der i Sommermaanederne dagligt med 3 Spænd Heste fra Hulsig til Hotellerne i Kandestederne. For Vognlejen betalte Turisterne dengang 3 Kroner for en Enkelttur og 5 Kroner for Retur. Disse Priser steg i Krigsaarene til 5 Kroner for Enkelttur og 9 Kroner for Retur; men nu er forlængst Førkrigspriserne atter gældende, og nu er det jo Bilerne, der har taget Tèten.

Der var Aar, hvor Invasionen kunde være særlig stor og der saaledes tjentes en god Skilling. Afdøde Janus Hesselholt var kendt af de fleste Turister, der kom til Hulsig og Kandestederne, og Fru Elise Hesselholt var en gæstfri Husmoder og Værtinde.

Af de mange kendte Gæster kan nævnes Balletmester Hans Beck, Poul Lincke, Reumert, Johs. og Ulla Poulsen, Harry Søiberg og Familie, der er særlig gode Venner af Huset og mange, mange flere.

Men forøvrigt har Turister fra alle de skandinaviske Lande saavel som fra Tyskland aflagt Besøg hos Familien Hesselholt, og Fru Elise har saa mange Erindringer at fortælle, at det bliver Midnat, før vi atter kører af Gaarde.

Skoven, der paa begge Sider Landevejen strækker sig mod Syd helt til Bunken, aftegner fine og stemningsfulde Silhouetter mod den blanke, stjerneløse himmel, medens i Nord den lyse Nats Dæmring over Klit og Skov og det nyndende Kattegat langs den hvide bugtende Strand.

I indlæg nr. 86 i Hjemstavnsroman kan man læse en anden version af historien om de tolv apostle. Her er det min tante Kirsten, der fortæller. Og som nævnt har altså digteren Camillo Bruun en helt anden version. Den vil jeg forsøge at finde. Historien, som fortælles af min farmor er den version, vi hørte af far, da vi var små.

Det var jo ikke kun på Hesselholt, det spøgte, i indlæg 75 i Hjemstavnsroman kan man læse om spøgeriet på Karredgården – her gik det så voldsomt for sig, at en af ejerne valgte at fraflytte gården. Som regel hang spøgeriet sammen med skibsforlis og de ugerninger, der undertiden hændte ved bjergningen.

Billedet herunder er en forsideillustration fra Camillo Bruuns bog: “Hvad Marehalmen fortalte”

En lille kommentar til farmors omtale af Hesselholts ejerskab. Hun skriver, at vores oldefar, Vester-Lars, var lidt i familie med Jens Madsen, som han købte gården af. Ja, det var han i høj grad, for Jens Madsen var hans onkel.

Jens var søn af Mads Pedersen ( det kan vi bl.a. læse i tante Kirstens artikel om Hesselholt ) og denne Mads var Vester- Lars’ morfar.

Larses mor Kirsten Madsdatter var gift med en fisker i Gammel Skagen, han hed Jens Svendsen, og han var ud af en gammel fiskerslægt, men moren var altså datter af Mads Pedersen, og det var Jens Madsen jo også, så de to var altså søskende.

Lars blev som ung ansat som karl på Hesselholt, og han tjente altså hos sin onkel. Senere købte han så gården.