Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

Hvad lavede Magnus dog i de mange år, hvor han ikke giftede sig med min mor. Ja, hun var ca. 10 år yngre, så han måtte jo vente, men hun var alligevel 24 år, da de giftede sig, så havde de behøvet at vente så længe????? – det finder vi aldrig ud af. Men godt, de endelig tog sig sammen, så vi andre kunne blive til! – selv om vi måske ikke blev til så meget.

Måske havde han for travlt. Ligesom sin far var han i fulde omdrejninger døgnet rundt. Der skulle ske noget. Hele tiden. Han har fortalt, hvordan han brugte tid på at grave og sælge tørv, opdyrke heden, og der blev også bygget en gård mere( senere Husths gård – senere STADUM ) til ham? eller til Karl? – men jeg har da hørt, at det var far, der drev den. Og så kørte han taxa i al fald hele sommeren. Og han blev altså på et tidspunkt købmand. Fortalte mig engang, at han gerne ville have læst til lærer ligesom storebror Lars, men at det var umuligt. “Jeg kunne jo ikke læse”, sagde han. Og det var sandt. Han var meget ordblind, men dengang hed det, at man var dum. Det var han ikke, det eneste dumme ved ham i den forbindelse er, at han gav sin ordblindhed videre til os børn, i al fald til Anders og Annelise og en solid part af skavanken faldt i min arvelod, og jeg måtte ligesom mine søskende slide mig igennem ordblindekurser i barndommen. Godt nok for os – det hjalp jo bestemt. Men for far var der ingen kære mor. Men han travede nu alligevel ikke blindt gennem livet, men gik nye veje og var i det hele taget en begavet mand. Siger hans datter, der jo skriver ganske forudindtaget og slet ikke spor objektivt om den mand, som hun altid har sat højt.

Jeg har kun et par billeder af den gamle købmandsgård, men kan dog fortælle så meget, at det ifølge min onkel Lars skulle være byens ældste hus – gårdene er ældre, men altså netop hus – begyndelsen til byen.

Den blev bygget i 1884, og bygherren var Mads Hesselholt, ( det var ham, der rejste til Amerika ) og hvis enke, Ane Mathilde Hesselholt d.19/12 1905 skøder den til Janus Jensen Hesselholt.

31/1 1935 er der et nyt skøde og det går fra Elise Hesselholt og til købmand Magnus Hesselholt.

Men man må jo formode, at  han har drevet butikken i længere tid – kort efter gifter han sig nemlig med brugsuddelerens datter og for ikke at være konkurrent til sin svigerfar, køber han en butik i Strandby.

Her er et par billeder: På det første ser man også Aalbækvejen blive anlagt

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

13/1 1926 sælger Erik Jensen til sin søn Laurits Chr. Jensen ifølge skøde læst 7/7 1884: 8b 14r 14y – Erikslund kaldet – købesum 9000 kr.

Erik Jensen kom fra Bunken i 1901 og købte gården af Ole Houkjær. Erik Jensen var broder til Jacob Himmerigs kone Marie. ( fortæller Einar Husth nov. 1984)

I et brev fra Henning Leed til Jens Sovkrog står der: “Erik Jensen = Øster Jerriks Søn kom til at bo i den Ejendom, som nok Ole Houkjær boede, før han kom til Rumpen ( = Klarup) – Mon det ikke var noget jord, at Ole fik af sin Svigerfar Chr. Krøg. ( Notat i lokalarkivet)

Folketælling fra 1906:

Erik Jensen f. 16/9 1856, Avlsbruger – Marie Martine Jensen f.21/5 1858, husmoder – Marie Jensen 14/7 1888, barn – Kristiane Jensen 29/8 1893, barn – Laurits Chr. Jensen 16/12 1899, barn.

I sine erindringer “Hulsigminder” omtaler Lars Hesselholt gården sådan her med fokus på den store knaphed på midler, der har været i de små husmandshjem: “Længere mod nord boede Erik Jensen ( Jerrik). Han drev et lille tidssvarende landbrug, 4 – 5 køer og 1 hest. Engang var jeg med min mor hos Jerriks, og for at forstå de smålige kår, folk levede i, må jeg fortælle, at Jerriks kone havde fået en søn, Laurits. Hun var ved at pusle ham, da vi kom, og han var, som børn ofte, bleven hudløs nedenom. Drengen skulle strøes med noget, og hun fandt et gammels ormstukkent bordben, dermed dryssede hun ham, og han blev en stor, stærk mand, der i dag driver ejendommen.” ( Citat slut )

Som det fremgår af indlæg 72, så hed både Lundholm og Krøggården oprindelig Hulsig. Erikslund er en udstykning fra Krøggården. Laurits Jensen ( gårdens næstsidste ejer ) skriver fløgende om gården – det er fra et notat på det lokalhistoriske arkiv i Skagen):

Lauritz Jensens Sted er bygget af Ole Houkjær på en parcel af Krøgs for 100 år siden ( ca.1869) Lise Hesselholt er født der. Lauritz’ mor var Søster til Niels Sovkrog ( = kongens kusk) – der var kun de to. Erik byggede til i 1924. Han havde sit Værksted i Hjørnet. Laden er bygget af Strandtømmer – Mastetræ og Rær. En Raa ses i sin fulde længde. (Lauritz Jensen juli 1969)

AHA!!! Her så tæt ved Tråen er min farmor altså født –

Laurits var 1938 – 1960 redningsmand.

I et tidligere indlæg = nr.66 om Hjemstavnsroman fortæller Ellen Åmand om Laurits Jensen og hans liv og levned – det er spændende læsning, der skaber liv i de gamle tider, så vi fornemmer dem!

Her er et uddrag fra et interview fra Skagen Avis 24/1 1976 i anledning af Laurits og Kristas guldbryllup:

“ – Har du nogensinde været bange, når du skulle ud på det oprørte hav for at redde mennesker?

– Når først man skulle ud i redningsbåden, så kendte man ikke til frygt. Det eneste, der talte var, at man fik de nødstedte søfolk reddet i land.

Da han og Krista overtog gården Erikslund var der et stort jordtilliggende, men det meste af de 300 tønder land var uopdyrket klitområde. Gennem hårdt slid og et spand heste fik man imidlertid opdyrket 30 tønder land markjord.

– I begyndelsen af 40’erne blev det store klitområde fredet, og vi fik en erstatning på 400 kr. … Under krigen gravede vi tørv … sammen med opdyrkningen af jorden var det hårdt slid, og ofte måtte man på vagt om natten efter en hård arbejdsdag. Men sådan var forholdene dengang, og man knyede ikke for at tage fat.

– Jorden fik et godt lag mergel, kalk og gødning, og derved kunne der gro så at sige alt.

-Krista: mange mødte op for at se hvedemarken, for de kunne ikke rigtig tro på, at det kunne lade sig gøre på den lette jord.

Lauritz er aktiv i Hulsig Husmandsforening og æresmedlem af De danske Husmandsforeninger og formand og kasserer i sygekassen. Initiativtager, da Hulsig fik forsamlingshus for 26 år siden ( = 1950) – rejste til Ålborg og købte en husvildebarak, som vi rev ned og genopførte i Hulsig.

Her et par billeder:

Her er et billede fra tiden lige efter guldbrylluppet

Og her et billede af den ganske unge Laurits:

En ganske flot fyr, den Laurits, og så var han som sagt også flittig, både med gården og med arbejde i det lokale samfund, bl.a. var det vist på hans initiativ, at der i sin tid blev “hentet” et forsamlingshus og opstillet i Hulsig.

Som tidligere nævt staves navne med eller uden det ene og det andet bogstav, så den rette stavemåde kan jeg ikke garantere, når jeg skriver om disse Hulsigfolk.

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

Vi forlader ikke kystegnen, men foretager et lille spring til gårdene kaldet Karred. Også det navn er lidt svævende brugt, her er f.eks. et uddrag af Gaardboes beskrivelse af Lundholm, og han skriver: “Stedet, som før det flyttedes, hed Karred og stod i klitterne omtrent 1/4 mil i nord for Hulsig, blev kaldt Lundholm.

Det Karred, vi her skal se på, er delt op i Store Karred og Lille Karred – og vil vil først se på den store gård matr. 9.

Først ejerne af gården helt tilbage til 1801, hvor den var i fæste af Jørgen Jepsen, der også var skrædder. Fra 1802 til 1805 ejedes den af E. Kommerceraad Rasmussen, og det stadig er Jepsen, der er fæster, hører vi ikke, men den købes i 1805 af Henning Høst Ring til NR. Eskier og Bangsboe, så det er åbenbart stadig en fæstegård, men i 1809 står Jens Mortensen som ejer, og han har den åbenbart indtil 1834, hvor den overtages af Peder Jensen, der i 1854 lader den overgå til sin søn, Christen Pedersen gift med Mette – de driver gården indtil deres søn Peter Johan Pedersen overtager den i 1890 og driver den indtil 1899, hvor den overgår til Anders Christian Thomsen, men han står kun opført som ejer et enkelt år, og i 1920 overgår den til hans søn Carl Henning Thomsen.

Et par billeder af Karredgård ( Store Karredgård)

Anders Christian Thomsen og hustru ved arbejde med at spinde og karte:

Jeg har læst et par steder, at det spøgte voldsomt på gården – det var noget med de berømte sølvapostle – og efter sigende flyttede Peter Johan Pedersen fra gården af den grund – sønnesønen Carl Henning var åbenbart ikke overtroisk, han blev i al fald boende.

Henning Leed har fortalt følgende 6/12 1946:

“…. Chr. Pedersens Ejendom, senere tilhørte den Anders Chr. Thomsen … jeg har hørt fortælle, at de ikke kunne have Haspetræ staaende uden at de blev rørt af Menneskehænder, og min kone fortalte, at hverken Chr. Pedersen og hans Søn Peter turde gaa udi Laden uden at have en Lygte i Haanden …” ( notits fra Tinghusets arkiv)

I et skøde fra 1809 står der, at Høst Ring sælger gården til Jens Mortensen for 200 Rbdr. dansk courant.

Lutter idyl har der bestemt ikke hersket på den gård, dels spøgte det som sagt, og dels ramte lynet den en dag og dræbte tre af beboerne. Der stod i Bladet SkagenLand i 1802 følgende notits: …”Samme Nat dræbte en Lynstraale 3 Mennesker paa een Gang nemlig en Kone, hendes Datter og en fremmed Dreng, der stode i Døren i Karred, en Bye en Miil fra Skagen.”

Og i Skagen Kirkebog kan vi læse følgende. “August 1802 – Jørgen Jensen Skrædders kone Birthe Pedersdatter 33 år dræbt af Lynild, bemeldte Mands Datter Else Jørgensdatter 11 år dræbt af Lynild Christian Svendsen 16 år ligeledes dræbt af Lynild.

Med hensyn til spøgeriet står der i et brev fra Henning Leed til Jens Sovkrog 4/4 1957:

“Det var også Spøgelseshistoriens Skyld, at Peter Johan Pedersen købte Ejendom her i Tversted. Marie sagde til mig, at mens hun tjente ved Faster Met Pedersen, at Kresten Pedersen aldrig turde gaa i Mørke ned at give hestene Foder uden at have en Lygte med ud i Laden, om der har været mystiske Ting tilstede ved man ikke noget om …”

Lars Hesselholt fortæller også om spøgeriet på Karredgården i sine “Hulsigminder”:

Chr. Thomsens gård. De gamle mente, at det var dertil de 12 apostle blev bjerget, og derfor spøgte det stadigvæk på gården. I hvert fald var de altid hjemsøgt af uheld. Heste og køer døde ofte af årsager, man ikke altid kunne finde en naturlig forklaring til. Chr. Thomsens søn, Karl, overtog gården efter faderen, men på grund af stadig uheld afstod han gården og flyttede op i “Det bette Hjem.”

Det bette hus ved banen, hvortil Anders Chr. Thomsen flyttede. Skagensmalernes berømte model “Elsie” boede sine sidste år i huset hos dem.

Et lille uddrag fra en Skifteprotokol: “Skifte efter afgangne Peder Nielsen i Karred beg. 22. Maj 1790 og sluttet 7. Juni. Anno 1779 den 22. Maj som rætte 3.te Dag efter afgangne Peder Nielsen Skrædder, Fæster af et lidet Stæd ved Karred Bæk i Skagen Sogn, Karred kaldet, Steenbecks Eiere tilhørende … afdødes efterlevende Ellen Jensdatter og Stenbecks Udarvinger, siden ingen Livsarvinger var.”

En Folketælling fra 1834 viser flg.: Huusfader er Peder Jensen 44 år gift med Margrethe Pedersdatter 37 år – de har følgende 5 børn: Peder Christian Christensen 16 år – Marie Pedersdatter 14 år – Jens Houkjær Pedersen 12 år – Christen Pedersen 8 år – Christian Pedersen 2 år. Desuden bor der to aftægtskvinder på gården: Margrethe Christensdatter 69 år – Ane Marie Nielsdatter 63 år.

Der vil blive tilføjet billeder senere.

En anden ( eller den anden) Karredgård – matr. 10  Om den virkelig kaldtes eller kaldes den lille Karredgård, ved jeg ikke – den er i al fald ikke lille.
Men også her må billederne vente lidt. Nu i al fald hvad jeg indtil nu ved om gården:

Ejere:

1834 – 1835 – Lars Chr. Jensen ejer den indtil den overtages af Peter Sørensen Trane, men allerede i 1836 hedder ejeren Christen Christensen Hjort, der i 1858 overgiver den til ( sønnen?) Henning Christensen Hjort. Fra 1897 til 1911 hedder ejeren Chr. Senius Pedersen –  jeg ved ikke præcis, hvornår den overtages af Oscar Husth, men han har den til 1970
Han var gift med Agnes.

Jeg har ikke meget materiale om den gård, men dog en enkelt folketælling fra 1860:

Henning Chr. Christensen 25 år, han er også smed og gift med Grethe Nielsdatter 26 år På gården bor desuden to aftægtsfolk: Chr. Christensen Hjort 58 år – Mariane Sørensdatter 56 år. Der er ingen børn.

Der er endnu en interessant gård på matriklen – eller to måske. matr. 9b. – den ene gård er den, der blev kaldt “TINES HUS” og den anden er den gård, der indtil for nylig ejedes af Erling Husth og som nu er rakt ned og på stedet ligger nu STADUM – et moderne landsted.

Først lidt om Tines hus.

I 1857 udstykkes Karredgården, den oprindelige ejendom beholdt Peder Jensen ( overtages af sønnen Christen Pedersen,  og den udstykkede parcel fik Jens Houkjær Pedersen ( = Jens Pi’esen) og Karen Marie Jensdatter ( min farfar Janus Hesselholts onkel og tante), og således blev gårdene delt mellem brødrene Christen ( matr. 9a) og Jens ( matr. 9b)

Senere arvede Jens og Karen Maries datter Martine Ane Kirstine Jensen ( = Tine) stedet. Hun var enebarn og ugift og boede i mange år alene på gården, der fik lov til at forfalde. Hun var en særling, og forfatteren Søiberg har brugt hende som model i en af sine egnsnoveller.

Ejere af matr. 9b. Listen er ikke lang, men først ejer Jens Houkjær Pedersen den og fra 1855 overtager Tine. Den købes så af Elise Hesselholt, vist nok i 1923 og hun sælger den i al fald videre til Chr. Husth i 1928.

Lars Hesselholt skriver i sine erindringer:

“Lidt længere mod øst boede Jens Piesens Tine i sit fædrende hjem. Det forfaldt efterhånden. Væggene faldt ned, og da det så alt for galt ud, købte vi hendes forfaldne huse og lagde hendes jord til en hedelod, der lå der ved. Vi byggede en lille langbrugsejendom der på. En lille, god gård, men det var en dårlig forretning. Chr. Husth overtog ejendommen, der blev en veldrevet ejendom, hvor han nu bor. ( Citat slut).

Et notat på Skagen Arkiv siger følgende: Chr. Husth overtog efter Otto Hesselholt 1/5 1928. Magnus var da bestyrer af Hesselholt.

Jeg har altid troet, at gården blev bygget til min onkel Karl, som imidlertid var ude af stand til at drive den, da han led af “ungsomssløvsind” – sådan kaldte min bedstemor det, men han var vist skizofren.

Et andet lille notat, som findes på Lokalhistorisk Arkiv siger følgende om gården: “Christian Husths ejendom blev bygget af Otto Hesselholt i 1923. Alle de indvendige døre med fine messinghåndtag er fra Tines Hus. Muligvis var salget sket i forbindelse med sparekasseskandalen – måske var også Karl Hesselholt indblandet. ( Marie Husth 28/8 1987)

Jeg har hørt om den skandale, da jeg var barn. Men det var meget tys tys … og det var ikke min far, der fortalte mig historien, men min bror Anders. Indtil jeg har helt rede på den historie, vil jeg ikke omtale den yderligere – og måske i det hele taget lade det ligge.

Og endnu et citat – notat fra arkivet i Skagen:

Christian Husths Gaard blev bygget omkring 1922 af Hesselholt. Otto har haft den før Chr. Husth. Den blev bygget på Hesselholts hedelod. (Oscar Husth).

Om Chr. Senius ( Karred) skriver Lars Hesselholt i sine “Hulsigminder” flg.: “Han anstrengte sig for at være “den pæne mand” og fik også en del tillidshverv, som blev pænt passet. Hans kone Stine eller Kristine var ældre, da de skulle giftes. De kørte op til Hulsig Kirke, men den var ikke opvarmet, og præsten i Skagen havde glemt, at der skulle være bryllup. Der var dengang kun én telefon i Hulsig, nemlig på stationen. Gennem den fik de bud til præsten, som lovede at komme så snart som muligt. Nogle rådede dem til at køre hjem i varmen til præsten kom, men bruden ville ikke tage fra kirken før hun var lovformeligt gift. De blev der, og præsten kom og de blev gift og levede, så vidt vides, lykkeligt i mange år. De havde to døtre Gerda og Agnes. Gerda ville være sygeplejerske, men sled sig selv op og døde, vist af lungebetændelse, på Hjørring Sygehus. Agnes blev gift med Oscar Husth, og de har hjemmet nu.