Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Nedenstående lille tekst er en klumme fra Randers Amtsavis, og den hænger jo lidt sammen med forrige indlæg.
Om rejser og rødder
 Efter mange ugers rejse rundt i Argentina, sidder jeg nu endelig hjemme ved mit tastatur, og det er først her med bogstaver under fingrene og ord i hovedet, at det går op for mig, hvor jeg dog har savnet det. Ja, både det at være hjemme og det at kunne skrive i ro.
 At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen, og så jamrede og stønnede og hulkede han sig igennem hver eneste rejse, og det er da vist præcis det eneste, jeg har til fælles med den store digter.
 Alligevel: det er nødvendigt at rejse. Man vokser og modnes af det. Det gælder de helt små, og det gælder os gamle. Og denne gang rejste vi hele familien sammen. Alle vore børn og børnebørn og et par søskende. Vi skulle bl.a. fejre min mands 70 års fødselsdag i Necochea.
 Yngste barnebarn, Anna, blev 1 år på rejsen, og hun lærte at gå og at undre sig over verden, som for hende pludselig blev ubegribelig stor. Det blev den også for alle vi andre.
 Jeg skulle ikke berette om en privat rejse, men fortælle lidt om de mennesker, vi traf. For også denne gang mødtes vi med de dansk/argentinere, hvis forfædre emigrerede for snart 100 år siden, men som stadig taler dansk, og som gang på gang tager imod os med den samme uforstilte varme.
 De unge taler ikke mere det gamle sprog, men de interesserer sig for deres danske rødder, og ikke så få af dem har været på længere eller kortere ophold i det, der for nogen af dem stadig kaldes ”hjemlandet”.
 På en gård ude på Pampaen fik jeg nogle ”fridage” til at lave interview med min mands fætter, Pedro Hansen. Hans familiehistorie er en skæbnefortælling, som nok fortjener at blive fortalt – og nu er den i al fald skrevet ned.
 Jeg researcher for tiden til en roman om min egen slægts historie i Skagen Landsogn, og det slog mig, mens jeg talte med Pedro, at der er ikke så få lighedspunkter i de to fortællinger: Dem, der drog ud og kæmpede en næsten umenneskelig kamp for at overleve i en rå og barsk natur, og så mine forfædre, der blev i den golde egn og tog kampen op med de vældige naturkræfter, der lagde gårde øde og sænkede skibe.
 Både dem, der rejste ud og dem, der blev tilbage i de fattige og sandede egne, måtte kæmpe hårdt for eksistensen, og mange bukkede under i den kamp. Vi efterkommere er så en slags bevis på, at nogle af dem sejrede. Trods alt. Bl.a. derfor skal vi skrive deres historie.
Herunder tegneren NEX’ flotte illustration (fra Randers Amtsavis 4 marts 2013):