Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle
Som et indlæg i den megen debat i aviserne for tiden om den såkaldte dødshjælp følgende klumme i Randers Amtsavis. Og det er som sædvanlig tegneren NEX, der har illustreret artiklen. Du kan klikke på teksten for at forstørre – først et klik og så et klik mere og teksten bliver læselig:
Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle
Som jeg måske har skrevet før, så er det min hensigt at bygge Hulsigbogen op som en egnsrejse frem og tilbage i tid – begyndende med sandstormenes og sluttende med badegæsternes tid.
Og her vil jeg centrere fortællingen omkring udvalgte personers liv, personer, der HAR eksisteret og altså ikke er opfundne af mig og om begivenheder, som HAR fundet sted og altså heller ikke er min opfindelse.
Og så vil det jo alligevel langt fra være historisk sandt, skønt slet ikke historisk løgn. Det er fiktion bygget på faktuelle hændelser. Det er den balancegang, jeg agter at gå og allerede er begyndt på, men den er forbistret vanskelig, og jeg snubler hele tiden over en eller anden forhindring.
Her er et eks: nu fandt jeg allerede forrige sommer på Tinghuset i Skagen en notits om en Christian Jensen Hesselholt, som skulle være faldet i krigen i 1849 i slaget ved Kolding, hvor han også ligger begravet. Haps! mumlede jeg og skrev notitsen ned, ham snupper jeg.
Det kan jeg bare ikke. For i mellemtiden har jeg researchet på fyren og – ØV DA OSSE! han er IKKE fra Hesselholt i Hulsig. Sandsynligvis er han fra Læsø. Står nemlig under faldne fra Hjørring Amt. Jeg fandt ham i Vilhelm Cohens “Krigene 1848-1864 og de faldnes Minde”, Gads Forlag 1865 Bog 1849 siden 95. Han tilhørte 4de Reserve-Bataillon, 1ste. Compagni og havde “navnet” menig nr.189, og han døde altså d. 5. april 1849. Han findes imidlertid ikke hverken i kirkebøgerne fra Skagen Landsogn eller i folketællingerne.
Nu er jeg blevet nysgerrig, så hvis nogle af de mange ihærdige Hesselholt-slægtsforskere ved noget om ham, så skriv venligst til mig!
En af Krøgh-sønnerne. Men han var nu ikke med i nogen krig.
Derimod ved jeg helt sikkert, at min oldefar Ole Houkjær deltog i krigen i 1864 og var med i slaget ved Helgoland. Så ham vil jeg helt sikkert følge i det slag, hvor han var sammen med andre gæve hulsigboere og skawboere.
Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle
De tre billeder forestiller min mor, Vera Hesselholt, og hun er 14 år på det mellemste – alderen på de øvrige to har jeg ikke, gætter på 10 år – 16 år. Men vi skal nu møde hende som 12 årig. Altså et par år før, hun forlader skolen, og her går hun som alle andre hulsigbørn hos lærer Wilhelmsen, som virkede indtil 1945. Han var en dygtig lærer, og parret var afholdt i den lange tid, de virkede på Rannerød Skole. Vi ser her et billede af dem omtrent fra den tid, vi nu skal kigge ind i, nemlig 1922.
At Wilhelmsen var “moderne” kan vi bl.a. se af, at han giver eleverne opgaver, hvor de skal udtrykke sig beskrivende og argumenterende. Kort sagt, de lærer at tænke selv og at formulere sig. En sådan undervisning var vist temmelig usædvanlig på en lille landsbyskole langt ude på heden. Her under et par prøver på Veras måde at løse opgaverne på. Og som vi kan se, så er læreren tilfreds.
Men først et par billeder af lærerparret, som boede på skolen fra 1883 og til 1945. Fru Wilhelmsen ses med den yngste, Hans Jørgen, på skødet. De fik tre børn, Hjørdis født 1915, Ellen f.1918 og Hans Jørgen f. 1923.
Billederne her er fra 1924. Man kan læse om Rannerød Skole i indlæg nr.88 under kategorien “Hjemstavnsroman”.
‘
