112 – en pige i Rannerød Skole anno 1922

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

De tre billeder forestiller min mor, Vera Hesselholt, og hun er 14 år på det mellemste – alderen på de øvrige to har jeg ikke, gætter på 10 år – 16 år. Men vi skal nu møde hende som 12 årig. Altså et par år før, hun forlader skolen, og her går hun som alle andre hulsigbørn hos lærer Wilhelmsen, som virkede indtil 1945. Han var en dygtig lærer, og parret var afholdt i den lange tid, de virkede på Rannerød Skole. Vi ser her et billede af dem omtrent fra den tid, vi nu skal kigge ind i, nemlig 1922.

At Wilhelmsen var “moderne” kan vi bl.a. se af, at han giver eleverne opgaver, hvor de skal udtrykke sig beskrivende og argumenterende. Kort sagt, de lærer at tænke selv og at formulere sig. En sådan undervisning var vist temmelig usædvanlig på en lille landsbyskole langt ude på heden. Her under et par prøver på Veras måde at løse opgaverne på. Og som vi kan se, så er læreren tilfreds.

Men først et par billeder af lærerparret, som boede på skolen fra 1883 og til 1945. Fru Wilhelmsen ses med den yngste, Hans Jørgen, på skødet. De fik tre børn, Hjørdis født 1915, Ellen f.1918 og Hans Jørgen f. 1923.

Billederne her er fra 1924. Man kan læse om Rannerød Skole i indlæg nr.88 under kategorien “Hjemstavnsroman”.

             

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *