Her er nu det første indlæg om den gård, der muligvis kommer til at spille en hovedrolle i romanen – den meget omtalte slægtsroman – eller hjemstavnsroman. Endnu ved jeg ikke så meget om den bog, for det drejer sig i en rum tid endnu om at samle stof. En meget varieret og spændende Skagenlitteratur ligger stadig og venter på at blive læst.
Men her er omtrent, hvad jeg indtil nu har fundet om gården Hesselholt:
( Skagens hjemmeside har følgende om vejnavnet: “En vej i Hulsig hedder: Hesselholtsvej efter gården Hesselholt, beliggende nord for Hulsig Kirke. Nævnes i Viborg Landtings Skøde- og Pantebog den 12.januar1637 som Hæßelholdt. Forleddet er trænavnet “hessel” (hæjsel) og efterleddet navneordet “holt” i betydningen “lille skov”. “Hesselholt” fortæller således om egnens fordums skove.”
Herunder et uddrag fra A.Peter Gaardboes: Historisk topografisk Beskrivelse af Skagen Landsogn:
(Citat fra side 314): I Skagen Sogn findes fortiden ( 1874 ) følgende 15 Steder:
1. Heiselholt. Var 1684 Tjener (= fæstere )  til Fedder Hansen Høyer i Skagen og havde 7 Skpr. 1 Fdkr. Hartkorn. Er nu (=1874) det eneste Sted i Sognet, som har over 1 Td. Hartkorn, nemlig 9 Skpr. 2 Fdkr., 1/2 Alb. Navnet tyder paa Skov, og endnu findes paa Eiendommen, et lille Egekrat som nu er det nordligste af de flere Partier af Egekrat paa en høi Rimme sønden for Stedet Rød i Raabjerg Sogn og træffes igjen ved Jennet, Gaardboe, Heden og Lodskovad i samme Sogn. Om dette kun er en Følge af, at Høideryggen, som først er kommen oven Vande, ved sin Ælde har kunnet frembyde de Betingelser, Egeskovens Fremkomst fordrer, eller at Leret her ligger høiere, kunde maaske afgjøres ved en geologisk Undersøgelse. Heiselholt har tidligere staaet længere mod N. V., omtrent lige Øst for Klarup, og det var af Frygt for Sandflugten, at det i 1810 blev flyttet saa langt som muligt mod S. O. næsten til Raabjerg Sogneskjel. Aar 1637 skjødede Dorthe Friis, sal. Mogens Godskes til Lidemark, til Fru Sophie Brahe til Odden noget Gods i Skagens sogn, nemlig Heiselholt, som skyldte 2 Tdr. saltede Kuller (): 3 Tdr. Hartkorn), og Skaffuelsager som er øde og et øde Bol ( Geheimearkivet). Navnet Skaffuelssager kendes ikke mere. ( citat slut).
De andre steder i Skagen Landsogn ( gårde), der nævnes er:
Lundholm = 4 Steder /  Klarup = 3 Steder ( Klaa-Rumpe) /   Hulsig = 2 Steder  / Karred = 5 Steder.
Der har altså på den tid ligget 15 gårde i Skagen Landsogn.
Om Hulsig står der i Traps Danmark fra 1924 følgende på side 87: ( citat) I Sognet Byen Hulsig (1688 Hulsig) med Filialkirke, Sparekasse, Fællesmejeri (opr. 1896), Brugsforening, Kbmdshandel, Skagen Markul-og Martørvsfabrik, Jærnbanestation og Posteks. Samling af Gårde og Huse: Tranestederne, Kaared ( Kared; 1638 Kaaredtz buncher), Klarup, Lunholm (1394 Lwnholm, 1401 Lughneholm), Gården Hesselholt (1688 Heselholt), den største Gård i Distriktet. Redningsstation ved Spirebakken.
Befolkningstal i Skagen landdistrikt efter Trap: 1921: 118 –   1801: 68 –   1901: 118. Boende i 28 gaarde og Huse. Det saml. Hartkorn (1905) 16 Td. – 5 Gaarde med 6 og 33 Huse 10 Td. Hartkorn samt 9 Jordløse Huse. …. Kreaturhold: (1922) 29 Heste, 137 Stk. Hornkvæg ( heraf 100 Køer), 1 Ged, 228 Faar, 55 Svin ( 1914 = 77).
 
Det ældste billede jeg har fundet af gården Hesselholt vises her:

Billedet er fra ca.1918 – det kan ikke være yngre, for min farfar står i billedets forgrund, og han døde i 1919. De fire ryttere er sandsynligvis sønnerne, fra højre: Lars ( ved hestens hoved) , Otto, Magnus og Karl.
På den her tid er det farfar, der driver gården, og han var ret virksom i det lille samfund: sygekassebestyrer, strandfoged, sparekassedirektør. Da han dør er sønnerne 18 ( Magnus) 20 ( Karl) 22 ( Otto ) 24 ( Lars ). Lars var så uheldig at miste et øje ved en ulykke og kunne derfor ikke arve gården, han kom på seminarium og var sikkert allerede lærer på det tidspunkt. Otto skulle arve gården. Til Karl havde farfar ladet bygge en gård – den der senere købtes af Husth. Karl blev syg og indlagt på Risskov Sindssygehus, hvor han levede indtil 1957. Far ( Magnus ) overtog gården og drev den i nogle år. De fires ungdom vender jeg tilbage til.
Nu gælder det Hesselholt, og det næste billede er et maleri, som jeg faktisk ikke kender alderen på, men det hang i hele min barndom i hjemmet i Strandby. Jeg regner med, at det er malet i 30’erne:

Sådan husker jeg gården fra min barndom. Der er bygget værelser til, kan man se, og det skete før krigen.

Billedet her er fra Skagen Avis. Under billedet står der: “Stuehuset paa gaarden Hesselholt i Hulsig er et af de huse, som Foreningen til bygnings- og landskabskultur ønsker bevaret.”
Billedet er fra før retskrivningsændringen, idet alle å’er skrives med dobbelt a.
Foreningen har ikke haft særlig meget indflydelse på den smukke gårds skæbne, for den blev for nogle år siden blev nedrevet, udlængerne bevaredes dog og er i dag galleri. Brugskunst og udstillinger. Men stuehuset er altså borte.
Her kommer et kig på det, man kan se i dag.

Nu er der som sagt ikke sten på sten tilbage fra det gamle stuehus – og de sten var ellers historiske: onkel Lars har fortalt, at mange af dem stammer fra den gamle Skagenkirke, før den blev til Den tilsandede Kirke. Altså sten fra Laurentii Kirke. Nu er de væk.
Men her kommer et billede som Ole ( min mand ) – har taget en vinterdag i midttresserne:

Det er onkel Otto og undertegnede, der står og pynter foran den gamle gård. Ved Rollingens front, ville farfar Janus have sagt.
Far stikker lige hovedet en smule frem, men meget ser man ikke af ham. I baggrunden den gamle Zephyr ( som dengang var den nye Zephyr).