Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Hermed et lille blik ind i mit læsekabinet. En liste. Det er det, jeg har nået siden foråret. De øverste bøger på listen er dem, der læses lige nu. Så bevæger man sig ned gennem månederne.
I en André-Gide-biografi læste jeg engang i 1960’erne (i min studietid) , at Gides ungdomslæsning var ”décousue” = usammenhængende. Og allerede dengang tænkte jeg: ja, ja, men sådan er min læsning også. Styret af impulser. Det har ikke ændret sig. Her er nu mine seneste læsehistoriske data (taget fra e-reolen):
Læst fra april 2020 til november 2021 – et halvt års tid – listen er sådan skruet sammen, at de øverste er de bøger, jeg læser lige nu, så går vi tilbage i tiden og ender i april.
I begyndelsen af 2020 troede jeg, at jeg skulle skrive en middelalderroman om Sct. Kjeld af Ålum – derfor er de tre første måneders læsning i høj grad sammenhængende. Det er bøger om vikingetiden og middelalderen. Vil man se, hvad jeg ”havde gange i” dengang, kan man gå hen til blogindlæg fra den periode. Det var en frugtbar tid for mig, skønt den ikke satte blomster (heller ingen ukrudt skød op) – det fusede alt sammen lidt ud. Og der skal de være en tid.
Her kan du (jeg) se, hvad jeg læste derefter. Jeg vil kort notere lidt om hver bog og bagefter samle op på det:
Turgenjev: Forårsbølger . Om den blot dette: en fremragende roman, som alle de store russiske romaner er. Når jeg er træt af at læse nutidslitteratur, er det ofte dem, jeg tyer til. På uni læste jeg “Fædre og Sønner” på russisk – det forsøgte jeg igen, men åh nej, det går for langsomt.
Astrid Saalbach: Månens ansigt: virkelig smuk novellesamling. Hun er helt på niveau med de store.
Marianne Frederiksson: Blindgang – jeg holder meget af M. F.’s bøger. Denne her er lidt for underlig for mig – jeg er faktisk ikke blevet helt færdig med den. Bruger den som nattelæsning. Det egner den sig til: mystik og trolddom – parapsykologiske fænomener og lignende. Men den er som alle F’s bøger rørende – lidt for rørende måske
Agnete Friis: Sommeren med Ellen: efter min mening for meget krimi og for lit litterær kvalitet.
Jens Vilstrup: Opland,: Den vil jeg komme tilbage til. Det er en god bog, synes jeg, men en fremstilling af Danmark, som er meget skræmmende. Det er en bog om mennesker i håbløs elendighed – midt i “velfærdstaten”
Anne-Cathrine Riebnitsky: Tro i hverdagen – nå ja – indgår i en serie om danskernes holdning til kristendom. Har lige købt Jens Christian Grøndahls : min svage tro, som er i samme familie. Om den senere. Jeg slås ikke (mere) med min tro. Men det er interessant at høre om andres små kampe i den boldgade. Jeg synes, A.C.R. skriver flot. Og hun er aldrig uinteressant at læse.
E.T. Hoffmann Det fremmede Barn – fik lyst til et lille kik ind i romantikken. Et fint lille eventyr. Ren afslapning. Og lidt “gåen i barndom.” Men som når jeg læser mumitroldene, så er det jo en barneverden med stor dybde.
Niels Barfoed: Benedicte – en Skæbne – så filmen Pagten om Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig, og huskede på ovennævnte bog, som handlede om de samme mennesker – læste den, da den udkom. Fik lyst til at læse den igen og blev ikke skuffet.
Thorkild Bjørnvig: Pagten – men Bjørnvigs bog er jo “the real thing” – den læste jeg med stor fornøjelse.
Ivan Turgenjev: Fædre og sønner – denne gang læste jeg den på dansk. Udmærket oversættelse. Ærgerligt, men jeg kan ikke lige læse den på russisk – ikke mere. Hvor bliver denne hårdt tilkæmpede viden af? Borte med blæsten.
Kate Atkinson: En god gerning: bryder mig ikke om krimier. Men Atkinsom er undtagelsen. Hendes bøger er fængslende. Kommer efter min mening på niveau med Margaret Atwood.
Peder Frederik Jensen: Det Danmark du kender – roman om Underdanmark – et Danmark, jeg ikke kender. Og det beskriver han troværdigt og med en voldsom understrøm af håbløshed og smerte. Minder om ovennævnte Vilstrup-roman.
Jacob Kokkedal: Som det ligger : her er vi i samme boldgade, men jeg må indrømme, at jeg kørte kold efter nogle kapitler , så ikke et ord mere om den.
Franz Kafka: Fortællinger : frysende forfærdelige og fantastiske noveller. Dem skal jeg læse igen.
Selma Lagerlöf: Antikrist – som alt hvad Selma L. skriver er det jo utrolig godt. Jeg syntes, romanen var lovlig lang.
Lise Penter Madsen: Få det bedste ud af livet med demens: forskellige artikler om demens. Dem fik jeg ikke noget ud af. Derimod får jeg meget ud af livet med demens.
Kate Atkinson: En god gerning: Som nævnt er jeg lidt vild med hende.
Selma Lagerlöf: Tøsen fra Stormyrhuset – og jeg er vild med hende også. Det er trods alt det bedste gods, man kan opdrive indenfor litteratur. Ikke noget junk der.
Kate Atkinson: Liv efter Liv – Det er ingen krimi, nærmest en slags sciencefiction – mærkelig, men efter min mening fantastisk.
Kate Atkinson: En gud i ruiner – samme
Selma Lagerlöf: Fortællinger, legender, essays og taler: En fed bog på alle måder. I et essay fortæller hun, at uden Georg Brandes’ velvilje var Gösta Berlings Saga aldrig blevet solgt. I Sverrige var den udskældt, en fiasko – i DK. ikke læst. Først da hun “friede” til den store mester og direkte bad om hans hjælp, slog hun igennem som forfatter. Og hvad fortæller det så? Jo, det er den gamle historie om, at det er tilfældighederne og heldet, der afgør en forfatters skæbne.
Charles Dickens: Oliver Twist – fik ganske enkelt lyst til at læse noget Dickens. Det fortrød jeg lidt, fordi den udgave, jeg fik fat i, var en beskåret udgave for børn. Nå, jeg læste den alligevel, nu den var havnet i min læseboks.. Gabte lidt. Og nu må jeg tage mig sammen næste gang, og måske skal jeg ligefrem finde en engelsk udgave frem.
Arthus Koestler: Mørke midt på dagen :kan ikke huske, hvorfor jeg valgte at læse Koestler og så oven i købet låne en bog, der står på min egen reol. Men jeg (gen) læste den med glæde og gru. Tror, at jeg i den tid var i en tilstand af erindring om vor rejse til Sovjet. Det må jeg kunne se på de gamle blogindlæg. Her lægger jeg jo gerne hovedet på bloggen.
Karl Ove Knausgård: Så megen længsel på så lille en flade : fine og tænksomme artikler om bla. malerkunst, hvad et billede kan vække i en … K.O.K. skriver altid godt, men undertiden irriterende. Egocentreret.
Dostojevskij: Kærligmennesket : Fandt den nødvendig at læse, fordi et af mine børnebørn var i gang med den. Og meget optaget af den. Det må vi snakke om, tænkte jeg og (gen)læste den sære og helt igennem forfærdelige roman om den indsyltede nihilist.
Karl Ove Knausgård: Om efteråret Læste sidste år “Min Kamp” – alle bind og fandt dem underholdende om end ind imellem frastødende. Men aldrig kedelige. Så når jeg er i læsenød og vil underholdes, kan jeg gribe til Knausgård og ikke blive skuffet.
Ali Smith: Sommer: En skotsk forfatter, som skriver meget specielt, utraditionelt uden at det virker spor kunstigt: ikke tillært på forfatterskolen. Hun skildrer det moderne europæiske samfund og samtidig er der “historier”, der fænger i den grad. I mig i al fald. Hun var årets opdagelse for mig.
Anaïs Nin: Henry og June – da jeg havde genlæst De små Fugle fik jeg lyst til at kende lidt mere til forfatteren.
Anaïs Ninn: De små fugle : læste jeg af lyst til at nyde virkelig smuk erotisk litteratur. Så milevidt fra pornografi og så tæt på alverdens erotiske fantasier af fineste karat.
Karl Ove Knausgård: ude af verden: hyggelig at gå og luge til. Lytte og luge. Lydbøger er en fantastisk oplevelse. Uden kunne man ikke konsumere litteratur i store mængder. Jeg kunne ikke. Lugningen flyver fra hakkejernet op i et højere luftlag, hvor man kan ånde frit. Gud være lovet for litteraturen!
Bent Haller : Så mange rum: Holder meget af Haller. Den her var dog ret ligegyldig. For mig.
Ali Smith: Forår: skriver en roman til hver årstid. Nogle personer går igen – andre er nye.
Ali Smith: Sommer: samme
Ali Smith: efterår: Samme
Monika Fagerholm: hvem slog Bambi ihjel?: Velskrevet, men væmmelig roman. Når alle personerne er lige afskyelige, har jeg svært ved at være i romanen. Jeg måtte ud – nåede ikke til slutningen.
Karen Syberg: Stederne, : Sagde mig ikke rigtig noget – som littaraturanmelder er hun utrolig dygtig, og jeg har også læst mange gode artikler af K. S. – og hendes havebog er fantastisk inspirerende. Var det for mig. Købte den ligefrem.
Gretelise Holm: På tryk gennem et halvt århundrede: G.H. er igen en undtagelse: hendes krimier kan jeg læse med glæde. Men den bedste bog, hun har skrevet er den selvbiografiske skildring,: Jesus pengene og livet.
Tove Jansson: Troldvinter: Når jeg er trist læser jeg Mumitroldene. Her får tristheden ansigter. Og sært nok vises man videre i sit liv af de små væsner.
Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det: Jeg har tidligere skrevet om hans bøger – eller rettere om den første: Hvis der skulle komme et menneske forbi. Den var SÅ god. Men de to næste er ikke ligeså fængslende, synes jeg. Man bliver træt af det drog til Tue. Lægger sig tæt op ad bøger af Jepsen, P.F. Jensen, Vilstrup, Kokkedal og M.Pape: underklassens stemmer – men sært usympatiske. Hvorfor?
Ida Jessen: Foxy lady – I – V Min yndlingsforfatter – helt sikkert. Kunne sagtens fortjene nobelprisen. Her er det dog ikke en typisk Ida Jessen. Det er andet på spil.
Stefan Zweig: Eros: Denne samling noveller er af fornemste karat. Som Kafkas og Ida Jessens for at nævne nogle af ovenstående. De kan, de folk, så det synger i sjælen.
, Stefan Zweig: Liv og digt: Ham har jeg elsket hele mit liv. Og han kan kun skrive stort. Hans bog: “Verden af i går” hører til i min top-ti liste over verdens bedste bøger.
Jesper Stein Larsen: Rampen,: Finn Stein Larsen var en af min ungdoms guruer. Han lærte os, hvad god litteratur var. Jeg læste mest sønnens bog af banal nysgerrighed. Det er jo en skrækkelig fortælling. Som Peter Øvig Knudsens: Min mor var besat, som jeg for øvrigt læste næsten samtidig. Den er ikke nævnt her, for jeg købte den som fysisk bog. God litteratur. Det gælder begge bøger.
Karin Michaëlis: Den farlige alder: Jeg fik i 2015 den fine Karen Michaëlis pris og burde prise hende i høje toner. Men hun har skrevet både skidt og kanel. Og lige den roman er dog rædderlig. Der er andre bøger af K. M. (mange), der er gode og som gør, at hun fortjener den verdensberømmelse, hun fik. F.eks. Pigen med Glasskårene.
Henning Mortensen: Raketter – fik lyst til at genopleve glæden ved den lange fortælling om Ib. Jeg læste dem alle igen (hørte dog de fleste) . De er ikke alle nævnt her. Jeg har dem stående på reolen og lånte kun nogle af dem hjem i e-format og som lydbøger. De skuffer ikke selv efter den mange år.
Henning mortensen: manden fra Havet
Henning Mortensen: Belleville
Henning Mortensen: Tolderens sidste dage
Henning Mortensen; Tvillingerne
Henning Mortensen: Sneen og døden
Anton Tjechov: Tre søstre: et lille russisk pust ind i hverdagen er altid skønt. Her i en lydbogsudgave.
Henning Mortesen: Hebræisk himmel
Henning Mortensen: Ulveørken
Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen: Må indrømme, at jeg havde ventet noget mere. Bogen forekom mig alt for kedelig ind imellem. Mig fængede den ikke for. Gik ellers og hørte den i VesterVelling Bakker. Smukkere kulisse findes ikke.
Agota Kristof: Det store stilehæfte, beviset, den tredje løgn: Havde kun læst det store stilhæfte “le grand cahier” – med mine elever i sin tid – og var meget betaget af både fortællestil og indhold, og nu hørte jeg et uddrag af fortsættelsen i Skønlitteratur på P1 og tænkte, at jeg ville læse de to fortsættelser. Læste alle tre og ville næsten ønske, at jeg aldrig havde gjort det. De smadrede den sympati og beundring, som 1. delen vakte for fortællerne “vi” – som 2. og 3. del afslører så grusomt som falsk og upålidelig – løgnagtig..
Anne Lise Martrand Jørgensen: Margrete l Jeg købte bogen og læste den med stor overvindelse, for jeg syntes, at den var kedelig. Sært. For jeg holder meget af ALLE A.L.M.J’s andre bøger og har læst dem alle med stor indlevelse og udbytte. Margrethe gav ikke noget. Både Hildegard og Dronningen af Saba var dog også fjerne personer – levede i en anden tid, men de blev skildret så nærværende, at de kom en ganske nær, og man kunne forstå dem. Jeg forstod ikke Margrethe. Sikkert min fejl. Culpa mia.
Martin Petersen: På djævelens tilskyndelse : ja, den her bog var research til den bog om vikinge-middelalder, som jeg aldrig skrev.
Marie Helleberg: Knud Lavard : som ovenstående.
