Jeg har hastelæst Olaus Olavius’ bog om Skagen fra 1787 – Udgaven, jeg har brugt er den Skagen By-og Egnsmuseum udgav i 2003. Jeg vil her nedfælde nogle af de notater, jeg har taget under læsningen. Efter anden ( og grundigere) læsning vil der blive redigeret i nedenstående:
Olavius skriver til Kronprinsen i 1787: “Jeg har i dybeste Underdanighed vovet, at tilegne Deres Kongelige Høihed denne liden Beskrivelse i Tanker om, at være saa lykkelig at kunde formaae Deres kongelige Høiheds høie Siel til, ogsaa at tage Deel i at frelse en Flok Folk og et stykke Land, som Naturen saa aabenbare truer med Undergang.”
I 1600 tallet lå der i Skagen Landsogn en del store og mindre gårde, blandt andet blev Hesselholt opført i det århundrede ( men den er ikke nævnt hos Olavius) Her står derimod om Lundholm, at Frederik d.3. d.16. juni 1667 tilskødede borgmester Fæder Hansen ladegården Lundholm og bondegården Klaa-Rump med de dertil hørende ejendomme. Det viser, at der på den tid lå flere gårde spredt rundt om syd for Skagen By. Han beskriver Lundholm som herregård og tilføjer, at den nu er borte.
Efter Fæder Hansen følger der ikke flere borgmestre i Skagen, fra nu af bestyres byen af en byfoged. Det står også sløjt til med lærdommen – kun ruinen står tilbage af latinskolen. Næsten ingen kan regne eller læse.
1781 – folketælling viser 91 familier i Skagen by. 28 i Østerby, 21 i Højen og 10 bønderfamilier i Skagen Landsogn. Mænd: 290 Kvinder: 360
i 1780 blev 20 mand indkaldt til soldatertjeneste.
Der var ingen læge, men præsten Her Lodberg var lægekyndig.
Bygninger på Skagen:
Fyrtårnet:
“Det gamle Fyrtaarn stod kort overfor Schagens Udhuk, og ved den sydlige Side af samme, paa en Høi eller Bakke, som endnu kaldes Fyrbakke. Denne Bakke blev saaledes Tid efter anden undermineret eller indhulet af Havet, at man i Aaret 1746 eller 1747 var nødsaget til at lade det nedrive og opbygge et andet i dets Sted.” ( s.23).
Det gamle var et vippefyr – vippestang – fyrpande, jerngaffel, der drejede – 6 skæpper stenkul i panden ad gangen.
I 1754 forsynes fyret med en lygte af kobber+jern – rund og med 60 glasruder i. Den kom dog aldrig i brug.
Det ny runde tårn blev bygget af mursten.
“Fyr Inspekteuren nyder frie Bolig og 300 Rdlr. aarlig af Kongens Kasse, hvorimod han lønner 2 karle.
St.Laurenti Kirke:
Bygget “en halv Fierdingvei uden og vesten for den (=byen).” (s.29) Beliggenhed for at folk fra Gammel Skagen ( Højen) ikke skulle have så langt at gå: “Under nuværende Omstændigheder ligger dette Gudshuus noget vel langt afsides, besynderlig i Hensigt til det smukke Kiøn, der ikke vel kunde taale, at blive vaade om Benene.” (s.30) Han skriver endvidere, at kirken har været flot, men nu forfalder.
Skolen:
Latinskolen er nedlagt. Der findes nu et skolehus. Skoleholderens løn er ringe = 14 Rdlr. årligt – dertil kommer betaling pr. barn for 2 skilling pr. uge for at lære at læse og 4 skilling for også at lære at regne og skrive. Der er næsten ingen børn i sidste kategori. Forældrene har ikke råd. ( s.35) – de fattigste børn skal undervises gratis. “Han (= læreren) maae forrettte sit Arbeide sulten og sukkende.” ( s.35)
Rådstuen eller Tinghuset:
Bygget af tømmer – behængt med tegl på den ene side. Ingen grundmurede huse i Skagen. 13 huse opført af mur+bindingsværk – alle andre af brædder + stråtag.
Ler er kostbart og skal transporteres langvejsfra med båd.
1/3 af husene har skorsten.
( fortsættelse følger)