Intermezzo

Nu burde jeg være i fuld gang med den første del af mit bogprojekt: researchfasen, og til netop den her bog må jeg bruge tid, meget tid, for der er så ufattelig meget stof, og indtil videre synes jeg, at det alt sammen er vigtigt. Selv om egnen her omkring Skagen føles så hjemlig – har jo kendt den altid – så har jeg egentlig aldrig studeret dens historie. Det skulle jeg så gøre nu. Det er derfor jeg er her. Er altså bare ikke kommet i gang endnu.
Dagene går med at drive om i landskabet som en anden Blicher – og som ham burde jeg vel så kunne inspireres alene af det – det er her jo alt sammen: heden, klitterne, havet og den vældige himmel, hvis skyformationer hele tiden forandrer sig og danner de mest fantastiske himmelmønstre – jeg forsøger at fange det alt sammen med mit kamara – så er billederne der. Men ordene. De må vente. Og desuden, jeg er ingen Blicher.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *