79 Brugsen i Hulsig

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

Her mangler jeg nogle oplysninger, selv om lige den bygning er tæt på, for der blev min mor født. Billeder har jeg en del af, og dem vil jeg vise herunder. Senere vil oplysninger om bygningens historie følge:

Uddeleren hed Anders Andersen, og han var min morfar og på billedet herover står to personer ( til venstre) som godt kunne være Anders og hans kone Magdalene

Anders giftede sig med Magdalene, min mormor. De var begge tilflyttere og skilte sig på flere måder ud fra de andre beboere i det lille indgifte og indspiste samfund. Mor har fortalt mig, at hendes mor aldrig rigtig “faldt til” i Hulsig. Magdalene er født 29/5 1877 i Ørslev Kloster, og Anders er født 8/2 1879 i Estvad. De havde begge gået på højskole – Magdalene på Ollerup Højskole, det ved jeg, for jeg har hendes dagbog fra den periode. De havde en stor bogsamling –  Anders læste både danske og udenlandske klassikkere. Da min mormor døde, giftede min morfar sig med en datter fra Krøggården, Anna Larsen, den smukkeste af dem alle, og Sylvia, hendes niece som også er født på Krøggården, kom til dem som pige i huset. Hun har fortalt mig, at de var meget forelskede – et lykkeligt ægtepar.

Magdalene kunne ikke beskyldes for at være smuk – sært nok fik hun jo en smuk datter – Her under et par billeder af hende – Magdalene altså:

Hun havde gået på Ollerup Højskole. Vi ser her et enkelt vers fra poesibogen. Og bogen.

   

Og de blev forældre til hende her – Vera Andersen

https://blog.hesselholt.com/wp-content/uploads/2012/04/Vera-som-et-%C3%A5rig.jpg

Her allerede en stor pige

Herover et billede af den lille uddelerfamilie.

Her et par store piger – det er mors veninde Sigrid = tante Bette. Vi skal vende tilbage til hende og hendes forældre, der i modsætning til Veras forældre er rigtige “gæve” Hulsigfolk, han endda dekoreret for sin tapperhed som bådsmand ved redningsaktioner:

   Men man bliver jo ældre – derfor er man stadig veninder. Vera og Sigrid. Vores tante Bette. Mor forblev enebarn.

Og hun blev jo gift med købmanden. Men forinden havde der været et andet bryllup, i det Magdalena døde og Anders giftede sig med Anna Larsen ( min bedstemor ) vi ser hende her i sin ungdom i København:

 Og så fik jeg at vide af en læser, at det muligvis slet ikke er min elskede bedstemor, men hendes søster Ingeborg, der som ung sendtes til København, fordi hun var kommet “galt af sted” – og “det gale” skulle så være den lille dreng ved hendes side. Ja. Jeg ved det ikke. Når bedstemor viste mig billedet, så forestillede det altså hende, og hun kom også som ganske ung til København, dog uden at være kommet galt afsted. Og det ligner hende – hun var smuk hele livet.

 Og så fik jeg at vide af en læser just i dag, at det muligvis slet ikke er min elskede bedstemor, der er på billedet, men hendes søster Ingeborg, der som ung sendtes til København, fordi hun var kommet “galt af sted” – og “det gale” skulle så være den lille dreng ved hendes side. Ja. Jeg ved det ikke. Når bedstemor viste mig billedet, så forestillede det altså hende, og hun kom også som ganske ung til København, dog uden at være kommet galt afsted. Og det ligner hende – hun var smuk hele livet.

Her er hun fotograferet omkring ved den tid, hvor hun bliver gift med min bedstefar. Jeg ejer desværre ikke et brudebillede af dem. Men jeg ved fra Sylvia ( Larsen Krøgh ), som var ung pige i brugsen i Hulsig i tiden efter, at de var MEGET lykkelige. Som to turtelduer, sagde Sylvia.

61 Et kig på det gamle Hulsig – 1910'erne 20'erne

Et par billeder fra skatkammeret, nogle af dem har I set før: Her ser vi først Magnus Hesselholt opdyrke heden. Jeg gentager den lille fortælling: Han var som ung mand på landbrugsmesse i Nordtyskland og fik lov at hjembringe en traktor til demonstration i Nordjylland – kørte han den første traktor i Vendsyssel? – næppe. Men en af de første:

Klik på billedet for at forstørre!
Nå, men de næste par billeder har I ikke set:
Først den berygtede Ålbækvej, hvor man ikke kunne køre, når det havde regnet, og dernæst anlæg af den ny:

Så skete der noget – jeg ved ikke, hvem huset tilhører – det kan nogen måske fortælle mig?
Klik på billederne for at forstørre!
Herunder ser vi uddeleren Anders Andersen ( min morfar ) foran sin butik og ved siden et billede af butikk:

Indefor i den lille brugs trivedes familien Andersen. Den var ikke stor: Anders og Magdalene og lille Vera. Hun voksede og blev så køn. Og fik senere en kæreste, min far, som på det her tidspunkt havde travlt med alt andet end kæresteri: der var en hede, der skulle opdyrkes, og han gik med andre planer, som vi skal høre om senere. Mor havde han udset sig. Men det kunne vente.
Men mor … ja, hun var da bestemt byens skønhed. Nu var der jo ikke så mange unge piger i byen, min onkel Otto måtte således til Kandestederne for at finde sig en, og hun var til gengæld ansat som kokkepige hos Poul Reumert og blev min tante Kirsten. Men hende vender vi tilbage til. Hun hørte til i en hel anden verden, den nye store, der kom til Hulsig og ændrede alting.
Men i landsbyen kunne man også drømme stort, og mor gjorde det vel. Sammen med hjerteveninden Sigrid. Her skal vi se de to piger. Hulsig har fostret en række af smukke mennesker – det ser man, når man bladrer i de gamle album. Jeg vil lidt efter lidt vise dem på bloggen, og først senere samle dem i familier og andre konstellationer ( f.eks. redningsmænd, landbokoner osv.) Her er nu er par billeder af Vera og Sigrid. Sigrids far var redningsmand og han viste mig engang sin medalje. Men ellers ved jeg meget lidt om hendes forældre. Det vil jeg finde ud af.

Åh, de er vist lige gamle på de to billeder – jeg vil vende tilbage til Vera-billederne – ligesom vi også skal hilse på andre hulsigboere fra den tid.