Månedsarkiv: november 2013

134 – Brugsuddeler Andersen kom fra en børnerig familie

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Mens jeg synes, at jeg efterhånden har godt hold på fars familie, så havde jeg indtil i morges stort set ikke nogen anelse om mors familie. Jo, en anelse, som kommer af jævnlige famliebesøg med far og mor på Skive-egnen. Men om det var min morfars eller mormors familie, vi besøgte, ved jeg ikke. Oftest var vi på gården i Ørum hos onkel Johannes og onkel Thorvald og moster Trine, men også en del på en gård i Stoholm hos Kresten og Else.

Så fik jeg som sagt i morges et brev, som oplyser om Uddeler Anders Andersens herkomst. Han var ud af en børnerig familie – 11 søskende var de – og de levede alle og blev voksne.

Brevet fik jeg fra USA fra et tipoldebarn af  min bedstefars bror Johannes Andersen ved navn Erik Andersen. Så nu ved jeg, at det ikke kun er efterkommere af min far, vi finder i USA med også af min mor.

Her er det billede, han medsendte – og det er Anders Andersen, der står som nr. 4 i øverste række:

Erik Andersen har forsket flittigt i slægten og er nået til flg. om de mange søskendes videre livsløb:

Her skriver jeg lige et eller andet min far og jeg har fundet ud om Anders Larsens børn:

Johannes Andersen, 1865-1930, boede i Skive og Lyby, Viborg amt
Lars Andersen, 1867-1952, Tastum i Kobberup sogn
Maren Kirstine Andersen, 1869-1932, Kobberup sogn
Peder Andersen, 1871-1943, flyttede til Bjert, Sahl sogn
Hans Christian Andersen, 1873-1947, flyttede til Solgård i Fly sogn i Fjends herred
Kirstine Andersen, 1875-1955, flyttede til Lånum, Smollerup sogn i Fjends herred
Ane Andersen, 1876-1959, flyttede til Varde
Anders Andersen, 1879-1943, flyttede til Hulsig ved Skagen
Karl Marinus Andersen, 1881-1961, Tastum i Kobberup sogn
Christen Andersen, 1883-1973, Skive
Larsine Andersen, 1886-1973, Lyby/Jebjerg i Salling

133 – Lidt redaktionssnak med mig selv

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I de gamle indlæg i kategorien Hjemstavnsroman kan man finde en beskrivelse af gårdene i Skagen Landsogn. Det drejer sig om flg. indlæg: 71 ( Krøggården) – 72 ( Lundholm og Sovkrog) – 74 (Tranegårdene)  – 75 ( Karredgårdene – Tines Hus – STADUM)  – 77 ( Hesselholt) – 78 ( Købmandsbutikken) – 80 (Klarupgårdene) 82 ( Hulsig Mejeri) 88 ( Rannerød Skole – egl. ikke beliggende i S.L.) .

Troede, at jeg havde glemt STADUM – den nye ejendom, der ligger på marken til højre, når man kører mod stranden ad Tranevej. Det har jeg ikke, den er som vist ovenfor omtalt i indlæg 75. Og nu ved jeg helt sikkert, at den blev bygget til min onkel Karl. Han fik et statslån til bygning af gården, og det blev et smukt husmandssted, men han kom aldrig til at drive det lille sted, for netop som planen om at give ham en rimelig fremtid syntes at lykkes, blev han syg for anden gang.

I Risskov læste jeg hans journal, og her står, at Karl var overbevist om, at det lille sogn sydede af onde intriger mod ham. Bl.a. forsøgte man at hindre ham i at få lånet gennemført. Det gik så vidt, at Karl kunne hørte, hvordan alle, han holdt af, blev slæbt op i kirken for der at blive halshugget. Han hørte deres skrig og så blodet flyde. Han må have været frygtelig angst, og det endte som bekendt med, at han blev indlagt i Risskov for 2. gang. Det var i 1923.

Gården drev min far en overgang, men han havde ingen planer om at forblive landmand, og nogle år efter etablerer han sig som købmand, og huset sælges til familien Husth. Det kan man læse mere om i indlæg 75.

OBS!!: De tidligere indlæg bliver løbende opdateret, så hvis du en gang har læst dem, da de blev publicerede, så findes de muligvis nu i en omredigeret form.

Jeg har ingen rigtig gode billeder af Husth’s gård, før famlien STADUM købte den, nedbrød den og byggede en ny ejendom. Men Ellen Åmand har taget udmærkede billeder fra stedet, og herunder er et par stykker:

 De små børn er Ellen Åmands børnebørn. På begge billeder ser vi Marie Husth.

Min mor havde sommetider besøg af Marie og Agnes Husth i sommerhuset i Tranestederne, men vi tog aldrig billeder dengang, og af de tre veninders samtale kan jeg kun huske en ting, nemlig at Agnes Husth startede sin dag med et rask havbad. Jeg tror dog ikke, at hun var vinterbader.

132 – lidt mere spøgeri og et par ord om Centralen i Hulsig

Udgivet den af
Svar

 Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Jeg har vist glemt at skrive lidt om centralen, da jeg i sin tid beskrev de forskellige steder i Hulsig.
Matriklen 4 b ( senere central) er udstykket fra Lundholm og huset blev i sin tid bygget til Mette Piesen ( f. Mette Pedersdatter Hjorth 1836-1901) hun var enke efter Christen Pedersen, ejer af Karredgaard. Hun faldt om og døde i tøjret ved i tøjret ved nogle får, som hun havde gående nord for huset.
Det blev sagt, at Mette spøgte – især af Skrædderens kone Christiane, som var meget overtroisk. Spøgelset smed om sig med ting og sager.
Skrædderstien er opkaldt efter skrædder Niels Emanuel Nielsen, der kom til Hulsig fra Aasted i 1903 og senere blev centralbestyrer på det lille føromtalte hus. Inden da boede han i Hesselholts aftægtsbolig, der lå sønden for gården. Det blev sagt, at skrædderen, da han var flyttet og senere nedbrød et dobbelt loft fandt Mettes penge. Han kom pludselig til penge og havde råd til alt muligt, mens han hos Hesselholts ikke ejede salt til et æg. Mette holdt op med at gå igen samtidig med, at Skrædderen kom til penge. ( denne historie er fortalt af Christine Høgenhaven i 1980 og nedskrevet af Simonsen)
1/5 1919 overtog Niels Christian og Christine Høgenhaven centralen, som de købte af Mettes søn Peter HJohan Pedersen ved skøde af 20/2 1919, så Skrædderen har boet til leje. Han flyttede så til Jerup, hvor han forsatte som skrædder.
Her en notits i Skagen Avis:
Kristine Høgenhaven er i dag stille sovet ind 13/3 1985.
I min barndom hørte jeg ofte tale om Kristine på Centralen – hun var en legende. Fortælleglad og levende interesseret i alt, hvad der skete, selv langt op i alderen. Mor besøgte hende jævnligt. Mors veninde, Sigrid Christensen, fik som ung pige plads på centralen. Hendes søster kom som ung pige til Hesselholt. Senere vil jeg udvide dette lille indlæg med nogle billeder.

131 – Lidt familiesnak –

Udgivet den af
Svar

 Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 

I 1787 ejes Hesselholt af en ung mand, 29 år, ved navn Mads Pedersen ( min tip-tip oldefar). Han er gift med Maren Pedersdatter, og de har mange børn, men de fleste er konens fra 1. ægteskab. Sammen har de Anne Madsdatter, 3 år og Jens Madsen, 1 år. Senere får de Kirsten Marie Madsdatter ( min tipoldemor), og det er hende, der bliver gift med en fisker i Gammel Skagen, Jens Svendsen, ( min tipoldefar) og de bliver senere forældre Vester-Lars ( min oldefar).
Det bliver Mads og Marens søn, Jens Madsen, som  arver gården. Han får ingen børn.
Hans søster Kirsten Marie Madsdatter gifter sig som nævnt med en fisker i Gammel Skagen, Jens Svendsen, og de får en række børn. En af dem, nemlig Lars, køber Hesselholt. Lars er i 1848 karl på gården, men han er altså også en nevø til Jens Madsen.
I folketællingen fra 1834 ser vi, at Maren Kirstine Jensdatter og Svend Jensen er tjenestetyende på Hesselholt. De tjener hos deres onkel. Og det kommer deres bror, Lars, så også til, men vi ser ham først på Hesselholtlisten ved folketællingen i året 1855 – her står han opført som tjenestekarl. De to søskende, Maren Kirstine og Svend er rejst fra gården eller døde måske.
Lars er nu 39 år og ugift.
I folketællingen fra 1860 er Lars blevet ejer af Hesselholt, og han har giftet sig med Kirstine Madsdatter og de har et barn på et år: Janus Christian Martin Jensen ( min farfar).
Vester-Lars og Kirstine får kun to børn: Janus og Mads.
Men Vester-Lars er selv ud af en stor børneflok. Herunder står han sammen med sine søskende:
Anne Jensdatter f.27/7 1811
Maren Kirstine Jensdatter f.25/11 1813
Christiane Jensdatter f.22/1 1816 – død 14/3 1816
Lars Jensen ( Vester-Lars) f.25/1  1817 – død 12/4 1872
Karen Marie Jensdatter f. 25/12 1819
Svend Jensen f.3/1 1822
Christiane Jensdatter f.23/7 1824 – død 13/12 1846
Mads Jensen f. 8/1 1827
Kirsten Marie Jensen f. 1831 – død 1/4 1834
Herunder har jeg griflet min fars stamtavle nogle få slægtsled tilbage

 
Fandt denne lille nekrolog over min far:


 

130 – et par gamle familiebilleder

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Her kommer et gammelt familiebillede. Fotografen hedder Kirstine Lund, og billedet forestiller Andrea Houkjær ( født Nielsdatter ) og Jens Pedersen Houkjær. Han er min oldefars ( Ole Houkjærs) bror, ligesom Mads Houkjær er det, den Mads, der overtog slægtsgården og gjorde den til hotel, senere Kokholms Hotel.

Billedet er ifølge Vendsyssel Historiske Arkiv taget mellem 1901 – 1909. Selv tror jeg, det er noget ældre. Andrea ser ikke ud til at være over 60 år – nej det er snarere fra engang i 80’erne.

Andreas levede fra 13/12 1838 og til 28/3 1918

Jens levede fra 26/4 1831 og til 26/8 1920

Egentlig hører mormor – Magdalene Andersen ikke til her – Andrea og Jens er min fars familie, og Magdalene er min mors. Hun døde længe før, jeg blev født, og jeg har altid syntes, at hun så ud, som om livsglæde var noget ukendt. Og på næsten alle billeder ser man en kvinde, som er særdeles lidt køn. Men nu fandt jeg alligevel et billede af hende som ganske ung, og på det er hun næsten smuk.

128 – Lidt spøgeri på Hesselholt

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 Ovenstående er overskriften på en artikel, som jeg i dag fik tilsendt fra Hjørring Historiske Arkiv. Den er fra Vendsyssel Tidende 4/7 1939. Det er ikke er lykkedes mig at gøre teksten tydelig, så skriver jeg den af.

DA DER BRÆNDTE BLUS FOR DE TOLV STJÅLNE APOSTELFIGURER, OG SPØGERIET BLEV MANET I JORDEN

Umiddelbart ved Hulsig Station ligger den gamle Gaard H e s s e l h o l t, i sin Tid kaldet Hejselholt, som paa Grund af Sandflugten sidste Gang blev flyttet til dens nuværende Plads ved Skagen Landsogns sydligste Grænse ca. 1810.

Gaarden har i det sidste Hundredaar været i Slægtens Hesselholts eje og blev for et Par Aar siden af Sparekassedirektør Janus Hesselholts Enke, Fru E l i s e  H e s s e l h o l t, afstaaet til Sønnen O t t o  H e s s e l h o l t, som i Begyndelsen af Aaret 1937 sammen med Chr. H e i l e s e n, Tornby, anlagde en Sølvrævefarm ved Gaarden, i en 2 Tdr. Land stor Plantage. Farmen gav i Begyndelsen en Del Vanskeligheder med Mangel paa Hvalpe, og var der endelig Hvalpe, aad Hunnen dem. Det lykkedes dog at redde to Hvalpe, som Gaardens Kat ammede op og tog sig særligt af, senere opammede den tre Hvalpe, og nu er der 14 Dyr.

Inde i den gamle Slægtsgaards hyggelige Dagligstue, hvor hele det stilfulde Interiør stadig minder om den svundne Tid, da den ægte gammeldags Bondekultur endnu sad i Højsædet, fortæller Fru Elise Hesselholt om de henfarne Slægter og deres Tilknytning til Gaarden.

Det var hendes afdøde Mands Fader, L a r s  J e n s e n, ogsaa kaldet Vester-Lars, der havde købt Gaarden af dens daværende Ejer, Sognefoged J e n s  M a d s e n, der var lidt i Familie med Vester-Lars. Ganske vist var Jens Madsen Sognefoged, men han kunde dog hverken læse eller skrive, saa hver Gang, han skulde ud i sognet og forkynde et og andet for Befolkningen, maatte hans Kone først læse det for ham saa længe, til han tilsidst kunde det udenad. Men det hændte jo nok, at han glemte Remsen, naar han kom ud, – og saa kørte han jo omgaaende fast i Lektien … Hans Kone var meget yngre end han, fortæller Fru Hesselholt, men hendes Forældre tvang hende til at gifte sig med den da aldrende Mand, der jo var Ejer af en stor og god Gaard.

I Aarene 1815-20 strandede der forholdsvis mange Skibe her paa Kysten. Man vil sige, at det var den 8. November 1815, der strandede et Skib paa Skagen Landsogns Strand, som havde adskillige Kostbarheder om Bord, bl.a. 12 pragtfulde Apostelfigurer i Sølv eller Guld. skibet forliste totalt, og dets Ladning drev i Land, deriblandt de nævnte Figurer. Muligt er disse dog bleven flaadet ind paa en eller anden mystisk Maade.

Men nok om det. Disse Kunstværker skulde være havnet her paa Gaarden, og det varede ikke længe, inden saa en og saa en anden opdagede, at der brændte Lys her, ja, sommetider saa det ud, som om hele Gaarden stod i Flammer … en underlig Uro var der ogsaa, – og alt dette afstedkom jo Røveriet af de 12 Sølvfigurer.

Det var jo netop i de Aar, Jens Madsen og hans Kone havde Gaarden; men i de samme Aar havde de af og til Besøg af en Snedker og klog Mand, der bar Navnet Andreas af Rosenhuset, og som stammede fra Mygdal. Det var ham, der bl.a. lavede Panelerne, som findes i Dagligstuen her, og han lovede saa en Dag at befri Gaarden for den Forbandelse, der hvilede over den. Det skete ogsaa; men nu siges der at brænde Lys i Egekrattet her Nord i vores Klit, for dér skal Andreas af Rosenhuset have faaet Apostelfigurerne nedgravet … Camillo Bruun har forøvrigt i en af sine Bøger fortalt om den nævnte Stranding og om Figurerne, men vistnok ikke at de havnede i Hesselholt.

Husets Fremmedbog viser, at i Hundredevis har besøgt Gaarden. I Janus Hesselholts Tid kørtes der i Sommermaanederne dagligt med 3 Spænd Heste fra Hulsig til Hotellerne i Kandestederne. For Vognlejen betalte Turisterne dengang 3 Kroner for en Enkelttur og 5 Kroner for Retur. Disse Priser steg i Krigsaarene til 5 Kroner for Enkelttur og 9 Kroner for Retur; men nu er forlængst Førkrigspriserne atter gældende, og nu er det jo Bilerne, der har taget Tèten.

Der var Aar, hvor Invasionen kunde være særlig stor og der saaledes tjentes en god Skilling. Afdøde Janus Hesselholt var kendt af de fleste Turister, der kom til Hulsig og Kandestederne, og Fru Elise Hesselholt var en gæstfri Husmoder og Værtinde.

Af de mange kendte Gæster kan nævnes Balletmester Hans Beck, Poul Lincke, Reumert, Johs. og Ulla Poulsen, Harry Søiberg og Familie, der er særlig gode Venner af Huset og mange, mange flere.

Men forøvrigt har Turister fra alle de skandinaviske Lande saavel som fra Tyskland aflagt Besøg hos Familien Hesselholt, og Fru Elise har saa mange Erindringer at fortælle, at det bliver Midnat, før vi atter kører af Gaarde.

Skoven, der paa begge Sider Landevejen strækker sig mod Syd helt til Bunken, aftegner fine og stemningsfulde Silhouetter mod den blanke, stjerneløse himmel, medens i Nord den lyse Nats Dæmring over Klit og Skov og det nyndende Kattegat langs den hvide bugtende Strand.

I indlæg nr. 86 i Hjemstavnsroman kan man læse en anden version af historien om de tolv apostle. Her er det min tante Kirsten, der fortæller. Og som nævnt har altså digteren Camillo Bruun en helt anden version. Den vil jeg forsøge at finde. Historien, som fortælles af min farmor er den version, vi hørte af far, da vi var små.

Det var jo ikke kun på Hesselholt, det spøgte, i indlæg 75 i Hjemstavnsroman kan man læse om spøgeriet på Karredgården – her gik det så voldsomt for sig, at en af ejerne valgte at fraflytte gården. Som regel hang spøgeriet sammen med skibsforlis og de ugerninger, der undertiden hændte ved bjergningen.

Billedet herunder er en forsideillustration fra Camillo Bruuns bog: “Hvad Marehalmen fortalte”

En lille kommentar til farmors omtale af Hesselholts ejerskab. Hun skriver, at vores oldefar, Vester-Lars, var lidt i familie med Jens Madsen, som han købte gården af. Ja, det var han i høj grad, for Jens Madsen var hans onkel.

Jens var søn af Mads Pedersen ( det kan vi bl.a. læse i tante Kirstens artikel om Hesselholt ) og denne Mads var Vester- Lars’ morfar.

Larses mor Kirsten Madsdatter var gift med en fisker i Gammel Skagen, han hed Jens Svendsen, og han var ud af en gammel fiskerslægt, men moren var altså datter af Mads Pedersen, og det var Jens Madsen jo også, så de to var altså søskende.

Lars blev som ung ansat som karl på Hesselholt, og han tjente altså hos sin onkel. Senere købte han så gården.

127 – første november i Tråen og et lille kig på Den anden Tranegård

Udgivet den af
Svar

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

 

 
Det er jo næsten altid den Tranegård, der ligger nærmest havet, man taler om og interesserer sig for, og den har jo selvfølgelig også huset berømtheder lige siden Johannes Poulsen købte den for mere end 80 år siden. Nu tilhører den familien Heering, som også hører til blandt “de kendte”.
Men den anden Tranegård er jo nok så interessant. Den ejes af Anders Hessellund og også den emmer af historie, en historie, som ikke er fortalt endnu, men det bliver den. Her boede i generation efter generation dygtige og kloge bønder og fiskere, og her voksede en ganske vist ukendt, men dog talentfuld kunstner op. Og så var hun oven i købet en pige. Hun hed Alma og var datter af August Trane. Hende skal vi høre om senere, men her er et par billeder af gården, taget for nylig en efterårsdag. Og herligt er det da, at denne Tranegård ikke er fikset sønder og sammen af arkitekter og rige folk som Heerings eller totalt jævnet med jorden, som det er tilfældet med Hesselholt.
Den ligner sig selv og gudskelov for det.


Og det er efterår i Tråen lige nu. Stormen over Danmark i forrige uge nåede ikke herop, men havet tog alligevel grådigt for sig af retterne – det åd sig langt ind i klitten, da der blæste en pålandsvind – stranden var helt fast og glat efter havet. Mon de helt forsvinder? Så bliver vores udsigt fabelagtig, men det er vist ikke frydegrund nok. Klitterne SKAL jo være der og tage af for stormflod. Men det er jo et landsskab, der hele tiden ændrer sig, selv om det forekommer så evigt det samme med hav og klit og lys og mørke. Her et par billeder fra lige nu. En afgnavet klitrække: