For kort tid siden læste jeg mine endnu ikke bogfærdige erindringer igennem, og da jeg kom til det afsnit, hvor jeg skriver om mine ungdomsdigte – og en del af dem kredser om Gud – slog det mig, at jeg havde fået SÅ meget inspiration af en anden digter – en stor digter endda, og det er jo selvfølgelig af de store, man trækker guldet ud og som sender de skønneste stråler ind i vores egen langt fattigere verden af ord. En berigelse.
Ord ja – og ord, som forsøger at fange relationen mellem mennesket og Gud. Rilke kunne det. Og det her digt ville jeg gerne oversætte, men det kan jeg ikke, det kræver en større digterevne end min. Men digtet er jo ret åbent og ordene almindeligt kendte, så du kan sikkert læse det på tysk.
Du Nachbar Gott, wenn ich dich manches Mal
In langer Nacht mit hartem Klopfen störe,-
So ists, weil ich dich selten atmen höre
Und Weiss, Du bist allein im Saal
Und wenn du etwas brauchst, ist keiner da,
Um deinem Tasten einen Trank zu reichen
Nur eine schmale Wand ist zwischen uns,
Durch Zufall: denn es könte sein,
Ein Rufen deines oder meines Munds-
Und sie bricht ein
Ganz ohne Lärm und Laut.
Aus deinen Bildern ist sie aufgebaut
Und deine Bilder stehn vor dir wie Namen
Und wenn einmal in mir das Licht entbrennt,
Mit welchem meine Tiefe dich erkennt,
Vergeudet sichs als Glanz auf ihren Rahmen
Und meine Sinne, welsche schnell erlahmen
Sind ohne Heimat und von dir getrennt
Det er et angstdigt, som ingen kunne skrive stærkere. At føle sig så tæt forbundet med Gud (nur eine schmale Wand ist zwischen uns) og samtidig frygte, at adskillelsen er en mulighed.
Her et andet digt af Rilke, som jeg kom i tanke om, da jeg skrev ovenstående. Her er digterjeg’et i kontakt med Altet og flugt og lyd og liv forener sig i disse smukke vers:
Foto: Mette Hesselholt Henne Hansen
Rilkes digt:
Ich lebe mein Leben in wachsenden Ringen,
die sich über die Dinge ziehn.
Ich werde den letzten veilleicht nicht vollbringen,
aber versuchen will ich ihn.
Ich kreise un Gott, um den uralten Turm,
und ich kreise jahrtausende lang;
und ich weiss noch nicht:
bin ich en Falke, ein Sturm
oder ein grosser Gesang.
