Derfor skriver jeg

En massemorder bliver spurgt: ”hvorfor dræber du?”

Han svarer: ”fordi jeg kan.”

Vi gyser – han er kynisk og uden for rækkevidde.

En forfatter bliver spurgt: ”hvorfor skriver du?”

Han svarer: ”fordi jeg kan.”

Vi undrer os.

Han undrer sig ikke – det er sådan det er.

Nu stilles de samme spørgsmål, men denne gang er svarerne andre:

Morderen: ”Fordi jeg ikke kan lade være.”

Vi får ondt af ham. Han må hjælpes.

Forfatterens svar er igen et ekko af morderens:

”Fordi jeg ikke kan lade være.”

Skal han hjælpes? Skal vi have ondt af ham? Eller bare lade ham skrive?