136 Intermezzo og lidt om kontrakter

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg løbende opdaterer ( gennemarbejder ) mine kapitler, derfor “dvæler” jeg ret længe i indlæg nr. 136, hvor de to første kapitler står. Om jeg får skrevet et tredje inden jul, ved jeg ikke. Ordene flyver ikke let fra hånden. Der er også sket forandringer på indlæg nr.105 ( en ny folketælling er føjet til)- men det har vist mest interesse for mig selv. Min blog er jo navnlig min notesbog.

UPS! Her over er der lige smuttet en selfie ind på siden – den er dog ikke af dags dato. Men nu lidt om kontrakter:

I dag har vi ældreboliger og plejehjem, men i gamle dage tog familien sig af de gamle, det betød dog langt fra, at de var retsløse og at arvingene kunne behandle dem efter for godt befindende. Jeg fandt en aftægtskontrakt mellem min bedstefar Janus Hesselholt og hans mor Kirsten Jensen. Den er desværre temmelig medtaget af tidens tand, men jeg har tænkt at nedfælde det af den, der er læseligt og gætte mig mere eller mindre til resten. Her er nu forsiden, som faktisk er læselig:

Jeg skriver nu det af det gamle dokument, som er læseligt ( parantes-teksten er gætteri):

9/1 1888

Skøde

Jeg Kirsten Jensen tilskøder (hermed til Janus Martin Jensen af Skagen Landsogn, efter (? …. ) Bo, Skøder og overdrager hermed til Janus Martin Hesselholt den mig tilhørende ( ? ) kaldet Matr. 3 skyldsat for (?) og Matri. 14 d af Hartkorn (?) og Gammelskat 8 kr. 54 øre af Skagens Landsogn (?) staaende Bygninger med disses mur- og nagelfaste (?tentier, rette Tilligende og Tilhørende, (?) og til Gaardens Drift hørende Inventarier, Redskaber . v. saaledes som det nu er og forefindes. Ejendommen er overtaget af Kjøberen den 1. Nov. d. A:

Kjøbesummen er afgjort derved, at Janus Jensen Hesselholt ved at give sin Medunderskrift herpaa har forpligtet ham og kommende Ejere af Ejendommen til at yde Kirsten Jensen følgende Aftægt:

Det ved den søndre Side af Gaarden opførte Hus med samme nuværende Have og en Ager, der (?) fra Haven til det søndre Skjel af Marken (? ) støder til et stykke England, som (? ) den Jord, der er beliggende østenfor Haven (?) den nordre Havegrøft og er 40 Alen i Bredde. …(?) forbeholder jeg, Kirsten Jensen mig Afbenyttelsesret saa længe jeg lever og er Ejeren af Ejendommen …(?) det nævnte Hus samt Hegn om (? … ) ligesom og at pløje og gjøde den og ( holde den med) forsvarlig Gjødning, som han selv leverer. ( Desuden er Janus Hesselholt Jensen pligtig aarlig at levere: 2 Tdr. Rug, 1 Td. Byg, 1 Td. (?) og 8 P Hør, der, hvis det af mig forlanges, skal betales med Penge efter (?) og i øvrigt at levere paa Aftægtsboligen (?) … en Skæppe Ærter, 5 Snes Æg og (???)Helst og med saa stort (?) som det af Kirsten Jensen forlanges.

Til hver af de store Højtider i Aaret leveres 1 Pund Kaffe, 1 Pund Melis, 1 Pund Puddersukker og 2 Kroner i Penge afleveres paa Aftægtsboligen, hvor der ligeledes daglig leveres 3 Potter nymalket Mæls, santlige Varer leveres i(?) og friske i alle Maader.

Janus Martin Hesselholt er pligtig at fodre og lade klippe aarlig 2 Faar med Yngel lige naar (?) Faareflok. Skulde de mig tilhørende (?) er jeg Kirsten Jensen berettiget til at faa ligesaa mange igjen af hans Faareflok efter at disse forlods ere udtagne til Tillæg.

(Janus Hesselholt) holder mig tillige med al den Brændsel, som jeg behøver og som i rette Tid bjerges til Huset og kjøres og sættes i Stak paa et for mig (?) Kornet er han pligtig at kjøre til Mølle og tilbage i formalet Stand. (?) samme skal han bære det paa Loftet. Han er fremdeles pligtig at gøre mig sin (?) og Opvartning, Vadsk og Renlighed og bekoste Lægehjælp og Medicin. Ligesom han ogsaa ved min Død betaler en anstændig Begravelse. Han tilsteder mig foruden (?) Brønd, ligesom det er ( mig tilladt af færdes) uhindret paa Marken og i (?) har fri og uhindret Kjørsel til og fra Aftægtshuset. Maatte jeg Kirsten Jensen ønske det, er Ejeren af Ejendommen foruden forommeldte Aftægtshus pligtig at give mig et godt og velvedligeholdt Hus som har Kakkelovn i selve Vaaningshuset. Skulde Jeg Kirsten Jensen imidlertid blive ( ? ) fra Gaarden, sa skal sammes Ejer være ( pligtig at betale for) mig, hvor jeg tager Opholdi en Afstand af  (?) fra mit nuværende Hjem, samtlige ( ?) med undtalgelse af Brændsel, Mælk og Befordring til Kirke samt Lægehjælp. I Stedet (?)  i saa Tilfælde er pligtig at betale mig 75 Kr. er Syvti Fem Kroner aarlig, at erlægge i hver 11 Juni og 11 December Termin.

Mads Pedersen og hans Hustru Karen Marie Jensdatter af Skagen Landsogn i følge Skøde tinglæst 17. December 1855 til (stedes Ret til Græsning og Afslet paa en Lod i den (?) af Ejendommens Hedelod respekteres saa længe (de lever?).

(Jeg Janus Hesselholt forpligter mig) til at udbetale til (?) Mads Larsen Hesselholt 4000 Kr. ( ……? ) betales kontant ved nærværende Skødes Underskrivelse (?) et tusind  Fem hundre Kroner og to tusinde Fem Hundrede Kroner ( ???) Prioritet og Panteret i Ejendommen (?) til Kirsten Jensen, indtil Beløbet (???) sker med 1/2 Aars Varsel til (?????) Termin, hvorhos det forrentes (???) fra førstkommende 11 JUni i Termin.

1888

Dersom jeg Janus Hesslholt eller mine Arvinger skulde blive tilsinds at sælge indbemeldte Ejendom er jeg eller de pligtige først at tilbyde mig Kirsten Jensen eller Mads Larsen Hesselholt samme.

….. (?) nu med sin Medunderskrift herpaa ( ?:::) af sig og efterkommende Ejere til at yde Kirsten Jensen fornævnte Aftægt og øvrige Præstetioner (?9 dette Skøde tillige bliver at læse som er Tre Tusinde Fem Hundre Femti Kroner med et (?) Pantebrev i den solgte Ejendom med (?) mur- og nagelfaste (?)… paa(? ….) og Afgrøde, Besætning og  Inventarium  ….

Resten er desværre klippet i stykker, men at sagførerne skal have 46 Kr og 64 Øre

En tilføjelse 2/8 1897:

Vi underskrevne Kirsten Jensen af Skagens Landsogn og Mads Larsen Hesslholt af Skagen meddele hermed Samtykke til, at den udstykkede Parcel nr. 3 b af Skagens Landsogn uden Hartkorm eller Gammelskat maa udgaa (?) med nærværende Aftægtskontrakt stillede Pant. Skagens Landsogn d.26. Juli 1897

Underskrevet Kjersten Jensen og Mads Hesselholt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *