Ja, så var der igen gevinst. Jeg gravede i familiekulen og fandt et gammelt regnskab for Hesselholt, som min farfar lavede i de år, han drev den – altså indtil 1919. Nu har han været så rar også at skrive lidt om gårdens historie, som man kan se af nedenstående. Herligt, for så ophører alle spekulationer om, hvor den har ligget tidligere og hvorfra den flyttedes. Regnskabet må vente til senere, dog trykker jeg en siden derfra for at vise, hvordan han greb sagen an og også lidt om, hvor stor gården og hans virke på den var.


Jeg vil herunder oversætte beskrivelsen af gårdens historie, men det er ikke let, for min farfar havde sikkert mange kvaliteter, men hans skrift er temmelig ulæselig – siger en gammel stileretter! Dog jeg prøver, idet jeg vil beholde hans stavemåde hele vejen.
Kortfattet Skildring af Gaarden Hesselholt
Jeg har ment, at det muligt senere kunde interessere saavel mig som kommende Ejere af Hesselholt, at kjende lidt til Gaardens Fortid for derved lettere at kunne danne sig en rigtig Mening om dens Udvikling og de Forandringer, som ere foregaaede dermed og derved faa et klarere Begreb om Aarsagerne til samme; thi det gjælder altid om at finde Aarsagerne til en Tings Fremskridt eller Tilbagegang for ret at kunne blive Herre derover og for Fremtiden at kunne lede det ind i det Spor, som man helst ønsker; og for at være klog paa Fremtiden maa man kjende Fortiden. Jeg har derfor ment, at burde give, ikke alene en Beskrivelse af Gaarden som den var, da jeg modtog den, men ogsaa gaa lidt længere tilbage i Tiden. Den bedste Skildring af en Landejendoms Betydning, som ens Ejendom, er et nøjagtigt Regnskab over dens Indtægter og Udgifter, og med Hensyn dertil har jeg ment, at en saadan Skildring vilde være paa sin Plads foran i Hovedbogen.
Hesselholt har ligesom de øvrige Steder i Skagens Landsogn været Fæstested til daværende Ferslev Gaard i Skagen. I Følge Skjøde af 11 Juni 1798 blev Hesselholt, som da havde 5 Skp. Hartkorn Ager og Eng, efter skede ( ? ) Moderation i sin Tid formedels Sandflugt, solgt af Cathrine Holm, Enke efter afgangne Byfoged Hans Christoffer Ferslev i Skagen for 190 Rdl. til Mads Pedersen, som havde Stedet i Fæste. Omtrent Aar 1804 flyttede Mads Pedersen Stedet, som da laa ca. 250 Favne Nordvest fra, hvor det nu ligger, for Sandflugten.
Sognefoged Mads Pedersen solgte Hesselholt til sin Søn Jens Madsen for 1000 Rdl. ved Skjøde af 13 Januar 1813. Ejendommen var da skyldsat for Hartkorn 5 Skp., der holdtes ved Stedet, som bestod af Vaaningshus = 8 Fag og 1 Sidehus, benyttet til Lade Lo og Stald, 9 Fag, 4 Bæster. Ved   (?)  Contract af 25 Maj 1817 har Sognefoged Jens Madsen givet sine Forældre Mads Pedersen og Maren Pedersdatter Aftægt, som er ansat til en Værdi af 1000 Rdl. N.V. Jens Madsen var ingen dygtig Mand men sad dog og slog sig igjennem; i de sidste Aar han havde Gaarden, trak han lidt Gjæld paa sig. Medens Sognefoged Jens Madsen ejede Gaarden blev Klitterne, som før havde været til fælles Afbenyttelse for hele Sognets Beboere, udskiftet, saa hvert Sted fik sine egne Lodder. Udskiftningen blev fuldført af Justitsraad Birk i 1853. Udskiftningen mellem Mand og Mand blev udført efter en Overenskomst, som blev truffet paa et Møde paa Sognefoged Jens Madsens Bopæl den 18 Maj 1852 og hvorefter Delingen skulde foregaa efter det ( nye?) Hartkorn dog med den Undtagelse, at dem, som havde under 1 Skp. Hartkorn, skulde have efter 1 Skp. Hartkorn. Ejerlavsskjellet mellem Skagen Kjøbstad og Landsognets Jorder var blevet afsat lit tidligere, muligt i Slutningen af Fyrrerne. I Følge Skrivelse af 2 Marts 1842 fra Byfoged og Sandflugtskommisair v. Bergen i Skagen til (Konsaijraad?) Biel til Bangsbostrand, vidstes den Gang intet Skjel. v. Bergen skriver blandt andet: “At bestemme Grændseskjellet vil formentlig møde store Hindringer, thi ethvert af Sognene vil, imod den almindelige Orden, gjøre Paastand paa saalidt som muligt af det store mellemliggende Rum, der indbefatter en Snes nøgne Sandmiler.”
I Følge Skjøde af 11 Dec. 1855 solgte Sognefoged Jens Madsen Gaarden Hesselholt til Lars Jensen for 800 Rdl. og 1 Aftægt Kapitaliseret for 5 Aar til 300 Rdl. Gaarden bestod da af  Pudemarken Matr. no.3 Hartkorn 1 Td.1 Skp. 2.Tdr. og 2 Klit og en Hedelod Matr. nr. 14d Hartkorn 1 Skp. 3/4 Tdr.
I Jens Madsens Tid hørte desuden til Gaarden 1 Eng, som han beholt. Lars Jensen modtog Gaarden med Besætning af 2 Heste 4-5 Kør og 1 Kvie, ialt ca. 6 Kreaturer og ca. 15 Faar, og da han døde havde Gaarden en Besætning af 2 Heste ca. 10 Kør og 8 Unghøvder ialt ca. 18 Fækreaturer og ca. 18 Faar. Lars Jensen ejede Gaarden til sin Død 12 April 1872.
Fra 1872 til 1887 havde Lars Jensens Enke Kirsten Madsdatter Gaarden, og i denne Tid blev den ikke synderlig forbedret. Kreaturbesætningen ved Gaarden vedblev vel at være lige mange til Tal, men var mindre og gjennemgaaende daarligere end i Lars Jensens Tid, hvilket for største Delen havde sin Grund i at Kalvene altid blev for daarligt opfødte i det første halve Aar. Kirsten Madsdatters store Tilbøjelighed til at sælge de bedste Kreaturer bort af Besætningen, hvilket lykkedes hende alt for godt, lokket af de i Forhold til Kreaturernes Beskaffenhed meget høje Priser, som hun altid fik dem betalt med. Lars Jensen og hans Enke klarede sig godt ved Gaarden. Lars Jensen byggede en ny Lade i Aarene 1862 og 1865, og Lars Jensens Enke resten af Laden i Aarene 1872 og 1879.
Ved Skjøde af 23. December 1887 overdrog Lars Jensens Enke Gaarden Hesselholt til sin Søn Janus Jensen Hesselholt for den Sum 5050 Kr., hvilket var en Udbetaling til min Broder Mads Larsen Hesselholt af 4000 Kr. og en Aftægt til Moder ansat til 5 Aar til 1000 Kr. og Begravelsesomkostninger 50 Kr. = Aftægt 1050 Kr. Til Gaarden hørte den Gang foruden Pudemarken 2 Klit- og 1 Hedelod, der tilsammen havde en Størrelse af 10.452,740 Kvadrat Alen eller 747 Td. Land foruden Pudemarken. Hedelodden har en Størrelse af 272,640 Kvadrat Alen eller 19 1/2 Td. Land. Vestre Klitlod 2,348,630 Kv. Alen eller 168 Td. Land, Østre Klitlod 7,831,470 Kv. Alen eller 559 1/2 Td. Land
Det samlede hartkorn var 1. Td. 2 Skp. 3/4 Al, Gammelskat 8 Kr.54 Øre.
Da jeg overtog Gaarden havde den en Besætning af 2 gamle Heste, 8 Kør og 8 Ungkvæg, ialt 16, som vare meget smaa og daarlige, den bedste Ko kunde jeg blive budt 70 Kr. for, desuden var her 16 Faar. Avlredskaberne var middel gode, Vogne, Plove og Harver vare dog dårlige. Bygningerne vare, Rollingen gammel og lille og daarlig, Laden god og middelstærk. Desuden hørte til Gaarden 1 lille gammelt Hus asureret en Gang for 400 Rdl. Asurancesummen for de øvrige Bygninger vare Laden 1950 Kr., Rollingen 900 Kr.. Tilsammen 3650 Kr. I 1890 er bygget 1 Mølle paa Laden, forsikret for 600 Kr.