Her fortsætter notaterne fra Olaviæ bog om Skagen før 1787, og som man vil se er Hesselholt nævnt:
Sandflugten:
“Det stærke Jordmon er opslidt, ligesom at Skaberen have sat en slags Prøve paa, hvorvidt det menneskelige Kiøns Omsorg gik, for at befordre dets eget Vel, og i at bøde paa Naturens Mangler. Man har Syn for Sagen paa Stedet med Henseende til begge Dele, nemlig: at Sandflugten fast har ødelagt alle Marker samt de omkring liggende kostbare Eiendomme, og at Folk har været ligesaa ubekymrede for at overkomme Ødelæggelsen, som Sandflugten villig til at ødelægge, …” (s.38)
Pator Lodberg mistede sin agerjord + eng ved en voldsom storm fra nordvest i 1775, bededag. – den trængte også ind i kirken som ellers hidtil var gået fri.
Husene omkring Capellet blev kaldt Capelborg – de blev oversvømmede i 1717, så folk måtte evacueres.
Maren Ammes Mark + Vestermark ødelagt af sand.
“… Ind i Byerne har Sandflugten saaledes trængt sig, at Sandet paa mange Steder er begyndt at gaae op paa Taget af Husene, hvilket forvolder, at man neppe kan komme frem med Hest og Vogn eller til Fods paa sine Steder i Gaderne, og allermest, naar det har regnet stærkt eller sneet, da Vandet bliver staaende mellem de heslige Sanddynger. … “(s.42)
Mellem Kirken og Vesterby var der en stor ferskvandssø med mange Fisk ( 5 – 6- Favne dyb) – den blev ødelagt af sandet, i 1780, da Olavius kom til Skagen var der kun 2 små huller tilbage af søen. Olavius fanger et par skaller heri, og de er udsultede og byldebefængte – ( s.42)
Olavius omtaler Kirkemilen ( Sandmilen?), som ligger ved siden af “dette Vand” (= den gamle sø)  og nævner, at der findes mange andre miler ( =”en meget stor Sandhøi”).
Om gårde, der har taget skade af sandflugten skriver han følgende:
“Tvende Bøndergaarde, beliggende ved Tranen, en Egn …., som formodentlig har faaet sit Navn af Tranefuglens Forsamling sammesteds i forrige Tider …. eller, som andre mene, Stedets første Beboer Trane, hvis Marker upaatvivlelig have været meget frugtbare, inden de iVester og Nord beliggende Sandmiile oversvømmede Eiendommen.” (s.44)
Nu kan der på begge gårde kun avles 1,5 tønde byg og 2-3 tønder havre.
Olavius lærte af tolder Guldberg ( sin forgænger) at avle vikker og heraf høstes en del – det samme lærte han videre til bønderne i Tranen.
En af de små gårde der hed “BAKKEN” eller “KARREDSBEK”.
“KARRED” eller STORE KARRED har været flyttet 4 gange. LILLE KARRED flyttes til Tranen 30 år tidligere. Er nu også delvis ødelagt af sand.
Der høstes Erica Rubra – (fårelyng) til at farve gult og grønt.
Chriesten Madsens hus ved “Becken” ( bækken)
“Paa alle disse Gaarde har jeg ellers set Grønkaal at voxe til en vis ikke ringe Størrelse” ( s.45)
I de vestlige grænser af sognet lå LILLE LUNDHOLD og STORE LUNDHOLM.
STORE LUNDHOLM nedlægges på grund af sand og bliver til Tolder-eller Ladegård. – LILLE LUNDHOLM flyttes et stykke mod øst.
HULSIG GAARD flyttes to gange en 1/4 mil til Øst. “Beboerne ( skal) endnu, i Følge eget Forgivende, kunde saa paa Stedet 1 – 2 Tønder Byg – 2-3 Tønder Havre.”
“HEISELHOLT”, formodentlig saaledes kaldet i Anledning af de der omkring fordum voxende Hasseltræer. Denne Gaard staar efter Beretning, paa samme Sted, som den først blev bygget, formedelst at Sandflugten for den største Deel hidindtil har skaanet det dertil hørende Agerland, endskiønt at Engbunden dog derhos har liidt nogen Skade. Sandmiilerne nærme sig ogsaa dette Sted Aar efter andet, hvorfor Beboerne ere udsatte for Frygt og Fare og tabe ligesaa meget som deres Naboer.” ( s.48)
“KLAAE-RUMPE, KLARUP, eller som Gaarden nu kaldes, RUMPEN, er fast det eneste Sted eller beboelig Gaard i Schagen Sogn tilbage, fordi Sandflugten der hverken har giort synderlig Skade paa Ager og Eng, men vel ødelagt Overdrevel paa den vestlige Side af Gaarden, og der opkastet nogle fæle Sandmiile, som er noksom befrygtelige i Fremtiden.” (s.48)
Som det fremgår af ovenstående citater, så lå Hesselholtgården i Tranestederne ( = Tranen). Men hvor? Det vil jeg godt vide, og måske kan nogen hjælpe mig – selv vil jeg søge i diverse arkiver.
Højens markjord elendig
AALBÆK:  Sandflugten har angrebet “Nørre Elkiærs Herregaards Eiendomme” – grænser op til Ellinggard og Lerbeck
Folk opfordres til at holde op med at bruge gråris og marehalm til brændsel. Resultat: de fryser.
“Stude, Køer og Heste, der tillades at gaae løse i Klitten baade Sommer og Vinter, … ere virksomme Midler til at befordre de sandstillende Urters Undergang.” (s.49)
Olavius forsøger at lære bønderne mere effektivt landbrug og fiskerne noget om forbedring af redskaber og fangstmetoder, men han kommer til kort “udi alt dette kom jeg ingen Vei.”
Olavius klager over, at Skavboerne er sjuskede og uordentlige og selv med til at ødelægge de få tiloversblevne marker ved at lade får og gæs osv. græsse frit ( s.53)
Byens Vedtægter (= Schagens Grannebrev): Vedtægterne beskriver nøje, hvordan der skal ageres i marken – de er underskrevet 16.august 1700 og blev oplæst hvert år ved Skagen Byting indtil 1747
“Ordre til at alle Toldere i Riget, at de nøie skulde passe paa, at ingen Mansk Mynt blev udført af Landet” ( s.142) – dette mener Olavius dog er umuligt, om han så havde 1000 øjne.
De høje kornpriser dæmper drikfældighed, da det er dyrt at fremstille brændevin.
kun få i Skagen “have lagt sig efter at binde Strømper.” (144)
OM STRANDINGS – TILFÆLDE:
“Om Gudsdyder – Sæderneog overtroiske Lævninger”
O skriver, at Skavboerne er fromme ( ingen værts- og dansehuse) – de er andægtige i kirken – der er ingen slagsmål – O. har aldrig hørt om optøjer i byen.
Ved strandinger er der dog vagt over det inddrevne fra vraget.
Folk er nøjsomme m.h.t. fornøjelser, men:
“Angaaende Bryllupper og Barselsgilder, da var man i saa Henseende her temmelig overdaadig, førend Forordningen af 20. januar 1783 udkom, da man dog endog ved simple Folks Bryllupper kunde have 10 – 12 Rætter Mad” …
“Schagens Beboere roses ellers for at være redelige Betalere, naar de have noget at betale med, og har jeg, som Oppebørselsbetjent paa Stedet ikke andet fornummet.”
Når små børn har ondt i maven så giver moderen dem et omslag af varm malurt+vand, hvori der har ligget rustne søm.