Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Jeg skriver på mine erindringer. Det er der i al fald en mulighed for, at jeg gør. Og så er det jo ikke så tosset at rydde op. Vi har boet i det samme hus i mere end 50 år, og en del af fortiden – langt den største, for jeg er ikke 100 år endnu – ligger jo gemt her i fotoalbums- i haveplanter, i skuffer og skabe, under gulvtæppet – you name it!
Og nu er det jo bøgerne, jeg rydder op i lige p.t., og som jeg skrev i går, så flyver der minder op fra hver bog. Men nu til en af dem, som jeg faktisk har tænkt at forære Kirkens Korshær: Det store Husmoderleksikon, som er fra begyndelsen af 1950’erne. En ny tid er begyndt.
Det er tiden, hvor jeg var barn. Det handler altså lidt om min barndom. I alfabetisk orden endda.
Mor havde det leksikon stående, og lur mig, om hun ikke øste flittigt af den viden, den store bog tilbød husmoderen. Mor havde ganske vist gået på husholdningsskole, men det var i begyndelsen af 30’erne, og det var jo længe siden, og nu måtte hun se at få lært alt det nye.
Så den her bog afslører den opskrift, jeg blev dannet efter. Nej, det passer ikke. Vore forældre havde faktisk et meget liberalt syn på begrebet opdragelse: vi var frie hver dag og levede som Børnene i Bulderby vort eget suveræne barneliv sammen med de andre unger i byen. De voksne blandede sig ikke. Vores voksne blandede sig ikke.
Men ellers. Jo, jeg tror bestemt, at mor ville skrive under på meget af det, der kunne læres af den bog.
Her kommer noget af det, der ifølge bogen lå i tidens husmoderrolle. Og noget af det førte vi med over i vores eget liv. Jeg husker f.eks. den helt sindssyge babyvask: baby skulle bades to gange om dagen. Stakkels barn. Vi vaskede jo vore børn hudløse dengang. Men renlighed var et mantra i tiden, når talen var om de spæde: De tre R’er: RO RENLIGHED OG REGELMÆSSIGHED.
Mor vasker den lille ny – den behandling kom han til at vænne sig til.
Her mades han, og er mor lidt forkølet, så hun passer på
Den daglige pottetræning førte vi også med op i 60’erne, men vist nok kun med vores første barn. Han var prøveklud stakkels barn.
Og her et eksempel på, hvad man bør gøre, når sokkerne er blevet slidte: man strikker da en ny fod på den gamle hose. Og tro mig: det har jeg faktisk gjort mange gange i mit liv også. Jeg rødmer lidt ved tanken. Men det blev vi jo opdraget til, og det hang ved.
Det her er jeg så aldrig hoppet på. Men det gjorde man dengang. Så var underbukserne fine igen.
Og forresten er det i 50’erne, at der sker små nybrud i opdragelsen af kønnene: Drengene skal også lære at lave mad. Selvfølgelig i rene drengeklasser. Og i nedenstående billede lærer de, hvordan man vrider en karklud. Se, det er jo viden i særklasse, mon ikke?
