Kokholm 9

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a3.jpg

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

I det følgende vil jeg fortsætte med små notitser fra Skagen Avis og uden ret meget orden – det kommer der måske senere. Håber det.

Herunder kommer en tekst fra Vendsyssel Tidende i anledning af Christen Kokholms 60 års fødselsdag i 1931. Senere vil følge en nekrolog fra samme avis . Det slår endnu en gang fast, at Kokholm var med på havet den novembernat i 1893, da så mange af Harboørefiskerne druknede. Der står ikke noget om, at han lovede sig selv (og Gud) at hvis denne ville lade ham overleve, så ville han vie sit liv til Elisabeth Kokholm. Sådan lyder familiehistorien, men måske er det en efterrationalisering. Der står heller ikke, at han lærte sig murerfaget på Vallekilde Højskole, men det er jeg temmelig sikker på, at han gjorde. Det skal jeg vende tilbage til. Her er nu først fødselsdagsartiklen.

Her ses Christen Kokholm i marken – Lise Troldborgs arkiv

”En af den Jyske Vestkysts bedst kendte Hotelmænd, C.N. Kokholm i Kandestederne fylder lørdag d. 5. December 60 Aar. Han er født paa Harboøre og oplært i Murerfaget. Om Sommeren arbejdede han ved sin Profession, om Vinteren fiskede han. Han var paa Havet den Nat, da den store Ulykke indtraf, der kostede saa mange Harboørefiskere Livet. Ved at holde sig i Søen udenfor Revlebraadet, uden at gøre Forsøg paa at lande, undgik hans Baadelav Døden.

Da han var først i Tyverne, kom han til Kandestederne for at bistaa ved Opførelsen af Redningsstationen, og han lærte her Lise Houkjær, Mads Houkjærs Datter, at kende, og hun blev snart efter hans Hustru. Kokholm, der var en overordentlig virksom og foretagsom Mand, saa snart, at det tiltagende Besøg paa Milen nødvendiggjorde Tilstedeværelsen af Hoteller og Pensionater, og han byggede da næsten med egne Hænder det Etablissement, han endnu ejer og leder, Kokholms Hotel, der har været besøgt af tusinder af Danske og Udlændinge.

Det er her Fremmede en Oplevelse at høre Kokholm fortælle Milens og Kandestedernes Historie, den, han er inde i som vel ingen andre. Det er en hel Sandflugtens Saga, der her i jævne og velvalgte Ord oprulles for det opladte Øre.

Man vil derfor let kunde forstaa, at Kokholm har været særlig ivrig i Kampen for Bevarelsen af Milen i hele dens Vælde og Skønhed.

Kokholm har ikke alene været den dygtige Hotelmand. Han har været mindst lige saa dygtig Landmand. Det er en Fornøjelse at se hans frodige Agre og Græsgange. Og saa ivrig Avlsbruger er han, at han har købt en Nabogaard, som han nu driver sammen med sin oprindelige Ejendom. Det er da ogsaa i god Overensstemmelse hermed, at Kokholm var en af de ivrigste Forkæmpere for Oprettelsen af Raabjerg- Elling Mergelselskab. Han udvalgtes i Bestyrelsen og blev Selskabets Regnskabsfører.

Ogsaa Redningsvæsenet har Kokholm tjent med Ære. I 14 Aar har han siddet i Redningsbaaden og i lige saa mange Aar har han været Strandfoged. I de sidste 10 Aar har han beklædt Stillingen som Formand for Strandfogedforeningen i Frederikshavn Jurisdiktion.

Kokholms Hustru har været ham en forstaaende og trofast Medhjælper. Foruden at passe sit Hjem har hun med enestaaende Flid og Dygtighed forestaaet Hotellet. Fru Kokholms Æbleskiver er bleven ligefrem berømte. Med dem delikateres Kongeparret og deres Gæster og altid til Eftermiddagskaffen ved deres hyppige Besøg paa Milen.

I Hjemmet er opvokset 7 flinke Børn. Nu begynder de jo at vandre ud i Verden. En Søn er rejst til New Zealand, en Datter er gift med Avlsbruger Søren Troldborg , Skagen, en anden Datter er Massøse i Frederikshavn.



I Vendsyssel tidende følgende nekrolog .28/5 1935


Hotelejer Kokholm, Kandestederne, død.
Hotelejer Chr. Kokholm, Kandestederne, der for ca. 14 Dage siden blev ramt af en Hjerneblødning og indlagdes paa Skagen Sygehus, er Mandag Aften afgaaet ved Døden, 63 Aar gammel.
Afdøde var en af Vendsyssels kendte Mænd, thi ikke blot ved sit Virke som Hotelejer ved Foden af Raabjerg Mile, men ogsaa ved mange velskrevne Artikler i Dagspressen om politiske og kommunale Forhold og ved sit mangeaarige Arbejde som Kasserer for Raabjerg-Elling Sogns Mergelselskab kom han i Berøring med en Mængde Mennesker. Kokholm var en dygtig Hotelmand og med et enestaaende Kendskab til Milens Historie har han med Mund og med Pen gjort sit til at dette ”Danmarks Sahara” er blevet den Turistattraktion, som den med Rette nu er. Ogsaa sit Landbrug drev han med Dygtighed og Energi, hvilket klarest bevises ved hans Forstaaelse af hvad Betydning Mergling af fattige Jorder har, og hans Fortjeneste af Dannelsen af det store Mergelselskab, som han til sin Død var Regnskabsfører for.
I over 31 Aar har Kokholm med Ære tjent det nordjyske Redningsvæsen, og i lige saa lang Tid været Strandfoged, og han beklædte Stillingen som Formand for Strandfogedforeningen i Frederikshavn Jurisdiktion.
Kokholm var født i Harboøre og oplærtes i Murerfaget, men drev ved siden af dette i sin ungdom Fiskeri.
For ca. 40 Aar siden kom han til Kandestederne og ikke længe efter indgik han Ægteskab med Gaardejer Mads Houkjærs ældste Datter Elise og overtog efter Svigerfaderens Død Ejendommen.
Afdøde efterlader sig Hustru og 7 voksne Børn, hvoraf to i Hjemmet hjælper til med Driften, en Søn er Mejerikonsulent i Australien, og den ældste Datter er gift med Gaardejer Troldborg, Skagen.

Her en nekrolog fra Frederikshavns Avis , 28/5 1935

I en alder af nogle og tres Aar er Hotelejer Chr. Nielsen Kokholm afgaaet ved Døden paa Skagen Sygehus af en Hjerneblødning.

Hotelejer Kokholm stammede fra Harboøreegnen, men kom som ung Haandværker til Kandestederne i Anledning af Opførelsen af Redningshuset dersteds. – Under dette Ophold lærte han den unge Lise Houkjær at kende, som efter nogen Tids Forløb blev hans Hustru.

I en Aarrække drev Kokholm med Dygtighed sin Hustrus Hjemgaard i Kandestederne, men efterhaanden som Turiststrømmen fandt Vej ogsaa til Kandestederne og Raabjerg Mile, saa Kokholm straks, at her var en stor økonomisk Chance, der burde udnyttes.

Han tog derfor resolut fat paa at bygge sit Hotel, det senere saa landskendte “Kokholms Hotel”, som han for ganske nylig har udvidet og moderniseret.

I den lange Aarrække, “Kokholms Hotel” har eksisteret, har Tusinder og atter Tusinder af Gæster besøgt dets hyggelige Lokaler og er stedse bleven vel modtaget og betjent, og Kokholms Navn er derfor Tid efter anden bleven velkendt i Turistkredse.

Som bekendt har den danske Konge og Dronning ofte aflagt “Kokholms Hotel” et Besøg, under hvilket Majestæterne har delikateret sig med Fru Kokholms berømte Æbleskiver.

Hotelejer Kokholm blev syg midt i Maj Maaned, kort Tid efter at have fejret Datteren Helgas Bryllup; han blev ført til Skagen Sygehus, og her døde han i Gaar.

Han efterlader sig Enke og flere voksne Børn.

Her følger nu udpluk fra Skagen Avis:

Skagen Avis 1930

I den første halvdel af året er der kun nogle smånotitser om Kandestederne, ofte drejer det sig om den elendige vej fra Hulsig til Kandestederne – her sparer kommunen, og det er forkasteligt, da trafikken, bl.a. på grund af Raabjerg Mile, er ganske tæt i sommerperioden.

Her et par udpluk af en artikel om turismen  18/7:

”Samvirkende jydske Turistforeningers 25 Aars Jubilæum. Skagensbanen befordrede 1905  31.500 Passagerer. Nu godt 61.000. Antallet af Hoteller og Pensionater er nu 22 mod 10 i 1904.

En Dag i Højsæsonen 1929 ca. 2000 Personer. Hertil kommer ”Strejferne” – for én Dag, der i Fjord mødte med 4500 Biler, trods den dengang rædselsvækkende Aalbækvej. Og hele Vestkysten nedover bærer Vidnesbyrd om, at ogsaa dens Hav er højt værdsat og skattet: aldrig er der kilometerlangt før man igen træffer det næste Badested.”

8/12 – Redningsbestyrer Fabricius var i lørdags paa Inspektion i Kandestederne. Ved denne Lejlighed blev Baadmand Lauritz Larsen Rannerød udnævnt til Dannebrogsmand.

29/12 – Den stærke Storm

Her følger en to siders beskrivelse af en voldsom storm.

Skagen Avis 1931

2/3 ( her følger et lyrisk indlæg fra Redaktørens pen om fremskridtets forbandelser) –

Skagen Avis 1/12 1931

I Gaar gik vi ind i Marts – og sneede inde over det hele Land. Saa det var i egentlig Forstand smaat bevendt for Danskerne med at gaa. Og det er værd at lægge mærke til i en Tid, hvor Teknikken udvikler sig og paa det ivrigste drager Omsorg for at vænne os af med at gaa. Vi gaar mindre i Kirke, det sørger Radioen for, vi gaar mindre til Foredrag og Koncerter, det sørger Radioen for. Vi gaar færre Søndagsture. Det sørger Bilerne for. Bilerne som sammen med Toget har afløst den gamle, nu udgrinte Agepost fra Frederikshavn. Rutebilerne er gjort til de Rejsendes aldrig svigtende Vinge. Men Marts legede Aprilsnar og viste os, at et Snefald, aah, saa blid og blød Sneen er, saa narrer den os dog, at mere skal der ikke til. Mange Steder maatte Rutebilspassagererne overnatte i de iskolde Vognes Benzin- og Oliestank.

10/3 – I Aalbæk klager de handlende over, at Handelen ligger saa godt som stille, og i Hulsig er det ikke bedre. I Trafikken fornemmes det ogsaa tydeligt, at Byens Hoteller staar tomme for Handelsrejsende, skønt disse har en travlt Periode nu, bliver de hjemme, hvor Frosten størkner Handlens Samkvem og Liv.

17/3 – Vejen til Kandestederne og Raabjerg Mile: Det er ganske sikkert rigtigt, at Raabjerg Mile er en af Danmarks, ja endog en af Europas største Seværdigheder, Fremmede, der første Gang besøger denne store, hvide, rene, nøgne Sandmasse, falder i Undren og giver øjeblikkelig Milen Navnet ”Nordens Sahara.

Besøget af Sommergæster er da ogsaa stadigt stigende og især ynder Bilister at tage til Kandestederne for at bese Milen. Afstanden fra Hulsig Station er ca. 5 Kilometer, ja der er altsaa kun tale om en Sviptur for et Autokøretøj. Men Vejen er af samme Art som Aalbækvejen var før Istandsættelsen. I April faar den sit aarlige lag Lyng. I løbet af et Par Maaneder bliver Lyngen kørt til ”Snus”, og regner det vedholdende, fyldes Hjulsporene med en tyk Vælling. Det er ikke saa sjældent hændet, at Biler er kørt fast her paa Vejen til Kandestederne. Endog Stedkendte Skagensvognmænd har maattet rekvirere Hestehjælp for at faa deres Autoer slæbt ud af Mudderet. En slig Tilstand er naturligvis i Længden uholdbar. Til en stor Naturskønhed og en betydelig Turistattraktion maa der være en til enhver Tid tryg Bilvej – det kræves i 1931.

12/4 – Guldbryllup fejres d. 12. af Anders Christian Thomsen og Hustru, Hulsig, Sønnen Carl holder festen.

Ovenstående lille notits er interessant for mig og læsere af min bog: Hændelser ved Hulsig, fordi A.C. Thomsens sønnesøn, Henning Thomsen,  er en af hovedleverandørerne til fortællingerne om det gamle Hulsig.

24/6 – 100 Deltagere i Statsbanernes første Udflugtstog til Skagen foretog i Mandags en herlig Tur til Raabjerg Mile og Kandestederne. Skagensbanen førte dem til Hulsig Station. Herfra marcheredes under Førerskab af Turistforeningens Repræsentant Kaptajn H.C. Tversted gennem Plantagen og op paa Milen. Hotelejer Kokholm var som sædvanlig mødt for at byde velkommen og fortælle om Nordens Sahara. Efter den anstrengende March smagte Kaffen og Æbleskiverne dobbelt godt. Hjemturen til Skagen foregik pr. Bil.

16/12 –Indbrud hos Gaardejer Niels Troldborg i Raabjerg.

Skagen Avis 1932

4/2 – Harry Søiberg hædres med 1000 kr. for ”De levendes Land.”

Der er en række små notitser med klager over Aalbækvejen, som åbenbart endnu ikke er makadamiseret hele vejen.

18/5 – Vejen fra Hulsig gennem Rannerød til Kandestederne er til den foregaaende Sæson i særlig fin Stand. Kommunen har ladet lyngdække paa saa effektiv Vis, at den vil kunde taale en meget stærk Trafik. Det er et glædeligt Faktum at kunde fastslaa dette, thi der har i de seneste Somre lydt mange og berettigede Klager over dette stærkt benyttede Vejrstykkes Elendighed. P. Hjorts Hotel er blevet udvidet med 11 gode Værelser. Hotellet har nu Plads til 30 Gæster. Der er ogsaa meget hyggeligt i dette gamle Landsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *