Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.
I højre side kan man klikke sig ind på den kategori, man gerne vil læse om. Her er også mulighed for at finde ind på de forskellige måneders indlæg. På min hjemmeside www.hesselholt.com kan man se og læse om de bøger, jeg har skrevet.
Ja, men jeg er i havefasen og har ikke tid til min blog – og alligevel har jeg årvågne læsere, som reagerer trods alt.
Tak for det!
Der er en fejl i indlæg 71 – eller der var, for det skal fluks blive rettet. Måske har mere end en skarpsindig læser allerede set fejlen: Kristiane ( Christiane ) var ikke gift med en Larsen – det blev hendes datter langt senere, men selv var hun jo gift med en Krøg ( Krøg) – og han hed selvfølgelig slet ikke Krøg ( eller Krøgh) men Pedersen, og når alle kaldte ham Krøg ( eller Krøgh) så er det fordi, man kaldtes efter sin gård og ikke efter sit døbenavn. Og han boede jo på Krøggaarden ( eller Krøghgaarden) – ja, såmænd.
Vi ses efter lugning.
Og så lige en ting mere: hver 3. uge kører jeg indlæggene ud i print og korrigerer dem, så I må regne med, at der løbende vil ske ændringer, og på samme måde vil der også hele tiden komme nye billeder på – efterhånden som det lykkes mig at kregle dem!