To af djævlene ankommer omsider til jorden. Englen er blevet en smule flosset. Vingerne er i uorden og hun bløder og er ligbleg, for når der går hul på en engel, er det et sørgeligt syn. De to skumle fyre kaster hende skødesløst fra sig og begynder en djævledans omkring hende. Den ene djævel stikker til hende med sin fork, og den anden river vredt våbnet fra ham, og nu udspiller følgende samtale sig imellem dem:
”Hvad bilder du dig ind? Giv mig min fork tilbage!”
“Nej, vi må ikke pine hende!” Han holder forken omme på ryggen.
“Hvem må så?”
”Ingen”
”Hvad må vi så?”
”Ingenting.”
”Så gider jeg ikke være med!”
”Vi er heller ikke med!”
”Hvad er vi så?”
”Til grin.”
”Hvorfor det?”
”Han tror ikke på os.”
”Hvad skal det sige?”
”Det ved jeg ikke.”
”Er du dum?”
”Det tror jeg nok.”
”Kom. Vi skrider!”
”Går det an?”
”Mon ikke?”
”Det ved jeg ikke.”
”Kom! Vi skrider!”
”Okay.”
”Hvad?”
”Okay, siger jeg bare.”
”Det lyder flot. Okay! Okay! Okay!
”Ja ikke. Okay! Okay! Okay! Okay! Okay! Okay! Okay!Okay!
Skrålende for fuld hals forsvinder de i det blå, og i det samme vågner englepigen og ser forskrækket op og ned af sig selv. Hun prøver at bringe sin forliste englepragt en smule i orden, så først ser hun sig om. Med kurs direkte mod hende kommer en fodgænger. Englen farer hen til hende, tager hende i armen og ser bedende på hende.
“Hvor er jeg?”
Forgængeren vrister sig fri og ser med uhæmmet foragt på det ilde tilredte pigebarn, der står der og dingler foran hende.
”Er du fuld eller hvad?”
”Nej, jeg er bare faret vild?”
”Man farer sgu’ da ikke vild midt i Århus!”
”Århus? Åh, tak. Så skal jeg bare finde en, der hedder Svend.”
”Det er der nok et par stykker, der hedder.”
”Jamen. jeg skal bare finde en.”
”Du er skør. Hvad laver du i decemberkulden i den der mundering? Har du været til julemaskerade?”
”Til … hvad?”
”Fest!”
”Jeg har aldrig været til fest. Kun lovsangsaftner for Herren.”
”Hmm …?”
”Der, hvor jeg kommer fra, findes kun kildevand og kærlighed.”
” Ha ha ha … du er god, hvad?”
”Ja, det er faktisk min natur. Siges det.”
”Nå, jeg skal videre. Held og lykke med ham der Svend.”
”Tak, det får jeg brug for.”
Hun ser sig om. Der er flere opgange. Men hvilken er den rette? Hun begynder lidt planløst at råbe SVEND! uden at han dog derfor kommer ilende. Men da hun udmattet holder inde, træder han lige ud fra den nærmeste gadedør. Han ser forbavset på englen, der har samlet sig lidt og bragt sine fjer i orden og glattet sit smukke hår.
”Hvem i alverden er du?”
”Er du Svend?”
Han studser og tager hende nærmere i øjesyn. ”Det kan godt være. Det kommer an på så meget. Hvad vil du mig?”
”Bor du der?” Hun peger på gadedøren bag ham. Er helt fattet nu og ser intens på ham med sit engleblik.  Han synes at blive en smule svimmel og svarer som i trance. ”Ja.”
”Godt. Så går vi ind!”
”Gu’ gør vi da ej.”
Hun tager hans hånd. Den føles kølig, mens hans egen bliver brændende varm. Pludselig er det, som om han på én gang står omspændt af flammer og samtidig føler en indre brise risle gennem blodet. Det er slet ikke ubehageligt, og med pigen i hånden går han tilbage til
kammeret.