Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og vil skrive. Du kan finde researchsider og forsøgssider og meget andet. Vil du vide mere om forfatteren, er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd, men ellers fortæller min hjemmeside også noget om den person: www.hesselholt.com
 
AFSNIT 3
DAGE I SILKEBORG
 
Jeg var 15 år, da jeg kom til skolen, og det var i 1959. Suzanne Brøgger var der fra 1962 -65 og kom som 17 årig. Vi gik altså kun sammen på skolen i 1 enkelt år, og jeg synes ikke, jeg læser ret meget om skolen i hendes beretning fra tiden. “Crème Fraiche” er ganske vist selvbiografisk (som de fleste af hendes bøger), og en del af handlingen udspiller sig i Silkeborg og på kostskolen.
Hun var verdensdame. Jeg var fiskerpigen fra Strandby og vores berøringsflade var lig nul. Det er KUN de ydre rammer, vi har fælles. Til nød endda, for vi ser og husker ikke det samme  fra den skole.
Jeg husker bedre hendes lillesøster Barbara. En glad pige, der mødte andre på en naturlig og venlig måde.
Jeg tror ikke, de lærte mig at blive en rigtig pige på den skole. Når jeg stak af til søen og skoven – og det gjorde jeg helst – så var jeg fri.
Frihed havde vi ellers ikke meget af i hverdagen.
Om eftermiddagen fælles kaffebord. Derefter en times udgangstilladelse. Kl.16.00 skulle man være på værelset. Og studere. Klokken 18.00 var der middag. Vi skiftedes til at hjælpe til med oprydning og opvask. Derefter kunne man nå en enkelt lille spadseretur. Kl. 20 var der igen læsetid. Kl.21 kunne man lave te i det lille tekøkken. Klokken 22.00 skulle man ligge i sin seng, og lyset skulle være slukket.
Det var virkelig et ophidsende ungdomsliv!
Fri – jo, vi havde fri om søndagen. Gik jo i skole om lørdagen, men fra lørdag eftermiddag og til søndag aften var tiden vor egen. Måltiderne skulle overholdes. Men fritiden kunne bruges til strejfture i omegnen. Og det blev de. Jeg kender Silkeborgskovene – ja, en overgang hvert blad på hvert træ, synes jeg. Og når det en gang i mellem stormede, lukkede jeg øjnene og kunne bilde mig ind, at træerne forsvandt og at jeg hørte havet. At jeg kunne springe lige udi bølgerne og forsvinde ned til fiskene og tangen og saltet og sorgløsheden og være mig selv.
Jeg skrev selvfølgelig digte på skolen. Digte, som jeg aldrig viste nogen. Jo, en enkelt gang til min dansklærer Hr. Nordentoft, men han syntes, at jeg plagierede.
De fleste er jo væk nu og heldigvis. Men enkelte findes stadig hist og pist. Nogle digte om barndommen var for resten vellykkede – håber, jeg finder dem.
 
Her er et par stykker fra den tid, hvor jeg længtes mest hjem til havet. De var (er) i et gammelt hefte med danske stile.
Skrevet på kostskolen i 1959:
 NU FANGER LYDEN AF HAV
MINE SANSER
BRÆNDINGEN KVÆLER STORMEN
FRA ANDRE STEDER
HAVET KYSSER MIN KIND
HAVET ER STÆRKT OG SALT
VINDEN ER VARM
SOM LUFT FRA FUGLENES FJER
KLITTERNE STRÆKKER SIG STOLTE
TAVSE OG UDEN BØN

 
STRANDE BLI’R FULDE AF VRAG
TAVS TEGNER HIMLEN SIN SANDHED
LYSENDE LØFTER OM LIV
HAVET HUSKER I SØVNLØS RO
I DET OG OVER DET
ALT ER DET SAMME SOM FØR
VI ER DE SAMME SOM FØR
Skrevet i 1960 (her plagierer jeg åbenbart mig selv):
 
RESTER AF STRANDEDE SKIBE
MINDER OM DYBE SAVN
TAVS TEGNER HIMLEN SIN SANDHED
LYSENDE LØFTER OM LIV
HAVET HUSKER I SØVNLØS RO
OVER DET
OG I DET
SYNGER EN SANSELØS MÅNE
ALT ER DET SAMME SOM FØR
OG VI ER DE SAMME
SAMMEN VED HAVETS BRED 
skrevet i 60 eller 61:
UNDSTRAKT UNDER SOLEN
LIGGER ET LANDSKAB
ET MALERI
ET DIGT
EN LILLE FORTÆLLING
AF GRØNT GRÆS
ET DYR
DRIVER
ALENE
OG I RO