Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

Den næste gård i rækken bliver Lundholm, som også undertiden kaldes Krøggården – den var der så altså to af. Men det er i al fald i dag den eneste, der er tilbage, og det er den store moderne gård, der nu også er sommerpension, og som ligger lige vest for banen skråt overfor Hotel Skagen Strand. I gamle dage så den sådan her ud:

Billedet her er fra 1915.

Herunder et billede af Janus og Josefine måske fra samme periode:

På det næste billede ser vi gården, som den ser ud i dag.

Her kommer det, skal lige i kassen først – vent!

Nu lidt om gården:

Nogle mener, at navnet Lundholm ligesom andre navne med lund hentyder til, at der engang voksede skove her – og det kan være lige så rigtigt som det, jeg læste i Skagen Avis fra 12.3 1988. Her står:

“Lundholm” er ikke oprindelig sammensat med lund men det gamle ord lughn “ro” “stilhed” – Så det skulle henvise til en stille bæk. Det lyder jo idyllisk, helt Morten Korchsk, Stillebækken. Lidt komisk, når man tænker på dens langt fra rolige skæbne, truet som den var gang på gang af undergang og tilsanding.

Ligesom så mange andre gårde ejedes den oprindeligt af byfoged Ferslev, hans enke havde den indtil 1799, hvor den blev overtaget af fæster Peder Christensen Lundholm, der drev den sammen med Thomas Christian Hansen ( søn?) indtil 1814, hvor den blev overtaget af sønnen Christen Thomsen, der havde den indtil Thomas Peter Thomsen fik den i 1841, det var ham der genopførte gården Sovkrog. Han havde Lundholm indtil 1870. Derefter hed ejeren Anders Christian Thomsen og på et tidspunkt overgik den til Chresten Jensen ( hvornår?) denne flyttede til Tversted, og gården gik så til Janus Christian Larsen, og det er ham, vi ser på billedet. Han havde gården indtil 1941, hvor Martin Gårdlund købte den, byggede den om og drev et meget effektivt og moderne landbrug. Gårdlund købte jo også nabogården ( Krøggården) og lagde jordene ind over.

Janus Christian Larsen er en af Marie og Chr. Peter Krøghs sønner, og her ser vi et ungdomsbillede af ham:

I en artikel i Skagen Avis 18/12 1982 står der:

“Lundholm giver i dag udkommet til tre familier – ægteparret Martin og Asta Gårdlund og sønnerne Ove og Frede Gårdlund. … Hede bliver til landbrugsjord: selv om der efterhånden ikke er mange steder mere, der kan hentes nye landbrugsarealer, så sker der stadig i det små opdyrkning af hedearealer. ” Og vi hører, at der nylig er lagt 10 nye tønder land under gården.

Tilbage til den gamle gård, der var stor nok til en udstykning – faktisk til flere, men det kommer:

SOVKROG:

I 1821 udstykkede Christen Thomsen en lod af gården, som han solgte til Christen Jensen Klarup. Det er den gård, der hedder Sovkrog, og som vi ser et billede af her:

Vi ser her et uddrag af skødet: “Skøde udstedt af Christen Thomsen Napstjert til Christen Jensen Klarup paa en Parcel af Lundholm Jorder i Skagen Lb. Sogn. Undertegnede Christen Thomsen Napstjert af Skagens Landsbysogn sælger … til Christen Jensen Klarup ibid. Skagens Landsbysogn en Parcel af min til Stedet Lundholm i bmte. Sogn hørende Jorder beliggende Østen for Gaihede, hvilken Parcel bestaar af  … “

Her er en liste over ejerne til Sovkrog ( matr. 5b) Thomas Christian Thomsen, der udstykkede parcellen og solgte til Christen Jensen Klarup, derefter gik den i 1873 til Jens Christian Jensen gift med “Salt Ane” . Janus Chr. Jensen Sovkrog overtog den i 1941. Gården er nu rakt ned og kun møllen bevaret.

På en anden parcel udstykket fra Lundholm blev “Huset ved Banen” bygget. det er matr. nr. 5 c – i 1919 . Anders Chr. Thomsen og Ane byggede huset, da de flyttede fra Karred. Det var Peter Sjællænder, der opførte huset, som blev bygget af sten fra Karred Redningshus, der blev nedlagt i 1919. Peter Sjællænder var en hård negl – han rendte ikke til lægen for ingenting, og engang, hvor han var kommet for skade at hugge sig selv i benet, så der blev en dyb flænge, gik han til Anna Krøg og bad hende sy det for ham. Hun var vel en besvimelse nær og nægtede i første omgang, hvorefter han forlangte nål og tråd af hende, for så ku’ han da også selv!. Det resulterede efter sigende i, at Anna bed læberne sammen og syede flængen, så godt hun kunne.Jo, de var ikke ømskindede, de gode hulsigfolk! Seje mænd og kvindfolk! Jeg husker som barn min onkel Otto fra Hesselholtgården selv sætte en brækket arm sammen! Rende til lægen for så lidt – hvor pivet kan man være?

Huset ved banen vil der komme et billede af på dette sted.

Ejere til Huset ved banen: Den første var Anders Chr. Thomsen, men så vidt jeg kan se, så døde han i 1941 – og hvem der havde huset, indtil Oluf Nielsen overtog det i 1966, ved jeg ikke.

Ret mere om det hus ved jeg ikke, men vender tilbage, hvis jeg finder flere oplysninger.

Vi vil forlade gårdene vest for banen ( og vende os til dem senere ) Nu vil vi vandre ned ad Tranevej og se på gårdene der. Jeg henviser til hjemstavnsindlæg nr.66, hvor Ellen Åmand omtaler gårdene i Tranestederne og ikke mindst krydrer sin beretning med mange oplevelser, som hun har haft i sin kontakt med de mennesker, der levede der for så årtier siden, men som nu er borte. Det er uvurderlige fortællinger.