Intermezzo

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Bloggen holder pause i julen. Det forekommer mig for tiden vanskeligt at skrive om fortiden, måske fordi de minder, der kommer af sig selv, ikke lige er dem, jeg havde tænkt mig skulle stå og råbe højlydt. Men jeg synes stadig, at erindringsskrivning er en vigtig disciplin, for den er med til at fastholde tiden – eller den forsøger på sin egen uperfekte måde at fange scener og sansninger af det der skete engang. Og det er vel den bedste måde, vi kan forhindre vores egen lille historie i at forsvinde i den store historie. Vi kan hver for sig fastholde en stump, og måske kan de samle sig til et sandere billede af historien .. Så derfor: skriv skriv skriv – vi har alle sammen noget at fortælle, for hvert eneste liv er unikt – ingen kan fortælle din historie, ingen kan fortælle min historie.

Men lige nu vil jeg lægge to billeder på fra året, der gik: – det første fra i sommer, himlen og havet ved Tranestederne – det andet er min vinterhave lige nu. Den er altså også smuk om vinteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *