Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Lige en sidebemærkning, inden jeg igen kaster mig over min fødeby. Billedet i forrige indlæg er det rene pral for så vidt som det signalerer, at forfatteren arbejder. Forfatteren bestiller ikke et hak.
Ingemann skrev til H.C. Andersen: Denne vinter har jeg være skinddoven.
Det er jeg også: skinddoven.
Men det går over.
Og snart vender jeg tilbage. Til siderne. Til fortiden. Til min bys prægtige historie og til min egen lillebitte refleks deri.
Så må vi se, om det går godt. Karin Michaëlis, der skrev rigtig meget selvbiografisk, siger et sted, at man ikke kan skrive om sandheden uden at skære sig på løgnen. Jeg vil siger det sådan her: man kan undertiden ikke skrive om sandheden uden at skære sig på den.
Jeg vil helst undgå skarpe skår.
Jeg kan ikke lade være med at kommentere nu.
Alt det, du er, er produktet af det, du har levet, gennemlevet og overlevet.
Jeg er ikke kæmpefan af de terapeutisk selvbiografiske tendenser der dominerer i nyere dansk litteratur. Bare fordi man har traumatisk erindringsbagage bliver man ikke i stand til at skabe kunst. MEN, når det modsatte er tilfældet, når man – som i dit tilfælde – er i stand til at skabe store litterære oplevelser, så må man ikke frygte at se historierne i øjnene. Heller ikke selvom de er sande!
Du har med stor indlevelse bevæget dig ud i så mange mørke kroge af eksistensen i dit forfatterskab allerede. At dit eget liv rummer både lys og mørke burde ikke kunne skræmme dig bort fra opgaven.
Tak for din fine kommentar