Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Vi er for tiden i Harboøre – og der bliver vi lidt endnu – navnlig fordi jeg har fundet Karen Thuborgs barndomsbeskrivelse “Det gamle Harboøre”, og hun var barn ca. 20 år før Christen Kokholm var det. Og det betyder sandsynligvis, at de har oplevet omtrent det samme Harboøre.

Det, der kan undre mig er, at Karen husker så detaljeret og klart, og det gør jo nok, at vi må man tage med et gran salt. Det gør vi så. Karen er som alle, der i en sen alder genoplever deres barndom, så begejstret over “gensynet” med den svundne tid, at hun henrives og digter. Det tror jeg i det mindste. Under alle omstændigheder er hendes beretning en af de bedste kilder til forståelse af tiden.

Men inden vi når dertil, vil jeg “anbringe” lille Christen i sin familiære sammenhæng, og jeg har været i kirkebøgerne og følgende er afskrift derfra. En liste over hans søskende. Vi kan også af kirkebogen se, at Christens far, som også hed Christen, var søn af en gårdmand i Tørring. Han ejede åbenbart gården Kokholm samme steds. Pigen, Ane Marie, nævnes i kirkebogen som “indsidderske” – dvs., at hun har haft et lille kammer i en gård.

Der er lysning i kirken for de to unge 11. november 1866, og de bliver viet d. 30 november. Ane Marie er da 31 år og Christen er 24 år. Måske er hun gårdmandsdatter, for hun er fra Stausholm står der, og en gårdejer Lars Stausholm er hendes forlover. Senere vil jeg granske lidt i det. Foreløbig ved vi, at to gårdmænd optræder som forlovere, den anden er Niels Kokholm, Christens far. Og Christen d. yngre står nævnt som møllersvend. Han er altså faglært.

Det underlige er imidlertid, at Christen Kokholm og Ane aldrig bliver hverken møller-eller gårdmandsfolk. De forbliver livet igennem jordløse og har et hus. Ind imellem benævnes Christen ikke engang husmand, men daglejer i kirkebogen.

Her kommer nu en liste over børnene i familien:

11/8 1867 Barbara Nielsen – 4/10 Elise Kristine Nielsen – 15/2 1870 Christiane Nielsen – 6/12 1871 Kristen Nielsen – 2/4 1872 Niels Nielsen – 15/5 1876 Mads Nielsen – 19/2 1877 Niels Nielsen – 1878 Niels Christian Nielsen

I alle de 8 fødsler er tilføjet forældrenes navne, + faderens stilling og moderens alder – og 2 gange nævnes Christen K som daglejer og i et som husmand. Ane Marie er ved første fødsel 32 år og ved den sidste 42 år. Hun får altså 7 børn på 10 år.

Den Niels, der er født 1872 dør af skarlagensfeber 27/10 1875 – tre år gammel.- samme år bliver Ane Marie igen med barn, og drengen Mads fødes i 1876, men får ikke den afdøde brors navn. Det har været for tæt på. Året efter kommer så endnu en dreng, og han får navnet Niels.

Man kan måske undre sig over, at der ikke kommer flere børn, men her forestiller jeg mig, at naturen har sagt STOP. Ane Marie må have været meget medtaget af de mange fødsler og af det hårde slid, der hørte med til livet som husmandskone på den her tid. Det kommer det næste indlæg til at handle om, og her trækker jeg igen på Karen Thuborgs erindringer. Og så får man selv trække fra eller lægge til.

Inden vi forlader denne del af drengen Christens baggrund, vil vi kaste et blik på kirkebogsoptegnelserne vedrørende hans konfirmation i 1885. Her får eleverne to karakterer efter bestået konfirmation (og den skulle bestås) – Christen får mg? i viden og mg i opførsel. Jeg har sammenlignet med de andre konfirmander, og ingen får mere end mg i viden. Og Christen er søn af en arbejdsmand, så han har ikke fået ved dørene. Hans far står her optegnet som “arbejdsmand Kristen Nielsen i Holmene. Altså første tegn på, at Christen er en velbegavet dreng.