Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Her en lille artikel om den stakkels mile, som i 1920’erne syntes truet på livet, måske ikke mindst fordi velmenende sjæle havde forsøgt at beplante den i den tro, at det ville kunne få den til at hæve sig og blive mere spektakulær end den efterhånden mere og mere flade mile, den var blevet til. Selv har jeg iagttaget Råbjerg Mile hvert år i mere end 70 år og ved dette selvsyn lagt mærke til, at den forandrer sig uophørligt – ikke blot vandrer den jo – den skifter også konstant “ansigtstræk”. Her et par helt friske billeder, inden vi går over til den historiske artikel. Jeg har nemlig brugt en del af sommeren til at vandre som en anden mile hen over klit og eng og vi endte ved Hjorts Hotel – men først måtte vi forcere milen:
Ja, som man ser, der er stadig en vis stigning, som vore efterhånden trænede ben klarede. Det er mine søstre fra venstre Annelise, Mona og Dorte.
Vendsyssel Tidende 1923 – Følgende artiklel om Raabjerg Mile
”Raabjerg Miles” Ødelæggelse
Plantør Olsen, til hvis Distrikt Milen hørte, før Redningsvæsnet overtog den, offentliggjorde forleden en længere Redegørelse gaaende ud paa, at hvis der ikke træffes energiske Forholdsregler til Raabjerg Miles Bevarelse, vil den være forsvundet i Løbet af faa Aar.
Hotelejer Kokholm, Kandestederne, der i mange Aar fra Dag til Dag har haft Lejlighed til at følge Milens Udseende, udtaler:
”For ca 25 Aar siden var Milen særdeles imponerende, baade i Højde og Udstrækning. Man kunde f.eks. staa i min Gaard og se Milen rage højt op over de mellemliggende Klitter som et stort hvidt Sandbjerg; til Tider lignede det en hvidgraa Sky. Nu kan man ikke se Milens Top, selv om man kommer op paa Taget af mit Hus. Og da de foran liggende Klitarealer absolut ikke har forandret sig i de mellemliggende Aar, maa det jo være Milen, der er blevet lavere. — ”
Formanden for Fredningsnævnet, Dommer Knudsen, Sæby, har til Berlingske Tidende oplyst, at det er Hotelejer Kokholm, der i sin Tid har henledt Nævnets Opmærksomhed paa Milens Tilstand; da man besluttede sig til at fjerne Fyrretræer, der var plantet midt i Milen, indhentedes ogsaa en Erklæring fra Overklitfoged Dahlerup, uden at Dommer Knudsen dog mener sig berettiget til at oplyse, hvad denne Erklæring gik ud paa. Det var efter Samraad med Naturfredningssraadet, man lod Træerne fjerne.
Formanden for Naturfredningsraadet, Professor S.E.H. Ostenfeld, ser helt anderledes paa Sagen, end de ovenfor protesterende Herrer. Sagen ligger ganske rigtigt her i Raadet, udtalte Professoren, og vi skal netop i Morgen have Møde for at behandle Skrivelsen fra Hotelejer Kokholm. Det er naturligvis kedeligt for Hr. Kokholms Hotel, at man ikke mere har Udsigt til Milen derfra, men Milen er jo fredet, og saa kan man ikke forsvare at beplante den.. At Beplantningen skulde have faaet Milen til at vokse, tror jeg ikke paa; ifølge sin Natur maa den flytte sig langsomt, og der vil altid blive Perioder, hvor den er lavere end i andre Perioder, det vil stadig gaa op og ned med Højden, og jeg kan ikke se, at det gør noget. Det vigtigste er netop, at Milen faar Lov til at flyve, ellers kunde vi jo ligesaa godt beplante den, og det var et, vi skulde undgaa. Vi kan og bør intet gøre; muligvis faar Milen aldrig den Højde, den havde for Aar tilbage, bl.a. af den Grund, at Klitterne vestfor er dæmpede, saaledes at det altid vil knibe for Milen at faa tilført Sand i lige store Mængder som tidligere, men herved er intet at gøre.