Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com

Jeg vil følge op på dette indlæg, der som overskriften siger, indgår i Kokholm -research-serien. Jeg var i Harboøre for nogle dage siden for at samle materiale til en beskrivelse af Christen Kokholms barndom.

Jeg havde i forvejen læst en del. F.eks. Lings seneste bog om Harboøre. Og mens jeg stod og kiggede på altertavlen i Harboørekirke, blev jeg mærkelig rørt. Billedet er sentimentalt, og den slags gør normalt ikke indtryk på mig. Det tager jeg afstand fra.

. Men sådan var det ikke her. Jeg blev virkelig grebet.

Billedet forestiller, som man kan se nedenfor Jesus, der lader de små børn komme til sig. Men det ligner ingen anden fremstilling af denne tekst fra 18. kapitel i Lukasevangeliet. Pludselig forstod jeg det. Billedets Jesus er jo i Harboøre, og han er omgivet af fiskerkoner, der lige har mistet deres mænd, og af børn, der er blevet faderløse. Alle undtagen Jesus selv er klædt i Haboørerfiskernes hverdagstøj. Og sorgen og smerten er ægte nok. Børnene, kvinderne, ja, selv Jesus får en autenticitet, der griber en om hjertet.

Og man forstår også Harboørefolkenes Kristocentriske religiøsitet. Den mand kan læge alle sår. Eller kan han?. Selv synes han ikke helt sikker, hans ansigt lyser af inderlig sorg, og han virker helt på niveau med de små. Han ER i deres smerte.

Det vil jeg vende tilbage til og til turen. Her er nu billedet, så døm selv: