I næste afsnit vil jeg give et præcist bud på hvor mange gårde, der lå i Skagen Landsogn hen mod slutningen af 1800tallet.
Det gamle Raabjerg Sogn grændser mod nord op til Skagen Landsogn, og det er kun perifert, jeg vil berøre den egn i reseachen, men kan ikke komme uden om en vis A. P. Gaardboe, som var født og levede det meste af sit liv her. Han var søn af gårdejer Mads Jensen, der ejede Sønder Gaarboe, som ikke kan have været en helt ringe gård, for i Raabjerg Kirkes Historie ( Wikipidia ) kan man læse, at samme Mads Jensen Gaardboe i 1835 arver kirken, og at denne senere overgår til sønnen Andreas Gaardboe.
Sandsynligvis har gården ligget ved den på den tid store Gaarboe Sø, som senere bliver afvandet. Man kan undre sig over, at sønnen ikke får nogen undervisning – men det gør han ikke. Han var dog så videbegærlig, at han lærte sig selv at læse og begyndte at samle bøger og hele tiden søgte ny viden. Skønt han var ægte autodidakt tilegnede han sig meget omfattende kundsskaber, navnlig om historie og geografi. Han fik også tid til som ung at fungere som “løbedegn” og lærte fiskere og bønder at læse.
I 1866 kom han i forbindelse med direktionen for De Antikvariske Mindesmærkers Bevaring og foretog mange undersøgelser og fredninger for foreningen. Han var medstifter af Det Jyske Historietopografiske Selskab, og leverede mange videnskabelige artikler til tidsskriftet.
I 1855 overtog han familiegården, som han solgte i 1880. I 1855 kom han i sognerådet og var formand i tyve år. 1863-93 var han opsynsmand ved Aalbæk redningsstation og sognefoged. I 1868 oprettede han en læseforening og medvirkede til oprettelsen af Hjørring Museum. Skønt han var 100 autodidakt fik han i 1879 fortjentsmedaljen i guld for sin videnskabelige forskning, og i 1890 blev han Dannebrogsmand. Det er ikke mindst hans energi og dygtige forskning vi kan takke for, at vi idag ved ret meget om Nordjyllands topografiske og lokalhistoriske forhold.
I det næste indlæg vil jeg gennemgå en af hans mest spændende artikler, når vi taler om Skagen Landsogns udseende i 1800tallet. Artiklen hedder: Historisk topografisk Beskrivelse af Skagens Landsogn.