Camillo Bruun var redaktør på Hjørring Amtstidende fra 1844. Han rejste senere til København for at slå igennem som digter. Det lykkedes ham ikke. Dog skrev han en roman, som skulle være vellykket: “Hvad Marehalmen fortalte.” Den vil blive omtalt senere.
Men han sendte 2 digtbreve til H. C. Andersen – herunder står det ene, det andet ligger i Rigsarkivet, og vil blive citeret senere. Om Andersen se: Hjemstavnsroman tekst nr. 33 og nr. 24.
 
 
 
Du kjære Digter, tag imod min Tak,
 
Der kun er fattig mod din rige Gave.
 
Hvor Sandet hvirvler vildt ved Skagerrak,
 
Du plukkede Blomster for Din Digterhave;
 
Du bar dem ved dit Bryst en stakket Stund,
 
Saa slog de rod i Digterhjertets Grund.
 
Saa skød de frem med Yppighed og Glands
 
Med Duft som Blomster fra et himmelsk Eden,
 
Og dog det var den lille, simple Krands,
 
Du samlede i Klitten og paa Heden –
 
Kun Lyngens Blomst og Sandets vilde Tjørn,
 
Som fra dit Hjerte skød, liig Englebørn.
 
Saa flagrede de ud, i Verden om
 
Ved Vintertid, som Sneens hvide Flager,
 
Og dog med Vaarens Farvepragt de kom,
 
Med Øiet mildt og Kinden rosenfager;
 
Fra Dig de kom med Kjærlighedens Bud:
 
Det var Dit Hjertes Børn, Du sendte ud.
 
Jeg har fornummet deres Englerøst,
 
Og deres Toner kan jeg ei forglemme;
 
Her hørte jeg dem, her ved Havets Kyst,
 
I selve Klitten, hvor de have hjemme,
 
Her, hvor den vilde Bølge for Dig sang,
 
Her, hvor Du nylig gik din Digtergang.
 
Hvor Sandet længst har dækket Kirkens Muur,
 
Og Taarnet rager frem fra Klittens Banker,
 
Du blev begeistret af en vild Natur,
 
Et deiligt Syn gik op for dine Tanker;
 
Da var det, at dit Seerøie saae
 
Hin Kongesnekke med den gyldne Raa.
 
Da var det, at Du hørte Psalmesang
 
Og Orgeltoner under Kirkens Bue,
 
Da var det, at din ædle Digtertrang
 
Brød frem i Phantasiens høie Lue,
 
Da var det, Lyngens Blomst og Klittens Tjørn
 
Skød fra dit Hjerte ud, liig Englebørn.
 
 
 
( Hjørring Dec. 1859)