Andreas har tegnet mormor, sådan som han opfatter mig: skrivende og om to ting, nemlig kultur og natur. Det er meget rigtigt set, synes jeg, og Mette fortalte, at han en dag havde reflekteret lidt over sine nære forfædres(mødres) forskelligeheder: “Bedstefar kan jo næsten reparere alt, og han interesserer sig for ting, der fungerer – Mormor er anderledes, hun interesserer sig for teater og bøger.” Der fik han os på kornet. Nu har vi været gift i snart 50 år, og ikke tale om, at vi har ændret os eller hinanden – osmotisk har vores samliv i al fald ikke været. Nå, der smuttede vist et underligt ord med i farten, men vi lader det stå, og I kan hver især lægge jeres i det.
Mormor ved computeren – jo, men det varer lige lidt endnu. Der er et par bøger, der skal læses. Til gengæld vil jeg forsøge i den nærmeste fremtid at præsentere endnu en bid af den skønlitteratur, som er mere eller mindre inspireret af Skagen. Kort sagt: Skagenprojektet fortsætter, og det er dejligt at tænke på, at der måske er nogen et eller andet sted i universet, der læser med og endda kan komme med forslag til stof, der er gået min næse forbi, selv om jeg har snust vidt og bredt og til meget godt i de forløbne måneder.
Nu ikke mere snak. Men tak. Fordi du var med. Et lille stykke af vejen i al fald, og det er allerede meget.