Jeg rejser på søskendejuletur i dag og kommer ikke hjem før sent tirsdag. Ole holder vor arne ( ikke Arne) varm imens. Men jeg holder derimod helt og aldeles fri i de par dage, så mine helte må boltre sig, som de vil. Selv om jeg nok kan frygte, at de forvilder sig uden mig til at trække i trådene, så vover jeg det. Altså d.19. december kommer d.20. december.
Kan I have det rigtig godt, og tak fordi I hænger på ( det ved jeg selvfølgelig ikke om I gør ) – Mette og Ellen og Bodil gør –  apropos Bodil så er din gamle mailadresse netop gammel, og jeg ville meget gerne have den ny fra dig og Jørgen – ja, ikke her på bloggen, men send mig venligt den nye adresse til min mailbox. Tak.
Tak også til alle mine andre venner for gode oplevelser i det gamle år og på forhånd tak for dem i det nye år ( nu tager jeg munden fuld – jeg har ikke en masse til gode!) – men man kan ikke takke for meget, for som Møllehave skriver i bogen: “det ender godt” – så burde vi udskifte de mange ak ak ak ak ak’er til ligeså mange tak tak tak tak tak’er.
Og her er en lille julemand, for at han ikke skal tro, at vi helt har glemt ham – i fortællingen glimrer han med sit fravær. Men – vi husker alle, at det var ham, der tog initiativet, skønt andre, og ikke ligefrem kun gode kræfter var hurtige til at følge op. Her er han i Thedors fortolkning af en julemand:
Nogen har givet ham mundkurv på, måske er det derfor, han ikke viser sig i vores julekalender.
Hej så længe!