Her er englen næsten alt for glad, måske er hun det, fordi hun for en gangs skyld oplever noget spændende. Det elsker hun jo.

Og nu fortsætter fortællingen. 16. december.
Drengene havde fulgt det lille optrin, og nu så de på hinanden.
”Det var hende,” hviskede Svend ude af sig selv.
”Stakkels pige,” sagde Tom.
”Ja, uden vinger ser hun ikke ud af meget,” kom det fra Jerry.
“Vi må redde hende.”
”Du begriber vel, at det er for sent, hun er i Det Ondes magt. Det kan man da se.”
”Hør nu … hun er fleksibel. Vi skal nok få hende omvendt. Men vi har allerede d.16. december og ikke skyggen af et Klenodie. Vi må altså kort sagt ind i det hus, jo før jo bedre.
Nu begyndte de at undersøge døre og vinduer og fandt omsider et kældervindue, der stod halvt åbent, og ad den vej lykkedes det dem at trænge ind i villaer. Langsomt og forsigtigt begyndte de at gå fra rum til rum. Faust sov. Og i huset herskede en dyb stilhed, der
kun nu og da blev brudt af stemmer fra køkkenet, hvor kokkepigen stod og hersede
med et ungt, temmelig fortabt pigebarn.
”Så hold dog op med det skaberi. Du er vel ikke noget luksusdyr! Du er kommet her for at arbejde – så se at komme i gang. Der skal bages boller, og mens de hæver, kan du skure køkkengulvet.”
”Jeg er så træt. Jeg kom jo i nat, og har ikke sovet.”
”Pjat med dig. Vi andre sover sjældent. Det må du lære.”
”Hvem tror du, jeg er?”
”Åh,” sagde kogekonen lidt mildere. ”Du er en stakkels forført pige, dem fisker han op – og efter brug får jeg dem.”
”Du stakkel!” sagde englen, ”du lever i mørket.”
”I … hvad siger du …?” Kogekonen så usikkert på hende. ”Er … er du frelserpige?”
”Det kan man godt sige.”
”Det er da noget nyt. Sådan en har han aldrig slæbt til huse før. Jamen, det var klogt af ham. Omvend ham, min pige! Han er så ond og trænger så hårdt.”
”Jo, det ved jeg.”
”Men er … det rigtigt? Er du virkelig en frelserpige?”
”Ja.”
”Skal vi så ikke synge en salme?”
”Jo,” sagde englen og smilede, ”det var da en god ide.”
Snart genlød tonerne af I ”Østen stiger Solen op” i det store hus.
”Hvor er det velsignet, at du er kommet. Jeg var så bange og ensom, for han er så ækel og så dyster som en lurende tordenvejr.”
”Ham omvender jeg i en håndevending.”
”Tak min søde pige. Men er du ikke træt?”
”Jo,” sagde englen og slog armene om den svære kone og kyssede hende midt på maven.
”Du er sød.” Sagde hun ind i den tykke mave.
”Det har ingen sagt før.” Konen tørrede en tåre af kinden med et snip af sit store forklæde.
Lidt efter var englen anbragt i en stor blød seng. Kogekonen puttede hende blidt under en blød dyne og kyssede hende godnat. Hun nåede ikke at falde i søvn, før de tre venner stod lænede over hendes leje.
”Er I her? Åh … Gudskelov. Jeg troede, at I var druknede.”
”Det er der heldigvis flere, der gør. Men hvad med dig? Hvad skete der? Og hvorfor fløj du fra os.” Svend tog hendes hånd, og hun lod ham holde den.
”Undskyld.”
”Det behøver du ikke sige, jeg var en idiot, og jeg skal aldrig mere tvivle på dig.”
”Jeg gjorde noget ærkedumt. Men jeg kom til at betale for det.”
”Og dine vinger? Hvad er der sket?”
”Det gider jeg ikke snakke om. Lad os fokusere på det positive og al den styrke, som vi fire har, når vi står sammen.”
”Du har ret.”
”Min seng er stor nok til os alle. Læg jer og sov. Vi får brug for energi i nat.”
”Men … ”
”Jamen, så lyt nu for en gangs skyld til mig: jeg er den eneste, der kan narre Korset fra Faust.”
”Det må du ikke. Det er for farligt. Overlad det til os.”
”Aldrig i livet!” Pludselig lynede hendes øjne, og det engleagtige gled af ansigtet. Nu lignede hun igen den mest upålidelige pige, og Svend følte et stik af smerte fare gennem sig. Han knugede hendes hånd.
”Hvordan skal du kunne klare det?” hviskede han.
”Åh, jeg klarer mig altid.”
”Men … ”
”Hold nu kæft Svend, ellers smutter hun bare igen.” Tom så vredt på ham, og Svend listede sin hånd ud af hendes.
Da de lidt efter lå hyllet i hendes englevarme,  var han den eneste,
der ikke sov.
 
Hun hentede mad til dem flere gange i løbet af dagen, og hen
mod aften faldt Svend i en dyb søvn. Han vågnede ved at midnatsklokken slog og
for på. De to venner sov dybt. Englen var ikke at se.