Vi skifter ikke scene denne gang, men befinder os stadig på det lille studiekammer, og vi kan se, at Svend ikke er alene, heldigvis, han sidder sammen med sine bedste venner, og han har netop fortalt dem om alt det underlige, der er hændt ham i den seneste tid.
Pludselig rejste Svend sig og begyndte at trave op og ned ad gulvet, som han med et dystert blik gloede ned i.
”Hvornår er du færdig med at lege Christian d.2.?” spurgte Jerry og så irriteret på ham. ”Og du kommer ingen vegne ved at traske frem og tilbage.”
“Jeg kommer ingen vegne uden jeres hjælp.”
”Jo, men alt det ævl! Du er lige til at indlægge i en gummicelle.”
”Ja, og du siger jo selv, at det var ligesom i en drøm, ”forsøgte Tom.
”Englen var ingen drøm.”
”Mon ikke … bare en lille bitte smule drøm. Bevar mig vel, vi har alle sammen haft den slags drømme, de forsvinder, når du får en kæreste.”
”Nu kan I jo selv dømme.” Svend kiggede på sit ur. ”Hun kan være her når som helst.”
Pludselig veg al farve fra hans ansigt, og han begyndte at ryste. Vennerne så bekymrede på ham, men han syntes ikke at ænse dem. Jerry gik hen til ham og begyndte at ryste ham kraftigt. Skulle han mon ikke ringe efter en læge? Svend så på ham med et blik, som undrede han sig over, hvem Jerry egentlig var.
”Hallo! Det er mig, Jerry. Men hvad pokker går der af dig?”
”Sig mig, mærkede du ingenting? Kulden, der fór gennem rummet. Og så den uhyggelige hvislen … som fra en slange.”
”Du kan selv være en slange.”
Tom gik hen til dem, han havde taget sin mobil frem. ”Vi må skaffe hjælp til ham,
Jerry. Det her kan vi to ikke klare alene.”
Svend skubbede til vennerne og sagde: ”Det er så håbløst med jer. Gå bare jeres vej! Jeg må klare det her alene.”
I det samme skar et lys sig ind i kammeret og blændede for et kort øjeblik de tre unge mænd.
”Du er ikke alene.”
Det var englen, og nu slukkede hun det skarpe lys og lod blidere og varmere stråler strømme gennem rummet.
”Hun kom ikke ind ad døren,” sagde Jerry målløs. ”Jamen, det gjorde hun altså ikke.”
“Er du virkelig virkelig?” spurgte Tom og stirrede på hende, ”eller er vi et skingrende skørt trekløver, der bør indlægges straks? Og de der vinger, hvad er de lavet af?”
”De er lavet af det stof, drømme er gjort af. Men vi skal ikke snakke om mine vinger, men om tiden. Vi har ikke for meget tid, og inden vi ved af det, er det jul.”
”Nu lyder du som min mor,” kom det fra Tom.
”Og som min,” supplerede Jerry. Svend sagde ingenting. Han stod sært fortabt i den varmt oplyste stue.
”Hvis I ikke tager jer sammen, når vi det aldrig!”
”Ordret min mors ord. Hvad pokker er det egentlig, folk tror, de skal nå inden juleaften? De fiser rundt og hyler op. Som om Fanden var løs,” sukkede Tom og gik helt hen til englen og rørte ved hendes vinger.
”Men det er jo det, han er,” sagde det sære væsen.
”De virker nu meget naturtro, det må jeg sige, og så det nummer med pludselig at stå der og lyse. Det trick ku’ du optræde med.”
”Måske er der et gran af sandhed i din fortælling, Svend,” sagde Jerry med en alvor i stemmen, som var ny for ham. ”Jeg begynder at tro det.”
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, men jeg tør ikke lade dig være ene med den sære snegl af engel.” Tom stillede sig ved siden af Svend og så kampberedt ud.
”Så kan jeg altså regne med jer?” Svend lyste op.
De nikkede. Pludselig gled der atter et mørke over Svends ansigt. ”Feen fortalte mig, hvad jeg skal gøre, og det lyder fælt, og jeg er ingen helt, bare en helt almindelig studerende i Århus.”
”Du er ikke spor almindelig,” sagde englen.
”Hør så her, alle tre! I nat vil jeg modtage en besked om, hvor vi skal finde det første klenodie.”
”Som er …”
”Et anker.”
”Det kan ikke være så svært, havnen vrimler med dem.”
”Vi skal finde A N K E R E T.  Det tabte håb.”
”Den er vi med på, ikke Jerry?”
Jerry nikkede, men englen rystede energisk på sit kønne hoved.
”Det går aldrig an,” sagde hun, ”det er Svend og kun ham, der er den udvalgte, og desuden: jeg står ved hans side.”
”Det gør vi også – væn dig lige til den tanke, moster!!!”
”Ja, eller flyv op til Vorherre og bed om godt vejr.”
Englen knejsede og så koldt på de to venner. ”Det her er ingen leg, og jeg er ingen mariehøne. Husk lige det! Det er dødelig alvor.”