Hvornår er det nu, du lader juleskræmslerne fare over skærmen?
Undskyld, hvad?
Juleskræmslerne!!!??? fare hen … over skærmen.
Det hedder det ikke!
Nå, jeg troede ellers, du plagierede Johan Ludvig Heiberg.
Det gør jeg også . . . måske … lidt … men …
Ja, ikke?
Jo, men det, han skrev hed: Juleskjæmt og Nytaarsløjer –
Det ved jeg da godt, jeg skal ikke have alting ind med skeer. Er jeg måske ikke din læser?
Det håber jeg da.
Apropos skeer … så … altså juleskeer … ? Har du så …?
Nu holder du!!!! kæft altså!!! desuden skal du ikke begynde at snakke indforstået snak!!! Jeg har også andre læsere!
Mon?
Ja.
Opblæste nar!
Nu skifter vi emne! !!!!!
Jamen, har du fundet …?
Desuden er der ikke tale om juleskeer! Det er ikke en juleske, jeg er ved at skrive, men en juleske ( j u l æ s k e ) ligesom burleske … du skal da virkelig have alting ind med skeer.
Men hvornår …??
Den første december, dit fjols!
Behandler du alle dine læsere på den måde? Så kan jeg godt forstå, at du kan tælle dem på en lillefinger. ha ha ha ha …
Desuden har jeg ikke tid til pjat.
Nå, det var da noget nyt!
Ja, nemlig.
Hvad laver du så?
Alvorlige ting.  Jeg er ved at skrive min slægtshistorie.
Uha … det lyder fornemt..
Og det kunne jo gå hen og blive din også.
Så skulle vi da være i familie – bevar mig vel!
Et eller andet sted er vi det nok.
Åh ja, selvfølgelig: Adam og Eva var de første mennesker, og vi nedstammer fra dem. Men sådan direkte i familie – det håber jeg godt nok ikke.
Nå, ja … dig om det. Du fanges muligvis alligevel i familienettet. Det vil tiden vise. Lige nu arbejder jeg.
Med hvad?
Ja, nu vi er ved romantikken. Guldhornene, du ved.
Guldhornene – det lyder mere end fornemt.
Ja, ikke sandt? Oehlenschlæger skrev: “De higer og søger/ i gamle bøger” og jeg gør det samme: “Jeg leder og roder/ i gamle kommoder.” Og ved du hvad? I går fik jeg fangst. Og i mit næste indlæg får du indsigt.
I hvad?
I fangsten. Og så vil du måske alligevel gerne være i familie med mig, for ved du hvad, nu gælder det den gamle slægtgårds historie – og så hænger du nok på – for i de gamle kommoder fandt jeg et billede fra fortiden. Den nære fortid ganske vist. Men det er altså også længe siden.
Det glæder mig.
Det hedder: jeg glæder mig.
Hø hø ha ha ha hø hø hø ….