Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ud til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted for mig. Ufærdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forhåbentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Det følgende bliver en kredsen om Kokholms Hotels skæbne efter Mads Kokholms død. Han er den eneste af Christen og Elisabeths børn, som jeg har kendt personligt, og jeg har altid opfattet ham som lun og hyggelig, men har nu ved at få kendskab til Lise Troldborgs arkiv forstået, at han set med sine søskendes øjne (familiens øjne) var lidt af en skurk. I al fald fremgår det af hans testamente, at det hotel, som han drev videre efter morens død, ikke skulle tilfalde familien (hans søskende) men overgå til en fond – derom måske senere. Hvad der videre skete med hotellet vil fremgå af de avisudpluk, som kommer herunder.
Selv oplevede vi, der færdedes jævnligt i området, Kandestederne som et lidt uhyggeligt sted: alle tre hoteller i forfald igennem 1980’erne – Det var som en forladt by i Det vilde Vesten. Engang var der liv. Nu var der ingenting.
Med bogen: “I begyndelsen var lyset” begyndte forandringerne – det gik vel op for folk ved den flotte bogs udgivelse, at her var en perle af national værdi, som man var i færd med at kaste bort.
Måske er det mig, der er nostalgisk – men jeg er i al fald glad for, at Kandestederne ikke blev omdannet til en overbefolket ferieghetto.
Aalborg Stiftstidende 5/8 1984
Byskriveren:
Lidt om at være barn i sommerferierne i Kandestederne. Og om at besøge det jævnligt og frydes over det trods forfaldet:
”Det var der, vi ungen engang drak te på prins Ingolfs regning. Han kom vist, fordi han kedede sig derhjemme.”
Nordjyske Søndag 12/3 1989 – Carl Å. Østergaard:
FORTIDENS FORFALD:
Lidt om indholdet i artiklen: De to hoteller købt af ”Strandgade 12”, Christianshavn midt i 80’erne-
Planer om et stort betonbyggeri – det duede ikke – arkitekten til byggeriet var Rene Bloch.
Stor bedragerisag – konkurs – citater fra artiklen:
”Bloch og hans nye økonomiske partnere lod begge hoteller gå på tvangsaktion. Nykredit overtog Kandehus.
Kokholms Hotel blev købt på tvangsaktion af Bloch og hans partneres ny selskab KBUS 8-3285 fir knap 2 millioner kroner.
KBUS vil forsøge at finde en rejsevirksomhed, som vil skyde penge i Blochs hotelplaner og drive hotellet.
Hotellet kommer til at bestå af en ny fællesbygning opført i stil med den eksisterende, der skal nedrives.
Men indtil videre suser vesten vinden gennem ruinerne og tager med mellemrum et vinduesfag eller nogle tagsten med sig.”
Morgenposten 2/2 1 1990 – Knud W. Jensen –
Her er det stifteren af Louisiana, der fortæller i anledning af den bogs udgivelse, som vel sagtens blev en af årsagerne til, at stedet genopstod i sin gamle klædning og ikke blev til et moderne feriehelvede i beton og med alskens forlystelser, nemlig bogen: ”I begyndelsen var lyset”
Knud W besøgte Kandestederne første gang i 1947 – Hotellerne var da fuldt belagt – det var i juli.
”Jeg hørte til Hjorth-klanen”
Fotos af ”Det ædelige Kandelaug” på væggene: Hans Bech, Tafdrup, Wiwel og Wolf i sommeren 1920 og deres fruer med brogede tørklæder og ravkøder.
Ole Wiwel viste Knud W. rundt.
”Hvor man end står, er horisonten rykket vidt ud under himlen. Bedst fra milen.”
”Det akustiske, bølgeslaget og vinden, det evigvarende akkompagnement til ens synsindtryk: Voldsomt og orkestralt, men pludselig enkelte dage tavst, vindstille, blank overflade, marehalmen rører sig ikke, solen varmer intenst – et blidt Paradis.”
Skagen Avis 1/12 1990 – af forfatteren Bent Hardervig
I artiklen fortæller Hardervig om sit første besøg på Kokholms Hotel Det var i 1971. Han bliver på en gang betaget og forundret over det, han ser. Spiser æbleskiver på verandaen, men lister så lidt rundt og kigger – finder det hele meget ”privat” ”hjemligt” – og føler sig selv lidt som en ”outsider”, der trænger sig på.
Han finder hotellet noget slidt. Det ledes af Mads Kokholm og søsteren Maria – højjægermesterinden. Fortæller om de traditioner, der knytter sig til hotellet. Der er en tradition, der ser sådan ud: 1) man besøger milen 2) man spiser derefter æbleskiver på glasverandaen på Kokholms Hotel.
På terrassen sidder Hardervig og lytter til nogle ”stamgæsters” samtale, og han forstår mere og mere, hvordan det var engang. Ved at lytte til dem forandrer den slidte veranda sig og bliver smuk. Han går bagefter rundt og kigger ind i rummene:
”… der hvilede en så privat og nærmest familiepræget stemning over de stuer og rum, jeg passerede, at det halvvejs gav fornemmelsen af at være på uanmeldt og ikke helt legalt visit.”
Konkluderer: – det var hyggeligt og familiært.
Nordjyske Søndag 16/6 1991 – Carl Å. Østergaard:
MILLIONERNE UD I SANDET
”Tvangsaktion afsluttede et kapitel af Kandestedernes historie tidligere på året. Et nyt blev indledt sidste weekend, da fire nybagte hotelejere fra Aalborg-området – entreprenør Jørgen Enggaard, direktør Søren Enggaard, arkitekt Hans Dall og instalatør Per Dahl-Jensen – gjorde en effektfuld entre i en Plymouth årgang 1933 for at markere genåbningen af det 100-årige Hjorths Hotel.”
Skagen Avis 12/6 1992
VÆRSGO – SÅDAN LAVER I ÆBLESKIVER
”Det var en glædens dag i går i Kandestederne. Ikke mindst for Rigmor Kokholm-Darling, der stod for den officielle indvielse af sit barndomshjem, Kokholms Hotel,. Den tidligere hotelejer roste de fire nye ejere for det renoverede og genopbyggede ”Kokholms Hotel”. Hun overrakte en af dem, Jørgen Enggaard, opskriften på de originale æbleskiver, der var så populære blandt fortidens gæster.”
Nordjyske juni 1992 – Ove Nørhave
GLAD DAG PÅ DET NYE HOTEL
KANDESTEDERNE: ”Det er en glædens dag for mig i dag – det er en stor dag i dag: at se mit gamle barndomshjem SÅ smukt restaureret og genopbygget. Det har glædet mig meget, at I med nænsomhed og hjertekultur er gået op i at genskabe et nyt Kokholms Hotel.” Sådan skrev en dybt rørt Rigmor Kokholm-Darling i den ny gæstebog for Kokholm Hotel.
Brev fra Rigmor til Keld og Jytte:
I et brev til sin nevø Keld Troldborg og hans kone Jytte skriver Rigmor bl.a.: ”en uforglemmelig Dag – hvor jeg mødte så megen Venlighed …. Det var så ufatteligt for mig – en sådan hjertevarme har jeg ikke mødt der siden min Mor døde – det var som om jeg fik et kærligt Skulderklap og blev strøget over Håret.”
Min kommentar: Rigmor oplevede noget, der kunne ligne en genkomst af de gode gamle Kandedage, men det er en skrøbelig genfødsel, og nu om dage kan man tvivle på, at det kan fortsætte som hidtil med de to gamle hoteller, i al fald hvis de skal kunne forrente sig, og pengefolk tænker vel først og fremmest på det. Jeg har selv spist flere gange på Hjorths Hotel ( man kan ikke mere spise på Kokholms), og maden er udmærket og slet ikke dyr. Men restauranten er selv i højsæsonen ikke et tilløbsstykke. Der burde ikke være tomme borde. Mon det kan blive ved? Det er vi nogen, der håber.
Her kommer nu et lille pluk (eller suk) fra Berlingske, der kunne tyde på, at jeg har ret i min tvivl. Der er først tale om den i manges øjne skandaløse nedrivning af Klaus Rifbjergs sommerhus, som mere end en berømt digter har ejet. Det svarer til, mener mange, at man lod Drachmanns Hus nedrive.
Berlingske Tidende 22/7 2016
”Jørgen Enggaard river i det hele taget op og ned på Kandestederne, mener nogle. Han er medejer af de to badehoteller, Hjorths og Kokholms Hotel, som i årenes løb har skreget på renovering. Faktisk har Ruths Hotels direktør, Peter Jensen, som sammen med sin familie driver de to hoteller i Kandestederne sat ejerne stolen for døren. Hvis ikke hotellerne bliver gjort tidssvarende, er det ikke muligt at køre dem videre. De fleste er enige om, at det ville være synd og skam, hvis Kandestederne mistede sin livsnerve – også i lyset af, at restauranten netop er blevet optaget i Nordens ”Michelin Guide”, ”White Guide.”
Nu skriver vi 2019 – snart 2020 – og så vidt jeg kan se, er der sket renovering i de forløbne år, men heldigvis er alt holdt i den gamle stil – sådan da – for det er jo en efterligning, og jeg tvivler stadig på, at det kan være rentabelt at lade nostalgien blomstre. Men Rigmor ville nok ikke kalde det nostalgi men HJERTEKULTUR.
Vi lader Rigmor få det sidste ord i dette blogindlæg.