Her et lille kig ind i Hesselholts hønsegård, hvor en lille pige tilbragte nogle uforglemmelige sommerdage på gården sammen med en tysk feriedreng, Wolfgang. Pigen holder forsigtigt om hønen, mens drengen tager anderledes håndfast på dyret.

Billedet har jeg lånt af fætter Jørgen, som har leveret en del af billederne til Hulsigbogen – og det her hører altså ikke hjemme i en bog, der slutter i 1940. Da havde hverken Wolfgang eller Marianne set dagens lys. Og i den lille tyske drengs opvækst var der meget mørke og kulde, for han fødtes midt i en verdenskrig og voksede op med sult og afsavn. Kom jo til Hulsig for at blive fodret op og opleve lys og varme. Det fik han. Jeg husker en samtale ved morgenbordet. Tante Kirsten sagde: “Du var så lille og tynd og bange, da du kom. Og du vrælede.” Og Wolfgang fór op og protesterede: “Nej nej, jeg brælede ikke spor.” Han lærte sig hurtigt dansk.