118 – Intermezzo

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

I den kommende tid vil jeg arbejde med en korrektur af indlæg nr. 105 – 107 – 109 – 110 ( under hjemstavnsroman selvfølgelig).
Heri drejer det sig om samtlige folketællinger af beboerne i Skagen Landsogn fra år 1787 og indtil 1940.
Havde oprindelig tænkt at gentage i mere overskuelig form de pågældende indlæg på det her sted, men dels interesserer det sikkert de færreste at læse navne etc. på alle de personer, der har beboet sognet, og dels er det lidt spild at gentage. Så gå tilbage til de tidligere indlæg, hvis navnene har din interesse og læs dem trygt
Dog kan jeg ikke garantere, at jeg når at korrigere dem alle indenfor en uges tid, så måske skulle du vente lidt. Jeg vil tydeligt markere de indlæg, der er korrigerede. At de er rettede betyder imidlertid langt fra, at alle navne er stavet korrekt, for dengang stavede man, som vinden blæser. Der findes ingen korrekt stavemåde, og den samme mand hedder i en tælling Christian og i en anden Kristen eller Christen eller Kristian. Heller ikke kirkebøgerne tager det så nøje med stavemåden: den kan variere f.eks. fra Krøg til Krøgh eller fra Hovkjær til Houkær eller fra Thrane til Trane – og sådan hele vejen.
Det er lidt irriterende, men der er jo ikke noget at stille op med de for længst hedengange degne og deres sjuskeri. Jeg må så prøve at være så nøjagtig som muligt. Det er derfor jeg går alle de tidligere indlæg efter i sømmene. Der er vist ikke mange fejl – men enkelte er alt for mange.
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *