Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle
Illustration: NEX fra Randers Amtsavis 23/4 2013
Ja tak til hele pakken.
Det er Kierkegaard- år i år, så må det være passende at filosofere lidt om end i lommeformat.
Det er ikke så længe siden, at vi fik et nyt barnebarn, og ingenting er mere glædeligt end at tage imod sådan et lille menneske. Det er heller ikke så længe siden, vi mistede et kært familiemedlem, og ingenting er mere ulykkeligt end at måtte sige farvel til en man holder af.
Men vi kommer ikke udenom, at de to ting hænger sammen. Livet og døden er så indflettede i hinanden, at vi ikke kan skille dem ad, og det glemmer vi for det meste, eller vi vil måske slet ikke vide af det.
Selv synes jeg, at den sammenhæng bliver mere og mere selvfølgelig, jo ældre jeg bliver. Livet er en pakkeløsning, og når vi siger ja tak til livet, så siger vi faktisk ja tak til hele pakken. Sådan er tilværelsen indrettet. Ingen mennesker slipper for smerter, sygdom og død. Som franskmændene siger, når noget går dårligt: ”c’est la vie” = sådan er livet.
Ganske vist kan vi vælge og vrage på mange hylder, både når det drejer sig om, hvordan vor egen dagligdag skal forme sig og når det drejer sig om, hvordan vort fælles samfund skal indrettes. Vi er frie mennesker i en fri verden. Det tror jeg på. Men friheden har sine grænser, og vi kan ikke vælge eksistensens mørke sider fra, for de er en del af pakken.
Jeg blev glad og lidt forundret forleden dag, da jeg åbnede Kristelig Dagblads seniorsektion og så et billede af en mine gamle studiekammerater, Knud. En ven, som jeg havde mistet forbindelsen med for mange år siden og ikke havde tænkt på i mange år.
På billedet smilede han ud mod beskueren, og i interviewet gnistrede det ligefrem af livsglæde. Jeg smilede med, for sådan var han jo også dengang vi var unge, og jeg kan huske, at jeg ofte undrede mig, for havde han egentlig noget at have al den glæde i? Sådan tænkte jeg. Han var kronisk syg allerede fra 17 år alderen, og hans liv var en daglig udfordring.
Her sad han nu i en kørestol på et plejehjem og fortalte om sit liv. Han havde trods sygdommen haft meget at være taknemmelig for, mente han, havde virket både som gymnasielærer og som digter og fået udgivet hele 30 bøger. Og nu var han så her på et rigtigt dejligt hjem, fortalte han, omgivet af gode og venlige mennesker og med en ro til refleksion, som han godt kunne bruge.
Min ven Knud kunne vi alle sammen lære noget af.
En anden gammel ven, Thomas Kingo, forstod også at sige tak for hele pakken: Han skriver: ” Tak for al din fødsels glæde, tak for dit det guddoms-ord, tak for dåbens hellig væde, tak for nåden ved dit bord, tak for dødens bitre ve, tak for din opstandelse, tak for Himlen du har inde, der skal jeg dig se og finde.
Søster Hanne
Lille Anna