Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

I højre side kan man klikke sig ind på den kategori, man gerne vil læse om. Her er også mulighed for at finde ind på de forskellige måneders indlæg.  På min hjemmeside www.hesselholt.com kan man se og læse om de bøger, jeg har skrevet.

 
Vi husker billedet af Magnus Hesselholt, der i 1924 pløjer heden og lægger ny agerland til Hesselholt.
Men ideen med hedens opdyrkning er mere end 60 år gammel på det tidspunkt. Da Danmark tabte krigen i 1864 skabtes mottoet: “Hvad udad tabes skal indad vindes” – og hele denne tanke om en landbrugsudvikling ved hjælp af en intensiv opdyrkning af hedearealerne opstod.
Der er nylig skrevet en bog om hededyrkning ( bl.a.) af Peter Henningsen: “Hedens Hemmeligheder – Livsvilkår i Vestjylland 1750-1900”, som på en frisk og uventet måde vender Dalgas’ tanke om resourceindvinding på hovedet og prøver at vise, at denne hedens opdyrkning betød en proletarisering af hedebonden.
Men det er en anden historie. Fremskridt er ikke altid kun fremskridt. Man kunne parallelisere med den samtidige udtørring af Gaarbo Sø – også den betød en proletarisering af fiskerne. De blev nu landarbejdere på den nye Herregård og det var langt fra en forbedring i deres liv. De mistede både frihed og indtægt.
Men med hensyn til hededyrkningen i vores sammenhæng –  for hedebonden i det nordligste Vendsyssel – tror jeg, at det var et fremskridt i al fald i materiel forstand. Men rigtignok et fremskridt, der krævede en næsten umenneskelig indsats – og ret ofte måtte bønderne betale med deres helbred.
Martin Nielsen, som jeg omtalte i indlægget om Rannerød Skole, blev født i et sådan hedebondehjem, og han skriver om sin fars indsats på opdyrkningsfeltet sådan her:
( Citat side 9 i “Mennesker, jeg mødte på min vej”):
“Men som Aarene gik, trak Far sig iøvrigt mere og mere tilbage fra Fiskeriet, fordi Landbruget tog alle hans Kræfter og hans største Interesse. Han blev Hedeopdyrker. Ved Hjælp af en yngre Karl og ved hans eget haarde Slid opdyrkede han ca. 4 Tønder Land “Rimmer og Dopper” og forvandlede disse til meget frugtbar Agerjord, der bar gode Afgrøder af Korn og Græs. Det er et anstengende Arbejde at opdyrke Hede paa denne Egn. Først skal Dyndet kastes op af “Dopperne” ( Dale mellem Sandrimmerne), dernæst Sandet med en Trillebør køres ud i Doppen, saa der fremkommer en jævn Flade af Sand, og endelig skal det opkastede Dynd fordeles jævnt over denne Flade og hakkes med en Spade.” ( Citat slut).
Martin Nielsen selv var en mønsterbryder – han læste og endte som Forstander på en Efterskole. Den historie er ganske interessant og du kan læse mere om ham i afsnittet om Rannerød Skole.